Arkiv
Kunstnyt 1. september 2012 til 31. december 2012
31. december 2012
          
          
          Hvem er kunstneren?
          
          
          
          Bruun Rasmussen, Århus: »1302/233: Hollandsk maler, ca.
          1900: Vinterparti fra Amsterdam. Sign. L. van Howe?. Olie på lærred.
          31 x 52«.
          L. van Hove er pseudonym for den maler i hele verden, som har benyttet
          flest pseudonymer, 30-40 forskellige. De er ikke lige godt malet alle
          sammen, bedst er de malerier, han har udført under sit eget navn,
          hvor rekordprisen er omkring 235.000 kr.
          Tag
          en tur til Århus.
          
          
          
          
          30. december 2012
          
          
          Nytårsquiz:
          Danmarks Radios Kunstklub:
          »Tag
          underholdningen med til din fest«
          Det kan blive rigtig god underholdning, især hvis man beder
          deltagerne om at finde mindst to forkerte svar. 
          
          
          
          SVAR:
          
          OPGAVE
          1 
          1.
          Leonardo Da Vinci: Den sidste nadver, 1495-1498
          2. Johannes Vermeer: Pige med perleørering, 1965
          3. Leonardo Da Vinci: Mona Lisa, 1503-1519
          4. Vincent van Gogh: Stjernenatten, 1889
          5. James Whistler: Whistlers Mother, 1971
          6. Salvador Dalí: The Persistence of Memory, 1931.
          Se
          quiz'en her.
          Men tør du overhovedet åbne svarlinket? Se
          først her.
          
          
          29. december 2012
          
          
          Tæppevurdering er Lauritz.com's speciale
           Varenr.
          2780455
Varenr.
          2780455
          
          
          Vurdering 10285 kr.
          Hammerslag 746 kr.  
          Se også varenr. 2824792:
          Vurd. 28.800 kr. Hammerslag
          2.300 kr.
          Og 2806587: Vurd. 60.095 kr.
          Ingen bød mindsteprisen på 13.500 kr.
          
          
          
          Følg selv dagligt med i de dygtige tæppevurderinger
          hos Lauritz.com. Forbrugerombudsmanden kikker ikke med. Han holder
          juleferie hele året.
          
          28. december 2012
          
          
          Kunstneren er vist
          ikke helt ukendt
          
          
          Lauritz.com, Stockholm: »Oidentifierad
          konstnär, signerad Bousson. Carborundumetsning. Mått inkl. ram 72x93
          cm.«
          Vi tror ikke kunstneren hedder Bousson, men Marie, er fransk og født i 1955. Vi tror,
          kunstnerens værker hænger på museer i USA, Frankrig, Italien,
          Brasilien og Tyskland. Der er ikke sat BUS på (CD i Danmark), men
          alligevel er billedet fjernet pga copyright. Hvorfor det? Solgt 25.12. Se
          det.
          
          
          
          27. december 2012
          
          
          Vi tror ikke den smukke
          dame er fra Meissen
           Udsnit
Udsnit
          
          
          Lauritz, Düsseldorf: »Meissen, Figurenvase mit
          Blütenbelag«.
          Det kendte Meissen-mærke med krydset er verdensberømt. Men det er
          samtidig det mest kopierede. Vi tror ikke, figuren er ægte Meissen.
          Smut
          til Düsseldorf.
          
          
          
          26. december 2012
          
          Mens vi venter på nye lækkerier fra Lauritz.com kan du studere
          de danske kunstværker, som ligger på eBay.com
          
          
          
          Som det vil ses på eBay, så er det langt fra
          alle, som påstås at være danske, som er det. Billedet herover er
          dog dansk, men ikke malet af den Alfred Larsen, som sælgeren nu på
          2. år påstår. Det er et maleri, som ikke må koste meget over 
          200-300 kr., og er derfor det rene fup, både hvad det forkerte
          billede og prisen angår. Vi har omtalt billedet før, og sælgeren er
          bekendt med fupperiet. Men det er vedkommende ligeglad med. 30.000
          kr. forlanger han/hun, $5.300.
          
          
          
          
          25. december 2012
          
          Lauritz.com har verdens bedste
          tæppevurderingseksperter
          
          
          Lauritz.com: »Torkman tæppe,
          Persien. Håndknyttet, materiale: uld på bomuld, mål: ca. 185 x 145
          cm.«
          Vurd: 7.258 kr. Hammerslag
          746. Til sælger 496 kr.
          Årligt forekommer 1000-vis af vurderinger, som denne. Nogle langt
          mere grosteske. Se
          dette salg.
          
          
          
          24. december 2012
          
          Det skrev vi 16. december:
          Det er ikke malet
          af Allan Karms
          (alligevel sælger de det som
          malet af Allan Karms). Se
          det.
          
           
          
          
          
          Lauritz.com's arkiver er værdiløse. De har
          flere gange fået oplyst forskellen på malerier sign. Osv. Rasmussen
          og Osvald Rasmussen, men fortsætter med samme fejl.
          Osvald Rasmussen-signerede malerier er ikke
          malet af Allan Karms, men af hans far Osvald Karms.
          Allan Karms signerede Osv. Rasmussen.
          Vi tager det en gang til: Signaturer med Osvald
          Rasmussen er malet af Osvald Karms. Signaturer med Osv.
          Rasmussen er malet af Allan Karms.
          Tror Lauritz-eksperterne ikke på ovenstående, kan de bare spørge Allan
          Karms. Han ved det. 
          Tag
          til Aalborg. Det er anden gang, de ikke kan finde ud af det samme
          maleri.
          
          
          23, december 2012
          
          Hvordan gik det med de to forskellige krydstogter, som havde samme
          bydere?
          (hvad var det, vi her på Kunstnyt.dk
          ikke forstod?
          
          
          
          
          Kan andre finde ud af det? Prøv
          selv.
          
          
          22. december 2012
          
          
          
          Julequiz ... find
          én fejl
          Den er ikke svær(d)
           Find
          sværdet?
Find
          sværdet?
          Bruun Rasmussen. Havnen: »Gerhard Henning: Stående kvinde
          med sværd. Sign. Gerhard Henning. Relief af grønpatineret bronze. H.
          53, L. 27«.
          Kig nu godt efter. Hvor er det sværd? Der er vist ikke noget sværd.
          Vel! Det nærmeste man kan komme er, at man kan sige, der er udsigt
          til Bagsværd. Se
          det.
          
          21. december 2012
          
          
          Fabergé og Fauxbergé
          (franske ordbog: faux>falsk)
           Solgt
          17.12. 2012
Solgt
          17.12. 2012
          
          
          
          Vurdering  960.095 kr., hammerslag
           425.000 kr.
          Men er storbonden ægte? Det er den ikke, siger den kendte svenske
          Fabergé-ekspert, Pehr Wallin, til Kunstnyt.dk. Den er falsk, »är
          utförd med säkerhet av Viktor Konovalenko Moskva mellan 1960 -1970.
          Konovalenko blev fälld för förfalskning och satt i fängelse i
          Moskva, efter frisläppandet emigrerade han till USA«.
          
          
          20. december 2012
          
          
          Verdens yngste kunstner
          
          
          Lauritz.com: »Er lavet i kunstnerens
          fødselsår«.
          Det er lykkedes Kunstnyt.dk fra Søndergaard-familien at få et foto
          af Ole Søndergaard den dag han malede maleriet. Hans jublende glæde
          skyldes, at hans far og mor lige har rost ham for det smukke maleri..
          Dagen efter malede han endnu et, som kommer på Lauritz i næste uge. Se
          det første.
          
          
          
          Hvornår begynder den?
          
          
          
          Få
          klar besked, når julefrokosten hos Lauritz er sluttet.
          
          
          19. december 2012
          
          
          Og skibet skal sejle i nat ...
          
          
          To forskellige auktioner med samme varenummer, samme
          bydere,
          samme klokkeslet.
          Forvirret? Så kig med her
          
          
          
          Goddag, kære Kunstnyt-læsere
          Mit navn er Casper Behrendtzen. Jeg er
          ledende vurderingsekspertdirektør i det verdensberømte
          kunstvurderingsfirma, Lauritz.com's hovedafdeling i Herlev.
          Jeg er
          også meget berømt på DRtv1's reklamefjernsyn. Og det er mig, der
          har vurderet kovsen her ved siden af. Det er ikke alle vores 125
          vurderingseksperter, som får lov til det. Det kræver mindst 20 års
          erfaring, da det naturligvis skal være en nøjagtig vurdering, som vi
          er berømte for på Lauritz
           
       
          
          
          Vurdering 40.000
          + salær. Hammerslag
          735.000
          
          18. december 2012
          
          Det mener vi ...
          
          Det ligner ikke helt et maleri
          af Christen Dalsgaard
          
          
          Malemåde, motivopbygning og signatur
          afviger fra kendte billeder af Dalsgaard. Men det er ikke noget
          dårligt maleri. Tag
          til Dynamovej i Herlev.
          
          
          
          17. december 2012
          
          Nu er skibet ude på Det Røde Hav
          – men auktionen slutter først 21.12.
          
          
          Scroll ned til 15. december og bliv orienteret.
          
          Narhval eller narrehval?
          
          Lauritz.com: »E. Dragsted: Et par barokform
          stager af sterling sølv med stammer af narhval,
          fodstykker, lysholdere samt manchetter graveret og ciseleret med
          bladslyng i skønvirkestil, på runde hvælvede, skævknækkede
          fodstykker. Ca. 1920. H. ca. 26,5 cm. Stemplede på foden :E. Dragsted
          sterling (2)
          Er Lauritz.com's eksperter nu også sikker på, at stammerne er af
          narhval? Kunstnyt.dk's professionelle narhvalsekspert siger noget
          andet, at materialet ikke er af narhval, men af et ret almindeligt
          materiale. Se
          det. 
          
          16. december 2012
          Det er ikke malet
          af Allan Karms
          
          Lauritz.com's arkiver er værdiløse. De har
          flere gange fået oplyst forskellen på malerier sign. Osv. Rasmussen
          og Osvald Rasmussen, men fortsætter med samme fejl.
          Osvald Rasmussen-signerede malerier er ikke
          malet af Allan Karms, men af hans far Osvald Karms.
          Allan Karms signerede Osv. Rasmussen.
          Vi tager det en gang til: Signaturer med Osvald
          Rasmussen er malet af Osvald Karms. Signaturer med Osv.
          Rasmussen er malet af Allan Karms.
          Tror Lauritz-eksperterne ikke på ovenstående, kan de bare spørge Allan
          Karms. Han ved det. 
          Tag
          til Aalborg. Det er anden gang, de ikke kan finde ud af det samme
          maleri.
          
          
          15. december 2012
          Hvis du ellers skynder dig til Salalah/Oman
          
          Auktionen afsluttes  21.12. Turen starter
          
          16.12. 
          Kig
          forbi Lauritz.com i Hamborg
          
          
          
          Det er langt bedre at investere i Knud Horup end
          i Hornsleth
           
    
          Horup til venstre, Hornsleth til højre
          
          725 kr. fik maleriet af Horup hammerslag på, mens ingen ville byde bare
           300 kr.
          for Hornsleths maleri, som var vurderet til  21.695 kr.
          Se Horup.
          Se Hornsleth.
          Begge billeder slettet pga cd.
          
          
          14. december 2012
          Lauritz.com-rekord
          
          Nu vælter pengene ind til det verdensberømte
          kunstnerpar Rugård og Davernum
          
          Hammerslag 325 kr. Udbetalt til Rugård 
          75
          kr.
          
          7,50 kr. pr. billede.
          
          Hammerslag 300 kr. Udbetalt til Davernum 50
          kr.
          Rundt regnet  16,67 kr. pr. billede.
          Tilsammen får det berømte kunstnerpar udbetalt 125 kr. for 13
          malerier. Det er rekord på Lauritz.com og lige til Guinness
          Rekordbog. Rygterne fortæller, at det var Statens Kunstfond, som
          købte de store (små) kunstværker. Det fortælles også i
          kunstnerkredse, at parret til sommer skal have et stor
          separatudstilling på Louisiana. Retrospektiv. Direktør Tøjner skulle være helt
          vild med de to og deres fine kunst.
          Klik Rugård
          og klik Davernum.
          De store (små) kunstværker er fjernet pga cd.
          
          
          13. december 2012
          
 Skodjournalisterne bliver
          ringere og ringere. Vedrørende Bandidos-auktionen afslørede de
          igen en kolossal uvidenhed,
          og flere citerede blot hinanden
           Se
          det i Havnen
          Se
          det i Havnen
          
          Bandidos-auktionens dyreste med et
          hammerslag på 140.000 kr. og ifølge Politiken købt af medlemmer af
          Bandidos. Det har Politiken imidlertid ikke ført bevis for. Det var
          et såkaldt kommissionsbud og blev ikke budt op af de
          Bandidos-medlemmer som var til stede ved auktionen. De købte syv ud
          af de 11 numre.
          Læs mere. 
          
          
          
          
          Uheldigt i dobbelt forstand ...
          
          Billedet herover er en kopi efter den polske
          maler Chmielinski, malet af Viggo Gadegaard. Lauritz.com oplyser, at
          de ikke sælger kopier, da de ikke vil medvirke til svindel. De fleste
          Chmielinski-kopier er signeret Wl. Chmielinski, og det kan der også
          meget nemt komme til at stå på dette.
          Bag på maleriet sidder et stempel af en palet, der er et
          indregistreret varemærke for Malernes Udstilling, som importerede
          ægte Chmielinski, og oven i købet inviterede ham til Danmark, hvor
          han boede i et sommerhus på Tunø. Det virker meget uheldigt. På et
          tidspunkt kom der gang i kopierne hos Malernes Udstilling, hvilket
          først og fremmest gik ud over Poul Nielsen og Anker Landberg, som
          Roald Hansen kopierede i større målestok. (Kunstnyt.dk har lige
          fået en hilsen fra Roald i Gambia). Se
          det på Lauritz.com.
          
          
          12. december 2012
          
          
          Ubekendt og ubekendt!
          – det er så meget sagt
          Men vi er i julestemning
          og derfor gavmilde med gaver
          
          
          Hele Kunstnyt.dk's redaktion har gået flere
          år i skole, hvor vi lærte at læse. Derfor har vi ikke de store
          problemer med at læse signaturen herover. Det burde ikke volde
          besvær med at se, at der står Ove Rifbjerg.
          Og han er nu ikke helt ubekendt. Dels er han onkel til Klaus Rifbjerg,
          hvis nogen af Lauritz-eksperterne kender ham. Dels er han kendt som en
          habil maler. Dels har Lauritz.com flere gange haft billeder til salg
          af ham. Ove Rifbjergs dødsår er svære at finde på nettet, så
          også her deler vi rundhåndet ud af vores viden. Nu vil vi lige skynde
          os at fortælle, at vi har fået årstallene fra en af Kunstnyt.dk's
          mange kvikke læsere, og de kommer her: Ove Rifbjerg. 1885-1974. Kig
          med.
          
