Kunstnyt arkiv
1. april 2010 til 31. juli 2010


31. juli 2010
Imponerende salgssucces på Lauritz.com med Gangstertøj
30 Gangster unit t-shirts model Gulf:
Vurdering: 12.000 kr. (400 kr. pr. stk)
Hammerslag 825 kr. (35.50 kr. pr. stk)
Vi har søgt på nettet, og eneste sted vi har fundet disse Gangster t-shirts til 400 kr. (399 kr.) er på adressen Kjellerupvej 1. Vi mener at kunne huske, der sælges andre ting fra denne adresse. Det vil ikke undre, om sælgeren på Kjellerupvej også er sælgeren på Lauritz.com. Har nogen kendskab til en pris på 400 kr. andre steder, så lad os det venligst vide.
Se de kostbare t-shirts her

30. juli 2010
Vineksperter og kunsteksperter

Her skænkes smagsprøver på Bengt Sundstrøms vin fra slottet i Provence. God kvalitet, vi smagte selv. Det ser lækkert ud, hans og konens slot i Sydfrankrig. Se det. Her på redaktionen går vi og spekulerer over, om vinslottet vurderingsmæssigt fungerer på samme måde, som Lauritz.com. Det er meget svært at forestille sig en vinproduktion ledet af ukyndige. Eksperter på området kan ikke være helt billige. Så her tror vi, det er piskende nødvendigt, at hr. og fru Sundstrøm ofrer det det koster.
Da vi formoder, at økonomien i slottet er hentet fra Lauritz.com, så kan det undre, at familien Sundstrøm ikke her ofrer det samme på eksperter. Det hænger ikke sammen, at auktionshuset vurderingsmæssigt styres af amatører, mens vinslottet har de fornødne eksperter. Vi synes, familien Sundstrøm skylder sine auktionskunder en forklaring på, hvorfor han ikke ofrer skillinger på fagligt kvalificerede medarbejdere på Lauritz.com, som må formodes at være fundamentet, det sted, pengene kommer fra til at køre vinslottet. I hvert fald anskaffelsen. 

29. juli 2010
Så blev den auktion også annulleret

Lauritz.com: »Sverige. Plademønt 2 daler silvermønt 1710 i kobber. Mål: ca. 11,5 x 11 cm«.
Lauritz-folkene fortæller aldrig, hvorfor de mange auktioner bliver annulleret. I dette tilfælde har nogen nok fortalt dem, at det ikke er en ægte sølvmønt i kobber, men en kopi. Hvad det er. Se den annullerede auktion


Rasmus Nellemann er ikke 81 år. Han er ikke født i 1929. Og i øvrigt er han død for flere år siden. Men hvor skulle Lauritz.com's dygtige folk vide det fra? Det tager jo flere sek. at finde ud af.
(Efter flere dage er det lykkedes de dygtige Lauritz.com-folk at researche Rasmus Nellemann og finde ud af, at han er død. Er man meget doven, tager det 10 sek., det Lauritz.com nu har været flere dage om)

Leif Ewens er ikke 96 år. Og i øvrigt er han død for flere år siden. Men hvor skulle Lauritz.com's dygtige folk vide det fra? Det tager jo flere sek. at finde ud af.
(Så fik de også af nogen at vide, hvornår Leif Ewens døde. Flot klaret!)  

28. juli 2010

De syv porte hos Lauritz.com i Herlev
Muhammedsymptom?
Politiet tror, bombeattentatet mod Lauritz.com i Malmö var planlagt, og mener, nogen har villet skade auktionshuset. Men det er meget svært at forestille sig. Hvem kunne dog finde på at skade dette gennemsympatiske og gennemtroværdige auktionshus? Læs

Godt gået! Lauritz.com fik 4.500 kr. i hammerslag for et olietryk. Vi opfordrer køberen til at kontakte os, når han har fået billedet restaureret. Det vil vi gerne høre mere om.
Se det
Skriv venligst til pjm@kunstnyt.dk

I sidste øjeblik lagde Lauritz.com ny tekst på:
»Svend Rønne. Kopi efter Jens Juels selvportræt med hustruen Rosine, olie på lærred, usign. 52 x 41 cm. I ramme af forgyldt træ i Louis XVI stil. Kopi efter Jens Juels maleri fra 1791 på Statens Museum for Kunst, afbildet bl. a. i Charlotte Christensen et al.: "Hvis engle kunne male", side 84 . Maleriet er antagelig Svend Rønnes afgangsarbejde fra Kunstakademiet«.
Vi vidste ikke, at det nu solgte billede er gengivet i nogen bog. Det tror vi ikke på. Men her er det originale, kopieret fra Ellen Poulsens bog om maleren udgivet 1991 af Christian Ejlers' Forlag.

I dag klokken 13:09 gør Lauritz.com's såkaldte vurderingseksperter sig totalt til grin ved at afsløre sig som 100 procent uduelige til at vurdere. Mere senere.

Mere kunstsvindel på QXL

Herover signaturen på et maleri, som  Kulleruploppen (sælgeren med Ancher-forfalsknin- gen herunder) forsøger at sælge som et ægte
Chr. Zacho-maleri. Men det har intet med Zacho at gøre, og signaturen er naturligvis falsk. Bemærk, at billedet har en anden signatur (øverste højre hjørne på udsnittet), som står meget svagt. Men den er der. Kulleruploppen har et stort antal malerier til salg på QXL, så godt som alle aldeles ukendte navne. Er det navne, han selv finder på? Og er det ham selv, som signerer dem? Se »Zacho«

Endnu en kendt maler, de ikke
kender hos Lauritz-genierne

Lauritz.com: »Ubekendt kunstner. Olie på lærred. Portræt af sigøjner pige.69,5 x 59 cm (87 x 77 cm)«.
Det har aldrig gået så godt hos Lauritz.com, som nu. De mange fantastisk dygtige vurderingseksperter ved alt om det de arbejder med. Billedet herover er fuldt signeret, og motivet helt almindeligt for den pågældende maler.
Se mere
(Så fik de også rettet fra ubekendt til Bent Lauritzen. Men de kan ikke stave til malerens navn. Han hedder ikke Lauritzen)


27. juli 2010
Falskneriet på QXL
Dorthe Sieben fra Skagens Museum afviser, at hun har udstedt ægthedsbevis vedr. »Michael Ancher«-maleriet på QXL.
Dorthe Sieben har lige ringet til Kunstnyt.dk og efterfølgende sendt en mail, som kan læses her 
(Auktionen nu lukket af QXL)

(Billedet herunder fik de dygtige eksperter hurtigt rettet fra ubekendt til Sally Philipsen. Og naturligvis uden at gøre opmærksom på rettelsen. Men de dygtige Lauritz-folk har endnu ikke, efter 4 døgn, ændret Jens Juel-billedet til det, det er, et værdiløst olietryk. Det kan så kun skyldes, at de fortsat er overbevist om, at det er et oliemaleri, kopieret af Svend Rønne. I skrivende stund er der budt 2.300 kr. for billedet. Skandaløst, at det ikke for længe siden er annulleret, men det viser kun, hvor store vurderingseksperter de er).
Denne kendte maler kender de
verdensberømte vurderingseksperter
fra Lauritz.com heller ikke

Lauritz.com: »Ubekendt kunstner. Parti fra Bornholm. Olie på lærred. Sign. S./E.? N. Philipsen samt dateret 1909. 62 x 55 cm (80 x 73 cm). Fremstår med krakeleringer og enkelte malingafslag«.
Skal man le eller græde? Kendt maler, karakteristisk malestil og motiv samt fuldt signeret. Hvad er Bengt Sundstrøms eksperter eksperter i? Se det


Vi tror ikke et sekund på, at nogen
på Skagens Museum har sagt god
for dette maleri som er til salg på QXL

Det er så godt som umuligt at bedømme billedet herover, da det ikke kan forstørres til brugbare detaljer. Det kan være malet af hvem som helst, men umiddelbart ligner det ikke Michael Ancher. Og signaturen lugter langt væk af at være konstrueret. Når sælgeren påstår, at museumsinspektør Dorthe Sieben har godkendt det som værende en ægte Michael Ancher, så tror vi ikke på det. En anden ting er, at billedet kan købes for 3.800 kr. Ingen vil vel sælge en ægte Michael Ancher til den pris. 

Minder ikke om nogen tidligere set Ancher-signatur. Både bogstaver og tal forekommer amatøragtige og konstrueret. Det er ikke en ægte Michael Ancher-signatur. Se det på QXL

26. juli 2010
På fjerde døgn har Lauritz.com's meget dygtige vurderingseksperter endnu ikke fundet ud af, at Jens Juel-billedet længere nede er et olietryk. Der er ikke, som Lauritz.com skriver, tale om en malet kopi efter Jens Juel malet af Svend E.B. Rønne. Det er overhovedet ikke nogen kopi, men en fotografisk gengivelse af billedet, en reproduktion, i fagkredse betegnet olietryk. Der er ikke et penselstrøg på billedet, selv om det for ukyndige kan se sådan ud. Det er en bevidst reliefvirkning, man laver, for at det ligner et maleri. Hvilket det ikke er. Det er det, som er kendetegnende for olietryk. Kan man ikke se forskel på et originalt maleri og et olietryk, så har man som vurderingsekspert store problemer. Og så skriver Lauritz.com: »Behov for overfladerensning«.
Ak ja! Der venter køberen lidt af en overraskelse, når vedkommende hører, hvad det koster at restaurere dette billede. Her ser vi endnu et eksempel på, at Lauritz.com's såkaldte vurderingseksperter ikke ved ret meget om det, de arbejder med. Pengemæssig vurdering af billedet:
Lauritz.com: 3.000 kr.
Kunstnyt.dk: 100 kr. (højt sat)


Bombe mod Lauritz.com i Malmö

Klokken 03:43 i nat opstod brand i Lauritz.com's lokaler i Malmö. Politiet mener, den er påsat.
Læs mere på Sydsvenskan (Foto: Sydsvenskan)


Herunder udsnit af brochure fra det verdensberømte auktionshus, Lauritz.com, firmaet med over 100 dygtige vurderingseksperter. 

Men er det nu rigtigt, hvad auktionshuset påstår? At det er nemt, hurtigt og billigt at tjene penge ved at sælge hos Lauritz.com? Nej, det er det bestemt ikke. Det er tværtimod nemt at tabe en masse penge. Læs mere her

Læs mandag den 26.7.:
Stærkt misinformerende (læs løgnagtig) Lauritz.com-brochure. Læs også vores forslag til Bengt Sundstrøm om ændring af salgsvilkår, som de er nu, virker som rent bondefangeri og aldeles urimelige

25. juli 2010
Natten til søndag den 25. juli var det 72 timer siden, Lauritz.com blev gjort opmærksom på, at billedet herunder var en simpel reproduktion og ikke et ægte maleri. Det tager kyndige fagfolk to sekunder at fastslå, det er et olietryk. De mange dygtige vurderingseksperter fra Lauritz.com har foreløbig brugt 3 døgn
– uden at finde ud af det.
Kig på sagen

24. juli 2010
Nyt om de uduelige »vurderingseksperter«
Hvor sidder skiltet herunder?

Læs om Lauritz.com's seneste vurderingssucces i fidusklassen
(Og som det står på Lauritz.com: »Beskrivelsen af varen til auktionen foretages efter nøje undersøgelse og efter bedste overbevisning af Lauritz.coms vurderingseksperter«)
Klokken 12:00 stadig til salg som maleri
Klokken 16:00 stadig til salg som maleri
Klokken 24:00 stadig til salg som maleri
25.7.:
Klokken 10:00 stadig til salg som maleri
Klokken 24:00 stadig til salg som maleri
26.7.:
Klokken 13:00 stadig til salg som maleri
Klokken 21:00 stadig til salg som maleri
Klokken 24:00 stadig til salg som maleri

Læs i morgen 24.7.10: Fup og fidus
Lauritz.com's vurderingseksperter igen
afsløret i grotesk uduelighed

23. juli 2010
Solgt for 1.700 kr. 25. juni 2010.
Nu igen til salg vurderet til 800 kr.

Efter at være solgt 25. juni annulleredes salget. Dengang var det også vurderet til 800 kr. Var det Lauritz.com, som selv bød op til de 1.700 kr. i håb om, at »rigtige« bydere bed på? Efter at Kunstnyt.dk havde fortalt, at maleriet var malet af Poul S. Nielsen, ændrede Lauritz teksten. Men bør der ikke stå, at Poalain er et pseudonym for Poul S. Nielsen? Kender man ikke dette pseudonym, vil man vel undre sig over, at et maleri af Poul S. Nielsen er signeret Poalain. Se nysalget
Se det annullerede »salg« (billedet er fjernet)

22. juli 2010
Så blev den auktion også annulleret

Scroll ned til 20. juli

Meningsforskelle:
Lauritz.com/Herlev: Olie på lærred
Kunstnyt.dk/Frederiksberg: Olietryk

Lauritz.com: »Svend E. B. Rønne. Kopi efter Jens Juels selvportræt med hans hustru, olie på lærred, usign. 52 x 41 cm. Behov for overfladerensning«.
Vi tror ikke, det er et maleri gjort af Svend Rønne. Vi tror, det er et olietryk, altså en simpel reproduktion. Det afskallede hvide stykke er karakteristisk for skader på olietryk. En anden ting er, at kunne Rønne male så fremragende en kopi efter Juels berømte maleri, så ville vi her på redaktionen betragte ham som verdensmester ud i kopikunstens svære kunst. Selv ikke verdens mest berømte kunstsvindler, Han van Meegeren, ville være i stand til at male så god en kopi. Der kendes flere kopier af billedet, nogle bedre end andre.  Kig på sagen


Lauritz.com sælger ikke kopier. Siger de.
De vil ikke medvirke til svindel. Siger de.
Solgt 20.7.
Lauritz.com: »Olja på duk. Ej sign. Man vid pool i bergslandskap. 123 x 181 cm.«
Her er tale om en direkte kopi efter en kendt international kunstners kendte maleri. Men naturligvis kender ingen af Lauritz.com's mange meget fornemme kunsteksperter kunstneren. Se kopien.

21. juli 2010
(Så blev den auktion også annulleret.
Det går helt godt for Lauritz-eksperterne)
Lauritz.com: Richard Mortensen
Kunstnyt.dk: Ikke Richard Mortensen
Lauritz.com: Sign. Richard Mortensen
Kunstnyt.dk: Ikke sign. Richard Mortensen

Lauritz.com: »Richard Mortensen. Litografi 29/100, komposition, sign. Richard Mortensen 86, 57 x 39,5 (71 x 51) cm«.
Igen brillerer Lauritz.com's over 100 verdensberømte vurderingseksperter ved at sælge et litografi af Richard Mortensen, som ikke er Richard Mortensen. Og igen kan disse såkaldte eksperter ikke læse. Billedet er ikke signeret Richard Mortensen, som påstået. Se selv


20. juli 2010
Er alle Lauritz.com's mange dygtige
vurderingseksperter på langtidsferie?

Lauritz.com: »Ubekendt kunstner: En dragon. Utydeligt sign, dateret 1876. Akvarel på papir klæbet på pap. 42 x 35 cm. Uindrammet. Fremstår med rifter langs kanter«.
Denne maler er bestemt ikke ubekendt. Enhver nogenlunde billedkyndig burde i hvert fald med det samme kunne se, her er tale om kvalitet og derfor undersøge malerens identitet. Det er det rene sludder, at signaturen er utydelig, den er for kyndige let læselig. Og en vurdering på 800 kr. er lavt sat på en maler, hvis billeder kan koste over 1 mio. kr. Se den »ubekendte«
(Det er svært at se, om det er en akvarel eller et tryk, men motivet findes som tryk).

