Kunstnyt.dk
Arkiv 1.januar 2013 til 28. februar 2013
28. februar 2013
Vurdering 3.228 kr.
Ingen ville byde 300 kr.
Sat til salg igen dagen efter til samme
vurdering, 3.228 kr., på samme varenr. 2873074, så auktionen bare
kørte videre uden at nogen kunne se, at ingen ville byde 300 kr.
dagen før. Det er en grov overtrædelse af Markedsføringsloven
Første auktion herover sluttede 24.2. 2013
kl. 19:05
Sat til salg igen 25.2. 2013 kl. 14:04.
Auktionen slutter nu først 4.3. Kig
forbi
Tre malerier på Lauritz.com
med cd, som der ikke er cd på
Varenr. 2890847
Carl H.K. Møller
Varenr. 2896571
Poul Steffensen
Varenr. 2896572 Poul Steffensen
Der er som bekendt ikke cd på malere døde for mere end 70 år
siden.
27. februar 2013
Det var vist nok ikke
nogen helt ægte Jorn
Bukowskis: Föremålet
har utgått ...
Det kunne læses efter, at det havde været
til salg i flere dage. Billedet er nu fjernet.
Der var tale om en pastel vurderet til 6.000 SKR. 24x27 cm. Se
det, der er tilbage.
26. februar 2013
Hovedvandsæg og vand i hovedet
Det går bare så godt så godt for
verdensfirmaet Lauritz.com
Ikke
uidentificeret
Og hvad kan Lauritz.com-eksperterne så prale med her?
De kan prale med ...
at det ikke er sønderjysk
at det ikke er empire
at det ikke er fra 1800-tallets begyndelse
at det ikke er et uidentificeret stempel
Ægget er fra København.
Det er fra 1900-tallet.
Sølvmærket viser klart, hvem sølvsmeden er.
Det viser også, at denne sølvsmed var berømt for kopier, og at
stemplet hører under betegnelsen Faux-stempler, fup-stempler. Se
kopiægget
Kopi efter et af verdens
mest berømte fotografier
Lauritz.com: »Ubekendt kunstner. "Portræt
af mand og kvinde". Olie på lærred. Usign. Lærredet er ikke på
blændramme. Mål 121 x 91 cm (127 x 99 cm). Kan stryges glat fra
bagsiden«.
Det er set før hos Lauritz.com. Men det kan de ikke huske. Se
det igen.
25. februar 2013
Ka' det virk'lig passe, at
Henrik Lerfeldt signerede
sine billeder m. balle?
Nej, selvfølgelig gjorde han ikke det. Men hvorfor
skriver Lauritz-eksperterne det så? Det er ikke til at vide, men
måske er de blevet distraheret af billedet med de to baller? Kig
på ballerne.
24. februar 2013
Lauritz.com om Leif Tingkær:
»Siden 2002 har han
arbejdet som ekspert
indenfor især billedkunst«
Så
blev det en ny kunstner, C.O. Zeuthen, og det er korrekt. Men billedet
er ikke signeret Zeuten.
Herover nu. Herunder før.
Ingen maler hedder Ernst Zeuten. Der findes en, som
hedder Ernst Zeuthen med samme årstal , som nævnt her. Men det er
ikke ham, som har malet billedet. Han blev født i 1880 og har derfor
haft svært ved at male billedet i 1866, som det tydeligt er dateret.
Det er en virkelig ekspert, Bengt Sundstrøm og frue har fået fat i.
Lauritz.com om Leif Tingkær:
Han
har haft eget galleri og handlet med kunst i mere end 35 år. Siden
1987 arbejdet som autoriseret taksator for skifteretten i Odense.
Siden 2002 har han arbejdet som ekspert indenfor især billedkunst og
bronzer og skulpturer, og stået for opbygningen af Lauritz.com i
Odense og senere Lauritz.com i Kolding.
»Marken er mejet, og høet er høstet,
kornet er i laderne, og høet står i hæs«
Nu rettet til noget ude i klitterne, herover. Men det kan også
være svært at se forskel på et høstmotiv og et motiv fra
vesterhavsklitterne.
Her
brillerer Lauritz.com's dygtige vurderingsekspert, Leif Tingkær, igen.
Tag til Odense og se billedet af den moderne mejetærsker ude midt i
høet. Klik
her.
23. februar 2013
Vi har haft fat i ham før
Kunst- og fidushandleren Christian
Chaffee fra San Diago i Californien bliver ved med at misinformere om
maleri af den forkerte Alfred Larsen
Chaffee
hælder vand ud af ørerne: »I
have been dealing in antiques, art and collectibles for many years,
and selling on eBay for 10 years. I treat every customer like family.
Please read my about me page, and check out my feedback. My listings
all include vital information which you will find informative and
cover most of your questions. Please take a minute to read everything«.
30.000 kr. vil manden have for billedet, som ikke må koste meget
mere end 300-400 kr. For det første koster den rigtige Alfred Larsen
ikke så meget, og for det andet er det ikke den rigtige Alfred
Larsen.
Chaffee har nu i omkring et år forsøgt at fuppe potentielle købere,
men heldigvis er ingen hoppet på hans plat. Tag
en smut til Californien.
22. februar 2013
Det må være den dårligste kopi
efter Gilbert Stuarts portræt af George Washington som findes
En helt anden ting: Er det overhovedet et maleri.
Er det ikke et olietryk? Kig
på det.
21. februar 2013
Det er bare for dumt
Det tager sammenlagt 1/100 sekund både at
se, at det ikke er Ejler Bille og hvem det er. Og så er det vist kun
hos Lauritz.com, de mener, at Ejler Bille signerer Balle. Og måske de
skulle kigge på dedikationen. Over 125 vurderingseksperter! Skal man
le eller græde? Klik ind på Lauritz
i Århus.
Lauritz-eksperterne i Aalborg kender ikke
maleren. Men det gør temmelig mange andre
Maleren har udstillet på KE, Forårsudstillingen på Charlottenborg,
Efterårsudstillingen samme sted samt flere andre steder. Vi hjælper
lidt: Han var elev af Julius Paulsen og P. Rostrup Bøyesen. Og så er det jo fuldt
læseligt signeret. Moderen hed i øvrigt Elisabeth. Se
med.
20. februar 2013
Den tror vi ikke på ...
Vi tror, det er en kopi efter det originale solgt
hos Bruun Rasmussen i Vejle 23. maj 2000. En vurdering på 1.200 kr.
for et ægte Slott-Møller, som Lauritz.com påstår det er, er helt ude i hampen.
Kig
med.
19. februar 2013
Er det nu også helt rigtigt, at Warhol
illustrerede Indianas udstilling på Louisiana?
Det var ikke helt rigtigt.
Herover før. Herunder efter
Følg
auktionen.
18. februar 2013
Her har vi måttet give op ...
Vi kender heller ikke kunstneren. Gør
du?