          
          
          
          Helt ude i skoven ... urskoven
          
          
          
          6. december 2012 blev auktionen herover annulleret,
          selv om en kunde havde budt 1.550 kr. Hvorfor det?
          Var det fordi vurderingen var sat meget for lavt, der var fx et Rolex
          imellem de tre? Og sådan et plejer man ikke at kunne købe for 1.500 kr.
          Og slet ikke sammen med to Omega-ure.
          Eller var der tale om pirature, købt på et eller andet feriested for
          35 kr. stykket? Smut
          til Lauritz i Århus.
          
          
          
          11. december 2012
          
          
          Den altid enige presse
          (det var en joke):
          Hvad skrev pressen om Bandidos-auktionen, om
          hvor meget de 11 genstande indbragte:
          TV2 News: 285.000 kr.
          BT: 283.750 kr. Dyreste 175.000.
          Ekstra Bladet: 260.000 kr.
          Jyllands-Posten: 205.000 (som
          citerer Politiken)
          Politiken: 200.000 kr.
          Det rigtige tal er 305.800
          kr.
          Dyreste solgtes for 140.000 kr.
          
          
          
          Zak, Zak – de fatter ikk' et hak!
          Vurdering 14.172 kr.
          Hammerslag 231.223 kr.
          
          
          
          Det tager godt og vel et splitsekund at researche
          Eug. Zak. Men selv om Lauritz.com havde adskillige dage til at finde
          ud af, hvem kunstneren var, lykkedes det ikke.
          Selv ikke husets egen oplysning, Eug Zak, fik kokkerne til at ringe.
          Andre har åbenbart haft en mistanke om, hvem maleren er, hvilket ses
          på hammerslaget på  231.223 kr. Nu er der to muligheder: Enten er
          maleriet ægte Zak, eller også er det falsk. Men Lauritz.com skriver
          ikke, det er en kopi, så det tyder på, at de ikke ved, hvem maleren
          er. Et maleri signeret Eug. Zak og malet i hans stil er enten ægte,
          og dermed malet af Eugeniusz Zak (1884-1926), eller falsk. Så simpelt
          er det. Se
          det.
          
          
          
          10. december 2012
          Klokken 15 i dag:
          
          
          Over 300.000 kr. i hammerslag
          til Skat for Bandidos-smykker
          
          
          Bruun Rasmussen, Havnen: 304/2:
          Halskæde af 14 kt. guld og flettet læder prydet med vedhæng. L. ca.
          68 cm. L. vedhæng ca. 6,5 cm. Vægt ialt ca. 160 gr.
           27.000 kr.  i hammerslag indbragte det morsomme
          vedhæng og halskæden herover. Størst bud fik en lang halskæde med
          vedhæng, som nåede 140.000 kr.
          Se
          dem alle hos BRH, auktion 304/1 til 304/12, minus 304/5.
          Bandidos har truet køberne, da de mener smykkerne er
          Bandidos-ejendom. Men efter sigende mangler rockere ikke penge, så
          måske kunne de bare selv have købt dem. Om de har det, ved vi ikke
          her på redaktionen. Vi var ikke med til auktionen, da vores skudsikre
          vest for tiden er til rensning. (Se ovenfor)
          SIDSTE: Kunstnyt.dk's modige
          udsendte beretter, at fire af numrene, 1, 3, 6 og 12 var såkaldte
          kommissionsbud, altså købere, som ikke var til stede i salen. De
          fire hammerslag løb op i 232,500 kr. De øvrige syv numre købte en
          lyshåret kvinde, som var i selskab med en gruppe Bandidos-folk.
          Samlet hammerslag for dem blev 73.300 kr.
          Alt forløb roligt, kun civilklædt politi var i selve
          auktionslokalet, mens uniformerede stod udenfor og holdt rockerne
          tilbage.
          
          
          
          Det er nok lidt af en overdrivelse at påstå, at Lauritz.com's
          verdensberømte vurderingseksperter hører til de kvikkeste i branchen
          
          
          
          Parti fra Italien, skriver de kloge fra
          Lauritz i Aalborg. Nu er der tale om et af verdens mest berømte
          turiststeder, og vi kan røbe så meget, at det ikke ligger i Italien.
          Faktisk står der bag på billedet, hvor det er fra. Men den slags
          bemærker de naturligvis ikke hos Lauritz.com. Tag
          til Aalborg.
          Herunder et foto fra stedet, sidst da redaktionen kiggede forbi. Og
          det var ikke i Italien. Se
          det større.
          
          Foto: Kunstnyt.dk
          
          9. december 2012
          
          
          Bukowskis valgte at annullere
          Chmielinski-forfalskningen
          (se 3. december)
          
          
          
           Gå
          til Bukowskis
          
          
          Gå
          til Bukowskis
          
          
          
          
          Har Mogens Hertz malet
          det billede? Vi tvivler ...
          
          
          
          
          Noget halter ved signaturen herover. Den
          minder meget om den, man kender, men visse detaljer virker forkerte.
          Det ser ud som om der er skrabet maling væk under den nuværende
          signatur, især under Hertz ser det mærkeligt ud. Som om der har
          stået en anden signatur, som er skrabet bort. Og så er der bogstavet
          g, det ligner ikke hans normale g'er. Og noget ser også forkert ud
          ved fornavnets endelse, som om der mangler et bogstav.
          Og endelig er der selve billedet. Det ligner ikke helt et Mogens
          Hertz-motiv, ej heller hans malemåde.
           
 
          Nederst i venstre hjørne forekommer
          initialerne MH sammenskrevet. Det kendes vist ikke fra noget maleri af
          Mogens Hertz. Smut
          en tur til Odense.
          
          
          8. december 2012
          
          
          Vi synes ikke det ligner
          Angelica Kauffmans stil eller noget fra hendes tid
          
          
          Bukowskis: »ANGELICA
          KAUFFMAN, hennes ateljé, grafiskt blad, kolorerat. Vy
          de porte de Malta. 33x44 cm.«
          Angelica Kauffman er mest kendt for at male portrætter. Hun levede 1741-1807,
          og motivet ligner noget fra begyndelsen af 1600-tallet. Men et
          udmærket billede. Tag
          til Bukowskis.
          
          Sådan ser havnen ud i dag. Se
          billedet større. 
          Se også solnedgang
          over havnen.
          Foto:
          Kunstnyt.dk
          
          7. december 2012
          
          Det mener vi:
          Tingkærs troværdighed
          har igen lidt et knæk ...
          
          Vi tror, at den
          overvurderede overvurderingsekspert, Leif Tingkær,  fra det
          berømte overvurderingsauktionshus Lauritz.com, bevidst har forsøgt at
          fuppe potentielle købere med misinformationer om Milles
          
          Leif Tingkær, Lauritz.com, Odense: »Carl Emil Wilhelm Milles 1875-1955 cd, Sverige.
          'Najade på delfin' eller 'Solglitter'. Skulptur i grønpatineret
          bronze. Støbt ved Danske Billedhuggeres Broncestøberi. Signeret i
          monogram. 2/12. Skulpturen er en ud af 12 skulpturer med div.
          variationer og str. Mål: h. 80 cm. b. 71 cm. En tilsvarende skulptur
          solgtes d. 13/6 2012 for 1.100.000 sv. kr. på Stockholms auktionsverk«.
          
          
          
          
          
          Leif Tingkærs misinformationer – og de er grove – denne skulptur
          vedrørende består i, at han påstår at have kendskab til, at en
          tilsvarende skulptur er solgt til over én million. Nu er det
          naturligvis mest nøjagtigt og rigtigst at foretage vurderingen ud fra
          den samme skulptur. Og den var under hammeren 12. juni 2012 hos
          Bukowskis
          i Stockholm til vurderingen 600.000-800.000 sv. kr. Det vil sige, at
          den i hvert fald kunne købes til 600.000, i danske kr. ca. 518.000,
          nogenlunde samme mindstepris som hos Tingkær. Nu henviser han i
          stedet til en tilsvarende, solgt i Stockholm 13. juni 2012 for 1,1
          mio. sv. kr.
          Men er det nu en tilsvarende? Den er ikke nummereret, men opgives som
          tilkomstår 1917-18, den fra Lauritz.com er nr. 2 ud af 12. Sotheby's
          solgte en 19. maj 2011, udført 1917-18.
          Nu ved man, at der i 1980erne, altså adskillige år efter Milles
          død, fremstilledes nye støbninger af skulpturen, som selvfølgelig er at betragte som kopier.
          Og vi tror, at skulpturen hos Tingkær er en af disse, som naturligvis
          ikke har samme pengeværdi. Det forhold burde Tingkær have oplyst.
          Det kræver ikke nogen doktorgrad at finde ud af det.
          Tag
          til Odense. (Illustrationen er
          fjernet, men billedet herover var det, som var gengivet).
          
          6. december 2012
          
          
          Det er næsten ikke
          til at holde ud ...
          Findes der slagtere, som ikke kan kende
          forskel på hakket kød og engelske bøffer. Næppe. Men der findes
          vurderingseksperter (kalder de sig) hos Lauritz.com, som ikke aner det
          mest elementære om at vurdere kunst. Fx billedet herover. Knud
          Nellemose er en af vores fineste billedhuggere, og selv om der findes
          enkelte tidlige malerier af ham, så kunne han ikke selv i den værste
          brandert lave et så ligegyldigt maleri, som billedet her. Og tag et
          kig på signaturen herunder! 
          En billedhugger af Nellemoses kaliber har ikke en så kedelig og
          ukunstnerisk skrift. Tag
          til Roskilde-Lauritz
          
          
          5. december 2012
          
          
          Hvorfor ikke
          Kirkens Korshær?
          50 kr. til sælgeren. 405 kr. til Lauritz
          
          
          
          Lars Swane-litografi med ramme. Hammerslag 300 kr.
          Sælger får udbetalt 50 kr. pga gebyret på 250 kr.
          Lauritz.com indkasserer 405 kr. 250 fra sælger. 60 for hammerslaget
          plus gebyr 95 kr.
          Hammerslag på 300 kr. forekommer tusindvis af gange hos Lauritz.com.
          Hver gang ryger der 405 kr. i kassen, og hver gang 50 kr. til
          sælgerne. Kun hvis man er ligeglad med sine kunder fører man
          forretning på den måde. Se
          Swane-salget.
          
          
          
          4. december 2012
          
          
          Lauritz.com's verdensberømte vurderingseksperter
          afslører en total mangel på viden om kunst
          
          
          (De var længe om at rette EU til
          EA. Men ingen forklaring på, hvad EA betyder. Vi kan så fortælle,
          at det er en forkortelse af épreuve d'artiste, på dansk prøvetryk)
          
          
          
          
          
          Det er så pinligt, som det kan være. EU-oplag,
          skriver eksperterne. Hvad er det? Det er der ikke noget der hedder. Og
          det står der heller ikke. Der står noget helt andet, som enhver med
          bare periferisk kendskab til litografier har kendskab til.
          Besøg amatørvurderingseksperterne i Helsingborg
          
          3. december 2012
          
          
          Igen et af Chmielinski, som ikke er malet af
          Chmielinski
          
          
          
          Da der findes 10 gange så mange falske som ægte, vil
          der med korte mellemrum dukke falske op. De falske afsløres ved deres
          »hårde« penselføring og farvelag, de ægte Chmielinski er
          »bløde« i udførelsen. For kendere er de nemme at afsløre, men
          Chmielinski-kendere er der mangel på. Maleriet herover er en af de
          bedre forfalskninger, men set gennem de rigtige briller mister det
          troværdigheden. Se
          det hos Bukowskis. 
          
          
          
          Er ikke et litografi
          – men et simpelt tryk
          
          
          
          Lauritz.com Herlev: »Ludvig Find 1869 - 1945 cd.
          'Pige', litografi, betegnet i trykket L. Find. 40x46 cm.
          Billedet er ikke et litografi, men et tryk. Trykket er udført hos
          Chr. Cato (1842-1918), en litografisk anstalt grundlagt 1869 af Cato
          og ophørt 1988. Man kan svagt ane navnet Chr. Cato i nederste højre
          hjørne. I fagsproget er et litografi et selvstændigt værk udført
          af kunstneren. Her er udelukkende tale om et tryk, som i store træk
          er at sammenligne med et avisbillede og kunstnerisk og økonomisk set værdiløst.
          Det er litografisk trykt, men det er ikke det samme som et
          litografi.  Se
          det i Herlev
          
          
          
          
          2. december 2012
          
          eBay-sælger: »Original small oil painting hand signed by Picasso« 
          
          
          eBay-bosserne formår ikke at stoppe kunstsvindlerne
          på eBay
          
          
          
          Dette totalt amatøragtige skilderi har intet med
          Picasso at gøre. Det er et ligegyldigt aftenskolefidusmaleri, som en
          amerikansk fup- og fidusmager forsøger at bilde nogen ind er malet af
          Picasso. Kun hvis man komplet idiot, vil man finde på at byde på
          billedet. Det er vurderet til $100.000, rundt regnet 575.000 kr., men
          er ikke 20 kr. værd. Hvorfor får fæhovedet lov til at udbyde dette
          falskneri? Hvorfor bliver vedkommende ikke stoppet? Smidt i fængsel
          for forsøg på bedrageri og kunstsvindel? Det trækker
          kraftigt ned i eBay's troværdighed, at dette berømte superfirma fortsat
          accepterer forsøg på svindel.
          Nu er det så idiotisk, at eBay for snart flere år siden forlangte,
          at sælgere skulle bevise, at det de solgte var ægte ting. Men det
          har bare resulteret i, at sælgerne skriver »smarte« tekster som starter med, at deres fupbilleder
          er ægte, men så langt nede i teksten fx skriver:  »We believe this to be a
          one of a kind original Picasso, though we do not have a paper trail
          purchasing it directly from Picasso«.
          Billedet herover kan naturligvis ikke både være et ægte
          håndsigneret Picasso og så et i hans stil.
          FUP OG SVINDEL! Som så eBay.com er med til at udbrede. Smut
          til New Hampshire i USA.
          
          
          
          1. december 2012
          Lauritz.com-vurdering i verdensklasse
          
          
          Sælger fik 30 kr. for
          tæppe
          vurderet til 16.643 kr.
          
          
          
          
          
          Vurdering: 13.790 kr.+20%+gebyr 95 kr. 16.643
          Kr.
          Hammerslag 280 kr. Sælgersalær 250 kr.
          Sælger får udbetalt 30 kr. Se
          det flotte salg.
          