19. juli 2010
Hvorfor viser Lauritz.com
ikke den vare, de sælger?

Lauritz.com: »Havefigurer af frostsikret, støbt bronceret materiale i form af par løver. Vægt ca. 39 kg pr. stk., H. 53 cm. Arkivfota. Fremstår med transportskader. NB: Ændring i tekst.(2)«.
Hvorfor viser Lauritz.com et arkivfoto og ikke den vare, de har til salg? Hvor tit gør de det? Hvordan kan en potentiel køber vurdere en vare, der ikke kan ses?
Solgt den 15. juli 2010 for 1.500 kr. mod vurderingens 5.000 kr. Se her


18. juli 2010
Ekstrabladet i går:
Kup! De 23 netbutikker der snyder mest
Gad du ikke bruge 17 kroner på troværdighedens flagskib blandt dansk presse, så kan vi oplyse, at ingen kendte netauktionsbutikker var blandt de 23.
Man kunne måske nok have forventet i hvert fald et par stykker. Ingen nævnt, ingen glemt. Måske mangler de nogle vurderingseksperter på Rådhuspladsen.

17. juli 2010
Enhver uden nogen som helst indsigt i kunst kan blive kunstvurderingsekspert hos Lauritz.com. Og det ses dagligt på de besynderligste vurderinger

Hvor får de det fra?
Ifølge de over 100 vurderingseksperter fra det berømte internationale auktionshus Lauritz.com er maleriet med varenr. 1940410 malet af Axel Smith og signeret Axel Smith. Men er det nu det? Kig fx på billedets signatur herover. Står der Axel Smith? Kan det tænkes, at Axel Smith har signeret sit billede med en anden malers berømte navn? Nej, det kan det ikke. Det er ene og alene Lauritz.com's korps af over 100 vurderingsamatører, som for gud ved hvilken gang ikke aner, hvad de har med at gøre. I dette tilfælde ventede vi med at skrive om billedet til efter salget. Havde vi skrevet om det før, havde de sat himmel og jord i bevægelse for at finde ud af det. De kan åbenbart ikke selv uden hjælp udefra. Maleriet solgtes 16.7. 2010 for 1.800 kr. mod 3.000 i vurdering. Se billedet, som ikke er malet af Axel Smith, men af en mere berømt maler. Det kan enhver førstemånedselev i kunstbranchen se.
Se det skrækkelige eksempel 


16. juli 2010
Det mener Kunstnyt.dk:
Lauritz.com forsøger bevidst at fuppe


10. juli 2010 afsluttedes auktionen vedr. maleriet herover. Det var vurderet til 7.455 kr., men kunne ikke sælges for mindsteprisen på 4.473 kr.
Nu er det til salg igen, med samme vurdering og oplysning om, at vurderingen er sat ud fra tidligere salg af maleriet. Men det blev jo netop ikke solgt, hvorfor Lauritz.com IKKE har nogen tidligere pris at henvise til. Det mener vi er grov misinformation og kun kan have til formål bevidst at bilde potentielle købere ind, at det har en langt højere pris end det reelt har. Og som det er set utallige gange før, så er det første forsøg på salg fuldstændigt fjernet og det nye kørt videre med samme varenr., så det ser ud, som om det er første gang, det er til salg. Scroll ned til 4. juli 2010 og læs, hvad vi skrev dengang. Vi har naturligvis ikke skriftet mening, og tror stadig, det ikke er malet af Ferdinand Schubert. Se det nye salgstilbud


15. juli 2010
En ægte Richard Mortensen!
Det kan enhver se, især Lauritz.com

Lauritz.com: »Richard Mortensen. Farvelitografi nr. 1/30. Komposition, sign. Richard Mortensen 86 h.87 x 54 cm (105x76)«. Kig selv med, der er fire af dem. 
(Rettet: Nu har Richard Mortensen ikke længere malet de fire malerier af Carl-Henning Pedersen). 

14. juli 2010
Vi kunne forstå det, var det Lauritz.com, som ikke kendte maleren herunder. Men ikke Bruun Rasmussen. Det overrasker.
se det
Bruun Rasmussen: »Norsk landskab. Sign. HN; betegnet på bagsiden juli-august 1951. Olie på lærred. 66 x 82«
100 procent typisk malestil og malerens karakteristiske signatur. Uhadada!
(Så blev teksten hurtigt rettet til Søren Hjorth- Nielsen, som, bortset fra bindestregen, er korrekt. Hjorth Nielsen besøgte gentagne gange Norge, og maleriet herover er typisk for hans norske produktion. I det aktuelle tilfælde har Bruun Rasmussen slægtet Lauritz.com på ved ikke at oplyse, at teksten er rettet).

Maleren hedder ikke Helge Klitbæk Ejstrup. Og er i øvrigt ikke en mand.
Se det

13. juli 2010
Fik under 67 kr. for et maleri
Lauritz.com's vurderingseksperter vurderede 3 malerier til 1.000 kr. Sælger fik 50 kr. for dem alle, under 67 kr. for et enkelt. Lauritz.com tjente 385 kr.
Der er solgt hundredvis af malerier på Lauritz.com for kun 300 kr. Da sælger betaler mindst 250 kr., giver det kun en sølle halvtredser til sælgeren. Lauritz.com får de 250 kr. + 20% salær af køberen, 60 kr. samt et hammerslagsgebyr på 75 kr., i alt 385 kr. Man fortæller sælgeren, at tingene forventer at indbringe 1.000 kr., men resultatet bliver 50 kr. De er dygtige, de Lauritz-folk.
Se det storslåede salg 

Det blev også til en flad 50er til sælger for et meterbillede, 70x100 cm., af blomstermaleren Debois, for et maleri af Cort Jacobsen og det samme for et af Brøndum Sørensen. Det er langt under loppemarkedspris.

12. juli 2010
Fremragende katalogisering
(Det må de have været mange om)

Er det virkelig en nyproduceret momsvare? Kig på varen

»Udsalg« uden salg
Heller ikke 11.7. 2010 havde nogen lyst til at byde 300 kr. for 36 af de berømte Geographical Norway-jakker med lynlås vurderet til 69.000 kr. Varenr. 1918570.
Vi ser altså, at varer vurderet af Lauritz.com's dygtige vurderingseksper- ter til 138.000 kr. vil ingen byde 600 kr. for. Se det med egne øjne. Klik her

11. juli 2010
Hvem gider købe vintertøj i 32 graders varme? Selv om enhver kunne få 36 af de fornemme Geographical Norway-jakker vurderet til 69.000 kr. for 300 kr. i hammerslag, havde ingen lyst

10.7. 2010 kl. 19:25 sluttede auktionen herover. Vurderingen var 57.500 kr. + 20% salær, i alt 69.000 kr. Som det ses, var der ingen minimumspris, man kunne altså have fået de 36 varme vinterjakker med lynlås ved at byde 300 kr. Det er sikkert og vist. Kontroller selv.

10. juli 2010
Den tror vi ikke på

Lauritz.com: »Henriette Ronner Knip 1821 - 1909. Varenummer: 1938824. Akvarel. Interiør med sovende hund samt to hunde i leg med fuglevinge, sign. HR Knip 1865, 26 x 32 cm«.
Af følgende årsager tror vi ikke, det er malet af Henriette Ronner Knip:
1) Kvaliteten er for dårlig.
2) Signaturen er helt skæv. Ligner overhovedet ikke.
3) Vurderingen på 2.000 kr. lyder som årets gave. Hendes billeder kan koste over en halv million kr.
4) Billedet kommer fra
Gallery Caffiéri, hvor det i skrivende stund er til salg for over 17.000 kr.
Se det hos Lauritz.com.  Se det hos Gallery Caffiéri


9. juli 2010
Det mener Kunstnyt.dk:
Caffiéris ejer, Peter Lau Kristiansen, købte sit eget maleri for 7.000 kr., mens han havde det til salg for 47.000 kr. 

I flere måneder har billedet herover været til salg hos Gallery Caffiéri på ArtPrice.com til $7.800, ca. 47.000 kr. Den 7. juli 2010 solgte Bruun Rasmussen imidlertid det samme maleri for 7.000 kr. (herunder). Men det er stadig til salg hos Caffiéri ...og fortsat til 47.000 kr. Og det er stadig tilskrevet P.S. Krøyer.

Se det hos BR og se det hos Caffiéri

Viiii haaar det, åhhhhh, åhhhhh...
Lauritz.com's vurderingseksperter har
det sjovt, når de laver katalogtekster

Lauritz.com: »Johannes Hoffmeister. Litografi. Sign. Jack Kampmann og nummereret 344/475. 48 x 54«
Kan man ikke more sig over den tekst, hvad kan man så more sig over?  Se og le 
Så blev det også rettet:

Herover FØR
Herunder EFTER

Prøv i øvrigt at søge på Hofmeister på Lauritz.com


8. juli 2010
Flodhestefødderne annulleret
(Når man ser bort fra det umoralske i
sagen, er det så overhovedet fødder
fra en flodhest?)

Således ser siden ud nu.
Se det selv 

Efter mere end et døgn på Kunstnyt.dk har Lauritz-folkene endnu ikke fundet ud af et eneste af de fem malerier herunder.
Har de sendt deres børn på ferie?


7. juli 2010
Fem ægte Lauritz-vurderinger
Denne kendte maler kender Lauritz ikke
Kig med
Lauritz.com: »Ubekendt maler. Olie på lærred. Signeret. På bagsiden: Kragekær-Vinter 1964. 52x70 cm«.

Denne kendte maler kender Lauritz ikke
Kig med
Lauritz.com: »Ubekendt kunstner. Blomsteropstilling. Olie på lærred. 80 x 70 cm«
(Så blev det også rettet, til det rigtige, Per Sonne
)

Denne kendte maler kender Lauritz ikke
Kig med
Lauritz.com: »Ubekendt kunstner. Parkparti. Olie på lærred. 85 x 70 cm.
(Så blev det også rettet, til det rigtige, Per Sonne
)


Denne kendte maler kender Lauritz ikke
(seneste nyt)
Annulleret eller udsat?
Kig med
Lauritz.com: »Ubekendt maler, 1900-tallet: Bakket sommerlandskab med landevej. Olie på masonit. Sign. monogram. 60 x 79«.

Fik vi nævnt, at Lauritz.com har over 100 vurderingseksperter? Og fik vi nævnt, at disse over 100 dygtige personer altid nøje undersøger proveniens, faglitteratur og husets eget kartotek med over 1 mio. salg, før endelig katalogisering?

Vi må ikke glemme maleriet herunder af Carl Wagner, som ikke hedder Wagner

Lauritz.com: »Carl Wagner. Parti fra Kullen. Olie på lærred. Sign. Carl Wagner. 72 x 90 cm«.
Maleren hedder ikke Wagner, og det er det heller ikke signeret. Se selv


6. juli 2010
Ulækkert!
Er det tilladt at sælge flodhestefødder?

Lauritz.com: »Par udstoppede fødder fra flodhest. To Bjørn Wiinblad askebægere medfølger. (2) «.
Det er Skov- og Naturstyrelsen, der styrer, om det er tilladt eller ikke. Er det i dette tilfælde ikke ulovligt, så er det i hvert fald efter vores mening moralsk fordærvet. Vi mener, man skal være meget speciel for at have et par flodhestefødder stående som askebæger. Se dem

Ingen på eBay.com ville betale $55 mio., 327 mio. kr., for skulptur i træ af Picasso
Udsnit
Sælger: Artfesting, Texas, USA: Pablo Picasso. Françoise Gilot. Sælger oplyser, at selv om startbud på eBay ikke må overstige $21 mio., så accepteres ingen bud under $55 mio., rundt regnet 327 mio. kr. Men det ville ingen betale, så skulpturen solgtes ikke. Hvorfor sætte den til salg på eBay? Se den

5. juli 2010
Igen igen...for 120. gang:
Det er ikke den Alfred Larsen. De virker mere end tungnemme Lauritz.com's mange selvopfundne vurderingseksperter

Lauritz.com: »Alfred Larsen, 1860-1946, cd«. 
Se den forkerte Alfred Larsen, to af samme navn, som de aldrig lærer at skelne mellem.

Frederiksberg rets fjollede retspræsident, Torben Goldin (det er ham grinebideren ovenfor), og hans fjollede medarbejdere kan ikke skelne mellem et 3-tal og et 5-tal, med fatale følger. Lauritz.com's eksperter er også talblinde, de kan ikke se forskel på et 7-tal og et andet tal under 10. Konstatér det selv på Freddies billede

Det skrev vi 27. juni 2010:
Denne kendte svenske maler kender svenske Lauritz.com ikke. De kender ham heller ikke i Århus

Lauritz.com: »Ubekendt kunstner. Vinterparti. Olie på lærred. Sign. 22 x 27 cm«.
Tydeligt signeret og malestilen karakteristisk for maleren.
Se maleren, Lauritz-eksperterne efter en uges tid ikke har kunnet finde ud af hvem er. Vi hjælper lidt. Det er en herre. Han er født i 1927. Er repræsenteret på flere museer.
(Nu er billedet solgt, og ingen fra Lauritz.com fandt ud af, hvem den kendte maler er. Er det ikke at putte folk blår i øjnene at reklamere med over 100 vurderingseksperter. Her skulle være cd, det har Lauritz-folkene »glemt«)

4. juli 2010
To forvrøvlede katalogtekster
Har Lauritz-eksperterne fået solstik?
Lauritz.com: »...maleriet forestiller antageligt to brødre«.
Kunstnyt.dk: »Hvor er den anden?«

I øvrigt er det slet ikke malet af Ferdinand Schubert. Han malede ikke på den måde. Og hans fornavn starter ikke med C.

Lauritz.com: »Ferdinand SCHUBERT (1824-1853), portræt af en ung mand, olie på lærred, 1841. Maleriet er signeret og dateret på siden til højre. Mål uden ramme H. 45cm, B. 37cm. Under varenummer 1928717 findes en pendant til dette maleri, som antageligt viser to brødre«. Det er meget svært at se, at de to malerier er pendenter. De er malet af to forskellige malere. Og hvorfor skulle de være brødre?

Hvorfor tror de kloge Lauritz-eksperter, at Ferdinand Schubert signerer C. Schubert? Hvor kommer C'et fra. Igen har de dygtige Lauritz-folk overgået sig selv. Se Ferdinand Schubert, hvis fornavn ifølge Lauritz.com starter med C. C selv

3. juli 2010
De dygtige elitevurderingseksperter fra eliteauktionshuset Lauritz.com vurderer ud fra et billigt 10-kroners messingskilt

Skiltet herover er det eneste, som forbinder billedet med Siegfred Hass. Og det er forkert stavet. Lauritz.com, som heller ikke kan stave hans navn korrekt, har udelukkende vurderet det usignerede maleri til at være af Siegfred Hass pga det fine messingskilt.

Lauritz.com: »Siegfried Hass. Landskabsparti. Olie på lærred. Usign. 25 x 31 cm«. Ikke overraskende har Lauritz.com stavet malerens navn forkert. Men vi tror ikke et sekund på, det er malet af Hass. Det ligner et 50 kroners fidusmaleri. Se selv med 
(Maleriet solgtes ikke, men billedet er fjernet pga copyright, skriver Lauritz.com. Men der er ikke copyright på et maleri, hvor maleren døde i 1908. Lauritz.com kan slet ikke finde ud af copyright, de forstår det simpelthen ikke).