Morten Larsen ønsker, at vi offentliggør hele hans mail til
Kunstnyt.dk vedr. »Mønsted«-maleriet. Det gør vi så her.
Der er kommet to bud på billedet, 15.500 sv.
kr. er afgivet af kundenr. 11283, som er kendt for ikke at vil
have det, vedkommende køber. Det fremgår af varenr. 2188182,
hvor 11283 fik hammerslag på 3.900 kr., men varen sat til omsalg på
varenr. 2213914, hvor det ses, at kundenr.
11283 igen byder på dét,
som vedkommende ved første auktion ikke ville have. På omsalget
byder han/hun 3.500 kr. som det fremgår af budhistorik. Nu må man
så håbe, at byderen ikke fortryder buddet på 15.500 sv. kr. på »Mønsted«-maleriet.
EFTERLYSNING:
Vi søger studier/forarbejder af Peder Mønsted til
offentliggørelse. Har du nogen eller ved, hvor der findes nogen, så
skriv til pjm@kunstnyt.dk
17. februar 2013
Vi fik en mail fra en tidligere ejer af »Mønsted«-maleriet
herunder
Sådan har Mønsted aldrig malet (udsnit)
Da maleriet har været vist på ejerens hjemmeside indtil i går,
hvor det blev fjernet, kan vi godt oplyse, at han hedder Morten Larsen
og har Noble Antiques i København. Han fortæller, at maleriet flere
gange har været på auktion som værende ægte Mønsted. Det ved vi
naturligvis, men det rokker ikke ved vores mening om maleriet. Morten
Larsen fortæller, at det er en studie til et maleri, som Bruun
Rasmussen har solgt, men det der henvises til, er ikke magen til. Nu
er det en kendt sag, at Mønsted ikke lavede studier, jeg erindrer
ikke at have set nogen. Han gik lige på og hårdt med at male sine
lærreder, brugte ikke tid på studier, men var meget produktiv.
Ifølge personer som kendte ham, malede han to billeder om dagen. Når
kunstnere dør, er der så godt som altid en lang række studier med
på deres dødsboauktioner, da de normalt ikke sælger studierne i
levende live. På Peder Mønsteds tirsdag den 7. oktober 1941 hos
Winkel & Magnussen, auktion 281, numrene 335-389, var der ikke en
eneste skitse eller noget forarbejde blandt de omkring 50 efterladte
malerier.
Her var
maleriet afbildet og omtalt, indtil det blev fjernet i går
lørdag morgen 16. februar. Vi tog en kopi af siden, mens billedet var
der.
pjm
16. februar 2013
Nyt fra Lauritz-deLuxe
Det er pibende falsk ...
Det er ikke malet af P Mønsted. Helt tydeligt en kopi.
Detaljerne afslører det. Og signaturen. Sådan har Mønsted aldrig
signeret. Igen brillerer Lauritz.com's dygtige
deLuxe-vurderingseksperter. Maleriet bør destrueres, så
ukyndige ikke fuppes. Se
falskneriet.
Leif Tingkær, Lauritz.com's berømte vurderingsekspert, har en imponerende iagttagelsesevne
vedr. lystbådehavne
Lauritz.com, Odense: »Marie Sandholt 1872-1942. Lystbådehavn,
olie på lærred. Sign. samt dat. M.S. 1927. Mål. 92 x 77 cm«.
Lystbådehavn! Ja, man ser tydeligt de store sejlskibe og dyre
motorbåde. Nu er Leif Tingkær lovlig undskyldt, da han bor i Odense,
hvor der ikke er så mange lystbådehavne. Men alligevel. Gå en lang
tur i lystbådehavnen og kig på de
flotte lystbåde.
15. februar 2013
Nyproduceret med ridser
og »falsk« litteraturhenvisning
Lauritz.com, Roskilde: »Kai Kristiansen. Seks armstole
med stel af palisander, sæde og ryg betrukket med lyst nistret stof.
Fremstillet hos SVA møbler. Litt. Per H. Hansen & Klaus Petersen:
'Den store danske møbelguide' s. 221. Cirkulært bord medfølger Ø
118 cm. H. 71 cm. samt to tillægsplade a 55 cn. (9)
Ser man bordet herover i den store forstørrelse synes bordpladen at
være temmelig ridset. Ikke heldigt for en nyproduceret vare. Henviser
man til en bestemt side i en bog, forventer man, at siden handler om
den vare, man sælger. Det gør side 221 ikke. Ganske vist er det en
side om Kai Kristiansen, men sidens to billeder viser en trepersoners sofa
samt en lænestol og har ikke noget som helst at gøre med de stole
og bord, som Lauritz her sælger. Se
de nyproducerede møbler.
25 kroner stykket ...
Hammerslag 300 kr. for begge. Minus gebyret på 250 kr. er der 50 kr.
tilbage til sælgeren, 25 kr. stykket.
Erik Østerberg, som ikke er 91 år, men døde for adskillige år
siden (var selv med til hans begravelse), havde indrettet en speciel malerkasse med lys, hvor hans negativer (fotograferede motiverne) blev
oplyst på et stykke lærred. Østerbergs malerier gik som varmt brød
i 60erne og 70erne. Han sad og malede til hen under midnat og vandrede derefter
med sin meget unge kone, Ilse, og sit harem af andre meget unge piger
til værtshuset Peter Pan i Albertslund, hvor han boede. Jeg skrev i
sin tid et mindeord i Kunstavisen med lidt flere »saftige« detaljer
end herover. Se
de to.
pjm
14. februar 2013
Det er vi ikke meget for at tro på, er malet af Frits
Thaulow
Liveauctioneers, New York: »Encaustic on Board. Impressionistic
depiction of a lone gondolier navigating through rippling waters.
Signed bottom left: "Fritz Thaulow." Art: 32 1/2" x
17"; Frame: 37 1/2" x 22". One small chip to right of
signature, otherwise in good condition«.
Et noget usædvanligt maleri af Thaulow, må man nok
sige. Thaulow har malet flere mørke motiver, men det her ligner ikke et af
hans. Og signaturen ser noget hjemmelavet ud. Det er vurderet til
mellem 25.000 og 35.000 dollars, tæt på 200.000 kr. for højeste. Vi
har ikke meget fidus til billedet, tror ikke, det er malet af norske
Frits Thaulow. Auktionen slutter 16. februar.
Auktionsfirmaet om sig selv: »Now in its 10th year, LiveAuctioneers has become the
Web's leading auction-related site. More than 1,500 premier auction
houses rely on its leading-edge technology, professional customer
service and integrity, with 6.6 million bids placed on the site last
year alone
13. februar 2013
Lauritz.com: Afsluttet – ikke annulleret
Seneste: Lauritz.com Roskilde fortsætter deres
Fup og Fidus
Scroll ned til i går, 12. februar, og læs vores
mening.
I dag, 13. februar, er auktionen ifølge
ovenstående afsluttet. Men det fremgår ikke af Afsluttede auktioner
indenfor de seneste 24 timer.