          
          
          
          30. november 2012
          
          
          Hvor er signaturen?
          
          
          
          Lauritz.com, Odense. »Edgar
          Degas 1834-1917, 'Danseuse Mettant Son Chausson', ætsning akvatinte.
          Sign. i tryk. Lysmål 19 x 13 cm., rammemål 46,5 x 35,5 cm.«
          
          
          Hvis det herover er signaturen, så ligner det
          ikke en Degas-signatur. Den plejer at være letlæselig. Tingkær gør
          ikke opmærksom på, at det er et tryk fra en annulleret
          trykplade. Det ses ved de to streger, som krydser hinanden. Da trykket
          ikke er nummereret, kendes oplagstallet ikke. Originalraderingen er
          god nok, men man annullerer en plade for ikke at lave flere. Så det
          er en slags pirattryk. Det er imidlertid ikke ualmindeligt, at pladerne ikke destrueres. Der kendes fx
          flere annullerede trykplader af Picasso og tryk fra disse. Besøg
          Tingkær i Odense.
          
          
          29. november 2012
          
          
          Mønsted kunne også male portrætter
          
          
          
          
          Det var lidt af en bommert, Bukowskis fik kastet ud
          i rummet med billedet herunder. Men hurtigt rettet og med oplysning
          om, at det var en fejl. Der er imidlertid mange gode ting med på
          auktionen, og med Mønsteds store succes hos Bruun Rasmussen den 27.
          skal her gøres opmærksom på P. Mønsteds portræt herover.
          Mønsted var landskabsmaler, men var også ganske ferm til
          portrætter, nogle bedre end andre. Men her er kvalitet for alle
          pengene: »Sydländsk flicka. 1894. Malet på træ. 27x21
          cm. 25.000-30.000 svenske kr.
 Se
          det i Stockholm.
          
          
          Det gik hurtigt med at få rettet
          Ändringar
          Ändrat utrop: 20.000-25.000 SEK
          Bukowskis højtvurderer fidusmaleri og sælger
          det som malet af berømt dansk maler
          
          Maleriet herover er malet af Vilhelm Bille,
          påstår Bukowskis i Stockholm. Men det er det ikke.
          Se sammenligningen med et
          ægte
          
          De finder aldrig ud af det
          – ikke malet af Allan Karms
          
          Kig
          hos Lauritz     Kig
          hos Karms
          
          28. november 2012
          Her er noget at glæde sig over
          
          
          Motivet er kopieret efter Bjulf, og
          signaturen C. Brinck er tæt på det pseudonym, Bjulf brugte, H.A.
          Brinck. Flere har kopieret Bjulf, så det skulle se ud, som om de var
          ægte. En af dem var Chr. Mortensen, som signerede på en måde, der
          har snydt en del gennem årene, også kunsthandlere. Vi kan kun rose
          Lauritz.com for ikke at have hoppet på fidusbilledet herover. Tag
          en tur til Herlev.
          
          27. november 2012
          Så blev også den
          auktion annulleret
          
          Det er ikke bare en ægte kopi
          – det er en ægte forfalskning
          
          Billedet er ikke malet af Chmielinski. Men
          da det er kopieret efter Chmielinski, signaturen med vilje er en
          kopi efter Chmielinskis, og det bliver solgt som ægte, så er der tale om en forfalskning.
          Chmielinski er den mest forfalskede maler i Danmark, og desværre har
          de fleste kunsthandlere svært ved at se forskel på ægte og falske. Lauritz.com,
          Malmö.
          
          
          Hvad hedder maleren?
          
          Christensen eller Christiansen?
          (Ja, vi ved det godt ... kig
          på det)
          
          
          
          26.11. 2012 kl. 21:00
          BREAKING NEWS!
          EKSTRAUDGAVE!
          
          
          Vi bringer et »afslørende« hammerslag fra et kendt dansk
          auktionshus. 
          53 mønter blev først vurderet til 3.000 kr. Da buddene nåede
          120.000 kr. blev auktionen annulleret med teksten:
          
          Varen
          er ikke korrekt beskrevet samt vurderet, derfor er auktionen
          annulleret og vil blive sat på auktion igen primo uge 47. Beklager
          ulejligheden.
          
          
          Mønten herover fik sammen med 52 andre mønter
          hammerslag på 120.000 kr. 16.
          november. Det vil sige, det gjorde de ikke, for auktionen blev
          annulleret. De superdygtigere møntvurderingseksperter fra Næstved var
          alligevel ikke dygtige mønteksperter, viste det sig. Nogen må have
          fortalt dem, at det var dumt, det de havde gjort. Resultat: Ny
          auktion, med kun den ene af de 53 mønter, en norsk 1/2
          speciadaler fra 1665, vurderet 100 gange højere. Herunder.
          
          
          Første vurdering:  3.000 kr. (for 53 mønter)
          Anden vurdering:  300.000 kr. (for én mønt)
          Hammerslag:  365.000 kr. Se
          det.
          
          26. november 2012
          
          Lauritz.com's internationale
          overvurderingseksperter har vist undervurderet temmelig meget
          vedrørende dette maleri
          
          
          Lauritz.com: »Hilding Linnqvist, 1891-1984,
          olja på duk, stilleben med stol och blommor, 45x38 cm.
          Monogramsignerad. Ramad. Framstår med något slapp duk samt mindre
          tryckmärke. Obetydligt stick i duken
          I april sidste år anede ingen af Lauritz.com's mere end 125
          vurderingseksperter, hvem den berømte svenske maler, Hilding
          Linnqvist, var. Det ved de åbenbart nu. Men er vurderingen på  6.943
          kr. korrekt? 
          I 2011 havde Lauritz.com vurderet et af maleren til 800
          kr. Det fik hammerslag på 26.000
          kr. og blev fluks sendt til Sverige, hvor det blev
          vurderet til mellem 100.000
          og 125.000 svenske kr. Dog
          uden at blive solgt. Men et pænt stykke fra 800 kr.
          Kvalitetsmæssigt adskiller maleriet herover sig ikke meget fra det
          vurderet op til 125.000 svenske kr. Så umiddelbart ligner det en
          kraftig undervurdering.
          Læs
          om salget i 2011. Læs
          om vurderingen i Sverige:
          Se auktionen nu
          på Lauritz.
          
          
          
          25. november 2012
          
          MOLLER FRA SVENDBORG POLITIANMELDT
          
          I anledning af julen
          Vi afslører maleren til
          det lille hus på landet
          
          
          
          
          Bukowskis: »375067. OKÄND KONSTNÄR, olja på duk, otydligt signerad,
          1800-talets andra hälft.
          Kullrigt hedlandskap med stuga. 30x40 cm.
          Maleren er kendt, dog ikke en af de store danske. Men er signaturen
          utydelig? Det synes vi ikke. Vi tror, der står Aage Jessen. Eller
          rettere: Vi ved det. Og det er ikke malet i 1800-tallet, men i
          1900-tallet.  Se
          det.
          
          
          
          
          24. november 2012
          
          
          Moller fra Svendborg fik kolde fødder.
          Fup-auktionen skulle først være afsluttet 26. november, men også
          Mollers andre fup-auktioner er nu annulleret før tiden.
          
          
          
          mollergalleri-dk fra eBay og Svendborg. Hvem er så
          det?
          
          
          mollergalleri-dk, Svendborg: »The
          artwork is done on heavy paper and measures 24 by 19 cm, and is in
          excellent condition. Provenance: from the collection of the Galerie
          Louise Leiris, Paris. Gallery stamped on verso. Medium: watercolor
          Det ligner vist ikke noget originalt værk af Jorn. Og os bekendt har
          Jorn aldrig udstillet i Galerie Louise Leiris. I skrivende stund er
          budt $91, 525 kr. Ikke meget for en ægte Jorn-akvarel.
 Tag
          til eBay.
          
          Galerie Louise Leiris, Paris, berømt for at være
          Picassos galleri, her fotograferet, da Kunstnyt.dk for et par år
          siden besøgte galleriet. 
          
          23. november 2012
          
          Det er set før. Og vi kan stadig ikke lide det.
          Tror ikke på det
          
          
          
          Det ligner ikke Viggo Johansen, mangler hans
          kvalitet.
          Hvad tror du selv? Se
          det i Århus.
          
          
          
          
          22. november 2012
          
          Så blev også den auktion annulleret
          
          De samarbejder med rigspolitichefen
          
          
          
          FUP, SVINDEL OG BEDRAG
          
          
          Lauritz.com-vurderingseksperterne fra Esbjerg:
          »Ubando Brown, 1900-tallet.
          Aboriginal kunstner. Olie på lærred. Tre malerier indrammet i passe
          partoute bag glas - forestillende fugle, næbdyr samt fisk. Sign. bag
          på maleriet: Ubando Brown. Mål hver: 20 x 29 cm, (36 x 45). (3).
          Ubando Brown er australsk kunstner fra det centrale Australien. Hans rødder
          er funderet i den australske urbefolkning og herfra hentes hans
          inspiration og udtryksform.«
          Her er tale om vaskeægte uforfalsket fup.
          Ubando Brown eksisterer ikke, og billederne har ikke noget med
          aboriginal kunst fra Australien at gøre. De er fremstillet på
          samlebånd i Indonesien og solgt af en fiduskunsthandler. Skynd dig at
          se de tre billeder inden Lauritz.com tvinges til at fjerne
          falsknerierne. Klik
          her.
          
          21. november 2012
          
          Hvor mange år var det nu Leif Tingkær havde arbejdet i
          kunstbranchen?
          
          
          
          Helt ukendt er maleren vist ikke, hr. Tingkær. Her
          på redaktionen mener vi, maleren er letgenkendelig. Og selv om
          signaturen er en smule utydelig, burde den for folk med mange år
          i branchen være let at tyde.
          Se
          med i Odense.
          
          
          
          
          20. november 2012
          
          
          Voldsom budtrængsel
          hos Herlev-eksperterne
          
          
          
          Har vi ikke talt forkert, så skulle der  485 bud til,
          før de stoppede ved  2,4 mio. mod vurderingens
           50.000 kr.
          Nu må vi se, om det er et af Lauritz.com's berømte
          omsalgshammerslag, som vi så snart får at se igen.
          Men
          kig på sagerne.
          
          Vores Bengt Lindström-ekspert siger, det ikke er malet af Bengt
          Lindström
          
          
          
          Hvis det er rigtigt, så er det forkert ... af
          Lauritz.com at sælge det som Bengt Lindström. Det ligner heller ikke
          helt, vel! Og hvad med signaturen. Kig
          selv med.
          
          
          
          
          19. november 2012
          Beklager ulejligheden
          
          
          Så blev en auktion hos seriøse
          Lauritz.com igen annulleret
          
          
          (... hos de dygtige i Næstved)
          
          
          
          Vurdering 3.000 kr.
          Hammerslag 120.000 kr.
          »Varen
          er ikke korrekt beskrevet samt vurderet, derfor er auktionen
          annulleret og vil blive sat på auktion igen primo uge 47. Beklager
          ulejligheden.
          Med venlig hilsen/Best Regards/Mit freundlichen Grüßen
          Christian Soelberg
          vurdering
          LAURITZ.COM
          Næstved
          Gl. Holstedvej 10, 4700 Næstved, Danmark«
          Kan man uden videre annullere auktionen med ovennævnte begrundelse,
          når der er fire dage tilbage?
          Smut
          en tur til Næstved
          
          
          
          
          Bukowskis solgte piratkopi af Kjærholms PK24-stol to
          gange
          
          
          Første gang 24. marts 2011 for 16.000 svenske
          kroner i hammerslag. Køberen fattede mistanke og fik pengene tilbage,
          men først efter lang tid. 6. november 2012 var den selvsamme stol
          igen på hos Bukowskis, med samme foto, samme tekst og samme skade
          omtalt. Denne gang med hammerslaget 20.000 svenske kr.
          Bukowskis praler lige så meget som Lauritz.com med dygtige eksperter:
          
          »Tack
          vare vår breda expertis och passionerade specialister kan vi erbjuda
          flest förstklassiga föremål från alla tider till rätt kunder över
          hela världen.«
 Sagen
          er omtalt på
          Dagens Nyheter.
          
          
          18. november 2012
          
          
          Ikke malet af Peder Mønsted
          
          (20.11.: Auktionen er nu annulleret, billedet
          fjernet, men teksten står endnu)
          
                  
          
          
          Uppsala Auktion: »Peder Mønsted Danmark 1859-1941. Landskap i höstskrud.
          Signerad och daterad P. Mönsted 1899. Olja på duk, 90 x 131.
          Vurderinge SKK 50.000 - 60.000:- € 5.800 - 6.900. Proveniens: Jan
          och Anne-May Larson, Habo Ljung, Bjärred.
          Maleriet er meget dårligt gengivet. At det kan forstørres temmelig
          meget, gør det ikke bedre. Vi tør alligevel godt afgøre, at det ikke er malet
          af P Mønsted. Signaturen skriger også langt væk af en forfalskning.
          Hverken maleri eller signatur er udført af P Mønsted. Med
          Kunstnyt.dk-garanti.
          Se
          auktionen.
          
          
          17. november 2012
          
          
          Ih du milde iraner ...
          
          Vurdering 3.000 kr.
          Hammerslag 480.000 kr. Se
          det
          
          
          
          FUPINFORMATION:
          
          
          
          
          Lauritz.com henviser til førpris på små 22.000
          kr., men førprisen var kun 4.700
          
          
          Nu er Nakajima ikke mere Cobra-kunstner.
          Herunder FØR.  Herover EFTER. 
          
          
          At Nakajima ikke mere er Cobra-kunstner
          er nok til at leve med. Værre er det med vurderingen på 18.000 kr. +
          salær 3.600 kr. + gebyr 95 kr., i alt  21.695 kr. med den berømte
          fuptekst:
 »På denne vare svarer vurderingen
          til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå,
          baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare.«
          Lauritz.com fortæller her potentielle købere, at
          billedet tidligere er solgt for  21.695 kr. Hvis ikke de kan
          dokumentere det, så er det bevidst at føre potentielle købere bag
          lyset, idet nøjagtigt samme maleri 11. marts 2010 solgtes for  4.700
          kr. hos Bukowskis.
          Se salget hos Bukowskis.
          Se auktionen hos Lauritz. 
          
          
          
          16. november 2012
          
          
          Når amatører udråber sig selv til eksperter,
          så skal det gå galt
          
          Så blev også den auktion annulleret
          
          
          
          Vi kender ikke maleren Finn Sørensen født
          1951. Men uanset, hvem han er, så har han ikke malet billedet
          herover. Og som enhver kan se, er det ikke signeret Finn S. Billedet
          sælges fra hovedbunkeren i Herlev, hvor Danmarks Radios
          tv-kæledække, over- og undervurderingseksperten Casper
          Behrentzen
          
          Og
          i Næstved brillerer andre Lauritz- eksperter, familien Dinesen, som
          også
          er kendt fra tv og Familie Journalen
          
          Her er tale om et rædselsfuldt fidusmaleri
          kopieret efter et berømt maleri af berømt dansk maler. Men det siger
          ikke The Dinesen Family noget. Tag
          til Næstved.
          
