Arkiv

Fra 1. januar 2010 til 31. marts 2010

31. marts 2010
Hvorfor blev Tangø-salg annulleret? 

Maleriet herover af Christian Tangø havde Lauritz.com vurderet til 8.000 kr. Der var ingen minimumspris, og det fik 26.3.10 hammerslag på 975 kr. Men salget annulleredes. Hvorfor? Selv om det kun fik hammerslag på 975 kr. er det igen vurderet til 8.000 kr.
Se 1. salg. Se igangværende 2. salg

30. marts 2010
Vi tror ikke, billedhuggeren Kai Nielsen har malet dette fidusbillede

Lauritz.com: »Kai Nielsen. Oliemaleri på lærred. Kystparti fra Sydfyn, usign. (Tidligt ungdomsarbejde), 31 x 42 cm. (44 x 56) cm. Maleriet har til dato været i familiens eje«.
Maleriet hører ind under kategorien fiduskunst, og selv om billedhuggeren Kai Nielsen malede en del i sin ungdom, så var det helt andre motiver og en langt bedre kvalitet. Det virker ubegribeligt, at familien skulle finde på at sælge det, hvis det var et han malede som 8-årig. Så ville en anstændig familie brænde det. Det bør ikke sættes i forbindelse med Kai Nielsen, som står for høj kvalitet. Men vi tror ikke, det er malet af ham.
Kig på elendigheden


28. marts 2010
Vi tror, Lauritz.com's dygtige deLuxe-eksperter igen tager fejl

Lauritz.com: »Rosalba Carriera (1675-1757)
tillskriven, pastell på papper. Ung dam. 60 x 48 cm.
Vurdering. 22.932 kr.«.
Billedet mangler totalt Carrieras bløde malestil og hendes indtagende måde at male øjne på. De-Luxe- folkene har udelukkende bedømt maleriet ud fra tekster bagpå. Og dem kan man ikke altid regne med. Se det

En skændsel at sætte Jacob Petits
navn i forbindelse med de to figurer 
Se dem
Lauritz.com: »
Jacob Petits stil. Et par figurer af porcelæn, Frankrig ca. 1850 (2). Varenr: 1836728«
Jacob Petit
(1796-1868) var en af europas førende indenfor porcelænsfremstilling. At sammenligne de to figurer med Petits langt højere kvalitetsarbejder er det samme som at sige, en Skoda ligner en Mercedes. 

27. marts 2010
Det skrev vi 8. september 2009:
Hulk oh hulk, oh mere hulk

Lauritz.com: »Abraham Hulk Sr. 1813-1897. Varunummer: 1647090«. Hvis det er malet af Abraham Hulk, så bliver Pia Kjærsgaard konge af England i næste uge. Dagen efter, den 9.9.09 solgtes det for 15.500 svenske kroner mod vurderingens 25.000, kig her, men annulleredes pga af Kunstnyt.dk's omtale. I forgårs, den 25. marts 2010 solgtes det så igen. Nu med teksten »Olja på duk, kopia efter Abraham Hulk Sr. 1813-1897«. Og vurderingen var sat ned til 5.000 svenske og solgt for 4.100. Kig her.

26. marts 2010
Caroline Wozniacki i fuld fart?
Pip, Pip, Pip
Næh, det er såmænd bare Pip. Men er det virkelig
Walt Disney, der er mester for Pip? Og Sylvester i baggrunden? Nej, ikke Leif. 
Lauritz.com: »WALT DISNEY Serigrafi på cellofan "Anyone for Tennis", Warner Bros år 1992, 25x31cm«
(Nu har Lauritz-eksperterne skyndt sig at fjerne Disneys navn. Hvorfor havde de først sat det på?)


25. marts 2010
Endnu en kopi
Lauritz-eksperterne kender
ikke landets kunsthistorie

Lauritz.com: »Ubekendt kunstner. Jesu Bjergprædiken. Olie på lærred. Signeret Chr. Andersen, dateret 1947. 54x47 cm«.
Det er muligt, at Chr. Andersen er ukendt, men ham, han har kopieret billedet efter, er det ikke. Det er en af landets mest berømte malere, og maleriet burde være kendt af enhver, som kalder sig ekspert. I anledning af den kommende påske er vi flinke og hjælper med at fortælle, at det originale var udstillet på Charlottenborg i 1878. Kig på kopien 
(Nu rettet til det rigtige, kopi af Carl Bloch. Men som sædvanlig ikke et ord om ændringen)


24. marts 2010
Hvad er det værd?
På Midtsjælland ligger en typisk
hvidkalket landsbykirke, den ældste
del fra 1100-tallet. Malet i 1832 af en  farende svend. Eller hva'?

Eksperter fra to auktionshuse har kigget på dette maleri. De var ikke helt enige. Læs mere om deres uenighed.

23. marts 2010
Så blev det også annulleret


Lauritz.com: »Robert Jacobsen. Komposition, tusch og gouache på japanpapir monteret på lærred, sign. Robert Jacobsen, 92 x 62 cm«.
Skulle afsluttes 29.3. Billedet fjernet. Det var nok også falsk. Se resterne af »salget« her


22. marts 2010

Det skrev vi 14. marts:
Så blev Ekelund til Engbert
(»grundet fejlagtig opskrivning«. Hvad betyder det?)

Klokken 17:30 i dag sælges »Marius Engbert«. Det var iflg. Lauritz-eksperterne først malet af Poul Ekelund, men efter at have studeret Kunstnyt.dk blev det ændret til Marius Engbert. Det er det heller ikke. Og når man ved, hvor grundige eksperterne undersøger inden endelig katalogisering, som de skriver, så er det underligt, at de ikke har dødsåret med på Engbert, som det altså ikke er. Han døde for flere år siden, og vi vover at påstå, det ikke tager mere end
10 sekunder at undersøge dette. Se »Ekelund«, »Engbert«, og ham de ikke kender. 10 sekunder at undersøge dette. Se »Ekelund«, »Engbert«, og ham de ikke kender. Se det

21. marts 2010
To nye falsknerier afsløret hos Lauritz.com's mange dygtige vurderingseksperter
Lauritz.com: »Coenraet Roepel (1678-1748), 'Blumenstilleben mit Tulpen', olie på lærred dubleret på træ, 1716. Maleriet af den hollandske maler er signeret og dateret forneden til højre: 'C. Roepel f. 1716'. Maleriet er for kort tid siden blevet restaureret, lærredet er blevet trukket på træ. Mål uden ramme og passepartout. H. 55cm, B. 44cm«.
Sådan maler Roepel ikke. Hans malemåde er knivskarp i detaljerne og ikke som her »uldent« malet. Det er så let som at klø sig i øret at researche denne maler, og det gør Lauritz.com altid, påstår de. Så spørgsmålet er, hvor de har tjekket denne maler? Der er lysår i kvalitetsfor- skel på et ægte Roepel og dette skilderi.
Kig forbi Lauritz

Et elendigt fidusmaleri påsat
en falsk Zacho-signatur 

Se det
Lauritz.com: »Christian Zacho. Skovparti, olie på lærred monteret på plade, sign. Chr. Zacho 1874. 48 x 38 cm«
Det har ikke noget som helst med Chr. Zacho at gøre. Imponerende at prale med over 100 vurderin
gseksper- ter, som ikke kan vurdere noget så simpelt som dette.


20. marts 2010
Set på Den Blå Avis
Hvad er det for en Jorn?
Se det på dba
Sælgeren: »Asger Jorn litografi. Originalt signeret og nummereret 38/50. Sort hvid med "guld-ramme. Pris 6.500 kr.".
Hvorfor fortæller sælgeren ikke, hvad det er for en Jorn. Når man kan svare spørgere, at det koster 12.000 kr. i gallerier, må man også vide, hvad det er for et litografi. Sælger man Jorn-grafik, bør man henvise til et Van de Loo-nummer. Vi tror ikke, det koster 12.000 kr. i noget galleri. De seneste auktionspriser for et tilsvarende i serien ligger omkring 1.600 kr. Vi tror, sælgeren bevidst undlader at henvise til Van de Loo, for ikke at nogen skal kunne tjekke litografiet. Kender man seriens navn, er det let at tjekke prisen. 


19. marts 2010
Lauritz koordinerer afdelingerne imellem
– siger de. Det må de ha' glemt her, da de ikke kender deres mest sælgende maler
Se det
Lauritz.com: »Unbek. Kunstler. »Auf dem Hof«. Herr in einem Innnenhof, mit Blick die Landschaft, rechts unten sign.«. Lauritz.com har solgt hundredvis af denne maler, men nu kender de ham pludselig ikke. Imponerende!
(Nu rettet til det rigtige, Roald Hansen. Flot!)

18. marts 2010
Kunstnyt.dk til Dommerforeningen:
Stop så de uduelige dommere!
Læs brevet

Svært at genkende Ilsted i det billede
Se det
Lauritz.com: »Oliemaleri, Peter Ilsted, motiv: Landskab, Parti fra Rom med udsigt mod Peterskirken og Engelsborg, i forgrunden Tiberen, 1882. Sign. Ilsted. Olie på lærred. Vurd. 50.000 kr. Mindstepris 25.000«.
Maleriet herover har vandret meget rundt. Det har været til salg hos Bruun Rasmussen, hos Bukowskis, hos Crafoord...og sågar i Den Blå Avis. Uden at blive solgt. Et af stederne var det vurderet til 100-150.000 kr. Ikke meget minder om Ilsteds malerier, og selv om der kendes signaturer med skråskrift, så ligner dette billedes signatur ikke. Og i 1882 havde Ilsted ikke været i Italien, det kom han først adskillige år senere. Vi tror ikke på det.

17. marts 2010
Klart tale af Lauritz-eksperter:
»Fremstår ubrugt og med slitage«

Lauritz.com's mange vurderingseksperter er også gode til at formulere sig. »Fremstår ubrugt og med slitage«, skriver de. Hvordan kan noget både fremstå ubrugt og have slitage? Sengetæppet herunder med pletter vil sikkert passe godt sammen med sofaen. Der er i øvrigt to ens sofaer, og de fremstår begge ubrugte og med slitage. Se her og her  

16. marts 2010
Afsløring...
Lauritz.com er ikke helt pletfri

Lauritz.com: »DUX. Sengetæppe i gammelrosa og hvide farver, passer til seng 180x200 cm. Har lukkede hjørner i fodende. Fremstår med pletter på inderside af tæppe«.
Hvem kan finde på at købe et bordelfarvet sengetæppe med pletter og benytte det i sin egen seng? Det lyder ret lækkert. Kig på det. God fornøjelse! 