Samme bowle med to forskellige vurderinger og mærkeligt salgsforløb

Lauritz.com: »Kgl. P Jubilæumsbowle prydet med Kgl. Slotte og Dannebrog. I bunden Dronning Margrethes Monogram. nr. 93/2000. D. 24 cm«.
Bowlen herover var i Herlev vurderet til 1.000 kr. og fik hammerslag på 825 kr. I Helsingør-afdelingen var en magen til vurderet til 800 kr. uden mindstepris. Den var der slet ingen bud på, selv om den kunne erhverves for 300 kr. Se den i Herlev og se den i Helsingør

2. juli 2010
Var der noget galt med
dette Chagall-litografi?

Lauritz.com: »Marc Chagall 'Les Coquelicots 1949' Litografi i farver 197/400 sign. Marc Chagall. Trykt på Arches papir (med vandmærke), stemplet på bagsiden Maeght Editeur, Paris. 62 x 48 cm. Litteratur: Sorlier Nr. CS 2«.
Vurderingen var sat til 120.000 kr. med en mindstepris på 60.000 kr. Men ingen ville 30. juni 2010 betale de 60.000 kr. Hvorfor? Seneste hammerslag af samme litografi fra denne serie på 400 eksemplarer er fra 20. maj 2010 hos Dorotheum i Wien, hvor et eksemplar, nr. 340/400, solgtes for 31.000 euro, omkring 231.000 kr. Besynderligt, at et fra samme serie, kun godt en måned senere, ikke kunne opnå 60.000 kr. Med det friske hammerslag på 31.000 euro virker det mærkeligt, at Lauritz.com kun har vurderet det til ca. det halve og sat en limitpris på kun 60.000 kr., rundt regnet en fjerdedel. Se det (billedet er fjernet pga cd). 


1. juli 2010
Skandalesalg!
Kan sælgeren være tjent med salget af billederne herunder?

 
Første bud på de to malerier herover blev afgivet 22.6., men hele forløbet igennem, frem til sidstedagen den 29. juni, stod de som malet af en ubekendt til trods for, at de begge er malet af den kendte guldaldermaler Andreas Juuel (1816-68), er fuldt signerede og daterede.

Begge malerier af Andreas Juuel var tydeligt signerede og med årstal, herover det ene. Efter salget er begge billeder fjernet fra Lauritz.com med teksten »På grund af copyright afgift på varen kan billederne ikke vises«. Igen en lodret løgn, da der naturligvis ikke er copyright på malerier udført af kunstnere døde for over 70 år siden, i dette tilfælde hele 142 år. Grotesk! Har Lauritz.com opkrævet cd, og det skriver de jo, så stjæler de også her fra køberen, som er den samme for begge malerier. Er det for at skjule den utilgivelige bommert, at billederne nu er fjernet? Det er svært at se nogen anden grund. Maleriet til højre fik hammerslag på 15.000 kr., det andet 7.400. Da Kunstnyt.dk skrev om de to malerier den 28.6. var højeste bud 2.600 kr., men så gik det stærkt, og det dyreste nåede altså 15.000 kr. Igen har vi her på redaktionen foræret Lauritz.com en pæn skilling ved at yde gratis vurdering. Og som set adskillige gange før ikke et ord om, at teksten er ændret. Men vi tror, hammerslagene kunne være blevet endnu højere, hvis interesserede fra starten, en uge tidligere, havde fået ordentlig besked om malerens identitet.
Vi tillader os at kalde salget en SKANDALE. Og vi tillader os også at mene, at der ingen steder i hele verden findes et mere skandaløst og talentløst ledet auktionshus, hvor ejeren, Mr. Bengt Sundstrøm åbenbart sætter en større ære i at investere i et vinslot i stedet for kvalificerede medarbejdere.
Se billedet til venstre, og se det til højre.

Det mener Kunstnyt.dk:
Lauritz.com stjæler fra køberne

29.6.2010 kl. 15:05 fik maleriet herover hammerslag. Som det tydeligt ses, opkræver Lauritz.com cd, følgeretsvederlag at betale til Copydan. Men der er ikke cd på dette salg. Første bud på billedet er afgivet 22.6., så Lauritz.com har altså haft mindst 7 dage til at fjerne cd, hvorfor det ikke kan undskyldes med at være en fejl. Hvor havner de uretmæssigt opkrævne cd-penge? Og hvor tit sker det? Se det

29. juni 2010
Så blev den også annulleret
(Det blev den allerede 1. januar 1990)

Seneste nyt fra Bengt Sundstrøms underholdningsafdelinger
Hvem styrer Lauritz.com?
Lauritz.com: En ægte Preben Hornung
Kunstnyt.dk: Hold da helt ferie...

Lauritz.com: »PREBEN HORNUNG. Litografi 55/300. Komposition. Sign. i monogram. 49,5 x 39,5 cm«
Er Lauritz.com's vurderingseksperter læseretarderede eller bare almindeligt dumme og ukvalificerede? Hvor får de det fra, at billedet herover er gjort af Preben Hornung? Han har aldrig lavet sådanne billeder, det er 100 procent typisk for en anden kendt maler, oven i købet tydeligt signeret.
Kan de såkaldte eksperter godt lide hele tiden at være til grin? Eller hvad er formålet? Se »Hornung«-billedet

Urkomisk!
Betegnelsen er ikke Kunstnyt.dk's, men en læser, som skrev til os.

Lauritz.com: »Carl Holsøe. Landskabs motiv. Olie på lærred. Usigneret. Til gengæld findes kunstneren signatur på samtidigt auktions-label. 64 x 70 cm«.
Læseren spørger: »Har Holsøe måske udtrykt ønske om ovenlys over for Lauritz.com?
«.
Man tager sig igen til hovedet! »
Usigneret. Til gengæld findes kunstneren signatur på samtidigt auktions-label«.
Det er en udstillingsseddel fra Charlottenborg. Se det

(Nu rettet efter Lauritz.com's eneste virkelige vurderingsekspert fortalte genierne, hvad det var for en seddel bagpå. Men naturligvis som altid uden at kreditere deres gratis arbejdende ekspert. Men måske kommer der 12 flasker Amarone en af dagene. Eller 12 fra Mr. Sundstrøms eget vinslot i Provence).

Den er også urkomisk

Lauritz.com: »Svend Hammershøi. Olie på lærred.
Motiv med Rosenborg«.
Det urkomiske: Se motivet, læs beskrivelsen, og tænk på, det er Lauritz.com fra Helsingør. Se Rosenborg
(En 9-årig pige til en af Lauritz-eksperterne fra Helsingør fortalte farmand, at det ikke var Rosenborg Slot. »Far, tag en tur ned til Kronborg Slot og se om du ikke kan genkende det fra maleriet«, sagde hun. Det gjorde farmand (det tog et par timer, før han fandt ud af det), men stadig uden at kreditere deres eneste virkelige vurderingskyndige,  Kunstnyt.dk)

Hvem får de penge, Lauritz.com uretmæssigt opkræver for CD?
Det er set adskillige gange, at Lauritz-dynastiet markerer, at der er cd på kunstnere, som er døde for langt over 70 år siden, hvorfor der ikke skal opkræves følgeretsvederlag, som det hedder. Men hvad man ikke kan se er, at Lauritz-genierne 0gså opkræver cd uden at gøre opmærksom på det i katalogteksten, og vel at mærke stadig for billeder af kunstnere døde for over 70 år siden. Man kan passende spørge: Hvem får de penge?

28. juni 2010
De mange dygtige vurderingseksperter fra verdensfirmaet Lauritz.com igen afsløret i enten løgn eller uduelighed
(Så blev teksten også her ændret. Læs mere om salget den 1. juli 2010)
 
Lauritz.com: »Inden endelig katalogisering undersøges en vare nøje fx via faglitteraturen, via proveniens (tidligere ejerskab) og via opslag i vores Lauritz.com database med nu over 1.000.000 salg«.
De to små malerier herover har samme katalogtekst: 
»A. Juuel, 1800-tallet. Olie på mahogni. Motiv af Bernstorff Slot. 18 x 23 (25 x 30) cm«.
Det tager under et halvt minut at finde ud af, hvem den velkendte maler er. De er fuldt signerede og motiverne karakteristiske for maleren. Enten er det løgn, at de har undersøgt de to malerier, eller også er de, som vi tidligere har nævnt, uduelige til at vurdere og researche. Bengt Sundstrøm, med en fortid som direktør hos Bruun Rasmussen (ak ja!), praler konstant med at have over 100 vurderingseksperter, men Lauritz.com's vurderingseksperter gør huset, som roser sig af at være et internationalt auktionshus og Skandinaviens største, til en parodi. Se billedet til venstre, og se det til højre.


Det skrev vi 29. april 2009:
Barlach-skulpturen nu på for fjerde gang
– stadig som en deLuxe-vare

Se den for fjerde gang
Da Kunstnyt.dk sidste år skrev om denne kopi, annullerede Lauritz.com (Museumsbygningen) salget (se her). Så kom den på for en måned siden i Hamburg-afdelingen, 15.3.09, hvor den ikke solgtes. Tredje gang kunne den heller ikke sælges, den 23.4.09, hvorpå auktionen bare forlængedes under samme varenr. med udløb 8. maj 2009. Her har man i anden omgang fjernet teksten om, at det er en kopi, så den nu fremtræder som unik og ægte. Til trods for, at den tre gange tidligere ikke er solgt, reklamerer man fortsat med nogenlunde samme vurdering, 81.945 kr. (tidligere 89.400), mens mindste-prisen er sat ned fra 59.600 kr. til nu 37.248 kr. Og det hedder stadig: »På denne vare svarer vurderingen til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare«.
Nu er den igen til salg. Vurderingen er sat ned til 59.539 kr. og mindsteprisen på 26.048 kr. Men det er stadig en kopi, som Lauritz.com tager afstand fra at sælge. Og det er fortsat en deLuxe-vare.
Gense skulpturen for 5. gang


27. juni 2010
Kære Flemming Have Poulsen, Lauritz.com Kolding:
Hvorfor undlader du fortsat at vise udstillingssedlen fra Charlottenborg, som du skriver findes bag på maleriet, signeret S. Jürgensen? Er der noget, du vil skjule? Eller kniber det med tiden, som dengang du var ansat hos Sagførernes Auktioner i København, hvor jeg hvert år måtte rykke og rykke dig for at få jeres priser til årbogen »Kunst under hammeren«?
Med venlig hilsen, Preben Juul Madsen, Kunstnyt.dk

Denne kendte svenske maler kender svenske Lauritz.com ikke. De kender ham heller ikke i Århus

Lauritz.com: »Ubekendt kunstner. Vinterparti. Olie på lærred. Sign. 22 x 27 cm«.
Tydeligt signeret og malestilen karakteristisk for maleren.
Se maleren, Lauritz-eksperterne efter en uges tid ikke har kunnet finde ud af hvem er. Vi hjælper lidt. Det er en herre. Han er født i 1927. Er repræsenteret på flere museer.


26. juni 2010
Det synes vi her på Kunstnyt.dk:
De minder meget om hinanden
   
Maleriet til venstre er i øjeblikket til salg hos Gallery Caffiéri (tidligere Gallery Duval m.m.), der sælger det som tilskrevet P.S. Krøyer for 47.225 kr.
Se det på Caffiéri
Maleriet til højre er i øjeblikket til salg hos Bruun Rasmussen, der sælger det som ubekendt maler 19.årh., vurderet til 6.000-8.000 kr.
Se det hos Bruun Rasmussen
Har du set et der ligner flere gange før, en af gangene til salg som ægte P.S. Krøyer for 264.000 kr., så husker du ikke helt forkert. Du husker også rigtigt, hvis du har set et der ligner det på en prik hos Lauritz.com vurderet til 20.000 kr.


Kunstnyt.dk fik en mail:
»Når man udtaler sig som du gør, så skal man gerne vide, hvad man taler om«.
Med vänlig hälsning
Christine Have Poulsen

25. juni 2010
Charlottenborg og Charlottenborg
Indgangen til Charlottenborg
Vi har fået flere mails fra læsere, som skriver, at man godt kan have udstillet på Charlottenborg, uden at det er på Forårsudstillingen. Det ved vi naturligvis. Men oplyser man, at en kunstner har udstillet på Charlottenborg, så er det underforstået Charlottenborgs Forårsudstilling. I mange år kunne enhver maler udstille egne ting på Charlottenborg, men det gjorde ikke de pågældende til Charlottenborg-udstillere. Forårsudstillingen er en censureret udstilling, det var en separatudstilling ikke.
Man er heller ikke automatisk Charlottenborg-udstiller, fordi man i årevis har udstillet på Grønningen eller Corner, som havde til huse på Charlottenborg. Så havde man i forbindelse med en omtale udstillet på Grønningen eller Corner, ikke på Charlottenborg. Når Lauritz.com om Sophus Jürgensen skriver: »...udstillede »på Charlottenborg fra 1902 til sin død«, så kan man ikke blande andre udstillinger sammen med hans første udstilling på Forårsudstillingen i 1902, så betyder det simpelthen, at han har udstillet på Forårsudstillingen fra 1902 og til 1958, hvilket er usandt. Der er nok en grund til, at Lauritz.com ikke viser udstillingssedlen, som i denne forbindelse er meget vigtig. Se det
 
24. juni 2010
Det mener Kunstnyt.dk:
Lauritz.com misinformerer bevidst

I to døgn har Lauritz.com vidst, at katalogteksten vedr. maleriet herover: »Bagpå udstillingsetiket fra Charlottenborg. Jürgensen har udstillet på Charlottenborg fra 1902 og til sin død« er forkert. Man kan kun tro, der er være tale om Forårsudstillingen, når det sættes i forbindelse med, at han udstillede »på Charlottenborg fra 1902 til sin død«. I samme to døgn har vi efterlyst et billede af udstillingsetiketten fra Charlottenborg. Hvorfor skjuler de den? Hvis der ikke er tale om Forårsudstillingen, bør det fremgå af teksten. Når Lauritz.com ved, at Sophus Jürgensen ikke udstillede på Charlottenborg fra 1902 til sin død, hvorfor skriver de det så? Det må være fuldt bevidst, at de lyver. Man må formode, at et maleri dateret 1941 med en udstillingsetiket bagpå almindeligvis er udstillet samme år eller senest året efter. Men maleriet har ikke været udstillet nogen af de to år på Forårsudstillingen. Potentielle købere har krav på korrekte oplysninger. 

23. juni 2010
Lauritz-eksperterne er også
eksperter i København

Se her, hvorfor vi mener, de er eksperter i København
(Så blev den også rettet. Nu fandt de dygtige eksperter ud af, at det ikke var fra Amalienborg, men fra Christiansborg. Hvem mon hjælper staklerne? Er det skolebørn?)

Et godt spørgsmål:
Hvordan ser bagsiden ud
på maleriet herunder?

