Arkiv Kunstnyt Spalte 3
28. marts 2911 til 1. november 2011

1. november 2011
Indbringende mord

Cady Nolands Oozewald fra 1989, silketryk på aluminiumsplade, findes i fem eksemplarer. Dette er nr. 1, og højeste vurdering er 3 mio. dollars, omkring 16 mio. kr., hvilket giver en samlet værdi for alle fem på rundt regnet 80 mio. kr. Nogle vil nok genkende Lee Harwey Oswald, da han blev skudt af natklubejer Jack Ryby i 1963.
Billedet er til salg 9. november hos Sotheby's i New York. Se det.
Læs om mordet på Den Store Danske.

26. oktober 2011
Den høje vurdering på Bjerke-Petersen hos Bukowskis blev ikke indfriet.
Hammerslaget blev på 180.000 SEK mod vurderingen på mellem 400.000 og 500.000 SEK. Se det. Og maleriet af Hilding Linnqvist, vurderet af Lauritz.com til 800 kr., men i Sverige til mellem 100.000 og 125.000 SEK, solgtes ikke. Se det.

19. oktober 2011
Fem Jorn under hammeren hos Stockholms Auktionsverk
26. oktober

Et af dem Danseuse fra 1955 (herover).
65x50 cm. Vurdering 600.000-700.000 SEK. Se alle fem. Se hele auktionen.
Jorn herover solgtes ikke. De andre fire indbragte tilsammen 870.000 SEK


Grafikeren Elsa Nielsen
er død, 88 år.

Foto: Kunstnyt.dk
Elsa Nielsen var gift med grafikeren Palle Nielsen, som døde i 2000. Hun var nær veninde med maleren Bodil Kaalund, i hvis hjem hun her er fotograferet i 2008. Elsa Nielsen havde
bl.a. i 2006 en stor udstilling i Clausens Kunsthandel. Læs mere om Elsa Nielsen på Weilbach.
Elsa Nielsen døde 11. oktober og bisættelsen finder sted fra Lyngby Parkkirkegårds Kapel tirsdag den 25. oktober kl. 14.30

17. oktober 2011
Verdensrekord på et
Gerhard Richter-maleri, som tidligere har tilhørt den kendte danske kunsthandler
Jens Faurschou 

Gerhard Richter: Kerze. 1982. Olie på lærred. 83 x 62 cm. Solgt hos Christie's i London for omkring 80 mio. kr., rekord for et maleri af den tyske kunstner, som Louisiana i 2005 havde en stor udstilling med. Her sås bl.a hans berømte portræt af de tre danske prinsesser, Drei Geschwister, malet efter et fotografi. Året før kunne det ikke sælges hos Sotheby's med en vurdering på 25-30 mio. kr. Rekordbilledet er et meget specielt maleri, som nogle sikkert undrer sig over kan koste 80 mio. kr., rundt regnet 90 mio. kr. med salær. Det forlyder, at Jens Faurschou sås på auktionen siddende helt foran.
Se mere fra auktionen.


Kvalitetsmaleri af Bjerke-Petersen højt vurderet hos Bukowskis i Stockholm

Bjerke-Petersen: Livscykel, malet i 1943. 160x150 cm, kommer under hammeren hos Bukowskis 25. oktober vurderet til mellem 400.000 og 500.000 SEK, i danske penge 325-407.000. Holder bare mindste vurdering er der tale om en klækkelig rekordforbedring, idet højeste Bjerke-P-priser til dato er ca. 161.000 kr. hos Bukowskis i maj 1987 og 132.000 kr. opnået hos Christie's i London i 2008. Sidst Livscykel solgtes var i november 1996 hos Nordén Auktioner i Stockholm med hammerslaget 61.000 kr. Så her kommer måske både en rekord for maleren og en fed fortjeneste til sælgeren, som var køberen i 1996.
Se billedet her.
Der er megen god kunst på Bukowskis moderne auktion. Se hele kataloget.


13. oktober 2011
Det ville aldrig
ske i Danmark
(Læs her hvorfor)
18 måneders fængsel for kunstsvindel i England. Herhjemme dømmer man ikke kunstsvindlere. Den dømte fortalte, at det var let at gøre falske malerier ægte og forfalske proveniensen. Læs BBC

To-tretusinde var med til at drukne H.C. Andersen

Læs udførligt om Jens Galschiøts store happening i Odense.

12. oktober 2011
Julie von Lotzbeck udstiller frem til 22. oktober i Galleri Henrik Kampmann

Galleriets homepage

7. oktober 2011
Tag til H.C. Andersens begravelse i morgen i Odense

Denne smukke skulptur af H.C. Andersen er gjort af billedhuggeren Jens Galschiøt. Begravelsen skyldes et kuldsejlet projekt i Odense, hvor skulpturen skulle have stået.
Læs Galschiøts begrundelse her
Og dagens program.