15. marts 2010
Hvad skal vi ringe om? Og til hvem?
Kig med

Helt som forudset! Solgt for
26.075 kr.
Det skrev vi 28.2.10:
Det mener Kunstnyt.dk: Igen en klar overtrædelse af markedsføringsloven

Lauritz.com: »Johan VAN AERSCHOT,18/1900-tal. Tuppfäktning, Indonesien. Olja på duk, signerad, även a tergo, daterad 1902. Vurdering 76.639 kr.«.
Ifølge markedsføringsloven skal Lauritz.com dokumentere følgende påstand: »
På denne vare svarer vurderingen til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare«.
Kan Lauritz.com ikke dokumentere tidligere priser på 76.639 kr., så er loven overtrådt. Og det tror vi ikke, de kan. Endda langt fra. Kig med


14. marts 2010
Så blev Ekelund til Engbert
(»grundet fejlagtig opskrivning«. Hvad betyder det?)

Den ligner vist ikke en Ekelund

Lauritz.com: »
Poul Ekelund 1921-1976 cd. Varenr: 1826459. Olie på lærred, Landskab på Mors Landevej med huse. 71x90 cm. Signeret Ekelund«.
Det er svært at se Ekelund i dette maleri. Han maler ikke sådan. Han signerer ikke sådan. Og der står heller ikke Ekelund. Ikke overraskende er det sat til salg af Odenses vurderingsekspert, Leif Tingkær. Se det

13. marts 2010
Det mener Kunstnyt.dk:
Enten er køberen dum eller også har nogen lavet grin med Lauritz.com

Billedet herover er klippet ud fra en bog om Asger Jorn. Det har Lauritz.com også gjort opmærksom på, men 11. marts 2010 fik det hammerslag på 3.100 kr., over 3.700 kr. inkl. salær. Hvem betaler så mange penge for en reproduktion, et tryk klippet ud af en bog, som kan købes for samme pris med over 400 farvebilleder og to originale litografier? Vi håber, nogen har drillet Lauritz.com og budt op for bare at returnere det. Det fortjener Lauritz.com. Se trykket

12. marts 2010
13.200 kr. for 3 reproduktioner. Ak ja!

13.200 kr. for 3 reproduktioner. Ak ja!

Det rene blålys...

Lauritz.com: »Jørn Utzon. Tre litografier af stregtegninger til Sydney Opera House«.
Vil vil ikke fortælle, hvad de tre billeder er for noget. Men vi kan i hvert fald oplyse, at der ikke er tale om litografier. Det er rene tryk, som kan »spyttes ud« i 1000-vis. Lauritz-com's deLuxe-vurderingseksperter er eksperter i misinformation. Hvorfor fortæller de ikke, hvor mange de har på lager? Har de 10 sæt, 100, 1.000 eller 50.000? Som enhver kan se, er billederne lavet i negativ. Og som enhver fagekspert ved, kan man ikke signere et litografi i negativ. At vurdere denne type reproduktion til 8.000 kr. er det glade vanvid. Og at der i skrivende stund, lige før kl. 17, er budt 8.800 kr., tyder på, at byderne tror, det er originale litografier.
Kig nærmere på reproduktionerne. Det er grove løjer.


Hvorfor blev billedet fjernet?


På C.F. Aagaards malerier har der ikke været copyright siden 1965, for 45 år siden. Hvorfor er maleriet så fjernet? Var der noget i vejen med det? Eller kender Lauritz.com's deLuxe-vurderingseksperter ikke copyright-reglerne. Billedet er solgt, men kig forbi

11. marts 2010
Så blev den auktion også annulleret


Lauritz.com: »ANDY WARHOL. Akvarel på papir fra serien "In the bottom of my garden", 1958. Text samt signeret i tusch "In the bottom of my garden". Andy Warhol samt dateret -58. Nummereret 15 / 50. 28 x 21,5 cm. Varenr: 1820761 «.
Lauritz
.com's deLuxe vurderingseksperter (det er de bedste, de har) ved ikke, at akvareller er unikke, og ikke laves i 50 eksemplarer. Nu har de skyndt sig at annullere salget og slettet billedet. Se det uden billed.


10. marts 2010
Så fik Lauritz-vurderingseksperterne igen hjælp udefra. Men atter uden at fortælle, at teksten er ændret
Efter ændringen
Maleren er stort omtalt i Weilbach, motivet er karakteristisk for vedkommende og signaturen let genkendelig  
Varenr. 1815981
Men Lauritz.com's over 100 vurderingseksperter kender ikke maleren, til trods for, at de garanterer alle og enhver, at de inden endelig katalogisering NØJE researcher i faglitteraturen, for proveniens og i deres egen 1 million store database. Enten er de fulde af løgn, eller også er de ude af stand til at undersøge det, de påstår. Har man bare minimal faglig indsigt, så tager det, hvis man er meget langsom, nogle få minutter at finde frem til malerens navn. Gå til Lauritz-eksperterne.

9. marts 2010
Er nogle af Lauritz.com's kunder idioter?
Kan Skandinaviens førende auktionshus (udi egen indbildning) også sælge indrammede avisbilleder til den naive del af husets kunder?

Lauritz.com: »Asger Jorn. Figurkomposition. Litografisk tryk, udtaget fra Van de Loo værkfortegnelse. Tryksign. AJ samt Asger J og dateret 45. 22 x 16 cm.«.
Billedet herover er at sammenligne med et farvebillede fra en avis. Det er et tryk, en ren reproduktion. At byde, som i skrivende stund kl. 19:25, 1.350 kr., virker skørt.
Man kan i dag købe en bog på 415 sider med samtlige Jorns grafiske produktion i farver, 428 stykker i alt, for 500 kr. Hvem finder på at betale mere end 1.600 kr. for et postkort? Hvor dum må man være? Se trykket

Nogen er begyndt at hjælpe Lauritz.com's vurderingseksperter

Herover 9. marts 2010. Herunder 9. marts 2010:



Herover 9. marts 2010. Herunder 9. marts 2010:


8. marts 2010
Nu har Lauritz.com's mange dygtige, selvrosende vurderingseksperter annulleret »Jorn« herunder. Hvorfor? De havde jo forinden nøje undersøgt billedet, som de skriver.
Lauritz.com: »Denne auktion er annulleret Varenummer: 1811069. På grund af copyright afgift på varen kan billederne ikke vises«.
Jorn har udført flere tilsvarende motiver med sorte streger. Men denne virker kompositorisk helt ude af balance, forkert rytme og rodet sat op. Hvem har fortalt Lauritz, at det er en ægte Jorn? Har sælgeren flere på lager? Siden billedet bliver fjernet med henvisning til copyright, så må Lauritz.com vide, hvem »kunstneren« er. Det må vi alle have krav på at vide.


Lauritz.com:
En usigneret og unummereret Jorn

Lauritz.com: »Asger Jorn. Abstrakt komposition. Litografi. Usign.. 43 x 60 cm (62 x 82 cm)«.
Bør
Lauritz.com ikke oplyse, hvad det er for et billede? Et originalt litografi. Et litografisk tryk? En plakat? 
Er det overhovedet en Jorn? Se det


7. marts 2010
Nu er vurderingen sat ned, men
er stadig grov misinformation


Lerfeldts maleri herover solgte Lauritz.com 23. januar 2010 for 20.000 i hammerslag mod vurderingens 40.000 kr. Nu har de dygtige Lauritz-folk sat vurderingen ned til 30.000 kr. men det er stadig en fupvurdering i forhold til tidligere opnåede priser. Vi ved ikke, om billedet den 23.1. reelt blev solgt, eller bare budt op af Lauritz-folkene selv. Salget blev annulleret, men hvorfor? Nu tilbydes det igen. Scroll ned og læs hvad vi skrev den 16. januar 2010. Se det nye »tibud«

6. marts 2010
Den er nu også meget sjov:

Herover før. Herunder efter.

Herover: Efter at have rådført sig med deres eneste vurderingsekspert (beskedenhed forbyder os at nævne navnet), har Lauritz.com nu ændret teksten.
Kig forbi Lauritz

Hvem har senere skrevet Kyhn?

Lauritz.com: »Vilhelm Kyhn: Studie fra Italien. Sign. monogram 57 - senere betegnet Kyhn. Akvarel på papir. 11,5 x 10 cm«.
Skitser laver man på stedet, ikke flere år efter, man er kommet hjem. Kyhn var ikke i Italien i 1857, det var han i 1850/51. Og skitser fra denne tur udstillede han på Charlottenborg i 1852, og ikke siden hen. Og hvem har senere skrevet Kyhn? Noget halter. Se det

5. marts 2010
Besynderligt!
Danmark pludselig oversvømmet
af Franske Louis Philip-spejle
se spejlet hos Lauritz.com
Lauritz.com: »Fransk Louis Philippe kaminspejl i ramme af forsølvet træ og gesso med geometriske motiver og blader. Originalt spejlglas. Ca. 1880. H. 120 B. 72 cm«
Lauritz.com har lige solgt et, og har endnu to til salg. Søger man på Google, så virker det som om det ganske land er oversvømmet med disse spejle. Er de virkelig gamle allesammen? Og hvorfor pludselig så mange?

4. marts 2010
Har Olga virkelig lavet det fad?