Bagsiden på et maleri kan til tider være lige så  interessant som forsiden. Det er tilfældet her, hvor man undrer sig over, at bagsiden ikke er vist. Det gør man, når man læser beskrivelsen af billedet: »Sophus Jürgensen. Oliemaleri på lærred. Kunstneren i sin stue med stående nøgen model, sign. S. Jürgensen 1941, 104 x 145 cm. (124 x 164) cm. Bagpå udstillingsetiket fra Charlottenborg. Jürgensen har udstillet på Charlottenborg fra 1902 og til sin død«.
Hvor Lauritz.com's mange dygtige vurderingseksperter har de oplysninger fra må guderne vide. For det første udstillede Jürgensen kun fire gange på Charlottenborg, i 1902-03-04 og 09. Ikke siden. Så det kunne være interessant at se udstillingsetiketten på bagsiden af et maleri fra 1941. En anden ting er, at Sophus Jürgensen (1873-1958) allerede fra omkring 1904 koncentrerede sig om karikaturtegninger, som han var ganske god til. Måske finder de dygtige Lauritz-eksperter ud af, at det slet ikke er malet af Sophus Jürgensen. Se det

22. juni 2010
Det mener Kunstnyt.dk:
Bengt Sundstrøm er uegnet
som leder af et auktionshus

(Så blev den også rettet)
Lauritz.com: »Hans Hansen 1800/1900tallet. Varenr: 1918313. Beskrivelse: Hans Hansen. Blomsteropstilling. Olie på lærred. Sign. samt dateret Hans Hansen, 1919. 31 x 46 cm (44 x 59 cm)«.
I årevis har Kunstnyt.dk afsløret hundredvis af »misinfor- mationer« fra Bengt Sundstrøms påståede over 100 vurderingseksperter. Vi har ikke kendskab til noget andet auktionshus i hele verden, der laver så mange »fejl«, som disse mange såkaldte vurderingseksperter. 
»Inden endelig katalogisering undersøges en vare nøje fx via faglitteraturen, via proveniens (tidligere ejerskab) og via opslag i vores Lauritz.com database med nu over 1.000.000 salg«.
Teksten herover er en sang fra de varme lande, en ren bondefangertekst, som giver potentielle købere indtryk af et firma med orden i tingene. Men det har Lauritz.com ikke. Blomsterbilledet herover har de ikke undersøgt, kun navnet Hans Hansen oplyses, som jo tydeligt kan læses. Ikke hans årstal, hvorfor de ikke ved, hvem han er. Men igen må vi fremhæve, at det ikke må tage over 15-20 sekunder at finde frem til malerens rette identitet. Så let som at pille sig i næsen er det at finde frem til ham i litteraturen. Og som ekspert, som Lauritz.com jo har over 100 af (siger de), kender man hans malestil og den karakteristiske signatur. Man får helt hovedpine af hele tiden at ryste på hovedet ad alle de mange dygtige eksperters manglende formåen.
Se blomstermaleren, som Lauritz.com ikke kender.
Tirsdag formiddag, den 22.6.2010:
Så blev den også rettet, og igen uden at gøre opmærksom på det)

Det ligner ikke noget af Helge Ernst

Det minder mere om et fidusmaleri. Se det
(Nu har de dygtige vurderingseksperter fundet ud af, at det ikke er malet af Helge Ernst. De bliver dygtigere og dygtigere!)

21. juni 2010
Så fandt Lauritz-eksperterne ud af, at Poalain-signerede malerier er malet af
Poul S. Nielsen.

Nogen har sikkert fortalt dem, at det kunne de læse i nærværende redaktørs bog fra 1989, »Kunst og Kunstforfalskning«. Men naturligvis uden at kreditere deres eneste virkelige vurderingsekspert og uden at oplyse, at teksten er ændret. Og selvfølgelig uden nogen form for tak. Selv om Bengt Sundstrøm har tjent 1000-vis af kroner på Kunstnyt.dk, så har han aldrig nogen sinde sendt så meget som en flaske vin vedlagt et takkekort. Hans tak består i sagsanlæg, som han så trækker tilbage, når han har generet i længere tid. Samme usympatiske fremgangsmåde benytter en bestemt sælger. Læs herunder og Klik her

Hvad har Hotel Radisson SAS og Lauritz.com til fælles? Misinformationer!
Kunstnyt.dk's redaktion tog en smut ud i verden, slog sig ned på et 4-stjernet hotel, som reklamerede med gratis internet overalt på hotellet.
Trods en letforståelig anvisning, som krævede 3 klik for at komme på, så lykkedes det ikke. I receptionen undskyldte de sig med, at Windows 7 var problemet. Det lykkedes dog et par gange for folk i receptionen, efter stort besvær, at få tilsluttet. Men det tog 10 min., efter først at have ventet i andre 10 min. på en ledig person, og var så kompliceret, at de ikke kunne fortælle hvordan. Efter at være gået over til Windows 7 har vi ikke haft andet end problemer, XP var stort set problemfrit. Herhjemme fungerer det lidt bedre, men under opholdet i udlandet blev vi ringet op, at vores telefon hjemme hele tiden meldte optaget. Vi kunne heller ikke komme på nettet, da vi kom hjem sent i går søndag, men ved at tage strømmen i 10 sek. og tænde igen, fungerede det hele. Fagre nye it-verden. Komplet idiotisk!

Stakkels kvinde, der skal bære brochen

Se den

Kender de ham eller kender de ham ikke?
Lauritz.com: »Rafael Bogarin født 1946 cd. Varenummer: 1902877. Beskrivelse: Ubekendt kunstner. Serigrafi, 'Jupiter 6', betegnet A/P New York, sign. i bly samt dateret 1980. 72,5x57,5 cm. U. R «. Se selv

Hvem er Jan Poalain, født 1910? Hvorfra kender Lauritz-eksperterne denne maler?
Vi har aldrig hørt om ham. Vi tror, maleren udelukkende findes i Lauritz.com's vurderingseksperters fantasi. (Se herunder)

20. juni 2010 kl. 23:55
Det er nu, få minutter før midnat, natten til den 21. juni, 2 døgn siden, 48 timer, at billedet herunder blev lagt på Kunstnyt.dk
Poalain er et pseudonym, og hvem han er er tydeligt beskrevet i litteraturen, som Lauritz.com praler med at tjekke inden endelig katalogisering. Det er også nævnt på nettet. Men her har Lauritz-folkene åbenbart store problemer.

19. juni 2010
Igen »dummer« Lauritz-eksperterne sig.
Billedet er typisk Degas-inspireret, hvilket de ikke bemærker. Men det er ikke malet af en Jan Poalain, født 1910. Det er det rene forvrøvlede Lauritz-vås...

Igen fylder Lauritz.com omverdenen med løgn. Inden endelig katalogisering er alt nøje undersøgt, siger de hele tiden. Det tør vi her på redaktionen godt viderebringe som en lodret løgn. Vi ser det hver dag, at de ikke har undersøgt det, vi skriver om. Og i tilfældet herover er det let at researche om maleren. Men de over 100 fornemme vurderingseksperter har nok ikke evner til det, evnerne består mest i at bilde potentielle bydere ind, at de har et hav af dygtige vurderingsfolk. Gu' har de ej. Havde de, skulle man tro, de brugte dem. Gå videre til Poulain, som ikke hedder Poalain. Klik her

18. juni 2010
Lauritz-eksperterne har store problemer med at researche det mest elementære
(Senere på dagen: Så blev den også rettet)

Lauritz.com: »Ubekendt maler, ca. 1880-1900: 2 ovale nature morte med ophængt fuglevildt på ådret baggrund. Olie på plade. Signerede M. Meucci, Firenze. Betegnede bapå Mlle Henriette Pedersen,Vilders Plads, Copenhagen, Danmark.49 x 39 cm«.
Er man professionel vurderingsekspert, og dem har Lauritz.com jo over 100 af (siger de), så må det ikke tage over 1 minut at finde ud af, hvem den pågældende maler er. De er fuldt og letlæseligt signerede og motiverne karakteristiske for maleren. Hvad er det, Lauritz.genierne ikke kan finde ud af? Se dem 
(Hvor er de dygtige, de dygtige Lauritz-eksperter!
Tænk, de kunne pludselig læse, hvad der stod på billedet. Imponerende!)


17. juni 2010
Lauritz.com's vurderingseksperter ud i egen indbildning kludrer og kludrer

Lauritz.com: »Holger Roed, tilskrevet. Olie på lærred. Studie af italienerinde. På bagsiden påskrevet Holger Roed 1846-1874, studie af italienerinde. Generalkonsul Johan Hansens samling nr. 1600. Lærredet dubleret, retoucheringer. H. 47 x 38 cm«.
Hvorfor er billedet tilskrevet? Det står ganske vist bagpå, men er det rigtigt? Har Lauritz-genierne undersøgt det?
Det er korrekt, at det har nr. 1600 i Johan Hansens Samling, men da det i 1933 solgtes på Johan Hansens kæmpeauktion hos Winkel & Magnussen, hvor der var over 10 kataloger, var det ikke tilskrevet. Titlen dengang var Italienerinde set fra ryggen, og hammerslaget løb op i det svimlende beløb af 67 kr.
Og så er billedet fjernet, som der står: »På grund af copyright afgift på varen kan billederne ikke vises«.
Gak-gak! Der er naturligvis ikke Copyright-afgift på en maler død i 1874. Det havde der været, var maleren død efter 1940 – iflg 70-årsreglen. Se salget uden billeder


16. juni 2010
Vi tror ikke, det er malet af A.E. Kieldrup
Udsnit
Lauritz.com: »A. E. Kieldrup. 1827-1869. Dansk landskab med pige på vejen, en dreng, der vogter får og en kirke i baggrunden, olie på lærred, usign., betegnet på blændramme, 38 x 52 cm«.
Vi tror ikke, Lauritz-eksperterne har foretaget en selvstændig vurdering af maleriet, men udelukkende har skævet til navnet bagpå skrevet af en eller anden anden end Kieldrup. Vi synes ikke, det ligner Kieldrup. Se det


Enten er det malet af A. Fritz eller også er det ikke. Kun én dansk maler hedder A. Fritz og som maler danske landskaber.

Lauritz.com: »Ubekendt maler. 19./20. årh. Olie på lærred. Sign. A. Fritz. 55x85 cm«. Se det

15. juni 2010
Vi har researched lidt mere i maleriet, som var sat til salg i Den Blå Avis som malet af Egill Jacobsen, fordi det var afbildet i Hovdenakks bog om maleren.
Læs her

14. juni 2010
Er signaturerne af to forskellige malere?

Det mener vi ikke. Vi tror, det er samme maler, som har gjort begge signaturer og dermed begge billeder. Den til venstre sidder på maleriet herunder, der i går var til salg på Den Blå Avis som malet af Egill Jacobsen. Den til højre sidder med garanti ikke på et maleri af Egill Jacobsen. Det har været fremme, at den forrige ejer havde fået maleriet herunder af Egill Jacobsen, hvilket ikke kan tilbagevises. Men alle kunstnere har værker malet af andre kolleger. Så det er ingen garanti for, det er en ægte Egill Jacobsen. Vi tror ikke på det, og mener at den ellers meget seriøse og grundige Per Hovdenakk ved en fejltagelse har fået et tilsvarende maleri med i sin bog om Egill Jacobsen.

Har Egill Jacobsen virk'lig malet det?

Den Blå Avis: »Egill Jacobsen, (1910 - 1998)
Oliemaleri: Still life - Sign.: EJ 30 - Rammemål 72 · 62 cm. Se beskrivelsen i Per Hovednakks bog 1 side 163 om Egill Jacobsen«.
Indrømmet! Det ligner. Men er billedet herover nu en ægte Egill? Det er i hvert ikke det samme som i bogen. Se det
Stoppet! Hvorfor?
Den Blå Avis: »Annoncen findes ikke længere på dba.dk . Varen "Oliemaleri, Egill Jacobsen, b: 62 h: 72,, Egill Jacobsen..." er vist blevet solgt, men vi har fundet 1084 andre interessante annoncer«.

13. juni 2010
I flere måneder har der nu ligget falske ting hos Galleri Caffiéri, i »gamle dage« Gallery Duval. Duval lå tidligere på eBay og var auktion, men Duval/Caffiéri er nu flyttet til Artprice.com og er billeder til salg, altså ikke nogen netauktion

Et af de falske er billedet herover, der sælges som Asger Jorn tilskrevet. Men det har intet med Jorn at gøre, og er et falskneri. Andre skæverter er et portræt, der sælges som P.S. Krøyer tilskrevet, men ikke har noget med Krøyer at gøre. Det har Duval tidligere førsøgt solgt som ægte. Der ligger også en P. Mønsted-forfalskning, en J.F. Herring-forfalskning, en skævert, der sælges som Peter Ilsted, en Alfred Larsen, som ikke er den Alfred Larsen, den sælges for. Endvidere er en Engstrøm til salg, men sælgeren ved ikke, hvem maleren er. Det ved efterhånden alle auktionshuse. Kunstnyt.dk har før skrevet om alle de ovenfor nævnte. Se dem på Caffiéri

12. juni 2010
Har Lauritz.com overhovedet nogen kunstekspert? Det tyder det ikke på.

Lauritz.com: »Ubekendt maler 20.årh. Varenummer: 1913842. Olie på lærred. Christianhavns kanal. Signeret. 25x32 cm«.
Malemåde, motiv og signatur karakteristisk for denne kendte maler, som der gennem mere end 50 år jævnligt er set malerier af på diverse auktioner. Kig med


11. juni 2010
Så fik de også rettet den

De dygtige kunstvurderingseksperter
fra verdensfirmaet Lauritz.com
har fundet en ny ubekendt 

Her på redaktionen kender vi ingen maler ved navn J.R. Dibois fra 1900-tallet. Men vi er heller ikke over 100 eksperter. Er der nogen, som kender maleren.  Se her


Skijakke-nyt
Ingen ville betale 435 kr. for 36 Geographical Norway-jakker vurderet
til 69.000 kr.
I går, 10 juni klokken 15:39:25, sluttede auktionen over 36 af de kostbare Geographical Norway-jakker uden et eneste bud, selv om der ikke var nogen mindstepris. Som så meget andet forkert på Lauritz.com, så er det slet ikke rigtigt, at der ingen minimumspris er på salg uden minimumspris. Der kan nemlig aldrig bydes under 300 kr., og til dette hammerslag skal lægges 20% salær plus et hammerslagsgebyr på 75 kr., i alt 435 kr. 
Se varenr. 1886299 over de 36 fornemme Geographical Norway-jakker, som ingen ville give 435 kr. for. 


Lauritz-eksperterne bliver ved med at sælge malerier malet af Niels Walseth, selv om de ikke er af ham

Det er 2. gang inden for kort tid, at blomsterbilleder signeret Walseth sælges som Niels Walseth. Og det er sket adskillige gange. Men det er ikke Niels Walseth, som er maleren. Lauritz-eksperterne aner ikke, hvad de har med at gøre. Se de to forkerte Walseth

10. juni 2010
Har Erik Werner, en af vores fornemste bladtegnere nogen sinde, virkelig malet
de to billeder?

Lauritz.com: »Erik Werner født 1930 cd. (2), olie på papir. To indrammede stemningsbilleder fra café livet i Paris ? Begge sign. Werner«. Se dem begge
(Nu er det ikke længere Erik Werner, men Gösta Werner, som har malet de to billeder. Og igen uden at fortælle potentielle bydere, at teksten er rettet)

9. juni 2010
Solgt eller stjålet?
Hvad betyder labels bagpå
Alechinskys billeder?
Forsiden


Herover bagsiden.
Hvad er det for labels, som sidder der?

Lauritz.com: »Pierre Alechinsky. Radering, "La Nuit", 1952. Signeret i bly: Alechinsky. Nr: 14/30. Lysmål: 37,5 x 55,5 cm, (49x66,5). Varenummer 1902641. 
Se også varenummer: 1902642«.
To er solgt, og tre på vej til det. Men hvad betyder labels bagpå billederne? Det er meget svært at forstørre dem læseligt. Men det ser ud til, at det er labels med inventarnumre fra Cobra Museet i Amstelveen, en lille by i nærheden af Amsterdam. Lauritz.com viser bagsiderne, men oplyser ikke, hvad det er for labels. Er de solgt eller stjålet fra museet? Eller er der en helt tredje forklaring. Har potentielle købere ikke krav på at få det at vide?
De tre andre varenumre er 1902644 samt 1902635 og 1902639 som begge solgtes 7. juni 2010 og illustr. fjernet. Se det ene


8. juni 2010
Denne absolut kendte danske maler kender Lauritz-eksperterne heller ikke

Typisk motiv for maleren og typisk signatur, som oven i købet kan findes i litteraturen.
Lauritz.com: »Ubekendt kunstner. 19. årh. Olie på plade. Sign. monogram. 39x30,5 cm«. Se den »ukendte« maler

(Nu rettet til det korrekte, men naturligvis uden at fortælle kunderne det. Hundredvis af gange retter Lauritz-eksperterne uden at gøre opmærksom på det. På den måde ser det hver gang ud som om det, vi skriver er forkert. Men det er det ikke).