          
          
          
          Hos Bukowskis står de ikke tilbage
          for deres Lauritz-dot-com-kolleger
          
          
          BukowskisMarket: »OKÄND
          KONSTNÄR, olja på duk, otydlig signatur, 1900-tal.Högreståndsinteriör.
          50x69 cm.
          Også her er det et elendigt fidusmaleri, som er kopieret efter kendt
          svensk kunstner. Vi hjælper lidt ved at vise tre portrætter af den
          originale kunstner herunder.:
          
            

 
          
          15. november 2012
          
          
          Vild overvurdering på Chmielinski-forfalskning
          
          
          
          Bruun Rasmussen, Århus: »1247/68: Wladislaw T. Chmielinski
          efter, 20. årh.: Gadeparti fra en østeuropæisk storby med en kane.
          Betegnet W. T. Chmielinski. Olie på lærred. 35 x 50.«
          Maleriet er en forfalskning og kan ikke bare sælges som Efter
          Chmielinski. Det er en af de flere hundrede Chmielinski-forfalskninger,
          som oversvømmede ikke bare det danske marked, men hele verden i
          1960erne.
          Der er her med vilje forsøgt kopieret et kendt Chmielinski-motiv og klaske en
          falsk signatur på. Den er gemt lidt under rammekanten, men
          tydelig nok til at afsløre, at formålet har været at efterligne
          Chmielinskis signatur. Og det gør man kun, hvis man har ureelle
          hensigter. At vurdere denne forfalskning til 10.000 kr. inkl. salær er
          mindst 9.500 kr. for meget. Det er en af de meget dårlige
          forfalskninger og bør vurderes til under 500 kr. For 10.000 kr. kan
          man købe et ægte. Se
          det.
          
          
          
          
          
          Alexander Schmidt var ikke tysker og har heller ikke malet dette
          billede
          
          
          
          
          For det første var Alexander Schmidt ikke tysk,
          men pæredansk, født i Roskilde. For det andet malede han ikke på
          den »bredpenslede« måde, som afsløres ved at forstørre billedet. For det tredje signerede han ikke som her.
          Det hele er skævt, og maleriet er ikke gjort af Alexander Schmidt. Se
          det.
          
          
          14. november 2012
          
          Er Nakajima elev af Rembrandt?
          Nej, det er han ikke
          Har Nakajima lært van Gogh at male?
          Nej, det har han ikke
          Er Nakajima Cobra-maler?
          Nej, det er han ikke
          
          »Den verdenskendte Cobra-kunstner«, skriver
          de kunsthistorisk begavede vurderingseksperter fra Lauritz.com i
          Aalborg. Hvor de har det fra, må guderne vide. Nok er Nakajima
          verdensberømt, men Cobra-kunstner det har han aldrig været.
          Klik her.
          PS: I øvrigt udstiller Nakajima
          retrospektivt hos Niels Jørgen Andreasen,  Andreasenart.
          Oddervej 168, 8270 Højbjerg frem til 21.12. 
          
          
          
          
          Har interiørmaleren Holsøe virkelig malet et så
          ligegyldigt og charmeforladt motiv? 
          
          
          
          
          Og har han nogen sinde været ved Genfersøen? Vi tror
          ikke, det er af Carl Holsøe. Se
          det.
          
          
          
          
          13. november 2012
          
          
          
          
          
          Hvorfor tror den dygtige familien Dinesen i Næstved, at det er Johan
          Rohde, som har malet billedet?
          
          Så blev også den rettet ...
          Herunder før. Herover efter.
          
          
          
          Der er ikke meget Johan Rohde i det maleri. Eller sagt
          på en anden måde ... ikke noget som helst. Sådan malede Johan Rohde
          ganske enkelt ikke, og guderne må vide, hvor vurderingseksperten
          Dinesen har fra, at det formentlig er af Johan Rohde. Det er
          dilettantisk malet, ikke noget, som kvalitetsmæssigt kan sammenlignes med
          Johan
          Rohdes arbejder. Se
          det.
          
          12. november 2012
          
          
          Vi tror ikke, det er malet
          af Vilhelm Groth
          
          
          Der kendes et tilsvarende motiv af Vilhelm Groth,
          men i en helt anden kvalitet. Signaturen ser også mystisk ud, ligner
          ikke en fra Groths egen pensel. Og så er der ikke bare tale om en
          kirke, men af Danmarks mest berømte. Kig
          på kirken, som Lauritz ikke kender
          
          
          11. november 2012
          
          
          Igen en utilgivelig bommert
          hos Bukowskis
          
          
          
          Bukowskis Market: »368148.
          OKÄND KONSTNÄR, akvarell och tusch, Japan, sekelskiftet 1900.
          Mansfigur och bladverk. 21 x 33 cm.
          Der er ikke tale om en akvarel og tusch, men om et tryk. Enten et
          originalt træsnit eller et tryk efter det. Kan man ikke se forskel
          på en akvarel og et tryk, så har man hos Bukowskis store problemer.
          Og kunstneren er bestemt ikke ukendt. Se
          det.
          
          
          10. november 2012
          
          Bukowskis har for
          mange skæverter
          
          Bukowskis har i årtier hørt til blandt
          Sverige fornemste auktionshuse, men der forekommer alt for mange
          skæverter. En af dem er billedet herover, som huset forsøger at
          sælge som L.A . Ring. De skriver direkte Laurits Andersen Ring, men
          oplyser ingen årstal. Et andet sted skriver de, at kunstneren hedder
          Laurits Ring og er svensker. Én stor omgang rod. I den senere tid har
          Bukowskis  haft flere fæle ting, som ikke var, hvad de gav sig
          ud for at være. Har man den position, som Bukowskis har, så skal man
          passe på ikke at ødelægge renommeet. Se
          den forkerte L.A. Ring.
          
          
          9. november 2012
          
          Det ligner – men ikke så meget
          at vi tror, det er Grünewald
          
          Der er noget i komposition og signatur, som virker forkert. Vi tror ikke på den. Klik
          videre.
          
          
          
          8. november 2012
          
          Nu må det snart høre op ...
          
          
          Lauritz.com håner berømt svensk skagensmaler
          
          Motiv, opsætning og malemåde minder mere
          om første års aftenskolekunst end om et kunstværk af Ocar Björck.
          Vi mener, det er en hån mod Björck og hele skagenskunsten at sætte
          dette maleri i forbindelse med Oscar Björck. Det er ikke et malerisk
          motiv, og næppe nogen professionel kunstner ville lægge navn til
          billedet. Signaturen kan enhver
          skoleelev lave, men sådan signerede Björck slet ikke. Lauritz-eksperterne
          misinformeres og videregiver blot misinformationerne..
           Se
          det i Aalborg.
          
          
          7. november 2012
          
          Velegnet til et børneværelse
          – solgt for en tiendedel af vurderingen
          
          Lauritz.com: »Peder Meinert født 1951. 'Fyrtøjet'.
          Akryl på lærred. Sign. Peder Meinert bag på lærredet. 140 x 200 cm.«
          140x200 cm, 2,8 m², solgt for 650 kr. i hammerslag. Det er da
          billigt for så stort et maleri vurderet til  7.295 kr. Se
          salget i Århus. Billedet fjernet pga copyright.
          
          Krage ud og Krage ind
          
          I går, 6. november kl. 10:13:00 sluttede
          auktionen over maleriet herover uden at nogen havde budt. Kl. 11:47:00
          var det igen på auktion, under samme varenr. Susanne Krage er kendt
          for sine kattemotiver. Hun er også kendt for at have været gift med
          Henrik Stangerup. Endelig er hun kendt for en fortid som escort-pige.
          Det kan man læse i bogen omtalt
          her. Hun har ikke kedet sig ret meget. Følg med på
          Lauritz.
          
          
          6. november 2012
          
          FIDUSKUNST
          
          
          – forsøges solgt som malet af kendt maler
          
          Lauritz.com, Malmö: »Vurdering 1.301 danske
          kr.«
          At vurdere et maleri af Ferdinand Roybet til 1.301 kr., hvis billeder
          sælges for over 2 mio. kr., er tåbeligt. Hvis det ellers havde
          været et ægte Roybet, hvad det ikke er. Det er et FIDUSMALERI,
          som i kvalitet er flere hundrede lysår fra et ægte Roybet. Er det
          bevidst forsøg på kunstsvindel, eller er de bare ikke klogere?
          Smut
          til Baltzarsgatan i Malmö. 
          
          
          5. november 2010
          
          Sælgeren mener, det bør koste $200 mio., tæt på
          1,2 mia. kr., men han vil være flink og sælge det for kun $21 mio.,
          122 mio. kr. Altså en tiendedel. Sej fyr!
          
          
          
          Ebay-sælger louisfrancoisalarie, Canada, med egen homepage: »Picasso original gouache painting offered to Dali, signed,
          dated 1934, with seal«.
          Igen ser vi, hvor let det er på ebay at få lov til at bilde andre
          ind, at her er tale om et ægte Picasso, hvad abolut ikke er
          tilfældet. Maleriet har intet med et Picasso at gøre, men da det er
          signeret Picasso, er der tale om forsøg på at sælge en
          Picasso-forfalskning.
          Følg
          det på ebay.
          
          
          
          Hedder
          maleren Hambord
          eller Hamborn? Og døde han
          virkelig i 1971?
          
          
           
 
          Ifølge Lauritz-eksperterne hedder maleren Hambord. Men hvorfor
          signerer han så Hamborn? Ved han ikke, hvad han hedder. Han ved
          naturligvis ikke, hvornår han døde, men ved Lauritz.com det? Vi tror
          ikke, han døde i 1971. Det er adskillige år forkert. Vi ved godt, at
          man i litteraturen kan finde 1971, men vi tror, han døde mange
          år senere. Nå, det er en lille ting. Ingen synes jo at
          interessere sig for maleriet. Kig
          forbi.
          
          
          
          4. november 2012
          Det skrev vi 22. september 2012:
          
          
          
          Det ligner en amatøragtig kopi
          efter Andreas Schelfhout
          (og det mener (ved) vi stadigvæk)
          
          
          
          25. september 2012 sluttede auktionen
          over maleriet. Som det ses, blev det ikke solgt. Vurderingen var sat
          til 28.348 kr. med mindstepris på 14.920 kr.
          Kort tid efter kom det igen under hammeren, herunder, til samme
          vurdering på 28.348 kr., til trods for, at det første gang ikke
          kunne indbringe 14.920 kr. Bemærk, at det første gang er et
          deLuxe-maleri, mens det anden gang ikke er det. Utroligt, Lauritz.com
          kan fortsætte med fupvurderinger, uden at forbrugerombudsmanden griber
          ind. Se auktionen 29.9.
          og 2.11. 
          
           
          
          
          
          3. november 2012
          
          Lauritz.com, Stockholm:
          »Tidligere solgt for 43.115 kr.«
          
          Kunstnyt.dk, Frederiksberg:
          »Hvor?«
          
          
          
          Lauritz.com: »Brain, Lee Spångberg, f. 1970,
          Stockholm/Melbourne, sprayfärg på duk, komposition "Tänk om
          hon sjunger om allt vackert som ska dö". 150x100 cm. Signerad a
          tergo samt betitlad. Målningen påbörjades 1987 och färdigställdes
          först 2012. Obetydligt nötta hörn.«
          Lee »Brain« Spångberg er graffiti-maler og normalt få minutter om
          at klaske en 200 kvadratmeter sagesløs mur til med klatkunst. Derfor er det dybt
          imponerende, at han har været 25 år om at male dette forfærdelige
          halvanden kvadratmeter maleri. At vurdere billedet til 43.115 kr. er lidt af en bedrift.
          Det er ikke nok, at en onkel og tante, en farmor og farfar eller far
          og mor har købt et billede til den pris. Det må i så fald være en
          slags forskud på arv. Ingen ved deres fulde fem betaler 43.115 for
          det klatværk. En vurderingspris sættes ud fra tidligere opnåede
          auktionspriser, og det har med Kunstnyt.dk-garanti ingen malerier af
          »hjerne-maleren« opnået. Altså igen et ualmindelig groft forsøg
          på bondefangeri fra de alt for dygtige vurderingseksperter fra
          Lauritz.com. I hos Lauritz.com burde tage en alvorlig snak med jer
          selv.
 Se
          det »kostbare« klatmaleri i Stockholm.
          
          
          
          2. november 2012
          
          
          Det er kun få dage siden Lauritz.com fik hammerslag på 170.000
          kr. for uret. Nu er det på igen til vurderingen 10.000 kr.
          
          
          
          26. oktober 2012 bød kundenummer 114864 170.000
          kr. for uret. Det er samme kunde, som købte Constantin Hansens
          Rombillede. Nu kommer det vel også på gensalg. Enten er det Lauritz.com
          selv, sælgeren, eller en, som tager fis på Lauritz, der bød 170.000
          kr. Da det fortsat er vurderet til 10.000 kr., er der et eller andet,
          som halter. Se
          gensalget.
          
          
          1. november 2012
          
          Der er Alfred Larsen og Alfred Larsen
          ... og der er
          Thorvald Hansen og Thorvald Hansen
          
          Bruun Rasmussen, Århus: »1245/72:
          Thorvald Hansen (1895-1945): To ryttere i Dyrehaven. Sign. Thorvald H.
          Olie på lærred. 23 x 26.«
          Auktionshuse har altid haft svært ved at skelne mellem de to Alfred
          Larsen. Her er problemet de to Thorvald Hansen. Maleriet er ikke af
          den Thorvald Hansen, som døde i 1945, men af den anden Thorvald Hansen,
          som man ikke officielt kender dødsåret på. Han er født 1878, og
          kun det ved man. Men man ved, at han malede motiver fra Dyrehaven, som
          det herover. Det gjorde den anden Hansen ikke. Det var noget helt
          andet, han malede. Kig
          på Hansen.
          