Som det ses ovenfor skulle auktionen først
slutte den 18. februar. Den er altså ikke afsluttet, men annulleret.
At auktionen er annulleret ses herover, hvor der
er skåret 23 år væk, men klokkeslettet er det samme.
Ubegribeligt, man kan arbejde i et auktionshus på den måde. Har vi
nævnt, at Lauritz.com har over 125 vurderingseksperter? Hvad er de
eksperter i?
L.K.H.?
Signaturen er meget svær at få øje på. Men hvad
står H'et for? Kig
med.
Det tror vi heller ikke på ...
Det ligner ikke en ægte Bjulf. Figurerne minder ikke
om Bjulfs normale måde at male dem på, de er ikke gennemarbejdede
nok. Øvrige farver, fx træerne i baggrunden, virker kunstige og
malet på en anden måde, end Bjulf plejer. Og signaturen, som minder
en del om Bjulfs, ser også forkert ud. Der mangler Bjulfs sadvanlige
harmoni i figuropsætningen. Vi tror ikke på det. Tag
en tur til Herning og sammenlign det med
et
andet fra Roskilde og se den store forskel.
12. februar 2013
Nu må de styre deres brandert!
– Hartz var ikke fidusmaler
Billedet er ikke malet af Lauritz Hartz. Så
amatøragtigt malede Hartz ikke. Og signaturen er helt forfærdelig.
Her er et eksempel på, at bare der står Lauritz Hartz bagpå, som
ikke er skrevet af Hartz, og sat et lille billigt messingskilt på
rammen, så er det for Lauritz.com-eksperterne ensbetydende med, at det
er malet af Lauritz Hartz. Men det er det ikke. Fup og fidus. Se
det hos Lauritz i Roskilde.
11. februar 2013
Mens vi venter på Stigs vurdering, er der fuld gang i
buddene. Følg
dem med egne øjne.
Nu er Stig færdig med at vurdere.
Er det velgørenhed
for Lauritz.com selv?
Herunder rettelsen til Andersen-Lundby få øjeblikke
før auktionen skulle slutte i dag kl. 9:34. Samtidig hævedes
vurderingen fra 1.000 kr. til 5.000 kr. Har hørt rygter om, at der er
6 flasker Amarone på vej til redaktionen på Frederiksberg fra hr. og
fru Sundstrøm. Nå, det er nok kun rygter.
Katalogteksten på dette maleri indskrænker sig til to
ord: »Ukendt kunstner«. Ikke et ord om selve maleriet, ikke et ord om,
hvem maleren er, til trods for, at han ikke er helt ukendt. Han var
akademi-professor, udstillede 49 gange på Charlottenborg samt
utallige andre steder. Han er repræsenteret på flere museer, bl.a.
Statens Museum for Kunst. Rekordprisen for et af hans malerier er tæt
på 350.000 kr. Så helt ukendt er han ikke. Men så meget er det
aktuelle billede dog ikke værd.
Maleriet er tydeligt signeret – de zoomer endda ind på det – men det omtaler de dygtige
Lauritz-eksperter ikke med et ord. Er det et maleri, Lauritz.com selv
vil have billigt? Sælger man det for at støtte unge kvinder, så er
der ikke megen støtte i ikke at fortælle, hvem kunstneren er. Det er
talentløst ud over alle grænser. Se
hele auktionen.
Maleriet er en kopi efter berømt dansk malers berømte maleri. Men hvor skulle
Lauritz-ekperterne i Næstved dog også vide det fra?
Det kan undre, at den kendte Fanø-maler Peder K.K.
Riber kopierer et kendt maleri og signerer det med eget navn uden at
gøre opmærksom på, at det er en kopi. Så måske er noget tekst
fjernet fra billedet, som har oplyst, at det er en kopi. Men i hvert
fald burde Lauritz-eksperterne have så megen indsigt i dansk kunst,
at de kender originalen, som bl.a. er benyttet som forsideillustration
på en kendt bog af Blicher. Og måske kan det også fortælles, at
originalmaleriet hænger på et kendt museum i Hillerød. Men vi har set det flere
gange, at familien Dinesen har en del huller i almen viden om dansk
kunst. Kig
forbi Næstved.
10. februar 2013
Vi tror ikke, der står E. Made...
Vi tror, initialerne er P.V...
(Bruun Rasmussen i Århus var tidligt oppe ... og
så på en søndag. I løbet af få timer blev begge to herunder
rettet til det rigtige)
Bruun Rasmussen, Århus: »1308/116: Dansk maler, 19.-20. årh.:
Interiør med en kvinde og en mand der spiller klaver. Sign. E.
Made...? Olie på lærred. 49 x 59«.
Ikke malet af Jacob Agersnap
(Men af farmand Hans)
Bruun Rasmussen, Århus: »1308/97: Jacob Agersnap:
Vinterdag på landet. Sign. Agersnap. Olie på lærred monteret på
malepap. 27 x 36«.
Vi hjælper lidt: Hans far hed Morten. Tag
til Århus.
9. februar 2013
Lars, burde du ikke fortælle, at Peters er kendt
Skagensmaler?
(Det blev hurtigt tilføjet. Så skal der
bare findes ud af, om billedet er fra Skagen)
I årene 1881-83 besøgte Otto Peters Skagen og
var en del sammen med Krøyer, Ancher og øvrige berømtheder. Han har
malet adskillige billeder fra stedet, og er med på Krøyers berømte Kunstnerfrokost
på Skagen, malet i 1883. Det er en del af vægudsmykningen i den
gamle spisesal på Brøndums Hotel, senere overflyttet til Skagens
Museum. Interessant ved maleriet af Peters er, at det godt kunne ligne
et motiv fra Skagen, huset med det røde tag. Signaturen er lidt
utydelig, men er der et årstal? 81? Er det
tilfældet ville det måske være et emne for Skagens Museum, som kun har et
enkelt af Otto Peters. Tag
til Vejle.
Krøyers berømte Kunstnerfrokost på Skagen. Stående Michael
Ancher, siddende fra venstre, uret rundt, de to norske malere, Eilif
Peterssen og Otto Peters, hotelejer Degn Brøndum, de svenske
Johan Krouthén og Oscar Björck samt norske Christian Krohg. Med
ryggen til Charles Lundh fra Norge. Fire norske, to svenske og en
dansk maler.
Se
maleriet på væggen i Skagen.
8. februar 2013
Så er den atter gruelig gal
med Leif Tingkær og Lauritz.com's troværdighed
Maleriet herover solgte Lauritz.com 31, januar 2013 for
et hammerslag på 7.200 kr. mod vurderingens 24.095 kr. Nu er det igen
til salg, til samme vurdering, hvilket er en klar overtrædelse af
Markedsføringsloven, som helt tydeligt siger, at der ikke må gives
urigtige oplysninger. Det er der i dette tilfælde, idet maleriet ikke
den 31.1. solgtes til 24.095 kr., som oplyst, men kun for 7.200 kr. + salær.