7. juni 2010
Set på Lauritz.com
Igen en storslået auktion over Iven Orx
7 malerier under hammeren sluttede 6. juni 2010.
Samlet vurdering 77.333 kr. Samlet salg: 0.00 kr.


Lauritz.com Flensburg geschlossen

6. juni 2010
Er der nogen fyldt 12 år noget sted i verden, som ikke kender billedet herunder?
Ja, Lauritz.com's vurderingseksperter

Store annoncer i pressen 8.12. 1999: »Rasmussen bli'r Bruun af misundelse, når det rygtes hvad Christensen har i ærmet«
Her på redaktionen tror vi ikke, Bruun Rasmussen på noget tidspunkt har følt nogen som helst form for misundelse over for Lauritz.com. Tværtimod tror vi, det gang på gang er blevet til overbærende smil og hovedrysten. Blandt andet vedr. billedet herover.
Lauritz.com: »Leonard Da Vinci. Kobberstik efter Leonard Da Vincis maleri 'Madona'.«
For det første hedder maleren ikke Leonard. For det andet er det ikke et portræt af Madonna (som Lauritz kalder Madona), men af en kvinde, man ikke kender navnet på. Der er givet mange bud på et navn, men helt sikker er man ikke.
Et auktionshus, som praler med at være Skandinaviens største og har over 100 vurderingseksperter, men ikke kender verdens mest berømte maleri, det kalder vi en parodi. Se det nu solgte billede.


5. juni 2010
Hvad har visse dommere i Frederiksberg ret og Lauritz.com's vurderingseksperter tilfælles? Rigtigt gættet: Uduelighed!

Her seneste nyt fra Lauritz.com's over 100 fantastiske
vurderingseksperter:
Lautitz.com: Otto Haslund. Olie på lærred. Sign. O.H. og dateret '89. 32,5x31,5 cm«.
Maleriet har ikke en pind at gøre med Otto Haslund. Han maler slet ikke på den måde, han signerer slet ikke på den måde, og i øvrigt er maleriet slet ikke signeret O.H. Igen et eksempel på, at de verdensberømte vurderingseksperter fra Lauritz.com hverken kan læse eller vurdere. Slet ikke.
Se »falskneriet«.


Svenske vurderingseksperter har også svært ved at kende de verdensberømte

Helsingborgs Auktionsverk: »Seriegrafi otydl signerad, kvinnoporträtt. Katalognummer 49. Varenr. 242041«
Ak ja! Verdenskendt maler. Typisk motiv. Let genkendelig signatur. Find det her


4. juni 2010
Lauritz-folkene har altid haft besvær
med Walseth-signerede malerier

Lauritz.com: »Niels Walseth. To malerier med blomstermotiver i form af krysantemum og æblegren i vaser. Olie på lærred. Sign. Walseth. 33 x 24 cm. (2) «.
De to blomsterbilleder er ikke malet af Niels Walseth.
Et godt tip: Kig i kataloget til udstillingen »Kunst eller Fidus« fra 1980erne, så bliver det måske nemmere at vurdere de to blomsterbilleder. Se dem hos Lauritz


3. juni 2010
Lauritz.com: Lauritz.com har omkring 230 medarbejdere, heraf er knap halvdelen vurderingseksperter
Kunstekspert fra Herlev
Den kommer lige fra Herlev a'
(hvor Danmarks Radios mest benyttede kunstvurderingsekspert (herover) boltrer sig 


Vi tror ikke, det er Casper Behrendtzen, som har signeret maleriet. Men hvem er det så? Det er i hvert fald ikke Viggo Pedersen. Og hvem har malet billedet? Kig

Lauritz.com tjente næsten
8 gange så meget som sælgerne
10 auktioner under gammel kunst solgtes i går for 300 kr. stykket. Med et sælgersalær på 250 kr. får sælgerne her hver udbetalt 50 kr. (femti kroner)
For hvert salg får Lauritz.com 250 kr. fra sælgeren og 20% af hammerslagsprisen, 60 kr., plus 75 kr. i hammerslagsgebyr, i alt 385 kr.
De 10 billeder havde de dygtige Lauritz-eksperter samlet vurderet til 9.700 kr. + salær, i alt 11.640 kr. Lauritz.com tjente samlet 3.850 kr. for 10 salg samlet solgt for 3.000 kr. i hammerslag. Sælgerne fik samlet udbetalt 500 kr.  Han er en dygtig forretningsmand, ham Bengt Sundstrøm. Med høj moral... 

2. juni 2010
Er denne herlige kvinde grønlandsk?
Og hvem har malt tegningen?

Lauritz.com: »Ubekendt kunstner malt 1958/59.  Varenummer: 1868859 .Ubekendt kunstner. Grønlansk kvinde samt ko. Tusch og bly på papir. Sign. monogram og dateret hhv. 1959 og 1958«.
Kvinden herover sælges sammen med en ko. Det er ikke svært at se, det er en ko. Men er kvinden grønlandsk? Er der ikke meget koldt i Grønland? Hun må da fryse deroppe. Og hvad er en Sultónna for en? Og maler man en tegning? Kig på den nøgne sandhed

1. juni 2010
Amatøragtig start på samlingen fra Drakabygget. Hvorfor fortæller Lauritz-huset ikke, hvorfor salget af billedet herunder annulleredes? Nu står det som solgt for 1.050 kr. med den skøre standarddato 1.1. 1990. Det er synd at så tvivl, det er ellers en fornem samling.

31. maj 2010
Så blev den Lauritz-deLuxe
også annulleret



Lauritz.com: »Jørgen Nash. Mindetavle til min mor Majren. Mixed media. Relief. Usign., men oprindeligt gave fra kunstneren til Silkeborg Bad. H. ca 170 cm L. ca 180 cm. Vurdering 40.000 kr. Solgt for 1.050 kr.
Værket er en del af den store specialauktion hos Lauritz.com Odense med de sidste værker fra Drakabyggets store kunstsamling. Ingen af værkerne har tidligere været udbudt til salg. Andre dele af den meget store kunstsamling er allerede fordelt på museer rundt om i landet. Med auktionen her afsluttes samtidig historien om Drakabygget som kulturinstitution, hvor mere end 600 kunstnere har arbejdet siden 1960«. 
Billedet er fjernet pga Copydan. Hvorfor? Se det


30. maj 2010
Vi synes ikke billedet herunder
ligner noget af Carl Locher

Lauritz.com: »Carl Locher. 'Københavns havn ved vintertid', olie på lærred, sign. C. L., 25,5 x 56 cm«.
Se det


28. maj 2010
20. maj meddelte hotelejer Larsen Data Aps, at firmaet ikke længere ønskede at være legeplads for den sympatiske smykke - og Rolex-ekspert Troels Oliveros uoverensstemmelser med en anden kendt person (ikke fra Kunstnyt.dk) og derfor opsagde og udviste ham fra »alt i butikken, som Larsen Data Aps tilbyder«.

Troels Olivero fotograferet af en moderne fotograf.

Solgt, annulleret og til salg igen
– men Lauritz-eksperterne kan ikke huske, at de har solgt snesevis af maleren
Ukendt for Lauritz.com
Typisk malemåde for denne kendte og meget produktive maler, som Lauritz.com har solgt »bunker« af. Signaturen er også karakteristisk og let genkendelig. Hvad laver de mange vurderingseksperter hos Lauritz? Sover de hele tiden? Her 1. gang det solgtes, for 383 kr., og dengang annulleredes. Her det nye salg.

27. maj 2010
Lauritz.com er vist endnu ikke oppe på
at have solgt 10.000 malerier af den »ukendte« kopimaler signeret JS

Men det er blevet til mange. Et af dem er billedet herover, en direkte kopi efter en anden maler, kineser.
Lauritz.com ved ikke, hvem JS er, påstår de. Men når man gennem længere tid har solgt snesevis af denne JS, så kan det godt undre, at Lauritz.com ikke kender malerens navn. Eller sælgeren, han/hun må da vide, hvad det er vedkommende har købt. Da maleriet og andre af JS sælges uden ramme, dette rullet sammen med en diameter på 10 cm (hvad skal man dog bruge det mål til?), så er det nok ikke helt skævt at antage, at sælgeren hver gang kører direkte fra posthuset og til Lauritz.com. Med kinesiske frimærker på pakken fra kopifabrikken.
Lauritz.com: »Oidentifierad konstnär, 2000-talet. 'Ballettflickor'. Olja på duk. A tergo signerad JS. Dukmått: ca 170x130 cm. Ej uppspänd, utlämnas rullad, rullat mått: L. ca 130 cm. Diam: ca 10 cm«.
Kig på kopien, og søg efter alle de andre JS-signerede.


Vi tror ikke, maleren er helt ukendt
Kig på den »ukendte«
Vi tror endda, malerens navn står bagpå, tydeligt at læse på en forstørrelse. Vi tror også, maleren er pænt omtalt i Weilbach. Og meget interessant, så tror undertegnede at have boet et stykke tid i et hus meget tæt forbundet med maleren, langt væk fra Frederiksberg. Kryptisk snak? Nå ja, det skal jo ikke være for nemt for de kloge. pjm

26. maj 2010
QXL har stoppet svindelen
Ualmindelig grov kunstsvindel
afsløret på QXL
Se det

Maleriet herover sælger den anonyme privatperson Iver1979 fra Nørresundby på QXL som et originalt værk af Rasmus Christiansen, også kaldet Rasmus X.
Og maleriet herunder sælger samme person som et originalt maleri af Poul S. Christiansen.

Se det

Begge malerier er elendige fidusbilleder, som ikke har noget som helst at gøre med Rasmus X eller Poul S. Christiansen. Det er to grove forsøg på fup og svindel af en person, som har 133 positive tilkendegivelser og en samlet positiv karakter på 100%. Her ser vi igen, at disse procentkarakterer er ren bondefangeri, som det også kendes fra eBay.

Lauritz.com's svenske vurderingseksperter kender ikke de kendte svenske malere

Lauritz.com: »Okänd konstnär, olja på duk. Flickportätt. Sign Gerda? 50 x 45«.
Her er tale om en ret kendt svensk maler, og der kendes priser omkring 200.000 kr. for arbejder af vedkommende. Se pigen  
(Efter flere dage er det nu lykkedes Lauritz-eksper- terne at finde ud af navnet. Men det er ikke stavet korrekt. Og naturligvis har de rettet uden at gøre opmærksom på det)


25. maj 2010
Der er stadig gang i de høje hammerslag på vintertøj fra Geographical Norway
102 stk solgt 24. maj 2010
Varenr. 1887519, 1887473 og 1887503:
Samlet vurdering 218.400 kr.
Samlet salg 12.300 kr. + salær


24. maj 2010
Larsen og Larsen
Walseth og Walseth
Se det
Lauritz.com: »Niels Walseth, olie på lærred. Opstilling med frugter. Signeret Walseth. H. 23 x 30 cm«.
År efter år blander Bengt Sundstrøms mange dygtige vurderingseksperter Larsen og Larsen sammen (se herunder). Det samme sker med Walseth og Walseth.
Opstillingen herover er ikke malet af Niels Walseth.


23. maj 2010
Så går det godt igen hos branchens dygtigste vurderingseksperter

Det er ikke malet af Alfred Larsen 1860-1946. Kig med
Lauritz-eksperterne var tidligt oppe i dag. Nu ser siden ud som herunder. Men skal der opkræves cd? Det tror vi ikke.


Her går det også godt

Lauritz.com: »Svend Nielsen. Sydeuropæisk byparti«.
Heldigvis får vi at vide, hvad den sydeuropæiske by hedder (herunder). De må selv have været der, siden de er så lokalkendt. Kig med


22. maj 2010
Sat til salg til samme vurdering
dagen efter det ikke kunne sælges
(Se tilføjelsen længere nede)

Lauritz.com: »Jonathan MEESE (f. 1971), 'Erzbaby de Revolution IV (im Brutall)', olie og mixed media på lærred, 2007. Vurdering 74.430 kr.«.
»På denne vare svarer vurderingen til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare«.
20. maj 2010 kl. 14:50 udløb 1. auktion over Meese-maleriet. Mindsteprisen var 44.600 kr., men ingen bød, så det solgtes ikke.
21. maj 2010 kl. 13:25 var det på igen, til samme vurdering og på samme varenr., så det ser ud som om, det er et helt nyt tilbud. Igen må det konstateres, at Lauritz.com's troværdighed kan ligge på spidsen af en knappenål. Se det igen. 
Tilføjelse:
Maleriet har to gange været under hammeren inden for det seneste år. 29.6. 2009 hos Artcurial i Paris, vurderet til 4-6.000 euro, og 1. december 2009 hos Christie's i Amsterdam vurderet til 3-5.000 euro. Ingen af gangene blev det solgt. Senest kunne det altså ikke sælges for 22.500 kr., men Lauritz.com har vurderet det til 74.430 kr.


21. maj 2010
Vi tror ikke, det er malet af Carl Bille

Det ligner ikke hans malestil og slet ikke hans signatur.
Lauritz.com: »Carl Ludvig Bille. Olie på malerpap monteret på plade. Sign. CB. 25x34 cm«. Se det

20. maj 2010
Det mener vi:
Lauritz.com har verdens mest
amatøragtige »vurderingseksperter«

I årevis har vi her på Kunstnyt.dk dagligt kunnet fortælle om en blanding af falske malerier, himmelråbende stupide katalogiseringer og groteske overvurderinger på Lauritz.com.
Tag fx et kig fra i går, den 19. maj, hvor Lauritz.com havde sat et maleri til salg af Wiliam Skotte Olsen og oplyst, at det er signeret WSO. Enhver ikke-idiot kan se, det ikke er signeret, og enhver ikke-idiot kan se, det er signeret bagpå af en anden maler. Det kræver kun periferisk kendskab til Skotte Olsens arbejder at konstatere, at det ikke er malet af Skotte. Og råder man over dygtige vurderingseksperter, som Lauritz.com praler med at have over 100 af, bør det ikke tage over 1 sekund at afvise det som malet af Skotte. 
Nu har Lauritz.com ændret navnet, men det er stadig forkert. Maleren hedder ikke Sander. Se med egne øjne
Efter adskillige dage er det nu endelig lykkedes de verdensberømte vurderingseksperter fra det internationale top-auktionshus, Lauritz.com, at få det rigtige navn på. Til lykke!


Lauritz fandt aldrig ud af malerens navn

Han er ophavsmand til et over 60 år gammelt og berømt udtryk relaterende til noget, de fleste har haft i hænderne, og et udtryk, man i dag ret ofte hører.
Meget kryptisk tekst, indrømmet. Men malerens navn er for let at kende, hvis vi skriver mere. Vi hjælper alligevel lidt ved at fortælle, at det berømte udtryk slutter på mand. Måske er det også en hjælp, at det ikke er signeret C.H., men G.H.
Lauritz.com: »Ubekendt kunstner. Parti fra Roskilde fjord med domkirken i baggrunden, sign. C.H. 1895,
23 x 34 cm«. Solgt i dag
 

Det fandt de mange verdensberømte vurderingseksperter fra det verdensberømte vurderingsekspertfirma Lauritz.com heller ikke ud af

Lauritz.com: »G. Bachmann. Portræt af strikkende Fanøkvinde. Olie på lærred. Signeret Bachmann. 60 x 44 cm«. Helt forkert:! Det er ikke malet af en ubekendt G. Bachmann, hvilket det heller ikke er signeret.
Solgt i dag. Se det


19. maj 2010
I dag sælger Lauritz.com to malerier af kendte malere, som de mange dygtige vurderingseks- perter ikke ved, hvem er af. Det ene er forkert navngivet, det andet ubekendt. Vi vender tilbage efter udløbstiden. 