          
          
          31. oktober 2012
          Dejlig blåstrømpe
          Men helt ukendt er maleren nu ikke og
          vurderingen helt skæv
          (2.11.12.: Så blev der
          sat navn på maleren, Delphin
          Enjolras 1857-1945
          6.11.12: Vurderingen nu hævet til 30.000-40.000)
          
          
          Skånes
          Auktionsverk: »OIDENTIFIERAD KONSTNÄR, tidigt 1900-tal.
          Pastell. Klädpåtagning i lampans sken. Otydligt signerad. Ca. 55 x
          37 cm. Pannån märkt TABLEAUX MODERNES, Léon GERARD - EXPERT - 18.
          Rue Drouot 18, PARIS. Examinerad ur ram.«
          Maleriet er vurderet til 2.500
          SKR,
          små  1.900
          kr., men hans malerier er god for priser over 300.000
          kr. 
          Motiverne er næsten altid modeller i aftenbelysning, og de er så
          karakteristiske, at et auktionshus med det samme burde genkende
          maleren. Signaturen er svær at tyde, men er også karakteristisk. Tag
          til Landskrona.
          
          
          30. oktober 2012
          Var Bertel ikke hvidhåret?
          
          Udsnit. Se
          mere hos håreksperterne i Herlev.
          
          Nærlæs lige teksten herover. Den er da morsom.
          
          Den falske signatur er nu fjernet fra »P
          Mønsted«
           
          
      
          
          Scroll ned til 11. og 14 april på højre spalte og se,
          hvad sagen handler om. Og gå også til Skånes Auktionsverk og se, at
          signaturen er væk. Lot
          41.
          
          
          
          29. oktober 2012
          Er det en ægte Hansen?
          
          18. oktober 2012 fik maleriet herover
          hammerslag på 
          35.000 kr. hos Lauritz.com. Men er det nu malet af Constantin
          Hansen, en af landets mest berømte guldaldermalere? Over 170 år
          gammelt skulle man mene, der var en eller anden proveniens på
          billedet. Men det er der ikke, i hvert fald ikke en kendt. Vi ved, at
          det aldrig har været udstillet på Charlottenborg. Vi ved, at det
          ikke var med på hans dødsboauktion. Vi ved også, at det ikke er
          medtaget i Emil Hannovers 389 siders store værk fra 1901 om maleren,
          en meget udførlig og efter sigende komplet registrering af hans
          omkring 700 arbejder.
          Så er der selve maleriet. Hvad er det for noget krims krams i
          nederste højre hjørne. Det ser mystisk ud. Er billedet ikke
          færdigt, eller er det en eller anden forgrund, maleren har ønsket
          skulle med? På nettet ligger der 100-vis af fotografier fra stedet,
          her på redaktionen har vi selv omkring 100. Men ingen af dem er taget
          fra samme sted, som på maleriet. Kan en læser bidrage med
          opklaringen, hvad det utydelige kan være, så sig til. Det er muligt
          at få billedets detaljer stort op, så kig og fortæl.
          Se det her.
          PS: Det er kun kort tid siden, at et maleri blev godkendt som
          værende malet af C.W. Eckersberg i begyndelsen af 1800-årene, selv
          om man ikke kendte nogen proveniens.
          
          
          
          28. oktober 2012
          Den er svær at komme af med
          Har foreløbig været til salg i over to år
          – men mon ikke det skyldes fupprisen?
          
          E-Bay, Funnierfarm, Tacota, Washington:
          »The canvas
          is 32" X 19" over wood stretchers and is mounted in a heavy
          gold gilt frame (26.50" X 39.5"), which is in excellent
          condition.
          En meget lang sang fra de meget varme lande. $42.500 vil sælgeren gerne
          have, omkring 245.000 kr. Prisen sammenligner han med et hammerslag
          fra 2002 på $59.750, ca. 350.000 kr. Pga kursen var beløbet dengang
          395.000 kr. Han kunne prismæssigt have taget en langt større
          mundfuld, fordi det maleri han henviser til, fik to år tidligere, i
          2000, hammerslag på 1,1 mio. kr. Et ubegribeligt tab på omkring 1 mio. kr.
          Men endnu mere præcist havde det været, havde han sammenlignet med
          det maleri, han nu sælger. Det fik nemlig hammerslag samme
          år, 2000, på 4.500 kr.,
          solgt hos Nellemann & Thomsen. Det er det maleri, han nu forlanger
          245.000 kr. for. Og det er
          bestemt ikke et af Viggo Pedersens hovedværker. Tag til
          USA.
           
          
          
          
          27. oktober 2012
          
          Over- og undervurderingsdirektørekspert
          Casper Behrendtzen
          
          
          
          Vurdering  10.000 kr. Hammerslag
           170.000 kr. 
          
          
          En ægte deLuxe-vurdering fra Lauritz.com Herlev.
          
          
          26. oktober 2012
          
          
          Malerierne herunder er det samme. Men de er ikke helt ens
           
          
          
          
          Den lille forskel i gengivelsen skyldes
          fotograferingen. Hvor er der lavet fup med billedet? Hos Christie's
          i London eller hos Bukowskis i Stockholm. Eller begge steder. Noget er
          fup, men hvad? Og hvorfor. Se
          mere.
          
          
          25. oktober 2012
          
          
          »På
          denne vare svarer vurderingen til den hammerslagspris, som Lauritz.com
          forventer varen vil opnå, baseret på vores erfaring med tidligere
          salg af samme type vare.«
          
          Teksten
          herover har det dygtige Lauritz.com slynget ud i æteren tusindvis af
          gange ...
          
          Også ved salget af billedet herover.
          Vurderingen sat til 3.095 kr.,
          hammerslaget 825 kr.
          Maleriet solgte Bruun Rasmussen imidlertid i Havnen i sidste måned, 10.9. for 1.000
          kr. i hammerslag. Altså løgn og bedrag fra
          Lauritz.com's side. Se
          salget i Havnen.
          Når det så er nævnt, tillader vi os her fra redaktionen på
          Frederiksberg at tvivle på ægtheden. Vi synes bestemt ikke, der er
          ret meget Tornøe-kvalitet over billedet. Se det hos Lauritz.com.
           
          
          24. oktober 2012
          
          
          En nydelig guldramme
          – men hvad med indmaden?
          
          
          Lauritz.com: »Alfred Broge 1870-1955. Olie på
          plade. Motiv med to svaner. Signeret. 12x17,5 cm.«
          Intet i malemåde og motiv peger hen mod Alfred Broge. Og signaturen
          er helt forfærdelig. Igen ser vi, at de underholdende over- og
          undervurderingseksperter fra det fornemme auktionshus Lauritz.com ikke
          aner en pind om vurdering af kunst. Billedet er ikke malet af Alfred
          Broge, det er et elendigt amatørarbejde, hvor nogen på bagsiden har
          skrevet Alfred Broge og sat et billigt messingskilt på rammen, hvilket
          straks får de dygtige Lauritz-eksperter til at hoppe på fupperiet.
          Uden at kunne vurdere selve maleriet. Se
          det hele.
          
          
          
          23. oktober 2010
          En ægte Petersen
          (Stor ros for hurtig rettelse)
          
          Herunder før. Herover efter.
          
          Vi kan ikke rigtig lide billedet.
          Begrundelserne er:
          Mangler Vilhelm Petersen-kvalitet.
          Signaturen ligner ikke en, man har set af maleren.
          Ikke signeret Vilh. Petersen, kun V. Petersen.
          Vi udelukker ikke, at maleren heder Petersen, men vi tror ikke, det er
          guldalder-Petersen, som døde i 1880, der har malet det. Sorry Lars! Gå
          til auktionen.
          
          
          
          22. oktober 2010
          DET GØRES IKKE BEDRE!
 
          18
          helt fantastiske hammerslag fra
          samme showroom hos verdens i
          særklasse førende
          internationale overvurderingsekspertauktionshus
          Varenr. 
          2752618: Vurd. 48.962
          kr. Hammerslag  5.395
          kr.
          2752562: Vurd. 18.420 kr.
          Hammerslag  1.479 kr.
          2752582: Vurd. 48.962 kr.
          Hammerslag  3.133 kr.
          2752516: Vurd. 57.962 kr.
          Hammerslag  3.394 kr.
          2750267: Vurd. 45.516 kr.
          Hammerslag  5.569 kr.
          2752596: Vurd. 35.016 kr.
          Hammerslag  2.436 kr.
          2752505: Vurd. 40.818 kr.
          Hammerslag  1.349 kr.
          2752612: Vurd. 52.302 kr.
          Hammerslag  4.699 kr.
          2752568: Vurd. 67.287 kr.
          Hammerslag  4.264 kr.
          2752627: Vurd. 39.187 kr.
          Hammerslag  2.436 kr.
          2752638: Vurd. 44.722 kr.
          Hammerslag  3.307 kr.
          2752808: Vurd. 42.487 kr.
          Hammerslag  5.047 kr.
          2752645: Vurd.   9.784 kr.
          Hammerslag  1.740 kr.
          2752658: Vurd. 37.644 kr.
          Hammerslag  5.569 kr.
          2752678: Vurd. 29.165 kr.
          Hammerslag  4.003 kr.
          2752702: Vurd. 27.348 kr.
          Hammerslag  3.655 kr.
          2752780: Vurd. 29.164 kr.
          Hammerslag  3.568 kr.
          2752756: Vurd. 24.318 kr.
          Hammerslag  2.697 kr.
          Samtlige 18 auktioner er glasmosaik og solgt fra Lauritz.com i Helsingborg.
          Vurderingerne ligner groft forsøg på bondefangeri eller det, som er
          værre. Vi ved fra Lauritz.com, at det er auktionshuset, som i alle
          tilfælde sætter vurderingerne. Lauritz.com har flere forskellige
          former for begrundelser for deres vurderinger, og de er alle lige
          ubrugelige for potentielle købere. I det aktuelle tilfælde er det en
          sang fra de varme lande: »På denne vare
          svarer vurderingen plus salær til den pris, Lauritz.com mener, at
          varen vil koste i en butik eller andre salgssteder«,
          skriver de. Lauritz.com's meget verdensberømte vurderingseksperter
          sætter altså en vurderingspris uden at kende til den reelle værdi.
          De mener, skriver de.
          Altså rent gætteværk. Vurderingerne i ovennævnte tilfælde viser
          vist med al tydelighed, at vurderingerne er helt ude i hampen. Og ikke
          nok med det, Lauritz.com ved det. Kig på tidligere hammerslag
          herunder. Har man kendskab til dem, og fortsat vurderer, som man gør,
          så gør man det af ond vilje. Så er det, fordi man kun har et mellem
          ørerne: FUP.
          Klik ind på følgende hammerslag: A,
          B,
          C,
          D,
          E
          og F
          (Der er ikke linket til de 18 hammerslag)
          
          21. oktober 201
          
          
          Er det virk'lig ... ?
          
          – nej, det er det vist ikke
          
          
          Bukowskis: »356962.
          BERNDT LINDHOLM, olja på duk uppklistrad på pannå. Sign och dat
          -76. Vinterlandskap i månsken. 18 x 30 cm
          Det ligner ikke et maleri fra 1876, og slet ikke et af den svenske
          kunstner Berndt
          Lindholm. Han malede ikke på den løse måde, han dyrkede »den
          spidse pensel«, malede »fotografisk«. Så det tror vi ikke på.
          Heller ikke, selv om der er klistret et par fornemme omtaler bag på. Smut
          til Sverige.
          
          
          20. oktober 2012
          
          
          Sælgeren er vist grundigt snydt
          
          
          
          Apollo: »28.
          Gie, M. Akvarel, 73x55 cm. Vurdering.
          150 euro. Hammerslag 700 euro, lidt over 5.000
          kr.
          Er der virkelig tale om en akvarel, så taler vi om en værdi ikke
          under 50.000 kr., måske endda tæt
          på de 100.000
          kr.
          Vi kender ikke M. Gie (hvem er han?), men vi kender den kunstner, som har malet
          billedet. Og han hedder ikke Gie, men er en verdensberømt kunstner.
          Malemåde og motiv er så karakteristisk for den pågældende, at det
          er svært ikke omgående at komme på ham. Ingen anden kunstners
          arbejder ligner hans
          motiver.
          Tag
          en tur til Finland, lot 28.
          
          19. oktober 2012
          
          Lauritz.com's belgiske kolleger
          er også gode til at vurdere
          
          Jordaens, Belgien: »Monstres
          abstraits«. Huile sur toile. Monogrammée E.J. ‘68. Attribution à
          Egill Jacobsen au verso. (72 x 62 cm )«
          Det er for rodet til at være malet af Egill Jacobsen. Og en signatur
          på forsiden som her virker helt forkert. Egill Jacobsen plejer at
          signere og nummerere sine billeder på bagsiden. Ifølge teksten står
          bagpå, at det er tilskrevet ham. Hvem der har skrevet det, får vi
          ikke at vide, da bagsiden ikke er vist. Men igen, som så mange gange
          tidligere nævnt, så kan et signeret maleri ikke være tilskrevet.
          Det er enten ægte eller falsk. Se
          det, og scroll ned på siden til nr. 124.
          
          
          Lauritz.com's finske kolleger
          er også gode til at vurdere 
          
          
          
          Maleren er fransk og hedder Jean-Gabriel Domerque
          (1889-1962), og det blev maleriet også solgt for. Men Apollo,
          Finlands næststørste auktionshus, havde vist ikke tjekket
          prisniveauet grundigt nok, for det blev kun til en vurdering på 600
          euro, ca.  4.500 kr. Men andre vidste åbenbart bedre, for hammerslaget
          nåede mere end 20 gange højere, 13.000 euro, tæt på  100.000 kr.
          Domerque er berømt for sine radmagre, spidsbrystede  modeller, og rekorden for et af
          hans malerier er ca. 700.000 kr. Flyv
          til Finland, lot 27.
          I morgen bringer vi et andet interessant salg fra Apollo. Det
          handler om lot 28, måske mere interessant set ud fra et
          vurderingsmæssigt synspunkt.
          
          
          18. oktober 2012
          Det mener vi:
          
          Lauritz.com er et uhelbredeligt
          Fup- og Fidusfirma ...
          
          
          (Det herover skrev vi i går, før auktionen herunder blev
          annulleret. Men trods annulleringen fastholder vi teksten. Auktionen
          er nemlig ikke helt annulleret, og teksten kan kun søges, kender man
          varenummeret.
          Og så er der også billedet nedenunder, »Lübbers«)
          
          
          Auktionen herover er nu delvis
          annulleret. Det vil sige, Lauritz.com i Odense, hos den dygtige Leif
          Tingkær, har teksten herunder stående: Se
          det hele.
          
          Hvis man råber højt, og det gør man hos Lauritz.com, at man har 125
          vurderingseksperter, og ikke blot ved et overfladisk kig kan se, at
          billedet herover er et fidusmaleri, og ikke er malet af F.C. Kiærskou,
          så er man udelukkende ekspert i vildledning. Men
          hvorfor bliver det ikke totalt annulleret i stedet for at love, det
          kommer på igen? 
 Lauritz.com Kolding er også Leif Tingkær.
          Et andet fidusmaleri, som han herunder sælger for at være malet af
          Holger Lübbers, er endnu ikke annulleret. Det er ikke af
          Lübbers.
          