Bruun Rasmussen: »
Fad af porcelæn, dekoreret af Storfyrstinde Olga i farver og guld med prospekt fra Frederiksborg. Sign. E. O... Kgl.P. Diam. 40«.
Vi er ikke eksperter på porcelæn, men malede Olga den type motiver? Og signerede hun E.O.? Vi synes ikke, det ligner et storfyrstinde Olga-motiv. Se det

3. marts 2010
DØM SELV:
Uduelighed eller bevidst løgn?
Se nysalget
Lauritz.com: »På denne vare svarer vurderingen til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare«. 27.8. 2009 solgtes samme skulptur for 12.500 kr. mod en vurdering på 40.000 kr. Nu er vurderingen sat ned til 25.000 kr.
Og hvad med teksten herunder?:
»Lauritz.com tager afstand fra alt salg af kopivarer på vores auktioner. Vi ønsker at være et troværdigt og sikkert sted at handle, og vil ikke give grobund for kriminel virksomhed«.
Denne gang har de dygtige vurderingseksperter »glemt«, at de sidst skrev, hvem det var en kopi efter.
Læs hvad vi skrev 19.8.09 

2. marts 2010
Igen misinformerer de over 100 dygtige vurderingseksperter fra Lauritz-dynastiet
Et af to
Lauritz.com: »Bengtsons efter Anders Zorn. To litografier betitlet "De Två" og "På Hemsø". Sign. Zorn. 23 x 18 (49 x 32) samt 23 x 16,5 (43 x 37) cm. (2)«.
Er man ikke meget inde i sagerne, så ved man ikke, hvem Bengts(s)on er. Man får nemt det indtryk, at der er tale en originale litografier originalt signeret af Zorn. Det står der faktisk. Men der er udelukkende tale om to reproduktioner, altså rene tryk, og tryksigneret. Se dem
(Nu ændret til signeret i trykket. Men stadig som litografier. Det er det ikke, det er litografiske tryk, lige som et avisbillede).
1. marts 2010
En messinglampe, et messingskilt og et stykke papir på bagsiden... sagen er klar

Lauritz.com: »O. D. Ottesen. Olie på lærred monteret på lærred. Usign. 25x32,5 cm. (mål uden ramme). Monteret med malerilampe«.
Hvorfor tror Lauritz.com det er malet af O.D. Ottesen?
Det er usigneret og ikke specielt pegende på denne maler. Det kan være af så mange. Vi tror, Lauritz.com udelukkende har ladet sig påvirke af et messingskilt og en seddel bagpå, noget enhver kan placere. Vi tror ikke, eksperterne har vurderet selve billedet. Se det


28. februar 2010
Det mener Kunstnyt.dk: Igen en klar overtrædelse af markedsføringsloven

Lauritz.com: »Johan VAN AERSCHOT,18/1900-tal. Tuppfäktning, Indonesien. Olja på duk, signerad, även a tergo, daterad 1902. Vurdering 76.639 kr.«.
Ifølge markedsføringsloven skal Lauritz.com dokumentere følgende påstand: »
På denne vare svarer vurderingen til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare«.
Kan Lauritz.com ikke dokumentere tidligere priser på 76.639 kr., så er loven overtrådt. Og det tror vi ikke, de kan. Endda langt fra. Kig med


27. februar 2010
Det kommer lige fra Svendborg a'
– men ikke fra Søren Edsberg

Svendborg Auktioner: »Katalog nr.: 590. Maleri, Søren Edsberg: Heste på mark, 24 x 30. Vurdering: Kr. 800«.
Det er ikke malet af Søren Edsberg. Men det vil uden tvivl glæde ham. Vi tillader os at stille spørgsmålet: Hvor mange har stået i lære hos Lauritz.com's mange dygtige vurderingseksperter? Kan man ikke på 1/10 sekund se, billedet ikke er malet af Søren Edsberg, så bør man måske begynde at sælge vintertøj i stedet. Se her


Svendborg-eksperterne kender heller ikke en af landets mest produktive malere. Hans karakteristiske signatur på skovbilleder er set 1000-vis af gange

Ham kender de ikke i Svendborg. Kig på det


To mestervurderinger fra Lauritz.com
   
Maleriet til venstre (varenr. 1808631)  har Gorm Eriksen ifølge Lauritz.com malet i Paris i 1952. Godt gået af en 12-årig. Så skulle det ifølge Lauritz.com være signeret Gorm Eriksen. Hvordan de kommer frem til det, ved de kun selv. Det er det nemlig ikke. I øvrigt er der ikke meget Gorm Eriksen over billedet.
Maleriet til højre (varenr. 1806684) er ifølge de fine Lauritz.com-eksperter malet af Knud Kristensen. Men han kopierer ikke Hofmeister, hans motiver er Jens Søndergaard-inspireret. 


26. februar 2010
Breaking News:
Tidligere Gallery Duval ligner en trussel mod de store auktionshuse. Se bare

Så blev den auktion også annulleret

Lauritz.com: »
Oidentifierad konstnär, 18/1900-tal. Blandteknik. Varenummer: 1797178. Denna auktion är annullerad - se nu vara #1807760«.
Det er bestemt ikke nogen ukendt kunstner, og det er heller
ikke blandteknik, men noget helt andet. Igen stor ros til Lauritz.com's mange dygtige vurderingseksperter.

25. februar 2010
Hvad er det? (frit efter Piet van Deurs)
 
Maleriet til venstre er til salg hos Lauritz.com, signeret men som ubekendt, vurderet til
6.326 kr. Det til højre er også signeret, til salg hos Scandiart sammen med 5 andre, 6 i alt, tilsammen vurderet til 400 kr., ca. 67 kr. stykket. Men hvad er det? Er det til højre en kopi af det til venstre, som er en kopi af et helt tredje? Klik på malerierne.
6.326 kr. Det til højre er også signeret, til salg hos Scandiart sammen med 5 andre, 6 i alt, tilsammen vurderet til 400 kr., ca. 67 kr. stykket. Men hvad er det? Er det til højre en kopi af det til venstre, som er en kopi af et helt tredje? Klik på malerierne.

»Revolvermanden« fra Næstved-Lauritz er også god til vurdere kunst
En ægte Dinesen
Lauritz.com:
»Peter Nicolaisen 1894-1989 cd. Varenummer: 1788609. Byparti, olie på lærred, sign. monogram PN, 42 x 51 cm«.
Vi vidste ikke, at Peter Nicolaisen malede på den måde. Vi vidste heller ikke, at han signerede sådan. Men den dygtige chefvurderingsekspert fra Lauritz.com, Mr. Dinesen, ved naturligvis, hvad han har med at gøre. Det er derfor, han har en så fornem titel hos Lauritz.com, er vurderingsekspert i DR1s »Hvad er det værd« og i Familie Journalen. At han også kører rundt med en skapladt revolver i sin fine bil, fortæller om en vurderingsmand af høj karat. Kig på Nicolaisen
(Nu har nogen fortalt den dygtige Dinesen, at det er malet af Poul S. Nielsen. Og det er ikke helt forkert. Men naturligvis uden at fortælle, at teksten er ændret)

Godt samarbejde med politiet
En af Lauritz.com's geniale eksperter kørte rundt med skarpladt pistol, som han siger, han har fundet i et sutsko

Næstved-afdelingens stjernevurderingsekspert, Dinesen, har lige afleveret en skarpladt revolver til politiet, som udtaler, det var godt, han ikke blev stoppet på vejen. Så havde han fået 1 års fængsel. Men hvorfor slipper han? Politiet kunne jo se, han kom kørende med våbnet.
Nu ved vi fra Lauritz.com's homepage, at de har et godt samarbejde med politiet. Hvad med billedet herover, Chagall-forfalskningen solgt på Lauritz.com? Hvor er det i dag? Har Lauritz.com også afleveret det til politiet? Og anmeldt sælgeren? Det kunne være interessant at vide. 


Også vurderingssucces for tre år siden
Lauritz.com's meget berømte og meget dygtige vurderingseksperter kendte heller ikke en af vores top-kunstnere

Lauritz.com: »LARS NØRGAARD. Olie/akryl på lærred. Uindrammet.Komposition. Sign. Lars Nørgaard på bagside. 130 x 98 cm«.
Det er svært at forestille sig, at Lauritz-folkene kendte Lars Nørgård, en af vores meget kendte moderne malere, når man ser vurderingen sat til 2.500 kr., en helt-hen-i-vejret værdiansættelse, og da også et maleri solgt for 22.000 kr. Og hvorfor er billedet ikke fjernet, når der er copyright? Se det tre år gamle salg

Bruun Rasmussen har også problemer med at kende de kendte malere

Bruun Rasmussen: »1009/717: Ubekendte malere, 20. årh.: Landskab, kroscene og figurer ved havet. 50 x 92, 67 x 85 og 65 x 88. (3)«. I hvert fald de to signerede burde Bruun Rasmussen kende. Billedet herover, signeret Nilsson, minder meget om personen til højre, hans malemåde. De kendte også hinanden, kom det samme berømte sted i København, hvor motivet er hentet. Se alle tre  
(Nu fik Bruun Rasmussen ændret to af de ubekendte korrekt til Thomas Tråsdahl og Villy Nilsson)

Lauritz.com's fine vurderingseksperter kender ikke en af verdens største malere

Lauritz.com: »Ubekendt, efter florentinsk maler; omkr. 1900: Fornem kvinde og hendes page. Usign. Olie på lærred. Fremstår med aldersrelateret slitage, flere afslag. 98 x 78 cm«.
Beskrivelsen viser tydeligt, at de dygtige Lauritz-dot- com-vurderingseksperter her har fordybet sig i verdenskunsten. Efter florentinsk maler!, skriver de dygtige folk. Næh, det er det ikke. Det er et berømt maleri af en meget berømt maler, men ikke fra Firenze, og et maleri, som hænger på et meget berømt museum.
Se det »ubekendte«

Vi tror ikke, det er malet af Chr. Zacho

Lauritz.com: »Christian Zacho. 'Den gamle smedie i Hellebæk', olie på lærred, sign. CZ, 28 x 32 cm«.
Solgt 22. februar 2010 for 2.200 kr. i hammerslag mod vurderingens 1.500 kr. Ikke meget for en ægte Zacho.
Vi kan ikke lide billedets kvalitet, ellere rettere, mangel på kvalitet. Og signaturen ser også underlig ud. Kig med


22. februar 2010
Det ser ud til, at eBay nu igen har lukket Gallery Duval, som senest tog navneforandring  til Gallery Munnier

Det hjalp åbenbart ikke, at maleren
Frans Kannik (th) forklarede Peter Lau Kristiansen, som formodes at være manden bag de lukkede Gallery Duval og Gallery Duchamp samt nu lukkede Gallery Monnier, lidt om kunstens verden. Se de tomme hylder

Tulipanglas/hyacintglas (se 21.2.10)
FØR:

Efter:

Nu har Lauritz' dygtige vurderingseksperter fået nogen til at tælle glassene og samtidigt fortalt dem, at de ikke er blå. Og naturligvis uden at Lauritz-dot-com har oplyst, at teksten er ændret.


Lauritz.com »navnebeskyttet«
i bødesag fra Malmö
Ifølge Skånska Dagbladet i dag, er Sydsvenska Auktionsverket idømt en bøde på 5.000 kr. for ulovligt at have solgt en ny tupilakfigur af tænder fra en kaskelothval, som er fredet. Sydsvenska Auktionsverket er ejet af Lauritz.com og har samme adresse i Malmö.
Læs i Skånska Dagbladet


Ulovlige kopier ad libitum på Lauritz.com
 
Billederne herover er direkte kopier efter en kendt maler, som ikke har været død i 70 år og derfor en krænkelse af ophavsretsloven. Men det blæser de på hos Lauritz.com. Det er åbenbart vigtigere for dette fornemme foretagende at rage penge til sig end at overholde loven, både den juridiske og den moralske.
Der ligger stort set hele tiden ulovlige kopier på Lauritz.com, selv om firmaet påstår, man ikke sælger kopier. De vil ikke medvirke til svindel, skriver de. Se de ulovlige kopier ved at klikke på billederne. De to andre på siderne, et par interiører, er også ulovlige kopier.