Hvorfor er det så hurtigt til salg igen? Har køberen, hvis det er en
rigtig køber, fået at vide, at det ikke er malet af Johannes Larsen?
Det fortæller Leif Tingkær os nok ikke, hvis det er tilfældet. Følg
gensalget.
7. februar 2013
Det tager under ét minut ved søgning på Google at finde ud af, hvem
E. Birk er.
(Med lidt eksperthjælp klarer de sig)
Herover før. Herunder efter.
E. Birk er et pseudonym. Her på
Kunstnyt.dk har vi tidligere fortalt, hvem maleren er. Hvad han
hedder, og hvornår han fødtes og døde. Hvis Lauritz.com's arkiv på
2 millioner oplysninger eksisterer, som de påstår, skulle man tro,
E. Birk er med i det. Ellers er arkivet værdiløst. E. Birk er det
man i gamle dage kaldte Trommesalsmaler, i moderne tider
fiduskunstner.
Besøg de uvidende Lauritz-folk
i Helsingør.
Vurdering 37.694 kr.
Hammerslag 3.357 kr.
Se
salget
Så blev vi så meget klogere ...
6. februar 2013
Med omkring 50 anerkendte udstillinger, på Charlottenborg m.m. samt
repræsenteret på museer, er man vel ikke helt ukendt!
(Så fandt de dygtige vurderingseksperter
også ud af den. Og så er det kke mere et vandtårn, men et
klokketårn. Men er det nu det?)
Herover før. Herunder efter.
Vi giver en hjælpende hånd: Malerens far var
kunsthandler og moderen hed Vilhelmine. Så skulle den være lige at
gå til. PS: Vi har aldrig vidst, at den type tårn var et
vandtårn. Smut
til Roskilde.
5. februar 2013
Uden kommentar ...
Mød
den læsende kvinde
Der
er også den.
Se
ingen af dem
4. februar 2013
Johansen eller Irminger?
Viggo
eller Valdemar?
Lauritz.com i Vejle er i tvivl pga.
signaturen. Er det Viggo Johansen eller Valdemar Irminger? Det kan
også være svært at bedømme alene ud fra signaturen, da de begge
signerer meget tæt på hinanden.
Men er billedet malet af en af de to, må man kigge på selve
maleriet. De to maler nemlig ikke helt ens. Så det må være op
til Lauritz-eksperterne at fortælle potentielle køber, hvem der har
malet billedet.
3. februar 2013
Vi kender heller ikke maleren, men synes det minder meget
om det
her
(uvist af hvilken grund har Tate i London fjernet siden.
Men se i stedet her
)
Bruun
Rasmussen, Århus: »1306/190:
Ubekendt maler, 20. årh.: En ung kvinde, der bader i en skovsø.
Usigneret. Olie på lærred. 77 x 50«.
Hvorfor ville ingen byde bare
300 kr. for PHs Koglen, når den var vurderet til 42.095 kr.?
Se
Koglen
2. februar 2013
Dybt godnat
Lauritz.com flytter kendt gade
i København til Klampenborg
Er det overhovedet malet af Paul
Fischer? Kig
efter
Hvem er det der banker?
– det er Peter Ancher
Billedet
til venstre: Lauritz.com: »Ubekendt kunstner, 1900-tallet.
olie på plade, marinemotiv. Utydeligt sign. Peter?. 24 x 32 ( 39 x
47 ) cm«.
Billedet til højre: Lauritz.com: »Wilhelm Erichsen. Marinemotiv med
sejlbåde. Sign. Wilh. Erichsen. Olie på plade. 24 x 32 ( 36 x 44 )
cm«.
Mon ikke vi kan blive enige om, at begge malerier herover er malet af
samme maler, selv om de er signeret med to forskellige navne? Og at
det til venstre tydeligt er signeret Peter Ancher? Vi kan
sikkert også blive enige om, at ingen af dem er museumsstykker.
1. februar 2013
Kopimaleren Axel Lind
Lauritz.com: »Axel Lind, 1908-2011 cd. To
landskabsmotiver. Olie på lærred. Begge sign. Axel Lind. 48 x 46 (
57 x 54 ) cm samt 64 x 50 ( 72 x 57 ) cm. (2)«. Tag
til Lauritz i Helsingør.
Klik ind her
og se, om ikke det minder lidt om dét.
Axel Lind døde 28. maj 2011 103 år gammel.
Læs
her
Vurderingsdag 30.1. Bruun Rasmussen Århus:
Kaffe og kage gratis.
Vurderingsdag 3.2. Lauritz.com Herning:
Kaffe og kage 25 kr.
31. januar 2013
Hvorfor blev en igangværende
auktion pludselig annulleret?
Vi skriver længere nede, at auktionen skulle
slutte i dag, den 31.1. Det var imidlertid i går, den 30. kl.
20:41:00, lang tid efter, at auktionen blev annulleret. Vi fik heller ikke med, at teksten under selve auktionen er
ændret fra tilskrevet til ikke-tilskrevet. Se ovenfor. Den 29.1. var
billedet fortsat tilskrevet.
Lauritz.com Vejle: »Dankvart Dreyer (1816-1852)
'Efter tvekampen'. Olie på papir monteret på plade. Usigneret. 31 x
35 cm (39 x 43). Øverste venstre hjørne på papir mangler«.
Auktionen skulle først afslutte i dag, 31. januar, men blev pludselig
i går, den 30., annulleret, mens der var bydere i gang. Hvorfor det?
Selv om det har fået hammerslag på 675 kr. har det ikke været
omtalt under dagens solgte.
Maleriet har ikke været udstillet på Charlottenborg, mens Dreyer
levede, og er ikke gengivet i Suzanne
Ludvigsens store tobindsudgave fra 2008 om maleren.
Det har flere gange i »nyere tid« været under hammeren, i 1977 hos
Bruun Rasmussen i Bredgade, solgt for 2.100 kr. I dette århundrede to
gange, i 2003 vurderet til 8.000 kr., men ikke solgt, og i 2004
vurderet til 3.000 kr. med et hammerslag på 3.200 kr. Begge gange hos
Bruun Rasmussen i Vejle.
Men hvorfor blev auktionen brat afsluttet dagen før annonceret? Der
er næppe tvivl om billedets ægthed, så måske skyldes
annulleringen, at buddene ikke helt var oppe i det luftlag, Lars
Fuglsang-Madsen havde håbet på. Men kan man uden videre annullere en
igangværende auktion? Åbenbart. Rekorden for et maleri af Dankvart
Dreyer er 240.000 kr. for et af hans landskaber, der er mere
eftertragtede end motiver som det aktuelle. Tag
til Vejle.
30. januar 2013
Den fængslende historie om en sulten far og
hans topløse datter
Caritas
Romana er den rørende fortælling om en datter, som i fængslet gav
sin dødsdømte far bryst. Læs
her.