          17. oktober 2012
          Et bevidst forsøg på svindel
          eller blot sædvanlig uvidenhed?
          
 
          
          Maleriet herover har ikke det ringeste at gøre med
          Holger Lübbers. Det er et 50 kroners fidusmaleri. Lübbers malede
          ikke så elendigt, og han signerede ikke på den måde. Og det er ikke
          signeret bagpå, som påstået, men noget skrevet af en eller anden smart
          fidusmager. Fup
          eller uvidenhed? Se
          det.
          
          16. oktober 2012
          
          Dokumentation udbedes venligst
          
          
          
          Der er ikke meget Scharff-genkendeligt i billedet
          herover. Og signaturen ligner ikke en, som Scharff har fostret. Er det
          en akvarel, Scharff har lavet i børnehaven, bør det fremgå af
          Katalogteksten. Se
          det.
          
          15. oktober 2012
          
          Lauritz.com har nogle af verdens bedste eksperter til at vurdere
          priser på tæpper
          
          
          
          Herunder blot et par eksempler ud af hundredvis.
          1) Vurdering 7.319
          kr. Hammerslag 946 kr.
          Se
          det.
          2) Vurdering 7.319 kr.
          Hammerslag 860 kr. Se
          det.
          
          14. oktober 2012
          
          
          Familien Rode Sundstrøms »gebyrslot« i
          Provence
          
          
          
          Foto: Kunstnyt.dk
          Tidens svøbe er gebyrer, en smart måde at
          hæve prisen uden at sætte den op. Gebyrer bliver mere og mere
          udbredt. Hos Lauritz.com lægges ved hvert hammerslag 95 kr. på i
          gebyr. I 2011 var der ifølge Lauritz.com selv tale om 290.000 hammerslag gange
          95 kr. Det gav så små 28 mio. kr.
          Her er tale om en ren nettofortjeneste, da gebyret er en selvstændig
          enhed uden andet formål end at fordyre varen.
          Fotoet er fra den skønne by Saint Paul i Provence. En dag hører vi
          nok, at Bengt Sundstrøm og hans charmerende hustru har købt hele
          byen.
           
          13. oktober 2012
          
          
          Ligger Peterskirken virkelig på Montmartre i Paris? Ja, vi spø'r
          bare.
          Det har de dygtige Lauritz-eksperter nu påstået i flere omgange. Kig
          med.
          
          Hvorfor blev Wegeners seks akvareller hurtigt annulleret?
          
          
          
          Lauritz.com: »Gerda Wegener 1885 - 1940
          "Haute Couture, seks scener fra modens verden".
          Seks akvareller og pen på papir. Alle signerede Gerda Wegener.«
          11.
          oktober 2012 kl. 20:22 fik kundenummer 9024 hammerslag for de seks
          akvareller på 18.000 kr. Få timer senere var auktionen annulleret og
          sat til omsalg. Hvorfor det? Hvorfor spørger man ikke næstbydende,
          kundenummer 966361, om han/hun vil have det? Kikker man sig rundt på
          andre Lauritz-køb, vil man konstatere, at købenummer 9024 optræder
          mange gange. Det er altså en rutineret køber. Hvorfor fortryder en
          så rutineret køber så hurtigt? Det er måske slet ikke en rigtig
          køber, men enten sælgeren selv eller en Lauritz-mand? Følg
          omsalget.
          
          
          
          12. oktober 2012
          
          Lauritz-eksperterne vrøvler
          
          
          
          Den 16-årige kunstmaler er
          ikke  inspireret af Caravaggio, han har 
          kopieret ham
           
          
          
          Lauritz.com: »Dubravko Galic f. 1996.
          Figurkomposition. Olie på lærred. Usign. UR. 154 x 113 cm. Dubravko
          Galic er en autodidakt billedkunstner, som er inspireret af bl.a.
          Caravaggio m.m. Hans malerier er kendetegnet ved brugen af gamle
          teknikker såsom pigmenter, linolie m.m.
          Det er det rene vrøvl, en sang fra de varme lande. Billedet herover
          til venstre er det originale Caravaggio, til højre Dubravkos. Som
          enhver kan se, er der tale om en direkte kopi, som ikke har det
          fjerneste at gøre med inspiration. Det er slet og ret en kopi, og
          ikke nogen videre god kopi. Gå
          til Lauritz.
          
          
          
          11. oktober 2012
          
          
          Nu er den da helt gal ...
          
          
          Bengt Sundstrøm og hans bedårende hustru slapper
          af.
          
          Så blev også den rettet. Men det tog
          tid, så den har nok været svær for dem. Herunder:
          
          Mens Lauritz.com's sympatiske ejerpar, de
          presse- sky (fangede I den?) Bengt Sundstrøm og Mette Rode Sundstrøm, nyder livet på
          deres fornemme vinslot i Provence, og DR1s proportionsforvrængende TV
          giver dem ubetalelig reklame, udstiller det verdensberømte firmas
          vurderingseksperter i de forskellige afdelinger rundt om i verden
          deres kolossale faglige viden. Scroll ned ad denne spalte og følg
          med. Eller se herover:  »Asger Jorn.
          Udstillingsplakat«. Hvad siger
          man så! Auktionen behøver næppe nogen kommentar med på vejen, det
          er bare at smutte en tur til Helsingør og kigge
          med. 
          
          10. oktober 2012
          
          
          Madsen her og Madsen der
          (Så blev også den rettet)
          
          
          
          Herunder før. Herover efter. Men ros
          for at oplyse, at teksten er rettet)
          
          
          
          Alle danske auktionshuse har set billeder af
          maleren herover så mange gange, at det er utilgiveligt ikke at kende
          vedkommende. Og oven i købet er der to andre af maleren til salg på
          Lauritz, begge registreret under det rigtige navn. Maleren hedder ikke
          E. Madsen. De sover ofte godt og
          grundigt i Næstved.
          Kig forbi hos familien
          Dinesen.
          
          
          
          9. oktober 2012
          
          
          Den tror vi heller ikke på ...
          
          
          
          Den kan vi ikke lide. Habbes figurer var
          ikke så »udflydende« som her, de var malet med den spidse pensel og
          meget mere udpenslede. Og den indridsede signatur i øverste venstre
          hjørne bryder vi os bestemt ikke om. Vi tror ikke, maleriet nogen
          sinde har været i nærheden af Habbes palet. Besøg Habbe-eksperterne 
          i hovedbunkeren
          i Herlev.
           Udsnit
          af billedet
Udsnit
          af billedet
          Malede Nicolai Habbe virkelig personer på den »flade« måde? Det tror vi
          ikke, han gjorde. 
          
          8. oktober 2012
          
          
          Vi tror ikke, det er en
          original Wegner-stol
          
          (Så blev også den auktion
          annulleret)
          
          
          
          
          
          Lauritz.com Næstved: »H.
          J. Wegner. Klapstol/ foldestol, model JH 512 af massivt egetræ med
          papirgarn i sæde og ryg. Formgivet i 1949.«
          Vi tror, det er en dårlig kopi. Den har alt for mange iøjnefaldende
          detaljeforskelle fra den originale Model
          JH512 Foldestol. Besøg
          Dinesen i Næstved.
          
          
          
          
          Det er gentaget gang på gang: Et signeret maleri kan ikke
          være tilskrevet. Det er enten ægte eller falsk ...
          
          
          
          Københavns Auktioner: »Katalog nr.:
          302. Tilskrevet Carl Locher.
          Både på stranden, sign. Vurdering: kr. 2.000 - 3.000. Købsomkostninger:
          B«.
          Det er svært at læse signaturen. Tilsyneladende skal der stå
          Carl Locher samt noget mere. Den uskarpe gengivelse samt den
          ulæselige signatur gør det umuligt at vurdere billedet på nettet.
          Men uanset, hvad det er for et maleri, så kan det ikke være
          tilskrevet Locher. Med en signatur er det enten ægte eller falsk. Men
          i det hele taget en amatøragtig katalogisering. Hvor stort er fx
          maleriet? Og hvad er det signeret? Se
          det.
            
          
           
           Maleri
          – ikke uden titel
           
           Lauritz.com:
          »Chr Aigens Maleri. uden titel,
          motiv hus og træer. 25 x 35 cm
          Mange af Per Kirkebys malerier har titlen: Uden titel.
          Nu er det ikke nødvendigt i ovennævnte tilfælde. Man kunne fx
          oplyse, at det er en berømt dansk malers berømte atelier. Kig
          på det.
          
          
 
          
 
          Malede
          han virkelig det i 1860?
          1242/62:
          Frederik Kraft: Sommerdag ved Klampenborg. Sign. F. Kraft  1860. Olie på
          lærred. 34 x 48. Frederik
          Kraft, f.
          København 1823, d. Frederiksberg  1854. Se
          det
          
          7. oktober 2012
          
          
          
          Gave fra Kunstnyt.dk
          til Lauritz.com's vurderingseksperter
          (og andre)
          
          
          Bruun
          Rasmussen, Århus: »1241/132: Alfred Larsen 1860-1946 CD: "Gl.
          Gaard i Faaborg". Sign. Alf. L. Olie på lærred. 64 x 46.« Tag
          til Århus.
          Utallige gange har Lauritz.com (og andre) haft svært ved at kende
          forskel på Alfred Larsen og Alfred Larsen, den »rigtige« og den
          »forkerte«. Her er en mulighed for Lauritz-eksperterne (og andre) at
          gemme billedet herover og gøre det i stort format. Det er nemlig af
          den »rigtige« Alfred Larsen med årstallene 1860-1940, som står i
          Weilbach og kvalitetsmæssigt er lysår bedre end den anden Alfred. 
          
          
          Og gem også signaturen herover, som er den
          originale. Den ligner heller ikke den anden Alfreds, som ser ud som
          herunder, taget fra et ægte af den »forkerte«
          
          På eBay.com ligger i øjeblikket seks malerier af Alfred Larsen. De
          er alle malet af den »forkerte«, hvor kun fødselsåret 1886 kendes.
          De tre fupsælges for at være den »rigtige«, med årstallene 1860-1946:
          1) Fup.
          2) Fup.
          3) Fup. 
          De tre andre har korrekte årstal, 1886-?:
          4) Korrekt.
          5) Korrekt.
          6) Korrekt.
          
          
          6. oktober 2012
          
          Lauritz-eksperterne kan åbenbart
          ikke huske, at de har haft snesevis af samme malers billeder til salg
          
          
          Lauritz.com: »Ubekendt. Landsbyeksteriør med par børn.
          Sign. NS. Mål: 25 x 26,5 cm
          Typisk malemåde og motiv for maleren sammenholdt med en signatur, som
          burde få store klokker til at ringe. Men ikke i Esbjerg, der ringer
          klokkerne ikke så
          tit. Se
          det. 
          
          Lauritz.com's cd-eksperter
          er heller ikke for gode
          
           Se
          auktionen.
Se
          auktionen.
          Carl Emil Lund døde i 1928 og er ikke omfattet af cd-ordningen. Det
          ved alle førstedagselever i auktionsbranchen. Er en maler død for
          mere end 70 år siden, skal der ikke opkræves cd. Men det gør
          Lauritz.com gang på gang med diverse kunstnere. Men det er også
          svært at trække 70 fra 2012.
          
          Lauritz-deLuxe-vurdering på
          3.000 kr. Solgt for 37.000 kr.
          
          En deLuxe-vurdering på 3.000 kr. lyder som en joke.
          Selv med småskader er en vurdering på 3.000 kr. helt skæv for den
          slags sjældne tallerkener. Se
          det.
          
          
          
          5. oktober 2012
          
          Lauritz.com: Pseudonym for Kai Drews
          Kunstnyt.dk: Aldrig i livet ...
          
          
          
          Hvor får Lauritz.com deres viden fra? Kai Drews
          har aldrig malet under navnet L. Mühlbach. Man kan mene et og andet
          om Kai Drews' kvaliteter, men så dårligt som her har han aldrig
          malet. Smut
          til Aalborg. 
          
          Er det virkelig fra Montmartre i Paris?
          Kan det tænkes, at Meyer Andersen ikke vidste,
          hvor han var?
          
          
          Tag
          med Lauritz.com til Paris.
          
          Dansk kunst i udlandet
          
          
          
          Hos auktionshuset Eastern Dynasty i Lapeer i
          den amerikanske stat Michigan er billedet herover til salg som malet
          af Karl Larsen 1897-1977. Det er muligt, maleren hedder Karl Larsen,
          men det ligner bestemt ikke den maler, det sælges for at være.
          Flyv
          straks til Michigan og kig med.
          
          4. oktober 2012
          
          Det ligner vist ikke et
          maleri af Oluf Høst
          
          
          Vi tror ikke, det er Høst, som har
          malet billedet herover. Malestil og motiv ligger meget langt fra
          Høst. Og den skrækkelige signatur, ukunstnerisk og kluntet, kunne
          Høst vist ikke finde på at lave. Et maleri fra 1919 som påstås at være
          malet af Høst må nødvendigvis have en proveniens. Er det Lauritz-
          eksperterne fra Roskilde som påstår, det er Høst? Eller
          har man det bare fra Museumsbygningen, som solgte det i 2004? Dengang
          var der heller ingen proveniens. Se
          auktionen.
          
          3. oktober 2012
          
          Vi må desværre skuffe dig. Du er for sent ude.
          Dette  originale kunstværk af Joan Miró er lige solgt for kun 7.600
          kr.
           Se
          det
Se
          det
          
          
          Men fortvivl ikke. Du kan stadig nå at købe et  ægte
          Picasso på eBay.com af sælgeren fra Arizona. Se
          selv.
          Og naturligvis med certifikat. Det var der også på Miró
          Begge vurderet op til 230.000 kr.
          
          
          
          
          Hvad laver de? Lauritz.com's dygtige
          vurderingseksperter kan ikke finde ud af et maleri fuldt signeret
          
          (Så fik Lauritz-eksperterne også rettet den)
          
          
          Herunder før. Herover efter. Dygtige folk.
          
          
          R.H. Jäckel er måske ikke en af de helt store
          kanoner. Men han er pærelet at researche. Og måske er han ikke en af
          de dyreste, men der kendes dog en pris omkring 40.000 kr. Han findes i
          kunstlitteraturen og er repræsenteret på flere museer. Vi hjælper
          lidt. Maleren døde i 1952. Tag
          til Roskilde.
          
          2. oktober 2012
          
          Hvad professionelle vurderingseksperter er 1/10 sekund om, tog
          flere dage for Næstveds Lauritz.com-eksperter
          
          
          
          Nu har familien Dinesen i Næstved, kendt fra tv m.m, efter flere dage fundet ud af, at maleren ikke hedder Børge
          Illum, men Børge Ibsen. Vi tager hatten af, det er bare fantastisk.
          Det er skønt at færdes blandt de store internationale
          vurderingseksperter. Kig
          med.
          