Det er også en (dårlig) kopi
– efter kendt maleri af kendt kunstner

Se selv

21. februar 2010
Lauritz.com's dygtige vurderingseksperter:
De kan meget ofte ikke læse. De kan meget ofte ikke vurdere. Nu er det også konstateret, at de ikke kan tælle, og at de er farveblinde

Lauritz.com: »Fire zwibelglas/tulipanglas af blåt glas, antagelig Conradsminde omkring 1840 H. 10,3 cm. samt et rødt tulipanglas. H. 10 cm. Afbildet og omtalt i Erik Lassen og Mogens Schlüter: Dansk Glas 1825 - 1925. s. 300-301 fig. 385 og 386 (3+1)«.
Fire blå og et rødt bliver fem. Og er vores farveskærm ikke forkert indstillet, så vil vi vove at påstå, at de tre glas til højre ikke er blå, men grønne. I øvrigt mener vi, det er hyacintglas. (NB: Vi er af glaskyndige blevet gjort opmærsom på, at glassene også benævnes tulipanglas). Se dem selv


20. februar 2010
Så blev den auktion også annulleret
Freddie
Ikke annulleret, fordi billedet var falsk, men fordi det var et af Poltikens tryk til en pluspris på 140 kr., normalpris 165. Lauritz-eksperterne havde vurderet det til 800 kr., inden salget annulleredes, nåede det et bud på 875 kr.
Se det annullerede og se det i Politikens galleri

Så blev den auktion også annulleret

Se det annullerede salg herunder
19. februar 2010
Hvorfor sættes et hollandsk maleri fra
1600-tallet uden proveniens og uden mindstepris til salg hos Lauritz.com? 

Lauritz.com: »Abraham Bloemaert 1564-1651, Holland. Olie på lærred. Signeret og dateret 16?. Jomfru Maria, Josef og Jesusbarnet i stalden tilbedes af de hellige 3 konger. Vurdering 80.000 kr.«.
Et flere hundrede år gammelt maleri uden proveniens virker altid mistænkeligt. Lauritz.com må af sælgeren have fået en eller anden oplysning om, hvor det kommer fra. Mistænkeligt er også vurderingsprisen på 80.000, når man ved, at et »tilsvarende« maleri af den pågældende maler, hvis det er ægte, sælges for over 1 mio. kr. Hvorfor havner dette maleri hos Lauritz.com og ikke hos Sotheby's eller Christie's? Kan det tænkes, de har afvist det? Mistænkeligt, med tanke på en værdi omkring 1 mio. kr. eller mere, er også, at det sælges uden mindstepris. Vi tror, der ligger noget helt forkert bag salget. Se det hos Lauritz.com


18. februar 2010
Breaking News: Bruun Rasmussen annullerer salget af guldbarren
Man kan ikke sælge guldbarrer på en auktion. Det vil altid give sælger tab.
Bruun Rasmussen burde have sagt nej

Guldbarren herover på 1 kg har Bruun Rasmussen vurderet til 130.000 kr. Ved et hammerslag på ca 124.000.00 skal køberen betale 186.000 kr. inkl. salær (og iflg. Bruun Rasmussen moms), og sælgeren får med 10% aftale udbetalt 111.600.00 kr., et tab iflg. guldprisen på omkring 73.400 kr., idet 1 kg guldbarre meget let kan sælges for tæt på 190.000 kr. (se Preben Randløvs prisliste), mens en køber må af med omkring 200.000 kr. Derfor vil det aldrig kunne betale sig at sælge 1 kg guld på en auktion. Køberne kender naturligvis dagsprisen, og betaler ikke mere end den. Så uanset, hvad dagsprisen er, så vil en sælger altid sætte en lille formue til pga den lille forskel på køb og salg af guld. Bruun Rasmussen burde stoppe salget og levere guldbarren tilbage til ejeren. Se salget

17. februar 2010
Skov-Jacob-deLuxe-vurdering 1.000 kr.

Her har Lauritz-dot-com's deLuxe-vurderingseksperter virkeligt fundet et guldkorn. De går grundigt til værks, de travle deLuxe-folk. At sætte en vare til kun 1.000 kr. som deLuxe virker helt i skoven (Jacobsens skov). Fantastisk! Kig

16. februar 2010

En ægte van Gogh signeret Rembrandt

Nå ja! Helt så sjov som teksten over billedet er Lauritz.com's supervurderingsekspert Leif Tingkærs billedbeskrivelse herunder ikke. Men underholdende er den, og meget typisk for Lauritz-eksperterne.
Lauritz.com: »Chr. Kjær Mortensen. Fiskerkoner. Olie på lærred. Sign. Bjulf. 40 x 30 cm. U.R.«. Kig på det
(Nu er signaturen ændret til Chr.M)


13. februar 2010
Enten er det ægte eller falsk

Duval-Monnier: »Truly sensational offer!. The drawing is signed "Raoul Dufy" and is attributed to Raoul Dufy (1877–1953), a well-known French artist«.
Et signeret kunstværk er enten ægte eller falsk. Det kan aldrig være tilskrevet (attributed). I dette tilfælde skal man ikke kigge længe på billedet og signaturen for at afgøre, at det ikke er ægte. Så måske burde Duval- Monnier skrive: Truly sensationel fake. Se det


10. februar 2010
Så er Gallery Duval igen på eBay
– nu hedder det Gallery Monnier.
Se det

Så blev den auktion også annulleret

Auktionen herunder, som nu også er annulleret. Og som det ses, har Lauritz.com skyndt sig at fjerne billedet. Og som ved andre annulleringer, er det solgt 1.1. 1990:
9. februar 2010
Dengang Roka kopierede B. Lau (Bendt Lauridsen) – hvis du ved, hvad vi mener

Lauritz.com: »Charles Roka, 1912-1999. Ballerina. Olja på duk. 79 x 69 cm. (97 x 88 cm). Sign. A tergo med påskrift: Nina [19]67, Roka«. Tit, tit

8. februar 2010
Lauritz.com kender heller ikke denne berømte skulptur af en berømt kunstner

Det er en kopi, men originalen er en berømt skulptur af en verdensberømt kunstner. For nogle få år siden solgte Bruun Rasmussen en original i bronze for 700.000 kr. i hammerslag. Se denne kopi

7. februar 2010
Det fortæller Lauritz.com om sine
meget dygtige vurderingseksperter:
»...en helt naturlig del af arbejdet, sorterer de kopivarer fra, der eventuelt måtte dukke op, inden de overhovedet kommer på auktion«.
Kig så lige her, om et maleri på Statens Museum for Kunst, som museet har haft siden 1868, minder om et af de to herunder.

6. februar 2010
Oluf Jensen, Oluf Jensen og Oluf Jensen

Tre malere hedder Oluf Jensen. En af dem har mellemnavnet Simony. Men det er ikke ham, som har malet de to hedelandskaber herover, som påstået af Lauritz.com. Se det til venstre, og se det til højre

Så blev den auktion også annulleret

Der står ganske vist, at auktionen vil blive aktiveret i løbet af de næste dage. Men næppe som Th. Philipsen.
Klik her
Så blev den auktion også annulleret

Det var ellers lige sådan et pænt Chanel-logo. Se det

5. februar 2010
Hvad er det? Kopivare? Ligner det ikke Chanels indregistrerede varemærke?

Lauritz-com: »Par ørestikker udført i 14 kt rhodineret guld. Hver ørestik prydet med talrige brillanter - tilsammen ca. 0.60 ct. Farve: Wesselton - Cape (H-M). Klarhed SI1-P1. Hver ørestik måler 1,6x1,2cm«.
Lauritz.com: »Vore vurderingseksperter er udover, for de flestes vedkommende, at være uddannede til at vurdere kunst, møbler mv. ofte også selv passionerede ”liebhavere”, der som en helt naturlig del af arbejdet, sorterer de kopivarer fra, der eventuelt måtte dukke op, inden de overhovedet kommer på auktion.
Se dem på Lauritz.com. Og kig forbi Chanel


Man tager sig til hovedet
Lauritz.com sælger andres firmaer uden tilladelse og uden at de er til salg

Herover Google-annonce fra Lauritz.com
Her er det det kendte firma, Skovs Antik i Silkeborg, Lauritz.com sælger. Byd her og gør et godt køb, står der. Skal man le eller græde? Kig forbi Skovs Antik

4. februar 2010
Vi tror ikke, det er malet af Hobbe Smith.
Det er kvaliteten for dårlig til, og han signerer overhovedet ikke på den måde.

Solgt 3. februar 2010 for 3.163 kr. Vurderet til 13.395 kr. Tidligere, 18. maj 2010, solgt for 4.651 kr., dengang vurderet til 16.372 kr. Scroll ned til 1. februar.

3. februar 2010
Vi tror, at Lauritz.com i dag klokken 16:00 sælger en »forfalskning«.
Se herover

I USA smider politiet kunstsvindlerne i fængsel, i Danmark opmuntrer politiet dem til at fortsætte.
Læs seneste nyt fra FBI

Havde der stået Dalarna bag på, havde Lauritz-eksperterne sikkert solgt det for at være malet af Carl Larsson

Lauritz.com: »Theodor Philipsen (1840-1920), Kühe am Brunnen, Saltholm, Öl auf Leinwand, rückseitig signiert 'Saltholm', H. 32 x 37 cm«.
Der er ikke meget Th. Philipsen over dette maleri. At der på bagsiden står Saltholm, gør ikke maleriet til et af Th. Philipsen. Og Saltholm er ikke en signatur, det kan være skrevet bag på af hvem som helst. Se det


For tredje gang kunne Lauritz.com ikke sælge Erik A. Frandsens store maleri til mindsteprisen 64.000 kr. med samme vurdering alle gange på 100.000 kr.