Men der er ikke meget Abildgaards Skole over
det maleri. Hverken kvalitets- eller motivmæssigt. Kig
her.
Læs under 27. dec. kommentar vedr. maleriet, som
Lauritz.com sælger som Johs. Larsen
29. januar 2013
Hvorfor oplyser Lauritz.com ikke malerens navn, når man kender det?
Maleren hedder ikke Christian Møllgaard, det er et
pseudonym. Når man nu gengiver malerens rigtige årstal, hvorfor
pokker så ikke malerens rigtige navn?
Se
det i Vejle.
28. januar 2013
Nyproducerede varer
Vurdering 36.095 kr.
inkl. salær og gebyr.
Ingen bød 300 kr. for de
12 jakker. Se
det selv.
Lauritz.com: »Fremstår med hul i syning på
bagsiden af ærme, pynteknap er faldet af, men medfølger«.
27. januar 2013
Er det virk'lig en ægte Larsen?
Kunstnyt.dk kommenterer: En læser har henvendt
sig til museet i Kerteminde og fået oplyst, at Erland Porsmose,
museets leder, har set billedet på et tidspunkt og sagt god for
det.
Det skulle man tro, Lauritz.com i Odense vidste og viderebragte som en
vigtig proveniens til gavn for både sælger og køber. Som vi har
fået det gengivet, kunne der være tale om, at det i 1902 havde
været med på en auktion på Den Frie, hvor der var 21 numre af
Johannes Larsen. Men museet har ikke kataloget. Det har vi her på
redaktionen, og det omtalte maleri er ikke med. Syv af malerens 21
billeder blev i øvrigt dengang erhvervet af den legendariske
kunstsamler Johannes Rump, kendt for Rumps Samling. Johannes Larsen
udstillede i 1902, 1903 og flere følgende år på Den Frie, men ingen
af de år optræder det aktuelle maleri.
Vi har ikke erklæret maleriet falsk, blot undret os over, at der ikke
forekommer en bedre katalogisering af maleriet.
Lauritz.com Odense: »Johannes Larsen 1867-1961, cd.
Parti med nedlagt jagtbytte; duer og toppet lappedykker, olie på lærred,
sign. og dat. i monogram JL 1902 samt på blændrammen, Johannes
Larsen. maleriet er fugtsikret med plade bagpå rammen. 51 x 64 (63 x
76) cm«.
Er det undersøgt på Johannes Larsen-museet?
Det ligner ikke helt Larsens kvalitet. Har Larsen nogen sinde placeret
sine fugle på et tæppe? Signaturen ser lidt mystisk ud. Plejede
Larsen at signere både på forsiden og på blændrammen? Vi kan i
øvrigt ikke se nogen signatur på blændrammen. Tag
til Odense.
26. januar 2013
De laver den samme fejl gang på gang, så de lærer det nok
aldrig
Vi har skåret det ud i pap adskillige gange:
Malerier signeret Osvald Rasmussen er IKKE
malet af Allan Karms. Lauritz.com praler med et arkiv på 2 mio. Men
hvad bruger de det til? Opdaterer de det ikke, eller kigger de ikke i
det? Tag
til Århus.
Det nåede lidt over vurderingen
Bruun
Rasmussen, Århus.
Vurdering: 1.000-1.500 kr. Hammerslag
27.000 kr.
Direkte fra det store
udland:
ALFRED LARSEN (Danish 1860-1946) – An Important Mat
"LiveAuctioneers is the
best-kept secret among treasure-seekers; it offers access to some
items that have been in private collections for decades."
Julian R. Ellison, founder.
Det er af »fidus-Larsen«, ikke af den Larsen, det sælges for at
være. Der er tale om international uvidenhed om Larsen og Larsen. Tag
til New York.
25. januar 2013
Bukowskis i Göteborg udvider med større lokaler
...
Men de har også brug for at udvide
med en større vurderingsevne
Skrækkeligt
maleri
Bukowskis: »Harald
P Engmann, Danmark (Född 1915). Olja på pannå, signerad. Utropspris
5 000 SEK«.
Ingen maler hedder Harald P. Engmann, men ifølge biografien bagpå
sælges det for at være malet af Harald Engman (1915-68). Men det er
ikke af Harald Engman, og vurderingen er helt skæv. Det er malet af
H.P. Engmann, hvilket det også er signeret. Vurderingen bør ikke
overstige 400-500 kr. Det er ikke usædvanligt, at auktionshuse tager fejl
af den lidt fidusagtige H.P. Engmann og den mere berømte og langt
dyrere Harald Engman. Men det kan man ikke tillade sig som professionel, der er
nemlig lysår til forskel i kvalitet på de to, som i motiver og
malestil på ingen måde ligner hinanden. Smut
til Göteborg.
Bukowskis:
»Vi blir dubbelt så stora i Göteborg.
Välkommen på snyggaste invigningsfesten lördag 2 februari
Kære Lars Fuglsang-Madsen:
Hvorfor er du sikker på, at Albert Bertelsen har malet dette billede?
Det tror vi ikke, han har. Motiv og malemåde er
100% atypisk for hans arbejder. I 1945 var han vist slet ikke begyndt
at male, og billeder fra før 1950 ses aldrig. Maleriet er signeret
Albert Berthelsen, med th, men han staver sit navn uden h. Vi tror ikke
på det.
Det gør Lauritz i Vejle åbenbart heller ikke mere.
Tag
til Vejle.
24. januar 2013
Er det virkelig en Alechinsky?
Nej, det er det ikke ...
(Så blev også den rettet/annulleret)
Herover før. Herunder efter.
Alechinsky lavede ikke den slags motiver.
Alechinsky skrev ikke på dansk.
Alechinsky signerede ikke med andres navn.
Besøg
Alechinsky-eksperterne i Helsingør.
Her laver de verdensberømte Lauritz-eksperter kun
10 fejl
– vedrørende samme maleri
Så blev den også rettet ...
Herover før. Herunder efter. Nu er
det ikke længere malet af Chr. Thornild. Men de var længe om at
finde ud af det.
1. fejl: Maleriet er ikke signeret Tornild.
2. fejl: Signaturen er ikke malet af Thornild.
3. fejl: I signaturen mangler et h. for at være Thornild
4. fejl: I signaturen mangler et d. for at være Thornild
5. fejl: Thornild signerede ikke på den måde.
6. fejl: Thornild signerede altid C. Thornild.
7. fejl: Malet i 1961, flere år efter Thornilds død.
8. fejl: Maleriet måler ikke 45x56 cm.
9. fejl: Thornild malede ikke på den måde.
10. fejl: Maleriet er ikke malet af Thornild.
Find
selv flere fejl.
23. januar 2013
Lauritz.com: »Gadeparti!«
Vi mener, det er et havneparti
Hvad synes du? Kig
med.