Lauritz.com: Signeret WSO
Kunstnyt.dk: Hvor?

Lauritz.com: »WILLIAM SKOTTE OLSEN. Olie på plade. Portræt, sign. WSO. 30 x 27 cm. Incl. ramme«.
Det er meget svært at få øje på signaturen WSO. Og er det ikke bag på signeret af en helt anden maler? I øvrigt hedder Skotte ikke William. Kan du mon selv finde WSO-signaturen?


Det er meget sjældent, Bruun Rasmussen kan tages i en fejlregistrering

Men det sker med ovenstående maleri, som ikke er malet af K. Hansen Reistrup. Men tampen brænder.
Bruun Rasmussen i Havnen har på auktionen omkring 20 arbejder af Hansen Reistrup til salg, et af dem, det herover, er imidlertid ikke af K. Hansen Reistrup. Se det
(BR fik hurtigt ændret til Urban Hansen Reistrup, søn af K. Hansen Reistrup. Måske burde BR også have tilføjet malerens årstal, 1893-1972).

18. maj 2010
Lauritz.com's deLuxe-vurderingsekspert
Leif Tingkær har igen gjort sig til grin

Vi nøjes med at gengive katalogteksten: »W. Velschow: Parti med Frederiksberg Have/Marmorkirken. Olie på lærred. Sign. W. Velschow. 29 x 51 cm.« Kig med
Nu har vurderingsgeniet Leif Tingkær flyttet Marmorkirken fra Frederiksberg Have til Kongens Have. Han bliver dygtigere og dygtigere.


Vi tror ikke, det er Frants Henningsen

Lauritz-com: »Frants Henningsen. Olie på plade. Sign. FH (let utydeligt). 22,5x18 cm«.
Det er meget svært at genkende noget som helst i dette ligegyldige motiv, der har relation til Frants Henningsen. Og signaturen kan vist ikke læses af nogen. Se selv


17. maj 2010
De over 100 vurderingseksperter fra verdensfirmaet Lauritz-dot-com har fortsat store problemer med at læse

Lauritz.com: »Ubekendt kunstner. Aftenbøn. Olie på plade. Usign. 24 x 18 cm «.
Ak ja! Malerens navn står på bagsiden, endda med trykte bogstaver. Og motivet er 100 procent karakteristisk for maleren. En anden ting er, at vi ikke tror, det er et maleri, men et olietryk. Se det


Varenummer 1875831
Maleren hedder ikke Mersing.

16. maj 2010
Hvad skal det ende med?
Berømte Bukowskis i Sverige kender ikke en af Danmarks berømteste malere

Autionskompaniet (en del af Bukowskis): 162823. »OKÄND KONSTNÄR, färglitografi, sign Eskil Jakobssen o numr 16/310«.
Hvor mange år går der, før auktionshusene ikke mere kan kende forskel på kunstnerne, ikke ved, hvem der er hvem? Det ser efterhånden ikke godt ud rundt omkring.
Kig forbi den »ukendte«.
(Så fandt Bukowskis ud af, at maleren
er Egill Jacobsen. Flot!)


15. maj 2010
Lauritz-eksperterne trænger
vist til stærkere briller

Verdensfirmaet Lauritz.com har i øjeblikket en halv snes malerier til salg af stortalentet Kjeld Appel (fornemt navn), som ifølge beskrivelsen alle er usignerede. Hvor eksperterne har set på billederne, ved vi ikke, men da signaturerne på samtlige malerier er letlæselige for normaltseende, må det anbefales, at de dygtige eksperter anskaffer sig lidt bedre briller. Eller har de bare pudset dem i leverpostej? Se et af dem her
(Hvis nu alle i beskrivelserne pludselig står som signerede, så er det ikke Kunstnyt.dk's syn, der er noget i vejen med, men så skyldes det, at nogen har fortalt Lauritz, at de ALLE er signerede)

14. maj 2010
Ringe kopi efter kendt dansk
malers kendte maleri

Lauritz.com: »E Schneider, interriör,sign, 1900-talets förstahälf. Varenummer: 1882469«. Se kopien

Sjusk! Maleren hedder ikke Pryhn, og det er heller ikke signeret Pryhn. Se selv

13. maj 2010
Er det virk'lig en medalje?
Det ligner det ikke!

Lauritz.com: »Frankrig, Louis XV medaille af sølv, 1747«. Er en dansk 20-kroner også en medalje? Kig

12. maj 2010
Underholdning for alle pengene
Lauritz.com har igen overgået sig selv.
De har medvirket i noget, de ikke ved.

Lauritz.com: »Børge Mogensen 1914-1972. Hvilestole samt sofa (3). Varenummer: 1883066«.
Møblerne er ikke af Børge Mogensen. Og meget morsomt findes der en bog med modellen afbildet, hvor Lauritz.com takkes for medvirken. Jo, de har styr på tingene hos Lauritz-eksperterne. Kig med

(Så blev den også rettet. Men det får ingen at vide)

Nej, det er ikke Jens Søndergaard!

Det bliver det heller ikke solgt for at være. Men helt ubekendt er maleren nu ikke. Lauritz-eksperterne kender bare ikke kunstneren. Og hvad betyder ant.? Antagelig? Altså antagelig akryl på plade! Kan Lauritz- eksperterne ikke se, hvad det er?
Lauritz.com: »Maleri af ubekendt kunstner. på plade. Motiv med sejlbåd. Ant. akryl på plade. Signeret, men ulæselig«. Se mere


11. maj 2010
»Smykkeeksperten« Troels Olivero anmeldt til politiet. Flere detaljer følger.

10. maj 2010
Maleren hedder ikke Aage Wang

Lauritz.com: »Aage Wang. Olie på lærred. Sign. Aage Wang og stedbetegnet Skagen. 22x38 cm. «. Se det

Maleren hedder ikke Stephanon
og er bestemt ikke 89 år.
Kig forbi

9. maj 2010
Jyllands-Posten frikendt for samme »forseelse«, som Kunstnyt.dk blev dømt for i den skøre sag om viderebringelse.
Nu kræver vi dommen gjort ugyldig.

8. maj 2010
Lauritz.com: En ægte Axel P. Jensen
Kunstnyt.dk: En ægte Casper Behrendtzen


Der går rygter om, at billedet herover bliver et af næste uges topindslag i Danmarks Radios reklameudsendelse »Hvad er det værd?«. Kig forbi vurderingseksperterne fra Lauritz og se et af Axel P. Jensens hovedværker.

Vi vidste ikke, at Lars Dan lavede
malerier i 190 ens eksemplarer

Lauritz.com: »Lars Dan. Komposition. olie på papir. Sign. Lars Dan 1996, H. 121 x 86 cm.« Se det

7. maj 2010
Vi tror også, at Lauritz.com's dygtige vurderingsdirektør,
Casper Behrendtzen (ham fra »Hvad er det værd?«), har taget fejl med Bille og Bille.

Lauritz.com: »Vilhelm Bille, 1864-1908. Olja på duk. 53 x 78 cm (75 x 101 cm). Sign. V. Bille«.
Ligner det Vilhelm Bille? Det synes vi bestemt ikke. Heller ikke signaturen. Se dét hos Lauritz.com
Se dét hos Bruun Rasmussen


6. maj 2010
Hvad laver denne pæne mand?
Foto: Kunstnyt.dk
Nogle vil genkende ham fra DR1's reklametv »Hvad er det værd?«, hvor han optræder som vurderingsekspert med sager, der ofte er så lette som at pille sig i næsen at tale om. Hans navn er Casper Behrendtzen, og når han ikke optræder i Danmarks Radios reklametv, så har han en stilling hos Bengt Sundstrøm i Lauritz.com som vur- deringsdirektør. Ja, du læste rigtigt: Vurderingsdirektør.
Men hvad laver denne pæne vurderingsdirektør? Et godt spørgsmål, synes vi selv, når man dagligt kigger med på Kunstnyt.dk, hvor det er meget svært at få øje på nogen vurderingsekspert fra Lauritz.com. Så måske er det bare en »fornem« titel, han har fået, en titel der ikke forpligter ham udover selve titlen. Nu har han over 100 kolleger, der kun er ganske almindelige vurderingseksperter, men som alle har meget svært ved det at kunne vurdere. Men skulle man ikke tro, at en vurderingsdirektør var lidt mere end bare en almindelig vurderingsekspert, som så blandede sig, når disse »undervurderingseksperter«, der synes at være mere eksperter i overvurderinger, har svært ved at kende forskel? Hvis nogen ved, hvad Casper Behrendtzen laver i hovedafdelingen i Herlev, så må I gerne fortælle det. Så fortæller vi det videre.

Motivet herunder kender Casper Behrendtzen ikke. Eller holder han det
bare hemmeligt for potentielle købere?

Se det
Lauritz.com: »Pennetegning 1700/1800-tallet. Indrammet. 25 x 18 «. Det er ikke mange oplysninger. Burde vurderingsdirektøren ikke have oplyst, at det er en kopi efter en af verdens absolut førende kunstnere?


5. maj 2010
Heller ikke i dette tilfælde kender de dygtige vurderingseksperter berømt maleri af berømt dansk maler

Lauritz.com: »Unbekannter Künstler des 20. Jh., 'Biedermeierszenerie am Hafen', Öl auf Leinwand, sign. und dat. unten rechts: 'J. Jensen 1956', bez. auf der Rückseite: 'P.A. Heiberg forlader Danmark Aar 1800', 52 x 64 cm, gerahmt, Alterungsspuren«.
Det er muligt maleren herover er ukendt, men det er maleren til det originale ikke. Det meget berømte maleri er malet af en af guldalderens berømte malere. Der er altså tale om en kopi. Og dem er der mange af hos Lauritz.com, selv om de påstår, de ikke sælger kopier.
Da det er 176 år siden det originale blev malet, skulle man tro, Lauritz var stødt på det.  Se kopien 

4. maj 2010
Vurderingseksperternes succes
Gav 800.000 Skr. i forskud.
Har fået 260.000 tilbage.

Hvor kan det ses?
På Politimuseet i Stockholm!
Hvem har haft det til salg?
Lauritz-com's deLuxe-eksperter.
Kig her

Hvor kan det ses?
På Politimuseet i Stockholm!
Hvem har haft det til salg?
Lauritz-com's deLuxe-eksperter.
Kig her

Hvor kan det ses?
På Politimuseet i Stockholm!
Hvem har haft det til salg?
Lauritz-com's deLuxe-eksperter.
Kig her

Hvor kan det ses?
På Politimuseet i Stockholm!
Hvem har haft det til salg?
Lauritz-com's deLuxe-eksperter.
Kig her

De fire »genstande« herover er ved dom af 23.4. 2010 i Stockholms Tingsrätt
(B 10255-09) erklæret falske, og videregives til Politimuseet i Stockholm.
(Dommen kan ankes inden 14.5. 2010)
Se hele dommen

3. maj 2010
Lauritz.com's 100 vurderingseksperter:
Ægte Henrietta Panduro Elisabeth Køster
Kunstnyt.dk: Vrøvl! Billigt fidusmaleri

Lauritz.com: »Henrietta Panduro Elisabeth Køster 1863-1930«. Maleriet har ikke det fjerneste med Panduro, født Køster, at gøre. Og som i øvrigt ikke hedder Henrietta. Igen overgår de over 100 dygtige supereksperter fra Lauritz.com sig selv. Se selv 
(Så blev den også rettet, uden at oplyse om det)

Husk: Der er kun 236 dage til 1. juledag

Voldsom stigning på 30 vinterjakker
30.4.2010 solgt for 4.600 kr. Kig med
02.5.2010 solgt for 7.200 kr. Kig med

2. maj 2010
Picasso-svindel
70-årig kvinde skal i fængsel for
at sælge kopi som ægte Picasso
 
Maleriet til højre er afsløret som et falskneri solgt som ægte Picasso for 2 mio. dollars. Da det er foregået i USA koster det flere års fængselsstraf. Så hun skulle have solgt det i Danmark, hvor det pligtforsømmende danske politi er revnende ligeglad med kunstsvindlere, se bl.a. her sagen fra Roskilde politi.
Billedet til venstre ligger i skrivende stund på eBay, afsløret af Kunstnyt.dk, og er også pivende falsk. Se det. Sagen om billedet til højre er omtalt flere steder på nettet, fx på CNN
Kunstnyt.dk har afsløret flere hundrede Picasso- forfalskninger, især på Artfakes.dk, hvilket bevirkede, at eBay ændrede politik, så man nu skal dokumentere ægtheden. Men de har svært ved at administrere det, så mange falske smutter fortsat igennem. For 2-3 år siden ophørte vi med at opdatere Artfakes.dk, men siden besøges stadig af tusindvis hver måned. Og mange af de afslørede billeder findes stadig på siden, men links til nogle af dem forsvinder efter nogen tid pga alder.

1. maj 2010
Hvem kontrollerer kontrollørerne?
Kunstnyt.dk har en formodet mistanke om, at forbruger- ombudsmanden ikke lever op til sine forpligtelser ved- rørende markedsføringsloven, hvorfor vi i den kommen- de tid vil kontrollere denne statskontrollør.

110 Geographical Norway-jakker Lauritz 30.4.10:
Samlet vurdering:
352.800 kr.
Samlet salg:
20.160 kr.

Bruun Rasmussen har også problemer med at kende forskel på malerne

Bruun Rasmussen: »1018/715:  Alfred Larsen, f. Stenderup ved Horsens 1860, d. Virum 1946: Fjordlandskab med græssende heste. Sign. monogram 1924. Olie på lærred, monteret på plade. 29,5 x 38.«.

Alle auktionshuse har gennem årene haft store problemer med at kende forskel på de to malere med navnet Alfred Larsen. De plejer at sælge malerier af den dårligste (1886-?) for at være af den bedste (1860-1946).  Alfred Larsen (1860-1946) maler ikke som herover, og han signerer heller som afbildet. Det gør derimod en helt tredje maler. Se det hos Bruun Rasmussen (Bemærk: Billedet fjernes efter salget).
(Nu rettet til det rigtige, Axel M. Lassen)

Lauritz.com giver sig selv store problemer med konstante misinformationer.
Er det bevidst forsøg på fup eller »bare« deLuxe-eksperternes manglende viden?

Se det
Billedet herover har Lauritz-deLuxe-eksperterne tilskrevet C.A. Jensen. Ved man bare lidt om denne maler, så ved man, at C.A. Jensen ikke gengav sine portrætter i profil. Her på redaktionen har vi ikke kendskab til ét eneste portrætmaleri af C.A. Jensen udført i profil. Og studerer man maleriet nøjere, som Lauritz-folkene altid påstår de gør, så er malemåden ikke C.A. Jensens. DeLuxe-eksperterne har udelukken- de taget teksten på bagsiden for pålydende. Det er ikke en måde at arbejde professionelt på.

