Pressens omtale af Bandidos-auktionen
11. december 2012 hos Bruun Rasmussen
øger ikke troværdigheden til journalistbranchen


Ikke to medier havde samme tal, selv ikke, når de citerede et andet medie
Og ingen havde de rigtige tal
11 numre på auktionen relaterede til Bandidos
Fire numre blev solgt som kommissionsbud, øvrige syv budt af Bandidos
De fire kommissionssalg indbragte tilsammen 232.500 kr.
De øvrige syv, som Bandidos købte, løb op i 73.300 kr.


Se i spalten til højre hvad Politiken skrev.

Politiken:
»Rockere lægger 200.000 kr. og køber deres egne smykker af Skat«
»Det endte med, at rockerne kunne forlade Bruun Rasmussen med alle de rockeraccessories, tvangsauktionen havde sat til salg. De købte smykkerne for beløb på blandt andet 140.000 kroner, 27.000 kroner og 38.000 kroner - og tog lige nogle guldsmykker med FCK-logo med for lidt over 12.000 kroner«.

Kunstnyt.dk:
Buddet på 140.000 kr. var et såkaldt kommissionsbud. Hvem byderen var, ved Politiken ikke, det ved kun Bruun Rasmussen. En person har bedt
Bruun Rasmussen byde for sig, og da hammerslaget på 140.000 kr. faldt, blev det også oplyst, at det var et kommissionsbud. Hvad beløbet 38.000 kr. dækker ved vi ikke, da ingen af de 11 numre fik hammerslag på det beløb.
Og så ved DRs journalister ikke hvad ordet knap betyder, hvilket ofte ses blandt journalister. Da det samlede beløb DR opgiver er 205.000 kr., så er det godt 200.000, ikke knap.
Ekstra Bladet:
To rockere og den lyshårede kvinde, der er samlever med den svindeldømte rocker, bød på guldet. Ud over rockergruppen, var der næsten ingen i lokalet, der bød ind.
Dog var der via nettet indgået kommissionsbud på guldet. Og kort før auktionen begyndte, var en yngre mand henne ved gruppen og spørge, om det var deres effekter og om han kunne byde på dem.
'Det kunne han godt,' lød svaret. Og da det første smykke røg under hammeren - ikke et af dem med Bandidos-logo - bød han ind to gange, før han stoppede, og smykket til sidst endte hos rockerne.
Samlet blev smykkerne solgt for knap 260.000 kroner - det var en smule under den anslåede værdi på 300.000 kroner.
Kunstnyt.dk:
Samlede værdi, vurdering, var 265.000-285.000 kr.
Kommissionsbud har ikke noget med internettet at gøre.
Samtlige numre fik tilsammen hammerslag på 305.800 kr.

» ...
og smykket til sidst endte hos rockerne«
Hvor ved Ekstra Bladet det fra?
BT:
Bandidos-rockere købte de effekter, som Skat havde konfiskeret, tilbage på mandagens auktion, der indbragte 283.750 kroner.
Mandag eftermiddag var flere effekter fra rockergruppen Bandidos under hammeren hos auktionshuset Bruun Rasmussen. Den dyreste genstand blev solgt for 175.000 kroner. Når man tæller de øvrige Bandidos-effekter med, indbragte auktionen i alt 283.750 kroner inklusiv købersalær.
Kunstnyt.dk:
I alt indbragte auktionen 305.800 i hammerslag + 30% salær 91.740 i alt 397,540 kr.
Ingen af numrene fik hammerslag på 175.000 kr.
Dyreste 140.000 kr., inkl. Salær 182.000 kr.
På danske auktioner er det altid hammerslagsprisen som opgives.
Det er helt skæve tal, B.T. opgiver
Jyllands-Posten:
Bandidos generhvervede klub-smykkerne ved en auktion hos Bruun Rasmussen.
205.000 kroner. Så meget måtte Bandidos slippe for at generhverve de guldsmykker, som Skat beslaglagde hos et rockermedlem, efter at han var blevet taget i at snyde statskassen for millioner af kroner. Det skriver Politiken.

Politiken:
Rockere lægger 200.000 kr. og køber deres egne smykker af Skat
Det endte med, at rockerne kunne forlade Bruun Rasmussen med alle de rockeraccessories, tvangsauktionen havde sat til salg. De købte smykkerne for beløb på blandt andet 140.000 kroner, 27.000 kroner og 38.000 kroner - og tog lige nogle guldsmykker med FCK-logo med for lidt over 12.000 kroner.

Kunstnyt.dk:
I lighed med Danmarks Radio henviser også Jyllands-Posten til Politikens forkerte oplysninger.

Politiken havde to journalister med på auktionen. Når de påstår, at Bandidos fik hammerslag på 140.000 kr. på auktionsnummer 301/1, så må de også vide, hvor de har det fra. Bruun Rasmussen oplyser aldrig navne på private sælgere og købere med mindre sælgerne ikke har noget imod det, fx museumskøb.

Det dyreste hammerslag på 140.000 kr. blev ikke købt af noget tilstedeværende Bandidos-medlem.
TV2:
Bandidos-smykker solgt for 285.000 kr.
Kunstnyt.dk:
Som det ses, er alle beløb fortalt af pressen forskellige.
Kommentar:
Dette indlæg handler ikke så meget om, hvem der købte hvad, men mere om pressens rolle. Som det ses af overnævnte, er der en vis uoverensstemmelse mellem pressens behandling af auktionen og så de faktiske forhold.
Enhver kan tjekke tallene på Bruun Rasmussens hjemmeside, hvor samlede hammerslag for de 11 numre løb op i 305.800 kr.

Kunstnyt.dk
12. december 2012