Lauritz.com: »Abstrakt komposition«
Vi mener, det er to huse og nogle træer
Hvad synes du? Kig
med.
22. januar 2013
Lauritz.com Roskilde:
»Det koster i en butik 8.495 kr.«
Men ingen ville byde 300 kr.
Se
det selv.
Auktionen er fortsat efter først at være
endt uden bud
Lauritz.com Roskilde:
»Det koster i en butik 7.295 kr.«
Men ingen ville byde 300 kr. Se
det selv.
Auktionen er fortsat efter først at være
endt uden bud
21. januar 2013
Nu mangler bare biografen ...
Må vi foreslå en tom ølkasse som sofabord.
Hullet i nakkestøtten kan nok klares med lidt polyfilla. Det har Silvan. Tag
en tur til Næstved
og prøvesid.
Auktionen herover sluttede 20.1. 2013 kl. 16:24. Ingen bød, så nu
skal maleriet overvurderes. Følg
med.
Auktionen herover sluttede 20.1. 2013 kl. 17:05.
Så ring, hvis du vil vide vurderingen. Måske kan du også få
billedet at se. Ring
med det samme.
20. januar 2013
Hvorfor må denne narhvalstand sælges inden for
EU uden CITES?
Bruun Rasmussen meddelte for nyligt, at man
ikke mere ville sælge noget fra udryddelsestruede dyr. Hvorfor mener
Lauritz.com, at der ikke skal CITES til i dette tilfælde? Gå
til Lauritz. Og
læs her om CITES.
19. januar 2013
Vi tror ikke, det er malet
af Janus la Cour
Janus la Cour benyttede den »fine« pensel, malede
ikke med den »brede« som her. Det er ikke udpenslet nok til at være
la Cour. Og den rodede signatur ligner ikke hans. Så det tror vi ikke på.
Kig
forbi Lauritz i Herlev.
Har Rasmus X virkelig malet så dårligt?
Af Rasmus X kendes flere tilsvarende
motiver, men ikke så ringe malet. Og signaturen skriger langt væk af
en, som ikke er sat på af Rasmus X selv. Tag
til Vejle.
18. januar 2013
Vi tror ikke, det er malet
af Viggo Johansen
Vi tror, det er en anden maler, hvis
efternavn slet ikke begynder med J, en maler, som ofte har voldt
problemer pga signaturen, der minder meget om Viggo Johansens. Men
maleriet er motiv- og malemæssigt ikke helt Viggo Johansensk,
ejheller signaturen. Se
det
Og så fatter Lauritz-eksperterne fortsat ikke
cd-systemet. En maler død i 1935 er der ikke cd på.
Ubekendt! Ja, hvis man er totalt
ubekendt med dansk malerkunst
Udsnit
Lauritz.com: »Ubekendt maler 1900-tallet. Olie
på lærred. Amalienborg. Signeret. 50x69 cm«.
Det bør ikke tage over 10 sekunder at finde ud af, hvem maleren er.
Motiv og malemåde er typisk for vedkommende, og signaturen ikke til at
tage fejl af. Hvorfor kan de hos Lauritz.com ikke finde ud af det mest
simple? Vi
hjælper lidt: Malerens far, som også malede, er mere berømt. Følg
med i Aalborg.
17. januar 2013
Det ville ingen byde 300 kr. for. Se
hvad
Komposition med træer ...
Det er nogle høje træer, maleren har sat i
vasen. Og er de høje
træer overhovedet malet af Knud Agger? Er han kendt for at spartle
på den måde? Se
det.
Vi tror ikke, det er
malet af I.T. Hansen
I.T. Hansen er kendt for en udpenslet detaljerigdom i sine
arkitektoniske malerier. Dem er der ikke meget af her. Og figurer på
den måde, ser man normalt ikke på hans billeder. Signaturen ligner
heller ikke noget, man kender fra hans hånd. Se
det.
16. januar 2013
Fiduskopi under hammeren i internationalt auktionshus som
malet af kendt dansk maler ...
Det internationalt kendte hus er ikke overraskende Lauritz.com
Ovenstående fortæller, at Lauritz.com's
over 125 vurderingseksperter er én stor omgang øregas. Har man blot
periferisk omgang med auktionsbranchen, er det 100 procent umuligt
ikke at være stødt på motivet herover. Det er et af skagenskunstens
mest berømte, Carl Lochers Redningsbåden går ud, et motiv
Locher har gentaget utallige gange. Et
af dem her. Og
et her. Ved man ikke det, er man så uvidende, at man ikke
bør arbejde i et auktionshus. Det samme gælder, når man ikke med
det samme kan se, der ikke er tale om et ægte maleri af den kendte
marinemaler Alfred Olsen. Både maleri og signatur skriger langt
væk. Og teksten »efter egen skitse« er lige til at dø af grin af. Tag
til Esbjerg.
Hvorfor tror Lauritz.com-eksperterne, at det er
malet af Viggo Pedersen?
Det er ikke ligefrem den type motiver, Viggo
Pedersen er kendt for at male. Erindrer ikke at have set noget
tilsvarende. Det ligner rent gætteværk fra eksperterne.
Smut
en tur til Næstved.
15. januar 2013
Er Kåre Quist selv en platugle?
(Det håber vi ikke)
Foto
Danmarks Radio
Læs mere
Er der andre end Lauritz.com's over
125 vurderingseksperter, der er sikre på, at billedet herunder er
malet af Jørgen Nash? Er der, så lad os det vide med en forklaring
på hvorfor.
(Så blev også den auktion annulleret)
Se auktionen hos Lauritz.com
i Århus.
Maleren hedder ikke A. Bang.
Det er det heller ikke signeret.
Herover i dag. Herunder i går. Men stadig
ikke signeret A. Bang. For dårligt, Lars!
Vi hjælper lidt. Maleren har været elev
på Harald Giersings Malerskole.
Se auktionen hos Lauritz.com
i Vejle.
14. januar 2013
Sjældent, at eBay sælger dansk kvalitet. Her
et af de bedste i lang tid.
Sælgeren: »Portrait of a Lady, dated
1910. by Achton FRIIS (1871-1939) Danish Painter. Large 19th
century Danish portrait of a Lady sitting in a landscape, watercolour.
Signed and dated 1910. The portrait captures a society lady in
contemplative mood while in an open landscape. Good quality and
condition, gilt period frame and glazed. Measurements: 33" x 26" Framed«. Der er ikke opgivet nogen minimumspris.
Akvarellen er fra Champex i Schweiz, og vi tror den portrætterede er
Achton Friis' kone, violinisten Martha født Elster (1879-1966). Og
sikkert malet på deres bryllupsrejse, da de blev gift i 1909. En elegant
kvinde at beskue.
Achton Friis er mest kendt for sin medvirken i de store bogværker De
danskes Øer, De Jyders Land og Danmarks store Øer,
med beskrivelser og tegninger.