I overskriften er det et originalt maleri af C.A. Jensen, mens det nede i teksten kun er tilskrevet.
Lauritz.com beskriver billedet således: »C.A. Jensen, tilskrevet: Profilportræt af dame med hvid kyse og sort kjole med pufærmer, forestillende Peter Hersleb Klausen Smidth's mor,
født Bille. Sign. 1829«.
Vi kender ingen ved det navn, derimod en Peter Hersleb Classen Smith (1809-69). Men hans mor hed Marie Elisabeth og var
født Friedlieb.
(Nu er teksten ændret til ikke at være tilskrevet C.A. Jensen, men en ægte Jensen. Der er ikke ændret i den øvrige tekst, vi får fortsat ikke at vide, hvem
Peter Hersleb Klausen Smidth er. Og hvem moderen, født Bille, er. Der er ingen proveniens. I det store meget udførlige to-bindsværk om C.A. Jensen fra 1932 er navnet, Lauritz.com henviser til, ikke at finde. Det må forlanges, at Lauritz.com fører dokumentation for ægtheden, og ikke bare tror det er ægte, fordi nogen har skrevet et eller andet på bagsiden).

Nu to gange med grov fupvurdering


26. april fik maleriet herover hammerslag på 41.000 kr. mod vurderingens 100.000 kr., som Lauritz.com påstod, tilsvarende malerier var solgt for. Men højeste pris hidtil lå på 37.000 kr. »Salget« 26. april blev annulleret (hvorfor?) og maleriet på ny sat til salg med en lavere vurdering på 65.000 kr. Igen en fupvurdering, da Lauritz ikke kan dokumentere et salg på 65.000 kr. som lovet.
Se den annullerede auktion         Se den nye auktion

Billedet herunder kunne Lauritz.com
ikke sælge den 28. april, ingen bød


At ingen bød, og at det ikke solgtes, fortier Lauritz.com, idet maleriet med det samme sattes til salg under samme varenummer, 1837036, så det ligner en helt ny auktion. Den første auktion forsvinder derfor som dug for solen. Læs under den 26. april 2010, hvad vi skrev, bl.a. at et signeret maleri ikke kan være tilskrevet. Det er enten ægte eller falsk.  Se den nye auktion, som er identisk med den gamle. 

30. april 2010
36 Geographical Norway-jakker solgt
Samlet vurdering 183.600 kr., i snit pr. stk 5.100 kr.  Samlet salg: 11.400 kr., i snit pr. stk. 278 kr.
Lauritz.com: »På denne vare svarer vurderingen plus salær til den pris, Lauritz.com mener, at varen vil koste i en butik eller andre salgssteder«.
Vi har surfet lidt rundt på Google for at finde en pris på 5.100 kr. for en Geographical Norway-jakke, men har ikke fundet nogen over 3.999 kr. Og det var på Fitness-Shoppen, som ejes af samme mand, som sælger jakkerne på Lauritz. Har nogen mere tid end vi, så fortæl lige, hvis I finder en højere pris end 3.999 kr. Den er der, siger Lauritz.com, så det er nok Kunstnyt.dk, som ikke har søgt længe nok. Og hvem er Con-Wear.dk, som påstår, de 1. februar 2010 blev officiel forhandler af mærket Geographical Norway? Firmaet skriver:
»Vi er fra den 1/2 2010 blevet official forhandler af mærket Geographical Norway og derfor vil vi frem til den 1/5 2010 sænke priserne på vores jakker fra Geographical Norway så det er muligt for alle medlemmer af vores gruppe at købe op til 2 stk valgfri til 1499 kr. Stykket. Pris for ikke medlem- mer er 3999- 4999 kr.«.
Kunstnyt.dk:  Hvilke medlemmer?

29. april 2010
Vedr. dybe links:
Da der findes auktionshuse, firmaer og advokater, heriblandt Rasmus Gørup Christiansen fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen (Åbyhøj, København, Roskilde og Kolding) som åbenbart ikke kender loven angående dybe links (direkte links til bestemte sider på en hjemmeside), skal herved oplyses, at dybe links iht dom fra 2006 er tilladt. Dybe links benytter vi her på Kunstnyt.dk i vid udstrækning, og det fortsætter vi med, selv om vi flere gange er blevet stævnet for det. At stævne for noget, som ikke er ulovligt, betragter vi som grov chikane og misbrug af retsvæsenet.

Skijakker mærket Geographical Norway sælges stadig på Lauritz.com
Salget af de verdenskendte mærkevarer under navnet Geographical Norway begyndte på Lauritz.com for mere end 2 måneder siden. Seneste salg for 30 jakker er fra i går, 28. april 2010, hvor hammerslaget blev 4.500 kr., fortsat med samme vurdering som i februar måned, 96.000 kr. + 20% salær.
Søges navnet Geographical Norway på Google, kommer der ca. 3,6 mio. sidehenvisninger frem, heriblandt Fitness-Shoppen, som for én jakke tager fra 3.999 kr. Det er samme modelbilleder, som på Lauritz.com, og sælgeren på Lauritz.com er da også identisk med Fitniss-Shoppen, som ifølge egne oplysninger har ophavsret til billederne, hvorfor vi har valgt ikke at gengive disse på Kunstnyt.dk. De ligger imidlertid utallige steder på nettet, fx ved at klikke ind
til følgende to: Se seneste salg på Lauritz.com.
Se også på Fitness-Shoppen


28. april 2010
Heller ikke denne kendte maler kender
de over 100 overvurderingseksperter fra overvurderingsfirmaet Lauritz.com

Lauritz.com: »Carl Jacobsen. 20,årh. Varenr.: 1865046. Olie på lærred. Personer på på havn. 35 x 42 cm«.
Nu har billedet ligget der en uges tid uden at nogen af Lauritz.com's mange dygtige vurderingseksperter har kunnet finde ud af, hvem den kendte maler er. Typisk motiv, malemåde og signatur for maleren. Kig på det

(Nu ændret til det rigtige)

27. april 2010
Lauritz.com's overvurderingseksperter overvurdererede igen kraftigt egne
indbildte vurderingsevner

Lauritz.com: »Oluf Høst. 'Bognemark Gudhjem', olie på lærred, sign. OH, dat. 49, samt bagpå signeret Oluf Høst, Bognemark, Gudhjem, 51 x 66 cm. Vurdering 125.000 kr. På denne vare svarer vurderingen til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare«.
Nu skulle man mene, at bedste sammenligningsgrundlag var samme maleri. Det var forleden vurderet til samme 125.000 kr., men kunne ikke sælges, ingen bød. Nu er det på igen, til samme vurdering. Samme maleri solgtes i øvrigt i 2006, da der stadig opnåedes pæne priser på moderne kunst, hos Bruun Rasmussen for 85.000 kr., vurderet til 50.000 kr. Se nysalget

Det gik heller ikke så godt med vurderingen på Emanuel A. Petersen

Vurdering 100.000 kr., ca. tre gange højere end noget maleri af Grønlandsmaleren forud var solgt for. 26. april 2010 fik det hammerslag på 41.000 kr. Igen må man tage hatten af for Bengt Sundstrøms mange dygtige vurderingseksperter. Se salget

26. april 2010
Ægte eller falsk?

Lauritz.com: »David Teniers II (1610-1690) tilskrevet. 'Flußlandschaft mit Figurenstaffage', olie på træ, med monogram og datoen 1670 midtpå, indrammet. Fremstår med lette alders- og brugsspor, restaureret. Billedmål: H. 22cm, B. 33cm. Vurdering 111.641 kr.«.
Da vi ved fra Lauritz-eksperterne, at de nøje har undersøgt dette maleri (det gør de altid), så må de også have fundet ud af, om signaturen er ægte. Er den det, så er maleriet ægte. Er signaturen ikke ægte, så må det formodes, at maleriet heller ikke er det. Et signeret maleri er enten ægte eller falsk. Det kan ikke være tilskrevet. Se det

25. april 2010
Fem nye beviser på, at Lauritz.com's påstand om at have over 100 dygtige vurderingseksperter er en ren parodi

Hvem har malet dette billede? Læs her, hvem der ikke har. Og fire andre supervurderinger af de meget dygtige vurderingseksperter fra det verdensberømte vurderings- auktionsfirma, Lauritz-dot-com, Denmark.

24. april 2010

En dygtig dansk maler fra Gambia og Lauritz.com ved at snyde Kunstnyt.dk.
Og var denne maler skyld i en anden
malers selvmord?
Se det
Er det af Knud Edsberg? Nej, kopieret af Roald HansenSe det
Er det af P. Mønsted? Nej, kopieret af Roald Hansen
Se det
Er det af Anker Landberg? Nej, kopieret af Roald Hansen. Landberg døde i 1973, og på et tidspunkt slog »fiduskunstens fjende nummer 1«, Ekstra Bladets Alex Steen stort op i sin avis, at Roald Hansens Landberg- kopier var den direkte årsag til, at Landberg begik selvmord. Det var malerens enke, som påstod dette.
Når der i overskriften er nævnt Gambia, så skyldes det, at Roald Hansen har »et større luksushus« i Gambia. Det fortalte min oven-ovenbo, Sørensen, som en dag havde en hilsen med til undertegnede fra Roald, som han havde mødt i Gambia. Sørensen fortalte også, at Roald, som jeg kender fra gamle dage, var ked af at blive hængt ud som kopist på Kunstnyt.dk. Men er der noget, Roald er god til, så er det at kopiere. Han har også kopieret Poul S. Nielsen, som blev rasende, og var årsagen til, at han tilføjede S. i sit navn og gik bort fra kun at signere PN. Nu er Roald ingen van Meegeren, de Hory eller Hebborn, men de kan godt snyde en naiv. Naturligvis ikke undertegnede, som der i overskriften ironisk hentydes til.
Preben Juul Madsen, Kunstnyt.dk. 24.4. 2010

23. april 2010
Fik bøde på 430.000 kr. for at
byde egne ting op på eBay
Det gør man naturligvis ikke herhjemme. Og slet ikke hos Lauritz.com. Vi har i hvert fald aldrig hørt om det.
Læs om det i Jyllands-Posten


Verdens ældste auktionshus kan også fejle
Stockholms Auktionsverk kan heller
ikke finde ud af Osv. Rasmussen

Stockholms Auktionsverk: »RASMUSSEN, Osvald (Danmark, 1885-1972): Interiör, signerad Osv Rasmussen, olja på duk, 38x48«.
Malerier af Osv. Rasmussen har altid voldt aktionshuse- ne store problemer, i særlig grad eksperterne hos Lauritz.com. For det første hedder han ikke Osv. Ras- mussen. Og for det andet er han ikke død i 1972. Ja, han er faktisk slet ikke død. Tag en tur til Stockholm. Auktionsnr. 9215

22. april 2010
Nyt fra Lauritz deLuxe
Som vi ikke tror, er malet af P. Mønsted

Lauritz.com: »P. Mønsted. Parti fra Ørholm, tidlig forår. Sign. P. Mønsted, Ørholm 1894«.
Mønsted var på toppen i 1894. Billedet herover er langt fra toppen, nærmere bunden. Så dårligt malede han ikke i 1894. Eller for den sags skyld på noget tidspunkt. Og signaturen herunder virker skævknækket og amatøragtig ud over alle grænser. Sorry! Den køber vi ikke. Se det


Signeret P Mønsted. Men ikke af P Mønsted.

Og hvad er så det for en Hirst?

Lauritz.com: »Damien Hirst (f. 1965) (bk). 'The Death of God', offset, monteret på Alu-Dibond, bagside med to metalskinner, signeret med sort filtpen på nederste kant. H. 56cm, B. 83cm«.
Solgt 19. april 2010 for 15.628 kr. Offset, står der. Men der står ikke, hvor mange eksemplarer det findes i. 10? 20? 100? Eller 5.000? Samme billede kan på nettet købes helt ned til 3.500 kr. Underligt, nogen giver så meget. Også underligt, at Lauritz-eksperterne ikke oplyser antal, eller hvornår det er udført. Men de ved vel ikke andet end det, sælger har oplyst. Se det uden ill.


21. april 2010
Vi tror stadig, at maleriet herunder
til højre er en kopi af det til venstre

Lauritz.com: »Rosalba Carriera 1675-1757 tilskrevet«.
»Solgt« 8. april 2010 for 21.544 kr. mod vurderingens 23.053 kr. Auktionen annulleret. Nu til salg igen med samme vurdering. Det burde være muligt for selv ikke-eksperter at se, at det ikke er samme maler, som har malet begge. Det til venstre, som er ægte, hænger i en fornem samling i London. Gå til det nye salg
Det skrev vi 9. april 2010:
Lauritz.com solgte en kopi af Rosalba Carriera (1675-1757) som det originale
Se dem begge

 
20. april 2010
Peter Lau Kristiansen fupper fortsat
Der er en klar fordel ved at bilde nogen ind, at man sælger et maleri af Harald Engman, som er malet af H.P. Engmann 

Malerier af Harald Engman er solgt for over 200.000 kr. stykket, H.P. Engmanns koster sjældent over 1.000 kr.
Gallery Caffiéri (Artprice.com), tidligere Gallery Duval, eBay (ved Damhussøen): »Harald ENGMAN (1903-1968). MARINE SCENE WITH MAJESTIC SAILING SHIP (38639)« . Se Peter Lau Kristiansens »genistreg« lige her

19. april 2010
Vurdering 100.000 kr.
Lauritz.com's vurderingseksperter
bliver bare dygtigere og dygtigere
– til at misinformere

Lauritz.com: »EMANUEL A. PETERSEN. Olie på lærred. Parti fra Grønland. Laura Mærsk kommer med forsyninger. sign. Emanuel A. Petersen h. 123 x 169 cm . Vurdering 100.000 kr. På denne vare svarer vurderingen til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare«.
En vurdering på 100.000 kr. er rundt regnet tre gange højere, end noget maleri af Emanuel A. Petersen hidtil officielt er solgt for. Men det er et flot arbejde. Se det

18. april 2010
»Otto Bache«-sælgeren har nu stoppet salget på både Den Blå Avis og QXL

Det var et groft forsøg på kunstsvindel. Maleriet er en kopi efter en kendt tysk malers kendte maleri, og har ikke det fjerneste med Otto Bache at gøre.
Det er tragikomisk, at QXL nu skriver, at »Annoncen desværre er udløbet«.
Det er vist klogt at holde fingrene fra fupsælger Holme (1115) fra Stege, som garanterede det var en ægte Otto Bache

17. april 2010
Den er helt gal med troværdigheden hos »Otto Bache«-sælgeren

På Den Blå Avis skriver sælgeren: »Som tidligere skrevet har jeg kun skrevet hvad der står som signatur i venstre hjørne og det er Otto Bache. MVH Michael«.
Samme sælger på QXL, hvor han sælger samme maleri og svarer en spørger:
»Som beskrevet er det 100% Otto Bache. Købt på Auktion for nogle år siden. Signaturen meget tydelig. Så absolut ikke vrøvl. Kun dig som vrøvler. Mange af hans malerier er gået for kr 10.000-30.000 i den str så hold op med at overdrive. Så nu skal du slå til og købe et godt maleri til få penge *S* MVH Michael«.
Nu kan det vist diskuteres om der overhovedet står Otto Bache på signaturen. Det gør der vist ikke. Og det er i hvert fald ikke en signatur, som kendes fra maleren.

16. april 2010
National Gallery i London, som for tiden udstiller Købke, har købt flere falsknerier. Læs The Independent

Samme sælger sælger også samme
»Otto Bache« på QXL. Her har det siden den 12. april kunnet købes for 5.000 kr. På den blå avis tager han 6.500 kr.
Kig forbi QXL

Ka' det virk'lig passe?
Ser der så'n ud i Grønland?