Se det tredje mislykkede forsøg

2. februar 2010
Det er ikke kun sneen, som i øjeblikket falder voldsomt, det er også kunsten

Denne smukke komposition af Åge Vogel-Jørgensen fik Kunsthallen 29. maj 2002 17.000 kr. for mod vurderingens 12.000. Nu har Bruun Rasmussen det samme under hammeren, vurderet til kun 2.000 kr.
Bruun Rasmussen: »1005/480: Åge Vogel-Jørgensen: Komposition. Sign. ÅV-J. Olie på plade. 76 x 62«.
(Solgt for 4.400 i hammerslag, en fjerdedel af prisen i 2002). Se det

1. februar 2010
Tør du stole på de meget dygtige deLuxe-vurderingseksperter fra det verdensberømte Lauritz.com?
Hobbe Smith
Lauritz.com: »På denne vare svarer vurderingen til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare«.
Samme
maleri solgt 18. januar 2010 for 4.651 kr. mod vurderingens 16.372 kr. Auktionen annulleret. Se her.
Nu på ny sat til salg, vurderet til 13.395 kr. Tidligere salg, for 2 uger siden, 4.651 kr. Er der ikke lidt uoverensstemmelser herover? Kan det tænkes, at Lauritz.com betragter sine potentielle kunder som læseretarderede og smådumme! Kig forbi Hobbe.

31. januar 2010
Så blev den auktion også annulleret
– og sporene fjernet


Lauritz.com: »Laurits Tuxen 1853-1927. Olie på lærred. Sign. L.T. 39,8x42,2 cm. Varenr: 1782879«.
Klik ind på auktionen og se, at alle spor er fjernet. Både billede og navnet er væk. Det fjernede maleri, herover,  har ikke noget som helst med Tuxen at gøre. Igen har Lauritz.com's dygtige vurderingseksperter fra starten taget fejl. Se den amputerede auktion. 

30. januar 2010
Smykkevurderingseksperten Troels Olivero er en af dansk erhvervslivs
mest succesfulde genier i nyere tid

Moderne udgave af geniet
Herunder 40 af hans seneste salgssucceser:
Samlet vurdering:
1.361.650 kr. Samlet salg: 0.00 kr.
(Kilde: Geniets egen homepage)

To kendte malere, som de dygtige Lauritz-eksperter ikke kender trods grundig research (påstår de)

Typisk motiv, farver og signatur for maleren. Men Lauritz-folkene kan ikke huske, de har solgt snesevis af denne malers billeder. Se her
(Nu rettet til det rigtige, men uden årstal)



Her er også tale om typisk motiv og malerens letgenkendelige signatur. Men Lauritz.com kender ikke den kendte maler. Se her

29. januar 2010
Så blev også den auktion annulleret

Det mener Kunstnyt.dk:

Lauritz.com's mange utroligt dygtige vurderingseksperter igen afsløret i groft forsøg på kunstsvindel

Lauritz.com: »Carl Wilhelm Eckersberg 1808-1889, motiv fra Italien. Olie på lærred. Udsigt set gennem en pergola. Signeret C.W. Eckersberg. 1800 tallets midte, senere ramme. H. 35 x 29 cm (42 x 38 cm)«.
Selv om der står Carl Wilhelm Eckersberg, så er det signeret C.W. Eckersberg, hvorfor billedet uvilkårligt forbindes med guldaldermaleren og ikke med hans søn, som ganske vist har initialerne C.W., men udelukkende er kendt under navnet Erling Eckersberg. Og han var kobberstikker. Ganske vist har han også malet, men ikke så talentløst som det herover. Og han kunne ikke finde på at signere sine billeder så amatøragtigt som herunder ved i den tørre maling at indridse navnet C.W. Eckersberg, som udelukkende er synonymt med faderens navn. Erling har aldrig ført sig frem som C.W. Eckersberg. Efter vores mening er det et forsøg på at sælge et fidusmaleri som værende malet af guldalder- maleren C.W. Eckersberg. Se det


Den amatøragtige signatur indridset i den tørre maling.

Kendt af politiet, men ikke af Lauritz.com

Lauritz.com: »Ubekendt kunstner. Opstilling med blomster og vaser. Olie på lærred. Sign. og dateret 43. 47 x 60 cm (54 x 67). Fremstår med afskalninger«.
Maleren blev for mange år siden dømt for at forfalske malerier. Så hjælper vi ikke mere. Gå til Lauritz.

(Nu er teksten ændret)

28. januar 2010
Er det nu helt lovligt?

Lauritz.com: »To billetter til Det kgl. Teater, Operaen. Til forestillingen "Skin Deep" den 5. maj 2010 kl. 20.00. Siddepladser: Parket til højre. (2). Vejl. Pris: DKK. 1.026«. 
Med salærer er vurderingen 1.155 kr., mens pålydende pris er 1.026 plus gebyr. Men over den originale billetpris. Men må disse to billetter, uanset der er tale om indsamling, sælges for over 1.026 kr.? Er der ikke en lov, som siger det? De kan jo risikere at sælges for langt over vurderingen. Se billetterne.
Og se, hvad det koster at sende to billetter: »Transport til København fra DKK 105,00 med Nielsen Transport & Logistik ApS«. Er den ublu transportpris også doneret?

27. januar 2010
Internationale toppriser fra Lauritz.com

Herover Google-annonce fra Lauritz.com

Lauritz.com: Heinrich Rüter. Maleri. (herover):
Vurdering:
3.339 kr. Solgt for 409 kr. Se det selv
Lauritz.com. Jann Kaune. 2 malerier. (herunder)
Vurdering:
4.465 kr. Solgt for 856 kr. Se det selv


26. januar 2010
Annonce på Kunstnyt.dk
Toppris hos Lauritz.com for et stort maleri af Niels Walseth: 132 kr.
Se salget
Hammerslag 25.1.2010: 382 kr. Med sælgergebyr på 250 kr. får sælger udbetalt
132 kr. Lauritz.com selv får 375 kr. (sælgergebyr+købergebyr+hammerslagsgebyr), stort set svarende til hele hammerslaget og næsten tre gange så meget som sælger. God forretning. For Lauritz!

Burde potentielle købere ikke have oplyst, hvorfor køb annulleres?

Maleriet herover af Arne Skottenborg Frederiksen solgte Lauritz.com den 15. januar for 5.400 kr. (se her), men salget annulleredes for at blive solgt igen den 25. januar for 4.900 kr. (se her). Købenummeret 1. gang var 24815, mens salget 2. gang var nr. 43771, som var næstbydende 1. gang. Der er 14 dages fortrydelsesret, men det kunne være interessant at vide begrundelsen for, at 24815 sprang fra. Var det et fupbud, eller havde vedkommende »bare« fortrudt? »Vinderen« har sat automatbud på, men vi andre kan ikke se, hvor højt det var sat. Det kunne fx være Lauritz.com selv, som bød over i håb om, at de reelle byder blev ved. Holder Lauritz.com betydningsfulde oplysninger tilbage i dette (og andre) tilfælde? Maleriet er ægte nok, men der kan være andre forklaringer på, at salget annulleredes.

25. januar 2010
Seneste nyt fra Gallery-Duchamp
Kig med

Seneste nyt fra de mange dygtige kobberstikvurderingseksperter hos det internationalt berømte Lauritz.com ejet af storvildtjægeren og vinslotbesidderen Bengt Sundstrøm, tidligere direktør hos Bruun Rasmussen og i det succesrige investeringsfirma Diamanthuset


Lauritz.com: »Louis Frey 19.årh. Kobberstik. Sign. i trykket 1918 samt i bly Louis Frey
«.
Her endnu et eksempel på Lauritz.com's mange dygtige vurderingseksperters ekspertise. Hvordan de har fundet ud af, at kunstneren hedder Louis Frey kunne være interessant at få opklaret. Navnet Frey forekommer nemlig ingen steder på billedet, hverken trykt eller med blyant. Og det hedder han heller ikke. Og så ved de mange eksperter ikke, at 19.årh. er 1800-tallet, hvorfor 1918 ikke er 19.årh. Billedet er solgt i dag. Regn selv ud, hvor meget sælgeren får udbetalt. Se salget 
(Vi tjekker sjældent afdelingen for grafik, fik en mail fra Johan Schlichtkrull i Aalborg, som fortæller, at en simpel søgning på Google ledte frem til kunstneren. Men for at arbejde på den måde er det nødvendigt, at man kan læse. Og det har Lauritz-eksperterne meget ofte svært ved).

Hvorfor viser Lauritz.com modelbilleder, når de sælger PH-lamper? Hvorfor viser de ikke den vare, de sælger?
Kig forbi Lauritz
Lauritz.com:
»Poul Henningsen. PH 2/1 pendel med fatning af forkromet metal, skærme af opalglas. Fremstillet hos Louis Poulsen. Ø 20 cm. Fremstår usamlet i original emballage (modelfoto)«.
Er der herover tale om den ægte vare eller kopi, og dermed forfalskning? Hvorfor afbilder Lauritz.com ikke den vare, de sælger, i stedet for et modelfoto? Er de bange for, at nogen måske kan se, der ikke er tale om den ægte vare? Fornylig har Lauritz.com måttet annullere to PH-auktioner, da det var kopier sat til salg som ægte. Det drejer sig om varenr. 1737134 (14.12. 2009) og 1756343 (12.1. 2010). 


Tegneren Kurt Westergaards ytringsfrihed
blev krænket længe før Muhammed-tegningen. Hør søndag den 31. januar 2010 om en grotesk affære i dansk bladkunst
D2R. (Linket er fra lørdag den 30. januar ved midnat opdateret med Kurt Westergaard-sagen) og med udsagn fra en tidligere JP-chef, der erkender, at avisen af hensyn til læserne jævnligt krænkede Kurt Westergaards ytringsfrihed.

24. januar 2010
Musikeren, sangeren, komponisten og maleren Peter Viskinde boykotter Lauritz.com, mens Politiken, Danmarks Radio og andre naive kaster sig for fød- derne af det mærkelige auktionshus med de mange selvopfundne vurderingseksperter
Foto: Kunstnyt.dk
»Sheriffen«, Peter Viskinde, med sherifstjernen.
Peter Viskinde har i flere år solgt en stor del af sine malerier på Lauritz.com til pæne priser. Nu vil han boykotte Lauritz pga husets afvisning af Kurt Westergaards harmløse akvarel. Men Danmarks Radio lefler videre for Bengt Sundstrøm og hans forfærdelige firma. Det samme gør Politiken. Læs om avisen her

Nu har Lauritz-vurderingseksperterne fundet et tredje navn til fidusmaleren

Flere gange i træk fastholdt de mange dygtige vurderingseksperter, at maleren herover var Niels Walseth, som malede under et pseudonym. Nu har de dygtige Lauritz-folk fundet et nyt navn til maleren, Caprisso. Det hedder han ikke, og det er det heller ikke signeret. De har konstant held med deres vurderinger, de dygtige Lauritz-eksperter. Kig forbi »Caprisso«.