          
          1. oktober 2012
          
          OVERVURDERING
          
           Se
          salget
Se
          salget
          
          
          Lauritz.com, Herning.
          Vurdering 810.095 kr.
          Hammerslag 215.000 kr.
          
          UNDERVURDERING
          
           Se
          salget
Se
          salget
          
          Bruun Rasmussen, Havnen.
          Vurdering  6.000-8.000 kr. Hammerslag
           135.000 kr.
          
          Verdens tredjestørste auktionhus:
          Elendig Julius Exner-kopi hænger et sted som
          ægte Exner
           Se
          det i Texas
Se
          det i Texas
          
          Motivet herover er et af Julius Exners mest
          kendte malerier. Men dette er en kopi, solgt hos Heritage i Texas 9.
          maj 2008, verdens tredjestørste auktionshus, til 8.650 kr. for at
          være ægte. Lidt vel meget for en 100-kroners kopi. Et tilsvarende
          solgte Bruun Rasmussen 30.
          april i år som efter Exner. På begge malerier bemærker
          man straks kvindens »manglende« ansigt, det er helt udflydende. På Exners originale ses
          tydeligt hendes ansigtstræk.
          
          
          30. September 2012
          Solgt for længe siden
          Ligner det ikke et kendt
          billede af Michael Ancher?
          
          
          Jo, det gør det vist. Og en hel del ved, at
          originalen tilhører Statens Museum for Kunst. Men hvad er maleriet
          herover for et? Hvis det er en skitse til det originale, burde
          Københavns Auktioner så ikke oplyse det? Jo, det burde de.
          Kataloggengivelsen er meget dårlig, det er svært at bedømme billedet. Se
          auktionen.
          
          
          29. september 2012
          Kan man det?
          Det ser godt nok mærkeligt ud
          
          
          Lauritz.com: »Bulthaup køkkener. Model B3, køkken i aluminium.
          Varenummer: 2719473
          Køkkenet herover er vurderet til 810.095
          kr. og auktionen skulle være afsluttet 27.9. 2012. På
          det tidspunkt var højeste bud 110.000 kr.
          (Og var det stadig 28.9. kl. 23:59). Men auktionen er uden forklaring
          fortsat under samme varenummer og slutter nu først 30.9. 20:45.
          Kan man det? Følg
          den forlængede auktion.
          
          
          
          28. september 2012
          
          Lauritz.com: En ægte Børge Illum
          Kunstnyt.dk: Ikke en ægte Børge Illum
          
          
          
          Maleren hedder ikke Børge Illum. Det er det
          heller ikke signeret. Hans navn er et helt andet. Ingen maler hedder
          Børge Illum. Og hvordan kan der være cd på en maler, som ikke
          findes? Tag til Illum-eksperterne i Næstved.
          
          
          
          27. september 2012
          
          Anklagemyndigheden havde i dag sat den internationalt berømte og
          meget troværdige smykkesælger Troels Olivero stævne i Lyngby ret
          anklaget for at have offentliggjort en navngiven persons cpr-nr.
          Olivero tilstod, men mente, han havde ret til det, fordi
          vedkommende ifølge Olivero havde generet ham. Anklagemyndigheden
          krævede bøde på flere tusinde kroner.
          Olivero blev flere gange »irettesat« af dommeren, fordi han ikke
          havde helt styr på §§ og spørgsmål til et vidne, som var den
          forurettede. Olivero mødte op uden sin intelligente advokat,
          Carl-Erik Nielsen. Kunstnyt.dk overværede retsmødet. Dommen afsiges 3.10.
          2012.
          
          
          
          Foto fra DRs
          Kontant 11.september 2007
          
          
          26. september 2012
          
          Ikke af Ring – kopi efter Ring
          
          
          Billedet er en kopi efter  L.A. Ring.
          Som katalogteksten er formuleret, kan man få det indtryk, at det er
          et litografi af L.A. Ring trykt af P.W. Johannsen. Men der er tale om
          et litografi af P.W. Johannsen, som har kopieret Rings berømte
          Mogenstrup Kirke. Hele billedet, bortset fra motivet, er Johannsens
          værk, også signaturen. Lauritz i Herlev har et andet af Johannsen
          til salg. Her er katalogteksten korrekt. Se
          det i Herlev. Og se det herover.
          
          
          25. september 2012
          
          Kig herunder, Kåre. Her får du ni nye eksempler på »vurderinger« foretaget af Lauritz.com's dygtige
          vurderingseksperter 
          
          
          Fupvurderinger på alle ni ...
           Aaron
          Vinn.
Aaron
          Vinn.
          
          Varenr.:
          2677059.
          Førpris 10.756 kr. Hammerslag 1.267 kr.
          2677052
          2715607.
          Førpris   9.116 kr. Hammerslag 1.118 kr.
          2715608.
          Førpris   7.476 kr. Hammerslag 1.195 kr.
          2715609.
          Førpris   9.116 kr. Hammerslag 1.081 kr.
          2715599.
          Førpris   9.116 kr. Hammerslag    596 kr.
          2642128.
          Førpris   9.116 kr. Hammerslag 1.715 kr.
          2715610.
          Førpris   9.116 kr. Hammerslag 1.379 kr.
          2677055.
          Førpris 10.756 kr. Hammerslag 1.379 kr.
          Vi har valgt at kalde vurderingerne for førpriser, da det reelt er
          det, der er tale om. Umiddelbart ser det flot ud, at malerierne kan
          købes for omkring en tiendedel af tidligere priser, men problemet er
          bare, at disse førpriser aldrig har eksisteret. Det er en
          overtrædelse af Markedsføringsloven, men det har det været så tit, uden
          at Lauritz.com bekymrer sig over den slags.
          
          24. september 2012
          (Så blev også den auktion annulleret)
          
          
          
          
          Hvornår tager du dig sammen, Kåre, med
          »genudsendelsen« om Lauritz.com?
          Den lovede du for syv måneder siden. Du ville holde
          øje med Lauritz.com, sagde du sidst i udsendelsen (se
          og hør her). Hvor længe skal du
          holde øje med dem,
          før du tager dig sammen?
           Pressefoto,
          DR
Pressefoto,
          DR
          
          
          Kig med herunder, Kåre. Det er blot et ud af hundredvis af
          eksempler på fupvurderinger, langt grovere end dem du for ikke så
          længe siden havde om fupførpriser.
           Christjern
          Schobius
Christjern
          Schobius
          
          
          
          
          
          Kig på salget herover, Kåre. Det er et salg fra 16.8.
          2012. Hammerslag  2.600 kr. Og bemærk så vurderingen, 8.000 + 20% +
          gebyr, i alt  9.695 kr. Et pænt stykke under vurderingen. Se
          auktionen.
          Og kig så på »salget« herunder fra i går, 23.9. Samme maleri og
          samme vurdering. Læs katalogteksten: 
          »På denne vare svarer vurderingen til den
          hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på
          vores erfaring med tidligere salg af samme type vare«.
          Det slår vist med flere længder de historier om førpriser, du flere
          gange har bragt. Helt underholdende bliver det, når maleriet 2. gang ikke kunne opnå bud
          på bare 300 kr., som er laveste, der kan bydes. Og nærmest
          tragikomisk forekommer det, når Lauritz.com gør opmærksom på, at det
          for kort tid siden er solgt for 2.600 kr. vurderet til 9.695 kr.
          (solgt ref. 2689477). Se
          auktionen
          
          
          
          
          Hvis du ikke helt har forstået ovennævnte, Kåre, så
          vil jeg gerne forklare dig det.
          
          
          
          
          23. september 2012
          
          Har Arne Bang virkelig
          lavet den underlige figur?
          
          
          Lauritz.com: »Arne
          Bang. Unika figur af glaseret stentøj, sign. AB 53-H. 9,5 B. 12 cm.
          Varenummer: 2717468
          Den ser meget mærkelig ud, ligner ikke noget, man kender fra Bangs
          hånd. Kig
          nærmere på den.
          
          
          
          22. september 2012
          
          Så blev de to »Robert Jacobsen«
          også annulleret. De var falske.
          

          Samme katalogtekt på begge:
          Lauritz.com: »Robert Jacobsen 1912-1993.
          Komposition. Akvarel på japanpapir, sign. Robert Jacobsen. 60 x 42
          cm.
          Billederne er nu fjernet pga. copyright. Men der er ikke copyright på
          falsknerier, så de er kun fjernet for at »slette alle spor«.
          Tilsvarende Robert Jacobsen- forfalskninger har vi set før fra
          Lauritz.com, så de bliver åbenbart ikke klogere. Gå til Lauritz i Herlev:
          Tv. varenummer 2723889. Th. varenummer 2723887
          Det ligner en amatøragtig kopi
          efter Andreas Schelfhout
          
          Forstørres billedet, afslører det, at
          det ikke er malet af Schelfhout. Det mangler enhver form for
          Schelfhouts penselføring, er så fidusagtigt malet, at en kender med
          det samme vil reagere. Se
          det i Düsseldorf, hvor de ikke synes at have de rigtige
          eksperter, som ved det rigtige om kunstvurdering. Men det synes jo generelt hele vejen rundt hos
          Lauritz.com at være et problem.
          
          
          21. september 2012
 
          Så har de dygtige vurderingseksperter fra Herlev-Lauritz igen
          givet sig selv store problemer
          
 Det er ikke malet af F.C. Kiærskou. Han malede med
          den fine, spidse pensel, det er billedet herover ikke. Det er af en langt
          nyere maler. Og kig på signaturen, den ser ikke ud til at være for
          klogt lavet. Men det kan de garanteret ikke se i Herlev. Se
          auktionen.
          
          
          20. september 2012
          
          Herover i dag. Herunder i går.
          Det er korrekt, at der findes en kunstner som hedder Ruud
          Venekamp. Men det er bare er
          ikke ham, som har gjort billedet herunder.
          
          Han
          hedder noget helt andet. Tag
          til Vejle.
          
          19. september 2012
          Breaking News: Hvor længe holder
          forbrugerombudsmanden og Kaare Quist fra Kontant hånden over
          Lauritz.com's fup?
          
          
          Auktionen over fidusmaleriet herunder
          skulle først slutte den 25.9. 2012, som det fremgår herover. Men i
          formiddags stoppede auktionen. Lauritz.com ved, at maleriet ikke er
          malet af Buntzen, alligevel lader de det få hammerslag på 300 kr. i
          stedet for at annullere auktionen. Det er fup. Og de har slet ikke
          salget med blandt solgte inden for de seneste 24 timer. Det skal
          altså skjules, at billedet er fup. Kan man ikke se forskel på
          kvalitetsmaleren Heinrich Buntzens malerier og det fidusbillede
          herunder, så har man ikke format til at drive et auktionshus. Tag
          direkte til Herlev-bunkeren. 
          
          Den er helt gak gak i Herlev
          
          Billedet herover er et 50-kroners fidusmaleri
          af den slags, Kræftens Bekæmpelse for tiden sælger for en slik med
          opfordring til at male dem over. Det er gak i låget, at Lauritz.com's
          hovedafdeling med grundlægger Bengt Sundstrøm, hans smukke medejer,
          Mette Rode Sundstrøm samt den berømte auktionsdirektørekspert, Casper
          Behrendtzen, kendt fra Danmarks Radios tv-reklamer,
          prøver at bilde potentielle købere ind, at fidusbilledet herover er
          malet af den fornemme Heinrich Buntzen. Tag
          direkte til Herlev-bunkeren. 
          
          
          
          18. september 2012
          Bag den »fine« facade
          
          
          
          Igen – og nu igen »brillerer« 
          overvurderingseksperterne
          fra Lauritz.com, Denmark
          
          Vurdering 9.935
          kr. Hammerslag 671 kr.
          Hvad er forskellen på at bilde kunderne ind, at billedet er små
          10.000 værd og at ændre kilometertællerne på brugte biler flere
          tusinde kilometer tilbage? Se
          DR1.
          
          
          17. september 2012
          
          Er det virkelig en udsigt fra Himmelbjerget
          i Jylland?
          Og er det i det hele taget malet af Kyhn?
          
          Et messingskilt kan enhver sætte på. Og
          sedlen bagpå fortæller ikke, at det er malet af Kyhn. Usigneret og
          uden proveniens betyder, at Lauritz.com tror på billige
          messingskilte, som i dette tilfælde ser helt nyt ud. Her på
          redaktionen tror vi ikke, det er malet af Kyhn. Vi tror heller ikke,
          der er tale om Himmelbjerget. Kig
          med
          
          Er man repræsenteret på verdens mest berømte
          museer, så er man vel ikke helt ukendt!
          
          Bukowskis: »340483.
          OKÄND KONSTNÄR, pastell, otydligt sign.«.
          Kunstneren har et cv mere fornemt end mange. Vi hjælper lidt. Maleren
          døde i 2010 og er blandt andet repræsenteret på et dansk museum.
          Men også på museer i USA, Frankrig, Kina, Tyskland, Østrig, Sverige
          og mange andre lande. Så helt ukendt kan man nok ikke sige, maleren er. Besøg
          Bukowskis.
          
          
          
          16. september 2012
          
          
          Énarmet erotiker
          
          Leif Tingkær, Lauritz.com Odense: »Abstrakt erotisk skulptur i motiv
          af kvindebarm støttende på arm. Udført i grønpatineret bronce på
          sokkel af sort marmor. H. 63 cm.
          Det er vist kun Leif Tingkær, som kan se noget som helst erotisk i
          den arm og barm. Og en vurdering på  14.495 kr. for en totalt ukendt
          »kunstner« – er det ikke lige i overkanten? Hvor koster den det?
          Hvor mange er lavet? Som sædvanlig mangler de mest elementære
          oplysninger om den vare, Tingkær sælger. Man kan ikke sige, at
          skulpturen er abstrakt. Man kan sige, at armen er strakt. Er
          den noget, ud over kunstnerisk ligegyldig, så er det surrealistisk.
          Kig
          nærmere på armen.
          
          
          
          Hvad er nu det?
          
          
          Herover solgt 13. september for 140.000 kr.
          Herunder i dag. Nu alligevel ikke solgt
          
          
          Scroll ned herunder og se salget. 
          