Han er ikke Danmarks dyreste kunstner, 16.000 kr. er rekorden for et
sneklædt bjerglandskab, solgt af Bruun Rasmussen 18.4. 2007, 100 år
efter det var malet.
Tag
en tur til eBay.
13. januar 2013
Det går forrygende stærkt
hos Lauritz.com med omsalg og overtrædelse af Markedsføringsloven
Maleriet herover solgtes 11. januar
2013 kl. 20:14.
Vurdering 7.000 kr. (uden salær). Hammerslag 4.300.
Maleriet sættes til omsalg allerede få timer senere, 12.
januar 2013 kl. 9:42. Vurderingen er fortsat den samme, 7.000
kr. uden salær. Det er en klar overtrædelse af Markedsføringsloven,
da Lauritz.com fortæller potentielle købere, at maleriet senest
har været solgt til 7.000 kr. + salærer, i alt 8.495 kr.
Se omsalget.
Et bragende godt hammerslag
Vurdering 18.000 kr. + salærer, i alt 21.695 kr.
Hammerslag 7.600 kr. Se det.
Nyt
fra Lauritz.com's vurderingseksperter:
»Frederik Lange 1870-1941 cd.
Motiv fra Skagen, 1916. Usign
På
bagsiden etiket fra Kunsthallen«.
Herover
etiket fra Kunsthallen i København.
Se
det selv.
12. januar 2013
Er du SpotDeal-idol, så læs ATD
11.1.
Foto
TV2
Mens Lauritz.com's charmerende direktørfrue fredag aften hældte
litervis af vand ud af ørerne på TV2 Lorry i anledning af den »kinesiske«
skænk og
talte om husets eksperter, kan vi fokusere et øjeblik på billedet
herunder
Uidentificeret kunstner! Ser man det. Alle kan se, det
ikke er en kinesisk kunstner, selv om det er fra 1900- tallet. Men
maleriet er fuldt læseligt signeret. Er man uden forudsætninger,
hvilket størsteparten af Lauritz' såkaldte eksperter er, selv om fru
direktør Mette Rode Sundstrøm gerne vil have alle til tro noget
andet, vil vi her på redaktionen påstå, at det højst tager ét
minut at finde maleren på nettet. Prøv
selv. Vi hjælper lidt, så skulle det være nemmere: Maleren døde i 1999.
Så blev også den rettet. Men ikke et ord om rettelsen.
Ikke så ringe endda ...
Se
kanderne
11. januar 2013
Tak for skænken! Kinesisk skænk fra 1900-tallet var fra Ilva i går.
Læs mere
Vi hjælper lidt: Maleren var gift med en skuespiller
...
Maleriet er malet i 1912 og derfor ikke fra det 21.
årh., men fra det 20. årh. Malemåde, motiv og
signatur er karakteristisk for maleren. Se
det på Lauritz.
10. januar 2013
Vurderet til en hundrededel
af rekordprisen
Lauritz.com Vejle: »Søren Emil Carlsen 1848 - 1932.
Parti med Kronborg, 1871. Olie på lærred. Sign. S.E. Carlsen 1871.
53 x 79 cm. (74 x 100).«
Der er tale om et tidligt arbejde af Emil Carlsen, henad I.C.
Dahl-stilen, en stil han ændrede, da han flyttede til USA. Han er
elev af Chr. Blache. Maleriet er også til salg et andet sted i Vejle,
hos Dansk
Kunstgalleri, men her uden pris. Det var sidst på auktion 19.11.
2008 hos Bruun Rasmussen til en vurdering på 60.000 kr., men uden at
blive solgt. Lars Fuglsang-Madsen har sat vurderingen til 40.000 kr.,
ikke helt urealistisk. Ældre kunst har det imidlertid svært nu om
dage, men Emil Carlsen kan være en dyr herre, rekorden er 4.1 mio.
kr. for en opstilling fra 1894, solgt af Christie's i New York 23.5.
1990.
I 2008 skrev Kim
Lykke Jensen bogen »Søren Emil Carlsen –
Skagensmaleren fra Manhattan«, anmeldt på Kunstnyt.dk. Besøg
Lauritz.com i Vejle.
Dansk Kunstgalleri har et andet maleri til salg,
som også ligger på Lauritz.com
Og det er meget morsomt det samme, som herunder, men som malet af
Michael Stephanon, der hedder Stephanou, er græker med en dansk
kæreste for flere årtier siden. Men billedet er malet af
Willy Nilsson.
Og bemærk prisforskellen. Lauritz.com i Vejle har sat det til 800
kr., men Dansk Kungalleri forlanger 3.600 kr., en totalt skævknækket
pris. Se
det.
(Efter kl. 23 onsdag den 9.1., mens vi skrev dette,
blev både Emil Carlsen og Stephanon fjernet fra Dansk Kunstgalleri)
9. januar 2013
Nå ja, maleren er ikke repræsenteret på Statens Museum for Kunst.
Men helt ukendt er han nu ikke ...
Herover i dag. Nu korrekt. Herunder i går.
Willy Nilsson er mest kendt for interiører fra Skindbuksen, hvor
kendte bohemer holdt til. Jens August Schade kunne man fx ofte møde
på stedet.
Vi hjælper lidt. Han har malet flere af disse
Degas- inspirerede motiver, men er mest kendt for at male fra et kendt
sted tæt på Kongens Nytorv. Signaturen er ikke helt tydelig,
indrømmet, men alligevel karakteristisk for ham. Tag
til Vejle.
Og så har vi for længe, længe siden her på siderne
foræret Lauritz-eksperterne årstallet for Mogens Magnussens død.
Men de opdaterer åbenbart ikke deres arkiv. Og gør de ikke det, så
kan de ikke bruge det til ret meget. Vi gentager lige årstallet: 2009. Se
auktionen.
8. januar 2013
Langt over normal butikspris
Vurderingen på disse to Cowparade-køer er 1.535
kr. Ved at google lidt rundt, finder man ud af, at det
er et sted mellem 25 og 50% over butikspris.
Se
dem.
7. januar 2013
Fra Lauritz' overvurderingsekspertfirma
Hvorfor ville ingen byde 300 kr.
for
en kaffesøjle, der var vurderet til 9.695
kr. og kan bruges som opslagstavle i børneværelset eller
til kundesamtale?
Se
den med det samme.
Og hvorfor ville ingen byde 300 kr. for en italiensk loungestol, model
Baobab, vurderet til 8.975 kr.? Se
den her.
6. januar 2013
Mener du at have set billederne herunder for nyligt,
så er det ikke helt forkert
Det er bare at scrolle ned til 4. januar. Men en lille
forskel er der, nemlig varenummeret, som længere nede har nr. 2834076
mod nummeret 2840168 herover. Malerierne er de samme, solgt 3. januar
for 325 kr. i hammerslag og nu til salg igen. Trods hammerslaget på
325 kr. er de stadig vurderet til 1.295 kr., selv om de tydeligt gør
opmærksom på, at »På denne vare svarer vurderingen
til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå,
baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare«.