23. januar 2010
Det stormer voldsomt... 
(inde i hovedet på de mange dygtige vurderingseksperter fra Lauritz.com)


Lauritz.com: »Johan Thomas Skovgaard 1888-1977 cd. Varenummer: 1775298. Bornholmsk kystparti. Sign. Th. Skovgaard. Olie på lærred. 67 x 96 cm«.
Vi kan tage fejl, men vi tror, det er en tidlig van Gogh.
I hvert fald er det ikke Joakim Skovgaards søn, Johan Thomas Skovgaard, som har malet det. Det siger naboens Frederik, han er 8 år gammel. Og han ved, hvad han taler om. Kig på skvulperiet.

22. januar 2010
Lauritz.com forsøger for 3. gang med samme vurdering på 100.000 kr., men har sat mindsteprisen ned med 10.000 kr.


Det skrev vi sidst, 18. december 2009:
Lauritz.com: »ERIK A. FRANDSEN, Serie bestående af 3 Kompositioner, med Liljer indridset i Spejlblanke stålplader, s/b Erik A. Frandsen samt dat. 06. Hver plade måler 60x80 cm. Vurdering 100.000 kr.«.
Finanskrisen synes at gå hen over og lige igennem hovedet på Lauritz.com's dygtige vurderingseksperter. En vurdering på 100.000 kr. er tæt på 250% over hidtil højeste hammerslag for et arbejde af Erik A. Frandsen, 42.000 kr. i oktober 2007 hos Bruun Rasmussen. Nu vil nogen nok sige, at hos Lauritz.com er der tale om 3 værker, hos Bruun Rasmussen kun ét. Det er korrekt, men kvadratmetermæssigt er d
ét solgt hos Bruun Rasmussen dobbelt så stort som de tre tilsammen hos Lauritz. Disse måler hver 60x80 cm, i alt 1,44 kvm,
det hos Bruun Rasmussen 170x170 cm, i alt 2,89 kvm. Se det for 3. gang


Bruun Rasmussen vurderede Tom Krøjer til 10.000 kr. solgt for 4.100 kr. hos Lauritz.com 14. oktober 2009

Under hammeren hos Bruun Rasmussen i går, den 21. januar, men solgtes ikke. Vurderingen for høj.
Kig forbi Lauritz.com og Bruun Rasmussen


Igen, igen: Lauritz-eksperterne
kan ikke læse læselet-tekster

Lauritz.com »Ubekendt kunstner. Olie på lærred monteret på plade. Signeret (indridset). 31,5x29 cm«.
Lauritz.com har ved at forstørre signaturen gjort det let at se navnet. Men det kan de ikke selv. Et andet spørgsmål er så, om det er den kunstner, signaturen viser. Med over 100 vurderingseksperter ansat, det største antal noget auktionshus verden over råder over, må det forventes, at de selv kan afgøre det. Kig med
(Nu har nogen læst højt for Lauritz-eksperterne
og fortalt, det er signeret Ludvig Find)

21. januar 2010
Klokken 22:00 i dag budt 100.000 kr. for
Kurt Westergaards fremragende akvarel

Foto: Erik Guldager. Galleri Draupner
Sådan ser Kurt Westergaards akvarel ud, den som det seriøse auktionshus Lauritz-dot-com ikke turde sælge, fordi de var bange for at direktørparret Mette Rode og Bengt Sundstrøm sammen med husets over 100 dygtige vurderingseksperter samt øvrige medarbejdere ville miste livet. Lauritz.com har ikke noget imod at sælge falsknerier, men ægte tager de afstand fra. Fornemt!
Kig forbi Galleri Draupner og byd med.
(Se i øvrigt journalisten Karsten Kjærs fremragende film Bloody Cartoons på Youtube. Klik her)

Auktionen sluttede 23.1. kl 17
Der blev »kun« budt 100.000 kr. for
Kurt Westergaards fremragende akvarel
Men hvorfor fremgår det ikke af  Galleri Draupner, som natten til søndag endnu ikke var opdateret?
(Nu endelig opdateret i løbet af søndag den 24.1.10)

(Gul og Gratis og Dumt)
Hov! Annoncen findes ikke mere
Det står der i dag på denne side på guloggratis. I går formiddags så noget af siden sådan ud:

De ulovlige kopier er lavet af manden herunder, Hung Chanh Tang, og det er ikke første gang, han forsøger at lave fup med ulovlige Trampedach-kopier, så manden må være meget dum. Da han dengang fik en henvendelse om ulovligheden, valgte han at fjerne annonceringen. Det samme skete denne gang, hvor han også fjernede annoncen med flere eksempler på kopierne. Da manden virker meget dum, finder han sikkert på igen at annoncere med de ulovlige kopier.


Lauritz.com har altid haft det
svært med Drews-familien
For tiden er et maleri til salg af Svend Lynge, som de så rigtigt skriver er pseudonym for Frederik Drews. Men tallene for malerens fødsel og død har de taget fra en anden af Drews'erne. Hvor mange vurderingseksperter var det nu Lauritz-folkene havde? Tag til Lynge

Apropos Drews-familien
Andetsteds på nettet har en kunsthandler biografiske data om Kai og Svend Drews. Her får man at vide, at de er brødre, selv om »enhver« ved, de er far og søn. Og årstallene for Kai Drews er helt skæve. Hvor henter de deres viden fra, disse »fagfolk«? Kig på Obro-artgallery. Indehaveren er en kendt malers søn.
(Det er nu rettet til det rigtige)

20. januar 2010
»Vi kan ikke vurdere konsekvenserne«, sagde fru Lauritz-dot-com-direktør
Mette Rode Sundstrøm i TV2

Foto fra TV2 Nyhederne
Lauritz-dot-com kan ikke vurdere konsekvenserne, sagde Bengt Sundstrøms charmerende hustru. Er der overhovedet nogen hos Lauritz.com, som kan vurdere noget som helst? Er der virkelig ikke bare én af husets over 100 vurderingseksperter, som kan vurdere konsekvenserne? Det tør vi godt her på redaktionen, hvor vi føler os 100 procent overbevist om, at havde Lauritz-dot-com sat Kurt Westergaards akvarel til salg, var samtlige Lauritz-dot-com-afdelinger, i ind- og udland, blevet hjemsøgt af en række selvmordsbombe- mænd. Ingen tvivl om det. Så tak til fru og hr. Sund- strøm. Hvem kan nemlig undvære Lauritz-dot-com? Kunstnyt.dk kan ikke. Det ville fuldstændigt fratage os vores eksistensgrundlag og gøre 100.000-vis kede af det verden over.   

19. januar 2010
Redaktionen Kunstnyt.dk:
Vi tager kraftigt afstand fra de mange
grove tilsvininger på Ekstra Bladet af
det velanskrevne og altid seriøst
arbejdende Lauritz.com

Herover en læsers kommentar på Ekstra Bladet i forbindelse med Lauritz.com's afvisning af Kurt Westergaards kunstværk, som der nu kan bydes på hos Galleri Draupner. Læs også Uwe Max Jensens mening i Tidsskriftet Sappho.

Hvad er han værd?
Kunstekspert (det kalder han sig selv) Michael Sandgaard fra Lauritz.com underholder folket i en naiv nordjysk avis
René Holm
Kan du se det geniale i billedet herover? Det kan Michael Sandgaard fra Lauritz.com i Aalborg, hvor det siden 12. januar har været til salg vurderet til 38.000 kr. Det morsomme er, at samme Michael Sandgaard spiller fransk klovn i en avis fra Nordjylland, hvor han vurderer ting indsendt af læserne og skriver: »Rene Holm er af flere kunstkritikere spået en lys fremtid, hvilket prisudviklingen samt auktionssalgene understreger«. Vi spørger: Hvilke kunstkritikere og hvilken prisudvikling? Netop ovenviste maleri bliver der »spurgt om« i avisen den 17. januar 2009, altså 5 dage efter, det er sat på hos Lauritz.com. Kan du følge med? Det er den dygtige kunstekspert Michael Sandgaard der vurderer i den naive avis, og det er Sandgaard, der sælger billedet hos Lauritz.com, hvor han vurderer det til 38.000 kr., mens han i den naive avis vurderer det selv samme maleri til 40-50.000 kr. 5 dage før. Der hører mere med til historien, fx om et par gallerier, men vi orker ikke mere lige nu. Kender du nogen, som har tillid til Lauritz.com, så lad os det vide. Men få lige begrundelsen med.
Kig her. Og se det i den naive avis


Lauritz.com ved at ski.. i buks... af skræk
Steen Larsen, Ekstra Bladet 18.1.10: »Men nu nægter det store, anerkendte auktionshus Lauritz.com at sætte Kurt Westergaards tegning til salg«.
Kære Steen Larsen: Hvor har du fra, at Lauritz.com er et anerkendt auktionshus? Der er vist noget, du ikke har fulgt med i. Læs i Ekstra Bladet. Læs også kommentarerne. De er meget underholdende.


Lauritz.com's utroligt mange dygtige vurderingseksperter kender ikke en Danmarks meget kendte kunstnere

Lauritz.com: »Ubekendt kunstner. Kompositioner med figurer. Litografier. Nr. 87/300. Signeret med mono- gram. 60x42 cm. (2)«. Over 100 vurderingseksperter har de (siger de), og så kender de ikke maleren herover. Hvad er de mon eksperter i? Se dem
(Nu har de dygtige og altid hurtigt arbejdende vurderingseksperter minsandten fundet ud af, at maleren hedder Jan Sivertsen. Men ikke et ord om, at teksten er ændret. Flot, flot!)