          
          15. september 2012
          
          
          Så blev også den annulleret
           
          
          
          
          
          
          
          Lauritz.com: »Henri de Toulouse-Lautrec
          (1864-1901). ´Le Divan Japonais'. Färglitografi. bildyta 30 x 23 cm,
          43,5 x 34,5 cm inklusive ram. Signerad i trycket. Signerad de
          Toulousse Lautrec med blyerts. Numrerad 360/500 med blyerts.«
          Hvorfor er dette billede annulleret. Nok fordi
          Lauritz.com-vurderingseksperterne har fået fortalt, at der hverken er
          tale om et originalt værk eller en original signatur. Det originale
          fra 1892-93 er en plakat for cafeen Divan Japonais i størrelsen
          78x59,6 cm. Uanset, hvad det her er for et kopitryk, så er det med
          garanti ikke signeret af Toulouse-Lautrec. Han signerede ikke på den
          måde, skrev ikke sit navn fuldt ud. På nettet er det stort set umuligt at se, om et grafisk værk er
          originalt signeret med blyant, hvorfor det er piskende nødvendigt at oplyse
          en nøjagtig proveniens eller en litteraturhenvisning. Det er der ikke her.
 Se
          det annullerede.
          
          
          
          
          
          Så blev der alligevel råd
          til en lille efterårsferie
          
          Bruun Rasmussen, Århus: »1237/1742: Mangearmet Buddha af
          forgyldt bronze. 19.-20. årh. H. 33.«
          Vurdering  1.200-1.500 kr. Hammerslag
           140.000 kr.
          Smut
          en tur til Århus.
          
          
          14. september 2012
          
          
          Vi mener:
          Det ligner mere et marinemotiv
          
          
          
          Kære
          Preben Juul Madsen,
          Jeg skriver til dig vedrørende Kunstnyts artikel om varenummer
          2676572 (figur af madonna), der har været på auktion hos Lauritz.com
          i perioden 05.09. til 12.09. 2012
          Fra Lauritz.coms side vil vi understrege, at det pågældende foto er
          i klar strid med Lauritz.coms koncept og etiske retningslinjer,
          hvilket også er blevet kraftigt indskærpet over for den pågældende
          medarbejder.
          Jeg vil samtidig bede dig om at fjerne dette foto fra din hjemmeside,
          og jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at brug af fotos
          kun må ske med ejerens tilladelse jævnfør ophavsretslovens §2.
          På forhånd tak.
          Venlig hilsen/Best regards/Mit freundlichen Grüßen
          Lise Klinke
          Konceptkoordinator / Concept Coordinator
          LAURITZ.COM
          Dynamovej 11, 2730 Herlev, Danmark
          
          Kunstnyt.dk's kommentar:
          For at være venlig, og da billedet ikke ligefrem klædte vores
          forside, har vi valgt at fjerne det. Det mener vi ikke, vi havde
          behøvet, men nu er det gjort.
          
          13. september 2012
          
          PLAT og PLAT
          – og intet andet end PLAT 
          Synes du og din direktørfrue virkelig det var morsomt, kære Bengt
          Sundstrøm?
          Nu er billedet fjernet, men vi har gemt dine
          fjollerier
           Foto:
          Lauritz.com
          Foto:
          Lauritz.com
          Billedet herover, som nu er fjernet, var et ud af ni billeder i forbindelse med salget
          af en Madonna-figur.
          I løbet af onsdag den 12.9. blev fotoet fjernet fra Lauritz.com og nu
          også fjernet fra Kunstnyt.dk og erstattet med samme figur, men bare
          uden den berørte mand. Det er naturligvis
          Lauritz.com, som har fotograferet manden, som nu har trukket sig
          tilbage, og det er naturligvis Lauritz.com, som
          har lagt det på. Men hvem har accepteret, det kom på? Det er
          foregået i
          hovedbunkeren i Herlev, hvor Bengt Sundstrøm og hans smukke
          direktørfrue holder til (når de ikke råhygger på deres
          fradragsberettigede vinslot
          i Provence). Er det de to, i liderligt fællesskab, der har den
          pupertetsforstyrrende form for humor, og som har sagt god for
          offentliggørelsen? Det vil ikke undre.
          Vi ved, hvem damen er. Men hvem er manden, som lægger gylp til? Det
          ligner ikke Bengt Sundstrøm. Men kan det være hans bror, hans svigersøn
          eller nabo? Eller ham, som laver de professionelle katalogtekster?
          Har du og din smukke direktørfrue, Bengt, vist billedet til jeres gode ven,
          rigspolitichefen? Eller til Kaare Quist fra Kontant. Det må
          være noget for ham, når han følger op på den totalt mislykkede Kontant om
          Lauritz.com. Det har han jo lovet. Men tror du, han holder det?
          Figuren fik i øvrigt hammerslag på 700
          kr., vurderet til  6.095
          kr.
          
          
          Vi tror, signaturen er falsk
          
          
          Og da den sidder på maleriet herunder, tror vi
          også, det er falsk
          
          Det er tæt på Landt, men vi tror, det er
          en nyere maler. Det ligner ikke helt Landts kvalitet. Men det behøver ikke være maleren, som har placeret
          en falsk signatur på billedet. Det kan være hvem som helst. Sælgeren
          fx.
          Lauritz.com: »Frans Landt 1885-1975. Olie på lærred.
          Marine. Sign. Fr. Landt 1924. 45x65 cm.« Se
          det.
          
          
          
          12. september 2012
          
          Ægte Paul Fischer-forfalskning
          solgt på auktion i Helsingfors
          
          
          Man skal ikke have meget kendskab til Paul Fischer
          for at se, billedet herover ikke er en ægte uforfalsket Paul Fischer.
          Kvaliteten er meget ringe, og motiv og signatur er bevidst svindel.
          Solgt for 1.600 Euro, omkring 12.000 danske kr. Se
          det falske på Helander.
          
          
          
          
          11. september 2012
          
          
          Hvem er Julius M. Petersen?
           
          Han var vist ikke maler. Omtalt i den gamle Weilbach, men ikke
          medtaget i seneste 9-binds udgave. Julius Magnus Petersen var
          arkæologisk tegner, og vi tror ikke, han har malet det tunge billede
          herover. Se
          mere.
          
          Auktionshuset Lauritz.com har
          i årevis været en sag for forbrugerombudsmanden
          – men han gider åbenbart ikke
          
 Pressefoto
          Forbrugerombudsmanden er konstant efter de firmaer, som
          annoncerer med fuptilbudspriser i forhold til førpriser,
          tilbudspriser som ofte viser, at det er det rene løgn. Men
          Lauritz.com skåner han, selv om det som foregår i det firma er 100
          gange værre. Her taler vi om Lauritz.com's fuptekst, som de dagligt
          snesevis af gange smider om sig med: »På denne vare svarer vurderingen
          til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå,
          baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare.«
          Vi giver ingen eksempler her, de findes
          ad libitum ved at scrolle ned på siden eller gå ind på Lauritz.com.
          Fupteksten, som i hundredvis af tilfælde udgør grove og bevidste
          misinformationer og konstant resulterer i lovovertrædelser, er helt
          at sammenligne med supermarkeders og andre markeders førfuppriser og
          en klar overtrædelse af markedsføringsloven. Men af en eller anden
          mærkelig grund ignorerer forbrugerombudsmanden dette forhold, selv om han har
          kendskab til Lauritz.com's fup. Hvad skal vi bruge en
          forbrugerombudsmand til, som ikke passer sit arbejde? 
          
          10. September 2012
          
          
          Fem diverse
          Dansk auktionshus har vist nok verdens ringeste
          homepage. Så ringe,
          at huset til sammenligning får Lauritz.com til virke professionelt
          
          
          Herover fem diverse. Læs
          mere her.
          
          
          9. September 2012
          
          Vi forærer Lauritz-eksperterne
          et årstal og et lille l
           Se
          det
Se
          det
          Lauritz.com: »Alfred
          H. Lilliendahl f. 1909, komposition, olie på stof. Sign. samt dateret
          Lilliendahl 74.«
          Lilliendahll, hedder maleren, med to l'er i enden. Men selv Weilbach
          har det forkert. Kig på bagsiden af billedet. Og kig
          her. Så får eksperterne også at vide, hvornår maleren døde. 
          
          
          
          
          
          
          Lauritz.com's sofavurderingseksperter kender ikke kendt svensk
          møbelarkitekt
          
          
          Lauritz.com: »Ukendt formgiver, troligen
          svensk«. Ja, sandelig er arkitekten svensk, endda kendt. Men hvor
          skulle Lauritz.com i Malmö vide det fra? Følg
          med.
          
          
          
          
          Voldsomt prisdyk i Stockholm
          på Kent Wahlbeck
          
          
          
          Vurdering 4.325
          kr. Hammerslag 595 kr.
          Se
          det.
          Ifølge Lauritz.com har de tidligere solgt det herover og de otte
          andre af maleren til 4.325 kr. stykket, så det er er brat fald i
          priserne.
          De andre har varenr. 2704033, 2704061, 2704676, 2704880, 2704890,
          2704898, 2704906, 2704917.
          
          8. september 2012
          
          
          Vurdering 36.095 kr.
          Hammerslag 10.000 kr. 
           
          
          Tag
          til Odense
          
          
          
          
          Fidusmaleri med mindstepris
          – malet af to fidusmalere
          
          
          
          Fitz Otte, hedder den ene »kunstner«, som
          Lauritz.com skriver to gange. Men igen kniber det for eksperterne
          at læse. Det er nemlig signeret Fritz. Men hvem er Fritz Otte
          og hvem er Gustav Werner? At vurdere dette ligegyldige amatørskilderi
          til lige ved 10.000 kr. er vild overvurdering. Og helt vildt er det at sætte
          en limitpris på over 4.000 kr. Vil nogen betale det, bør de under
          administration. Maleriet er et tydeligt
          eksempel på det, maleren Preben Hornung engang omtalte som
          Düsseldorfersovs. Tag
          til Düsseldorf.
          
          7. september 2012
          
          
          Det ligner ikke helt et maleri
          udført af I.E.C. Rasmussen
          
          
          
          
          Lauritz.com: »Carl I.E.C.
          Rasmussen 1841-1893: Marine. Sign. I.E.C. Rasmussen 1875. Olie på lærred.
          67 x 67 cm«
          Vi synes ikke, at motiv og signatur er typiske for Carl Rasmussens
          grønlandsbilleder. For voldsom sø og en signatur, som ser meget
          konstrueret ud. Og hvorfor kalder de ham Carl I.E.C. Rasmussen? Hvad
          står det sidste C for?  Se
          det i Roskilde.
          
          
          
          6. september 2012
          
          
          Er det en ægte Chmielinski?
          
          
          
          Vi får ofte henvendelser om Wladyslaw Chmielinski, da
          han er en af de mest forfalskede malere. Flere har spurgt om billedet
          herover, og vi har svaret: Det er ægte. Motivet er anderledes end de
          fleste af maleren, men ret spændende. Se
          det. (Udsnit)
          
          
          5. september 2012
          
           Lyver Tingkær nu igen?
          
          
          EFTERLYSNING!
          
          
          
          Maleriet herover er malet af kunstmaler Leif Tingkær,
          som også er direktør for Lauritz-dot-com'merne i Odense og Kolding.
          Maleriet er ifølge kunstmaleren en hyldest til boldklubben OB, som
          fejrer 125-års jubilæum. Billedet skal forestille glade OB-fans, og
          er muligvis tænkt som en pendant til Asger Jorns Døddrukne
          danskere. Maleriet er vurderet til 36.095 kr. Og så er det, at vi
          smider en efterlysning ud i cyperspace: Kan nogen fortælle, hvornår
          et maleri af Leif Tingkær har opnået dette beløb? Det har et, eller
          måske endda flere, skriver Tingkær. Kan nogen henvise til et
          Tingkær-maler, officielt solgt til 36.095 kr., så lad os det vide.
          På forhånd tak! 
          Tag
          til Odense.
          
          
          
          
          Lauritz.com efterlyser en
          gynækolog, som mangler en moderne gynækologstol med Arne
          Jacobsen-sæde og -ryg
          (behagelig at sidde/ligge i)
          
           Læs
          mere
Læs
          mere
          
          
          4. september 2012
          
          
          
          Den er da også morsom
          
          
          Se
          det nyproducerede bogskab fra 1800-tallet
          
          
          
          
          Ubekendt og ubekendt! Helt ubekendt kan man vel ikke være, når man er
          repræsenteret på de fleste større danske museer og har fem spalter
          i Weilbach
          
          
          
          
          
          Tag
          straks en smut til Lauritz.com i Esbjerg.
          
          3. september 2012
          
          
          Lauritz.com's indsigtsfulde vinvurderingseksperter fra
          Herlev er også meget dygtige
          
          12
          flasker.  Vurd. 10.175 kr. Ingen ville byde 300 kr.
          18
          flasker.  Vurd.   6.455 kr. Ingen ville byde 300 kr.
          18
          flasker.  Vurd.   6.455 kr. Ingen ville byde 300 kr.
          12
          flasker.  Vurd.   7.295 kr. Ingen ville byde 300 kr.
          18
          flasker.  Vurd.   5.495 kr. Ingen ville byde 300 kr.
          18
          flasker.  Vurd.   6.575 kr. Ingen ville byde 300 kr.
          
          2. september 2012
          
          
          Lettere end at klø sig i øret
          – men ikke for 125 topuddannede
          vurderingseksperter fra Lauritz.com
          
          Lauritz.com har solgt snesevis af samme
          maler, som er let genkendelig på de Michael Ancher-inpirerede
          Skagens-motiver. Også hans signatur er nem at gå til, selv om denne
          er lidt utydelig. Følg
          de sidste fire dage. 
          
          Det hedder det vist ikke
          Lauritz.com: »Okänd
          konstnär, 'Angus Dei' - Guds lamm ... 
          
          Angus, er det ikke en kvægrace fra det
          skotske højland? Tag
          en tur til Helsingborg.
          
          
          
          1. september 2012
          
          Det var så den sommer
          
          Sommeren 2012. Vesterhavet bag bilens våde
          ruder.
          
          
          Uden batteri går det slet ikke
          
          Lauritz.com: »Festina "Chrono Bike",
          herrearmbåndsur med chronograph-funktion med sort skive med tre
          visere, tre "subdials" (to til chronograph-funktionen og en
          "small seconds") samt datoangivelse. Uret har schweizisk
          quartværk og er monteret med sort, original gummirem. Ø: 46 mm
          (ekskl. krone). Uret fungerer, men skal have nyt batteri, da det ikke
          går. Lauritz.com indestår ikke for funktionaliteten.
          Herlig tekst! Uret fungerer, men skal have nyt batteri, da det ikke
          går. Hvor ved Lauritz.com det fra? Har de virkelig sat et lille, billigt batteri i bare for at prøve om det går, og så taget
          det ud igen? De garanterer, uret fungerer, men garanterer ikke for
          funktionaliteten, skriver de. Det lyder mere end modstridende. Men man
          kan så glæde sig over, at eksperterne ikke er spor billedblinde, da
          enhver kan se, at uret er monteret med en sort, original gummirem.
          Tag
          til Herlev og se uret med den originale gummirem.