Altså igen en klokkeklar overtrædelse af Markedsføringsloven,
som Lauritz.com altid har haft et afslappet forhold til. Men de er jo
også gode venner med Rigspolitiet, det sløve foretagende, så der
sker naturligvis ikke noget. Og forbrugerombudsmanden synes at holde
ferie hele året. For slet ikke at tale om Kontants Kåre Quist, som
snorkbobler, når det handler om Lauritz.com. Det er snart et år
siden, han havde den pinlige og totalt forfejlede Kontant med
Lauritz.com's smarte damechef, Mette Rode Sundstrøm, som løb om
hjørner med ham. Hvilket ellers ikke er så let. Mette-pigen nåede
at hælde flere hundrede liter vand ud af ørerne i den udsendelse. Gense
udsendelsen her.
Og tag til
Næstved, hvor Dinesen endnu ikke har fundet ud af, at
maleren ikke hedder Maya Dalo og det heller ikke er signeret med det
navn, som påstået.
Skal man le eller græde?
5. januar 2013
FEM-STJERNEDE
RIGTIGE VENNER
tilsat lidt
GØG OG GOKKE
På Trustpilot skriver Helle
Andersen fra Slangerup om Geographical Norway jakker til salg
hos Lauritz.com: »Totalt utroværdige vurderinger«. Det er ikke nyt
for læsere af Kunstnyt.dk.
[Dette indlæg er midlertidigt fjernet!]
4. januar 2013
Spørg hvem som helst, Dinesen!
Familien Dinesen, Lauritz.com Næstved, ved åbenbart
ikke hvem Maya Dalo er. Det tager ikke mange sekunder at finde ud af
det, da det ikke er signeret Maya Dalo, som påstået, men et helt
andet navn. Så enten er Dinesen ikke særlig kvik, eller også tror
han, andre ikke er det. Tag
til Næstved.
(»Kunstneren« fik i øvrigt godt 33 kr. for hvert maleri)
Norsk sjuskeri
Det ligner vist ikke et maleri
af Michael Ancher
Blomqvist, Oslo: »Michael
Ancher. Dansk
1860 – 1935. Interiør
med lesende gutt. Olje på lerret, 24,5x24. Monogramsignert nede til
venstre: MA. Merket bak: "Udstild vid Charlottenlund
1955"
Sådan malede Michael Ancher ikke. Sådan signerede Michael Ancher ikke (der kendes signaturer, hvor han
har sammenskrevet M og A, men ikke helt som her).
Maleriet har ikke, uanset hvem der har malet det, været udstillet på
Charlottenborg i 1955. På Forårsudstillingen udstillede kun
nulevende kunstnere.
Michael Ancher levede ikke 1860-1935, men fra 1849-1927. Maleriet,
vurderet til 20-25.000 norske kr., solgtes ikke. Tag
til Oslo.
Lauritz.com
informerer:
Godt at vide før du køber
Lauritz.com
medtager udelukkende varer, der er beskrevet og vurderet af vores egne
vurderingseksperter. Eksperterne beskriver varen
efter bedste overbevisning faktuelt og objektivt.
Vurdering: 43.990 kr.
Hammerslag 4.290 kr. Se
selv
3. januar 2013
Dejlig »unika«-dame
Lauritz.com: »Lars Calmar født 1968. Unika
skulptur af stentøj, væghængt. Nummereret 2/8. Sign. L. Calmar. H:
43 cm.«
Nummereret 2/8, står der. Det betyder, at der er lavet 8 af dem. Når
der er det, så kan ingen af de 8 være unika. Unika betyder, at der
kun findes ét eksemplar. Bortset fra det, så er Calmar en god
kunstner, og selv om kvinden ikke er ung og slank, så er skulpturen rent
kunstnerisk godt udført. Hammerslag 4.700 kr. Se
det.
2. januar 2013
Den omvendte verden
Er du nu sikker på, at hun
er falsk, Preben Randløv?
Melding
fra sælger:
ADVARSEL - BARRERNE ER FALSKE - FINDES OGSÅ I GULD - AUKTIONEN ER
AFLYST.
Var det nu også helt nødvendigt at aflyse auktionen, Preben Randløv. Kan det ikke tænkes,
at de faktisk er ægte? Besøg
damen på eBuy.dk.
1. januar 2013
Det kan man simpelthen ikke
Man kan naturligvis ikke blyantsignere et tryk
efter Toulouse-Lautrec. En blyantsignatur skal af indlysende grunde
være af kunstneren selv. Det ligner rent fup. Selv om Lauritz.com
gør opmærksom på, at det ikke er Toulouse-Lautrec, som har
signeret, hvor havner billedet så henne næste gang. Hvem har påsat den
falske signatur? Er det museet, er den helt gal. Men det er den
også, er det sælgeren. Eller nogen før. Se
det.
Arkiv:
Kunstnyt (denne spalte)
1. september 2012 til 31. december 2012
Klik her
1. juni 2012 til 31. august 2012
Klik her
1. februar 2012 til 31. maj 2012
Klik her
1. december 2011 til 30. januar
2012
Klik her
1. september 2011 til 30.
november 2011
Klik her
15. juni 2011 til 31. august
2011
Klik her
1. april 2011 til 14. juni 2011
Klik her
1. januar 2011 til 31. marts 2011
Klik her
1. november 2010 til 31. december 2010
Klik her
1. august 2010 til 31. oktober 2010
Klik her
1. april 2010 til 31. juli 2010
Klik her
1. januar 2010 til 31. marts 2010
Klik her
1. november 2009 til 31. december 2009
Klik her
1. september 2009 til 31. oktober 2009
Klik
her
1. juli 2009 til 31. august 2009
Klik her
Kunstnyt (denne spalte)
1. maj 2009 til 30. juni 2009
Klik her
Kunstnyt (denne spalte)
1. marts 2009 til 30. april 2009
Klik
her
Kunstnyt (denne spalte)
1. februar 2009 til 28. februar 2009
Klik
her
Kunstnyt (denne spalte)
1. december 2009 til 31. januar 2009
Klik
her
Kunstnyt (denne spalte)
1. oktober 08 til 30. november 08
Klik her
Kunstnyt (denne spalte)
1. september 08 til 30. september 08
Klik her
Kunstnyt (denne spalte)
1. august 2008 til 31. august 2008
Klik her
Kunstnyt (denne spalte)
1. juni 2008 til 31. juli 2008
Klik
her
Kunstnyt (denne spalte)
1. april 2008 til 31. maj 2008
Klik
her
Kunstnyt (denne spalte)
1. januar 2008 til 31.
marts 2008
Klik her
Kunstnyt (denne spalte)
1. november 2007 til 31.
december 2007
Klik her
Kunstnyt
(denne spalte)
1. juli 2007 til 31.
oktober 2007
Klik her