18. januar 2010
Gallery Duval tilbage på eBay
- hedder nu Gallery Duchamp

Kun navnet er ændret, opsætningen og billedernes »kvalitet« den samme. »Only genuine, high quality art« og »Fine International art« er en henvisning beregnet på naive, billedblinde købere. En stor del af tilbuddene kan efter vores mening, og den plejer at være rigtig, sammenlignes med fiduskunst. Det »nye« auktionshus er etableret 10. januar 2010 og som tidligere hjemmehørende i København. Er du til Fine International art af »høj kvalitet«, så kig her 

Lauritz.com's over 100 meget dygtige vurderingseksperter har ved en nøje undersøgelse fundet ud af, at billedet herunder er malet af Nilaus Fristrup

Her på Kunstnyt.dk's redaktion har vi (for længe siden) fundet ud af, at Lauritz.com's over 100 meget dygtige vurderingseksperter er meget dygtige til at afsløre, at de ikke ved det mest elementære. Maleriet herover har ikke det fjerneste med Nilaus Fristrup at gøre. Det er ikke hans malestil, og signaturen NFL er heller ikke hans. Hvad skulle fx L'et stå for? Besøg Lauritz-genierne her

17. januar 2010
Det går godt i branchen
Kunstsvindler sælger hos Bukowskis

Synes du at have set billedet herover før, så tager du ikke fejl. Scroll ned til 20. november 2009, hvor det var til salg hos Lauritz.com. Efter at Kunstnyt.dk afslørede, at billedet ikke var malet af L.A. Ring, annullerede Lauritz.com salget, og nu er det så havnet hos Auktionskompagniet.com, som er en del af det velrenommerede svenske Bukowskis. Katalogteksten er følgende: »11539. LAURITZ ANDERSEN RING, akvarell. Sign.«, og vurderingen 2.000 SKR.
Burde Lauritz.com eller Bukowskis ikke politianmelde sælgeren? De kender begge hans/hendes identitet. Hvem ved, måske har vedkommende andre ting på samvittigheden. Se falskneriet hos Bukowskis


16. januar 2010
FUP OG BEDRAG
Lauritz.com fortsætter med sine
groteske bondefangervurderinger
Foto: Lauritz.com
Lauritz.com: »Hans Henrik Lerfeldt. Postkortlandskab. Olie på lærred. Sign. samt dateret bagpå Hans Henrik Lerfeldt, 1978. 74 x 60 cm «.
Billedet har Lauritz.com's overdygtige deLuxe-vurde- ringseksperter vurderet til 40.000 kr. plus salær, omkring 50.000 kr. Det har de gjort med den kendte ledsagende bondefangertekst: »På denne vare svarer vurderingen til den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på vores erfaring med tidligere salg af samme type vare «.
Teksten er grov misinformation og en klokkeklar overtrædelse af markedsføringsloven, af en sådan grovhed, som andre firmaer har fået kæmpebøder for, idet Lauritz.com ikke kan føre sandhedsbevis for påstanden. Der er ganske enkelt tale om usympatisk løgn og bedrag og lovovertrædelse.
løgn og bedrag og lovovertrædelse.
Det beviser vi på følgende vis:
Maleriet havde Bruun Rasmussen til salg 7. august 2008 til en vurdering på 50.000 kr. Men det blev ikke solgt.
Så kom det på samme sted 10. marts 2009, for ikke engang et år siden, hvor vurderingen var sat drastisk ned til 25-30.000 kr., men kun fik hammerslag på 16.000 kr., godt og vel
20.000 kr. i alt.
Og nu bilder Lauritz.com potentielle købere ind, at det »baseret på vores erfaring med tidligere salg« er
50.000 kr. værd. Hvem har efterhånden tillid til Bengt Sundstrøm og hans latterlige vurderingseksperter?
Gå til Lerfeldt


15. januar 2010
Han var engang en af verdens dyreste malere, men Lauritz.com's utroligt dygtige kunsteksperter kender ham ikke

Lauritz.com: »Unbek. Künstler. 'Portrait eines indischen Herrn', 1. Hälfte 20. Jh. Öl auf Leinwand, sign. Hugo Up «. Hugo Up! De kan heller ikke læse, de stakler. Og kender man ikke denne maler, bør man nok se sig om efter et andet job. Vi taler her om alle Lauritz.com's  over 100 vurderingseksperter, idet vi ved, de altid koordinerer og tjekker grundigt før hver katalogisering.
Kig nærmere på den flotte indiske herre. 

Herover før rettelsen
Nogen har sladret til Lauritz-eksperterne, nu rettet, og naturligvis uden at oplyse om rettelsen
Herunder efter rettelsen. Dygtige folk


Hvis det virkelig er Niels Reumert...

Maleriet herover er til salg på eBay, sælgeren er fra den amerikanske vestkyst. »If indeed it is a Reumert… «, skriver sælgeren. Måske var det en anvendelig metode for Lauritz.com's utallige vurderingsgenier, så var de fri for hver gang at tage fejl og skriver fx bare: »Hvis det virkelig er Asger Jorn ...«. På den måde lover man ikke noget, for er det ikke den ene, så er det med garanti det andet. Eller tredje. »Køb det nu for 695 dollars«, tilbyder sælgeren, omkring 3.500 kr. Men er det ikke vel meget for det billede? Tror du, det er en ægte Reumert? Ligner det hans malerier? Kig med

14. januar 2010
Kender du ikke Niels Christensen, så fortvivl ikke. Det er kun Lauritz.com's  mange kloge vurderingseksperter, som kender ham. Men han har intet med billedet herunder at gøre. Absolut intet!

Lauritz.com: »Niels Christensen 1900tallet cd. Landskab med heste. Olie på lærred. Sign. i monogram. 34 x 44 cm «. Lauritz.com's vurderingseksperter opfinder tit deres egne navne og forbinder dem med allerede eksisterende malere, som i tilfældet herover. Det er også en gåde, hvordan Lauritz-familien kan sætte cd på en maler, de ikke kender årstallet på. Se det 
(Nu rettet til det rigtige. Men naturligvis uden
oplysning om, at kunstnernavnet er ændret)


Vi har aldrig hørt, at Sveriges fine grafiker Folke Gullby malede fidusbilleder

Lauritz.com: »Folke Gullby 1912-1982. Vintergata. Torrpastell, signerad och daterad 1954. 24 x 31 cm«.
Vi tror heller ikke, billedet er signeret Gullby. Så hvor Lauritz.com's eksperter har fra, at det skulle være af Folke Fullby, ved de kun selv. Se det


Bertil Sjöberg er ikke 96 år. Meget tyder på, at de dygtige vurderingseksperter fra Lauritz.com ikke har opdateret deres arkiv på over 1 mio. registreringer i dette århundrede.
Kig forbi »den gamle mand« 

13. januar 2010
Lauritz-eksperterne tror tilsyneladende
ikke på museets fagkundskab?

Så'n ser det i hvert fald ud, når Lauritz.com skriver:
»
Carl Fredrik Hill, efter. 5 st. tryck«.
Her er ikke tale om, at billederne er lavet efter C.F. Hill, underforstået af andre. Det er originale Hill-tegninger kopieret, trykt og gengivet fuldstændigt som de originale, hvilket også fremgår af den trykte tekst fra museet. Når Lauritz.com skriver efter Hill, så får man det indtryk, at de fornnemme Lauritz-eksperter ikke tror på museet. Måske mener de det rigtigt, men det er en forkert måde at skrive det på. Betegnelsen efter benyttes, hvis der er tale om kopier efter nogen. Men det er der ikke i dette tilfælde. Se de fem reproduktioner.


Kan et marinemaleri af Skottenborg Frederiksen sælges for 10.000 kr.?

All right! Et enkelt hammerslag på et tilsvarende motiv og størrelse er for et par år siden nået op på 15.000 kr. i hammerslag, pudsigt nok på en auktion i Sydafrika, hvor der normalt ikke sælges danske malerier. Men 10.000 lyder af meget her midt under finanskrisen. (Hvis der ellers er sådan en?). Ifølge Weilbach tåler Skottenborg Frederiksens marinemalerier sammenligning med de bedste inden for genren. Det kan nok diskuteres, men i hvert fald er det ikke til at tage fejl af, at både han og Svend Drews er stærkt inspirerede af Vilhelm Arnesens malemåde og farvevalg. Se salget hos Lauritz

12. januar 2010
Er det ikke udført af en verdensberømt kunstner, men som af alle Lauritz.com's mange dygtige vurderingseksperter vurderes til at være af en ubekendt?

Lauritz.com: »Unbekannter Künstler, 20. Jahrhundert, Stadtszene, Lithographie, unten rechts unleserlich signiert«. Kig forbi superkunsteksperterne i Düsseldorf.
(Nu rettet uden at fortælle det. Herunder)


Herover: Før rettelsen

11. januar 2010
I et udstillingskatalog fra Sophienholm og Nordjyllands Kunstmuseum i 1982 kan læses, at »14 malere døde samme dag, i samme by, og på samme klokkeslet«. Vi taler om Mark Osman Curtis' død i 1959

Men 14 er ikke noget i forhold til maleren herover, Fr. Gilbert, som slet ikke hedder Gilbert, men noget helt andet. Vi ved ikke, om man har styr på alle de pseudonymer, han malede under, men det var over 30. Fr. Gilbert var et af dem. Billedet er til salg hos Bruun Rasmussen.Se salget
(Det skal måske lige nævnes, at artiklen i nævnte katalog var skrevet af Kunstnyt.dk' redaktør, og at udstillingen hed »Kunst eller Fidus?«)

10. januar 2010
Lauritz.com sælger for under
7% af vurderingen
se det
Tæppet herover solgt for 419 kr. i hammerslag mod en vurdering på 6.565 kr., godt 6% af vurderingen. 8.12. solgte Lauritz.com 26 tæpper for 58.913 kr. vurderet 361.269 kr., godt 16% af vurderingen. Bruun Rasmussen garanterer, at der ikke sælges noget under 50% procent af vurderingen.

Evelyn Bøje Thorbjørn Andersen
Kristine Toftgaard Tanderup fra Bruun Rasmussen i Århus skriver til Kunstnyt.dk:
»30.10.2009 modtog vi en mail fra kunstnerens yngste søn (som vi har kontaktoplysningerne på), der skriver, at kunstmaleren E. Thorbjørns fulde navn er Evelyn Bøje Thorbjørn Andersen. Derfor har vi rettet til i vores kunstnerindex - omend det nu lyder som et kvindeligt navn :-)«.
Tak til Bruun Rasmussen. Det er der næppe nogen, som har vidst. E'et har alle troet stod for Einar. Evelyn er i visse lande både pige- og drengenavn, det ved vi, men normalt ikke i Danmark. Så blev vi alle så meget klogere.

9. januar 2010
Vi er ikke meget for at indrømme det
– men vi vidste faktisk ikke, at Grønlands- og Rold Skov-maleren Thorbjørn hed Evelyn og var en kvinde

Gå straks til Bruun Rasmussen  

Alfred Larsen og Alfred Larsen
Se det
Bruun Rasmussen: »Alfred Larsen (1860-1946): Gade med middelalderhuse, antagelig i Ystad. Sign. Alf. L. Olie på lærred. 56 x 41«. Herover den rigtige Alfred Larsen. Herunder den forkerte, der ikke er den samme som den rigtige herover, men er født i 1886. Hans dødsårstal kendes ikke officielt. Heller ikke af Kunstnyt.