Og maler Arne Brendt på den måde?
Lauritz.com: »Olie på lærred. Motiv fra Grønland. Sign. Arne Brendt Grønland. 67 x 47«. Smut til Grønland
(Nu har de dygtige eksperter skiftet billedet ud)

Det skrev vi 18. marts 2010:
Svært at genkende Ilsted i det billede

Lauritz.com: »Oliemaleri, Peter Ilsted, motiv: Landskab, Parti fra Rom med udsigt mod Peterskirken og Engelsborg, i forgrunden Tiberen, 1882. Sign. Ilsted. Olie på lærred. Vurd. 50.000 kr. Mindstepris 25.000«.
Maleriet herover har vandret meget rundt. Det har været til salg hos Bruun Rasmussen, hos
Bukowskis, hos Crafoord...og sågar i Den Blå Avis. Uden at blive solgt. Et af stederne var det vurderet til 100-150.000 kr. Ikke meget minder om Ilsteds malerier, og selv om der kendes signaturer med skråskrift, så ligner dette billeds signatur ikke. Og i 1882 havde Ilsted ikke været i Italien, det kom han først adskillige år senere. Vi tror ikke på det.
16.4.2010: Nu er det på igen. Til samme vurdering, 50.000 kr., selv om det ikke solgtes den 30. marts 2010. Maleriet opnåede overhovedet intet bud. Vi bliver nødt til at gentage Lauritz.com's misinformation, den tekst de selv gentager og gentager:
»På denne vare svarer vurderingen til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare«.
Det er grov løgn, og en klar overtrædelse af markedsføringsloven. Utroligt, de tør blive ved med at bondefange på den grove måde. Og så har de sløret det forgående »salg«, idet de benytter samme varenr. 1826222, hvorved det første »salg« forsvinder og bare »overskrives«.  Se det 


15. april 2010
Kommentarer på dba om »Otto Bache«
En af Bengt Sundstrøms mange anonyme vurderingseksperter slynger om sig med injurier på Den Blå Avis ved at kalde en person for værende syg
DBA, Icemanden, vurderingsekspert hos Lauritz.com: »Men tilbage til dine evendige påstande ja vi laver fejl, hvem gør ikke det jeg ved du gør det men du tør jo ikke indrømme det (igen et bevis på din sygdom)«.
Personen, som ifølge vurderingseksperten er syg, skriver under navnet dixie4. Vedkommende skulle have en hjemmeside, hvor han laver fejl, men ikke tør indrømme det. Her på Kunstnyt.dk kender vi ikke den omtalte hjemmeside, men ville gerne. Kan nogen hjælpe? Se her:
Gå straks til eBay's dba
PS: Vi ved ikke, hvad ordet evendige betyder
Læs også her om den fjollede »vurderingsekspert«


Lauritz-eksperterne kender ikke denne maler, selv om de har solgt mange af ham

Lauritz.com: »Ubekendt kunstner. Motiv med fiskere fra stranden i Skagen. Utydeligt signeret. Olie«.
Hvad skal man mene om Lauritz-com's løbende påstand om, at de nøje undersøger inden endelig katalogisering? Det er et typisk motiv af maleren og hans karakteristiske signatur. Amatøragtig research. Se det
(Så blev det også rettet. Uden at fortælle det. Hvorfor skriver de ikke det rigtige fra starten?)

14. april 2010
Nu falder kunsten
Rasende billig Otto Bache til salg på eBay's Den Blå Avis... kun 6.500 kr.

Birgitte Leonhard Jacobsen, Stege: »Oliemaleri, Otto Bache 1839-1927. Imponerende smukt og stort oliemaleri af Nonnen i Vinduet. Stilart: Surrealisme. Fantastisk smuk ramme. Rammemål 83 x 112 cm. I rigtig god stand. 6.500 kr. Prisen kan forhandles«.
Ak ja! En »ægte« Otto Bache! Ser man det. Ring til Birgitte, 20205552, og spørg hende, om det er noget
, hun selv har malet. Gå straks til eBay's dba

Så dårligt kunne Chr. Mølsted ikke male

Lauritz.com: »Christian Mølsted. Marine, olie på lærred monteret på plade, sign. Chr. Mølsted 1927, 35 x 24 cm«. Det er ikke malet af Chr. Mølsted, så ringe har man aldrig set noget af ham. Og signaturen lyser også langt væk af falskneri. Den uharmoniske billedopbygning er heller ikke Mølsted, og den brede Heinrich Hansen- ramme fra berømte L. Hansens Eftf. på Gl. Kongevej passer slet ikke til billedet. Det er ikke en ramme, man ville sætte på en ægte Mølsted. Falsk maleri, falsk signatur og forkert ramme. Men se det bare.

Guldur med rust på bagsiden...
Så blev den auktion også annulleret

Lauritz.com: »Omega Seamaster. Herreur af 18 kt. guld. Lys urskive med streginddeling, separat sekundviser samt datogengivelse. Ø 34 mm. Glas samt krone mangler. Lauritz.com indestår ikke for funktionaliteten«.
Det var vist ikke helt ægte, dette »Omega« ur. Da guld som bekendt ikke kan ruste, har nogen nok fortalt de dygtige ur-eksperter, at den ikke gik. Se rustbunken.


13. april 2010
Den »Krøyer« har vi set adskillige gange.
Først hos Gallery Duval, så hos Lauritz, og nu igen hos Duval, som senest hedder Gallery Caffiéri

Først var det en ægte Krøyer i juli 2009 hos Duval, vurderet til 264.000 kr. Så blev det til en ubekendt maler hos Lauritz, vurderet til 20.000 kr. og »solgt« for 8.000 kr., men »salget« umiddelbart efter annulleret. Det har før været til salg hos Duval som tilskrevet Krøyer, vurderet til mellem 20-30.000 dollars. Nu spøger det igen hos Duval/Cafféri, stadig som tilskrevet Krøyer, men til salg for 7.800 dollars. Billedet er ikke malet af P.S. Krøyer, selv om det ledsages af et certifikat. Hvad der står i det certifikat, fortæller Peter Lau Kristiansen ikke. Se det

12. april 2010
De berømte vurderingseksperter fra det berømte Lauritz.com ved ikke, om uret, de har vurderet til 104.192 kr., fungerer  

Lauritz.com: »Rolex Oyster Perpetual Date GMT- Master II; urkasse og oyster-urlænke af guld (18 kt.). Lauritz.com indestår hverken for urets funktiona- litet eller batteriets holdbarhed«.
Lauritz-eksperterne har tit, meget tit, svært ved at vurdere billedkunst. Nu burde det være lettere med et ur. Bevæger viserne sig ikke, kan der være to årsager:
1) Det er gået i stykker. 2) Batteriet er opbrugt. Det kan imidlertid ikke være den sidste årsag, da uret slet ikke benytter batteri. Se det batteriløse ur.
(Nu fandt Lauritz-com's ureksperter ud af, at uret ikke går ved hjælp af et batteri. Teksten er ændret, så der nu kun står »Lauritz.com indestår ikke for urets funktionalitet«.
Uret fik i øvrigt hammerslag 13. april 2010 kl. 20:24 på 62.535 kr.


11. april 2010
Peter Lau Kristiansen fra Gallery Caffiéri, Artprice.com (tidligere Gallery Duval, eBay) er billed- og signaturblind

Det ser ud til (men man skal ikke glæde sig for tidligt), at vurderingseksperterne fra det verdenskendte auktionshus, Lauritz.com, efter flere år har lært at kende forskel på Alfred Larsen og Alfred Larsen. Men Peter Lau Kristiansen har fortsat ikke fattet forskellen. Billedet herover er ikke malet af Alfred Larsen (1860-1946). Kan man ikke kende forskel på selve malerierne af de to, så kan man i løbet af 1/10 sekund se det på signaturerne. Hvis man er en smule kvik. Se det på Artprice.com

10. april 2010
7 års fængsel
Har de også solgt denne »Chagall«?

Syv års fængsel kostede det et amerikansk par at sælge falske Picasso, Dalí, Chagall m.fl. på tv-auktioner. Kommer maleriet herover også fra parret?   
Søg på nettet: Fine Art Treasures Gallery. Der er meget.

Vi tror ikke et øjeblik på, at maleriet herunder er malet af J.F. Herring I

Men det gør Peter Lau Kristiansen fra det gamle Gallery Duval, nu Gallery Caffiéri, Artprice.com. Maleriet skriger langt væk af kopi, Herrings malerier har en langt højere kvalitet. Utroligt, Peter Lau Kristiansen får lov at sælge på Artprice.com, når eBay, der ellers ikke plejer at være sarte, flere gange har smidt ham på porten.
Se det

9. april 2010
Uhadada!
Ansætter Bruun Rasmussen vurderingseksperter fra Lauritz.com?

Bruun Rasmussen: Niels Grønbech, f. Frederiksberg 1907, d. sst. 1991  (CD). 1016/648: Niels Grønbech: To mariner. Begge sign. N. Grønbech samt dateret hhv. 53 og 54. Begge olie på lærred. 40 x 55 og 37 x 61. (2).
Nu må du styre dine folk, Jesper. Den her er utilgivelig.
Billederne har intet som helst med Niels Grønbech at gøre. Sætter man Niels Grønbech i forbindelse med de to mariner, så er man 100% blank. Se selv.
(Som sædvanlig rettede Bruun Rasmussen hurtigt, og som sædvanlig gjorde de opmærksom på rettelsen)

Lauritz.com solgte en kopi af
Rosalba Carriera (1675-1757) som det originale
Se dem begge

8. april 2010
Kadaz vil hellere spise snavs

Må vi foreslå Michael Kadaz at køre maleriet gennem en kødhakkemaskine, putte indholdet på dåser, skrive Merde d'Artist udenpå og sende et eksemplar til kulturminister Per Stig Møller. Til salg på Lauritz

Vi tror ikke et øjeblik på, at damen herunder er malet af Peter Ilsted

Men det gør Peter Lau Kristiansen fra det gamle Gallery Duval, nu Gallery Caffiéri, Artprice.com. Det har i øvrigt været til salg flere gange før. Se det

7. april 2010
Vi tror ikke, det er en ægte Herring.
Vi tror, det er et fidusmaleri. Det myldrer med kopier efter J.F. Herring I

Gallery Caffiéri (Peter Lau Kristiansen, Denmark): »John Frederick I HERRING (1795-1865). Superb courtyard scene with figures and animals (38492)«.
Se det på Artprice.com


6. april 2010
Morten Zahle i Jyllands-Posten:
Nettet er plattenslagernes slaraffenland
Denne gang er ikke nævnt noget om kunst- og smykke- branchen, men det kunne det jo også godt være.
Læs i J-P

Gallery Caffiéri, i gamle dage Gallery Duval, sælger billedet herunder for at være en ægte P. Mønsted

Med mindre kameraets linse er smurt ind i leverpostej, så fastholder vi, at maleriet er en ægte forfalskning, som ikke er malet af P. Mønsted. Vi fastholder også, at signaturen ikke er en ægte Mønsted-signatur. Men det giver vel sig selv, selv om vi lige har set (herunder) en ægte Bjulf med en falsk signatur. Kig på det

5. april 2010
Peter Lau Kristiansen er flere gange smidt ud af eBay. Nu fortsætter han med at bondefange og sælge falsknerier på det seriøse Artprice.com

Nu hedder Gallery Duval Gallery Caffiéri og er flyttet fra eBay til Artprice. Og ejeren Peter Lau Kristiansen (herover med briller) fortsætter med at sælge falsknerier ad libitum. Det er maleren Frans Kannik, som forgæves forsøger at forklare ham, hvad kunst er.

Gallery Caffiéri: »Asger JORN (Attrib.) (1914-1973) . The painting is signed. It was executed by an unidentified European artist from the circle of Asger Oluf Jorn ( 1914–1973), a well-known Danish artist, a founding member of the Situationist International and a prolific essayist«.
En skingrende skør katalogisering. Maleriet kan ikke både være tilskrevet Asger Jorn og malet af ukendt i kredsen omkring Jorn. Maleriet har intet som helst med Jorn at gøre. Det er en 100 procent fuptekst. Se det
Vil vil de kommende dage offentliggøre en række falsknerier, som Peter Lau Kristiansen forsøger at sælge på Artprice.com..

4. april 2010
Hvis du synes, du før har set sofaen herunder, så har du ikke set helt forkert

Men er det den samme, som blev solgt 2. april, eller bare samme model? Hvor mange har Lauritz.com i så fald på lager? 10, 20 eller 500? Kan vi forvente at se sofaen, i forskellige farver, sat til salg i samme antal som det kendes fra andre varer? Og hvorfor får vi ikke at vide, hvem der laver sofaen? Se den »nye« sofa her
(Tekst herover ændret 28. april 2010)

3. april 2010
Det skete to gange...
Forbindelsen til Lauritz.com forsvandt, mens der blev budt i sidste minut
Varenr. 1827954

Varenr. 1827950

Kunstnyt.dk blev i går aftes, torsdag den 2. april, kontaktet af kundenr. 704620, som koncentreret havde siddet og budt på begge sofaer herover. Som det fremgår af historik, blev 704620 overbudt begge gange, men kunden fortæller, at vedkommende pludselig, i to omgange, mister forbindelsen til Lauritz.com og derfor ikke kan byde over. Det samme sker i begge tilfælde. 704620 forsøger på to andre pc'er at komme på Lauritz.com igen, men det lykkedes ikke. Umiddelbart efter, at sofaerne er solgt, er der ingen problemer med at komme på. 704620 fatter ikke, det kan ske. Vedkommende og ægtefællen har fulgt buddene hele tiden, og budt over, lige indtil  sidste minut. Så ryger forbindelsen, ikke til nettet, her er de på hele tiden, men udelukkende til Lauritz.com. Ingen af deres tre pc'er kan komme i kontakt med Lauritz.com minutterne før, den senere vinder får hammerslaget. Det virker ret ejendommeligt, at det kan ske, men at det sker to gange, forekommer mistænkeligt. Og først lige før de endelige hammerslag.

2. april 2010
Skrækkeligt fidusskilderi af ubekendt fidusmaler er kopi efter berømt dansk malers berømte maleri
se skidtet
Lauritz.com: »Okänd konsntär, olja på duk, Återvändande fiskare. 70 x 104 cm. Monogramsign SRK. 1953«.
Bengt Sundstrøm sælger ikke kopier, fordi han ikke vil medvirke til kunstsvindel, har han fortalt. Men intet auktionshus har så mange kopier og elendige fidusmalerier til salg, som Lauritz.com. Det er pinligt, at et firma, som praler med at være et af verdens største auktionshuse tilbyder så meget lort (undskyld udtrykket), som konstant ligger på deres sider. Mr. Sundstrøm vil så gerne være større end Bruun Rasmussen, men hans foretagende når ikke Bruun Rasmussen til sokkeholderne. Hvor Bruun Rasmussen sætter en ære i at formidle kvalitet, så sætter Bengt Sundstøm en ære i kvantitet og skraldespandskunst.

1. april 2010

En lidt særpræget malerisag
Bruun Rasmussen og Lauritz.com ville ikke have Jens Søndergaards ægte Bjulf, fordi signaturen var falsk. Læs mere



Arkiv:
Kunstnyt (denne spalte)
1. januar 2010 til 31. marts 2010
Klik her

1. november 2009 til 31. december 2009
Klik her

1. september 2009 til 31. oktober 2009
Klik her

1. juli 2009 til 31. august 2009
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. maj 2009 til 30. juni 2009
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. marts 2009 til 30. april 2009
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. februar 2009 til 28. februar 2009
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. december 2009 til 31. januar 2009
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. oktober 08 til 30. november 08
Klik her


Kunstnyt (denne spalte)
1. september 08 til 30. september 08
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. august 2008 til 31. august 2008
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. juni 2008 til 31. juli 2008
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. april 2008 til 31. maj 2008
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. januar 2008 til 31. marts 2008
Klik her


Kunstnyt (denne spalte)
1. november 2007 til 31. december 2007
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. juli 2007 til 31. oktober 2007
Klik her

© kunstnyt 2009