Lauritz.com: »Alfred Larsen 1860-1946 cd «.
En overgang troede vi her på Kunstnyt.dk, at de mange dygtige vurderingseksperter havde lært at skelne mellem de to Alfred Larsen. Men det er altså ikke tilfældet. Vi har ellers i årevis gjort, hvad vi kunne. Kig på de to billeder...der er kvalitetsforskelle. Gå til Lauritz

8. januar 2010
1.300 kr. i hammerslag for stort maleri af J.F. Vermehren. Er det ikke bare herligt!
Foto: Lauritz.com
Lauritz.com: »JOHAN FREDERIK NICOLAI VERMEHREN (tilskrevet). Portræt skuespillerinden Lovise Phister. Olie på lærred. Usigneret. 83 x 67 cm «.
Det tager rundt regnet 1/10 sekund at afgøre, at billedet herover ikke er malet af J.F. Vermehren, men alligevel tilskrev de dygtige Lauritz-eksperter det til den berømte genremaler og satte vurderingen til 3.000 kr. Mageløst! Ingen troede på de dygtige vurderingseksperter, så det solgtes for kun 1.300 kr. Hvis det overhovedet solgtes!
Hvad synes du selv?

Og de over 100 fantastisk dygtige vurderingseksperter kender fortsat
ikke et af en af Sveriges mest berømte maleres berømte maleri
Foto: Lauritz.com
Lauritz.com: »Oidentifierad konstnär, 2000-talet. 'Dam med slöja'. Olja på duk. A tergo signerad Noi. Dukmått: ca 170x130 cm. Ej uppspänd, utlämnas rullad, rullat mått: L. ca 130 cm. Diam: ca 10 cm«.
At et svensk auktionshus ikke omgående ser, at billedet er en spritny kopi efter et meget kendt svensk maleri er en parodi på vurderingseksperter. Og at der i beskrivelsen opgives et diametermål på 10 cm i sammenrullet tilstand, er nærmest til dø af grin af. Jo, Bengt Sundstrøm har virkelig fået fat i markedets førende vurderingseksperter.
Se det


7. januar 2010
Lauritz.com's mange meget dygtige vurderingseksperter er enestående 
Annonce på Kunstnyt.dk
Lauritz.com: »Giovanni Biliverti (1576-1644), Heilige Maria mit hl. Elisabeth oder hl. Anna «.
Vurdering: 111.803 kr. uden mindstepris. Ikke solgt.
Ingen bød på billedet, ingen ville altså betale 373 kr., som det kunne købes for, for et maleri vurderet af Lauritz.com's vurderingseksperter til 111.803 kr. Det kan man kalde tillid til Mr. Sundstrøms supereksperter.
Se »salget«
   

6. januar 2010
Her er din nye vurderingsekspert, Bengt Sundstrøm. Hun vil passe fint ind i dine andre over 100 af slagsen

Pressefoto

Gallery Duval nåede lige at sælge to skæverter inden eBay slukkede lyset

To gange har Gallery Duval solgt billedet herover, og én gang Lauritz.com. For et halvt år siden skrev vi:
20. juli havde Mr. Moller fra Damhussøen billedet herover til salg hos Gallery Duval på eBay vurderet til
264.000 kr. som et sensationelt P.S. Krøyer. Efter afsløringen på Kunstnyt.dk dukkede det i september op hos Lauritz.com som ubekendt sat til en vurdering på 20.000 kr. og solgt for 8.000 kr., men salget annulleret. Sikkert fordi kundenr. 1273 ikke var en »rigtig« køber. Se her. Nu har Lauritz.com returneret billedet til Gallery Duval, hvor det igen omtales som sensationelt, men nu »kun« som tilskrevet og uden nogen vurdering.
Og forleden blev det så solgt igen hos Duval for $4.643, i danske penge ca. 24.000. Der kan ikke mere linkes til salget pga. lukningen.

Det skrev vi 28. december 2009:
Kan nogen stole på Gallery Duval?
Hos Lauritz.com først sat til salg som malet af den kendte russiske Nadezhda A. Udaltsova (1886-1961). Så rettet til ubekendt, men auktionen annulleret.
Nu på som ægte hos Gallery Duval


Gallery Duval, eBay: »Fantastic composition with abstracted figures. The painting is signed and executed by Nadezhda A. Udaltsova (1886-1961), a well-listed Russian artist.«
Se auktionen hos Lauritz.com (her) og nu hos Duval (her
, virker ikke mere) Læs her, hvad Kunstnyt.dk skrev om »salget« hos Lauritz.com.
Også dette maleri nåede Gallery Duval at sælge lige inden lukningen. Hammerslag: $2.730, godt 14.000 kr.

5. januar 2010

Så lukkede eBay Gallery Duval

Foto: Kunstnyt.dk
Herover ses maleren Frans Kannik forklare Peter Lau Kristiansen, med briller, lidt om rigtig kunst. Peter Lau Kristiansens navn er gentagne gange sat i forbindelse med Gallery Duval, men firmaet fremstår stort set anonymt. Det kan spores under en række skiftende adresser, bl.a. på Peter Bangsvej ved Damhussøen. Andre navne og adresser er Lisbet Kristensen, DunhillArt, Rune Petersen, Frederikssundsvej 62, st., 2400 Kbh (samme adresse som Scandinavian Porcelain, som eBay også lukkede for 3-4 år siden), Birkedommervej 27, Sjællandsgade 67, 4. th, 2200 Kbh. Man støder også på adressen: Gallery Duval, Riverside Garage, Salisbury, SP3 4LT, omkring 30 km uden for Southampton i England. I området er der morsomt nok en lokalitet, som hedder Petersfinger.
Gallery Duval har selv sendt breve til kunderne og fortalt, at det er eBay, som har lukket firmaet. Men ikke hvorfor. Dog gør man opmærksom på, at man åbner om nogle få dage. Men gør man det? Gallery Duval har gennem længere tid haft mere end tvivlsomme malerier til salg, flere her på Kunstnyt.dk omtalt som falske.
Der er to links til Gallery Duval, det ene her, hvor meddelelsen øverst står, og hvor alt er fjernet samt denne, hvor samtlige varer fra i går, da siden var aktiv, kan ses, men forsvinder, når der trykkes ind på dem. Hvor længe de to sider ser sådan ud, vides ikke.
(Mere om Gallery Duval 6. januar)

4. januar 2010
Lauritz.com's over 100 dygtige vurderingseksperter går nye veje

Auktionen herover, hvor billedet er fjernet, sluttede 3. januar 2010 klokken 13:24:00 uden at billedet solgtes.
I stedet for at undersøge varerne før katalogiseringen, som Lauritz.com altid har gjort (siger de), så vil man nu, som det fremgår ovenfor, vente med at undersøge og vurdere til auktionen er afsluttet. Måske er det vejen frem for Lauritz.com. Så får eksperterne mere tid til at spørge andre. Kig forbi

3. januar 2010
Det er ikke et originallitografi
Foto: Lauritz.com
Lauritz.com: »SUSSI TRAMPEDACH. litografi. 94x55cm. "en fabelagtig engel" 11/350. Sign og dateret på tryk. Sussi Trampedach 08«.
Grafik beskrevet litografi er i den seriøse kunstverden underforstået et originallitografi, trykt på sten eller plade og med kunstnerens medvirken. Her er udelukkende tale om en reproduktion, som ikke er det samme som et originallitografi. Oven i købet viser en trykt tekst på billedet, at det er en reproduktion udført efter et maleri. Se det


2. januar 2010
Made in China eller Lavet i Odense?
Foto: Lauritz.com 
Lauritz.com: »Abstrakt skulptur, model Encore i hvidt glasfibermateriale på sokkel i granit. H. 70 cm.
Arkivfoto«.
Hvem har lavet figuren? Lauritz-com nævner det ikke. Er det en Made-in-China-vare eller er det en Made-by-Tingkær-vare, hvor Mr. Tingkær har skævet en hel del til verdensberømte Arp? Der er så mange af dem til salg, alle ens, at det i Odense- og Kolding-afdelingerne mere har karakter af en engros-forretning for dekorationsmateriale end af et auktionshus. 
Se en af dem her, der er 12 i alt. Plus andre modeller.


Tre professionelle vurderingseksperter
Foto: DR1. Brummer Fotografi
Så er X Factor 2010 startet, og dommerne herover, Remee, Pernille Rosendahl og Carsten »Soulschock« Schack satte sig straks i respekt med deres lynhurtige vurderinger. På få øjeblikke kan de med usvigelig sikkerhed vurdere, om der er kvalitet hos de håbefulde optrædende.
Og hvad har X Factor så med Kunstnyt.dk at gøre? Jo, temmelig meget. Det handler om sammenligningens kunst. Her møder vi tre absolut superprofessionelle vurderingseksperter, som det er en ren fornøjelse at se arbejde, modsat Lauritz.com's over 100 selvtitulerede »vurderingseksperter«, som nærmest ad libitum afsløres i ikke at have forstand på ret meget. Der er ganske vist tale om to vidt forskellige kunstarter, sang og billedkunst, men kvalitetsforskellen i vurderingsevnen kan sagtens sammenlignes. Læs mere om X Factor på DRernille
Rosendahl, Remee og Carsten ’Soulshock’ Schack - 
1. januar 2010
Nu går de den modsatte vej
Lauritz.com's over 100 dygtige vurderingseksperter erklærer et ægte
porcelænsfad for falskneri. Vurderingen er foretaget fra vurderingsdirektørens arbejdsplads i hovedbunkeren i Herlev.
God start på det ny årti...

Foto: Lauritz.com
Kunstnyt.dk er ikke ekspert udi kinesisk porcelæn og har historien fra Webdane


Arkiv:
Kunstnyt (denne spalte)

1. november 2009 til 31. december 2009
Klik her

1. september 2009 til 31. oktober 2009
Klik her

1. juli 2009 til 31. august 2009
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. maj 2009 til 30. juni 2009
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. marts 2009 til 30. april 2009
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. februar 2009 til 28. februar 2009
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. december 2009 til 31. januar 2009
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. oktober 08 til 30. november 08
Klik her


Kunstnyt (denne spalte)
1. september 08 til 30. september 08
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. august 2008 til 31. august 2008
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. juni 2008 til 31. juli 2008
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. april 2008 til 31. maj 2008
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. januar 2008 til 31. marts 2008
Klik her


Kunstnyt (denne spalte)
1. november 2007 til 31. december 2007
Klik her

Kunstnyt (denne spalte)
1. juli 2007 til 31. oktober 2007
Klik her