3. oktober 2011

Denne indbydende bagdel af  John Kacere (1920-99): Joni 90. Sign., betitlet og dateret på bagsiden. Olie på lærred. 101x152 cm, fik Bruun Rasmussen 365.000 kr. for på husets moderne auktion i aften. Det var auktionens næsthøjeste bud. Højeste vurdering var sat på et maleri af Carl-Henning Pedersen på 1 mio. kr., men det ville ingen give. Mest blev budt på Asger Jorns Rød fantasi, 370.000 kr., og Michael Kviums Another Tailwind fra 1905, 200x185 cm. Det skiftede ejer ved 300.000 kr.
Se alle hammerslag.
Bemærk, at Bruun Rasmussen hurtigt fjerner illustrationerne.  

Så er det i dag kl. 17, der er god moderne kunst under hammeren i Bredgade hos Bruun Rasmussen

Kurt Trampedach: Selvportræt. 70x100 cm.
Vurdering 60.000-75.000 kr. Se alle billederne her. Se også fra eftersynet

1. oktober 2011

Odd Nerdrum. Foto fra udsendelsen
Den berømte norske maler, Odd Nerdrum, som for nylig fik to års fængsel for skattesvig, forklarede sig i går i svensk tv. Se det over 20 minutter lange interview.


30. september 2011
Michael Bjørn Nellemann
ny direktør for Nivaagaard

Michael Bjørn Nellemann, i midten, i snak med nu forhenværende kulturminister Per Stig Møller og direktøren for Kunsthal Charlottenborg, briten Mark Sladen.
Fra 1. oktober overtager Nellemann direktørposten på Nivaagaard efter Birgitte von Folsach, som har været konstitueret direktør siden 1. april i år.
Michael Bjørn Nellemann har en fortid som leder i Danmarkshuset i Paris, og var en tid tilknyttet Kunsthallen hos Jens Thygesen, senere som medejer af Museumsbygningen (nu Lauritz.com), sammen med Jens Hermann og Henrik Münster-Swendsen. Da Museumsbygningen startede ville Nellemann gerne have tilføjet et M i forkortelsen i Kunst under hammeren, så derfor blev det til MBN, med N for Nellemann. Nivaagaards homepage.

27. september 2011
Bruun Rasmussen
Flere bud langt over vurderingerne på førstedagen

Tegningen herover er gjort af C.W. Eckersberg, 22x27 cm måler den, var vurderet til 30.000-40.000 kr., men nåede helt op i 250.000. Førstedagens dyreste blev 400.000 kr. for et interiør af Carl Holsøe, det dobbelte af laveste vurdering. Et skovbillede af Brendekilde fik bud på 130.000 kr,, mens et portræt af en russisk maler gik for fem gange over laveste vurdering. Se de solgte
Se mere fra eftersynet

Hvad er forskellen på Politikens Camilla Stockmann og Torben Weirup fra Berlingske?

Torben Weirup. Foto: Kunstnyt.dk
Forskellen i det aktuelle tilfælde er 4 mio. kr. Det er ikke deres årsindtægt, men det beløb et Hammershøi-maleri ifølge Camilla er vurderet til hos Sotheby's 22. november (scroll ned til 25. august). Camilla har 22. august gengivet Sotheby's vurdering til 4,3 mio. kr. for højeste, Torben har i dag gengivet beløbet til 300.000 kr., en forskel på 4 mio. kr. Politikens læsere har kun kendskab til de 4,3 mio. Og det er der ingen grund til at ændre på, siger læsernes redaktør, den højt begavede Bjarne Schilling, der dagligt retter Politikens kommafejl, men ikke de store bommerter. Det kommer ikke læserne ved. Politiken var engang en god avis. Nu har den ikke noget imod at videregive løgne.
NB: Vi har desværre ikke et foto af Camilla. Da jeg sidst spurgte, om jeg måtte fotografere hende, uden for Østre Landsret, måtte jeg ikke. pjm

26. september 2011
Er det morsomt?

Graffiti i Oslo – se det hele

24. september 2011
I denne uge kommenterer vi to ord brugt af fiduspressen:
Udspekulerede svindelnummer

Jagtvej 69.  Se her  

Parul Modha og Marianne Thygesen udstiller i Galerie Pi
Læs om udstillingen


18. september 2011
I dag sidste dag i Forum

Kunstnyt.dk besøgte
Art Copenhagen

Herover kæmpemaleri af Vilmantas Marcinkevicius fra Litauen udstillet hos Galerie NB. Se det stort.
Se mere fra Forum


15. september 2011
Popkunstens fader, Richard Hamilton er død, 89 år

Richard Hamilton: I'M DREAMING OF A WHITE CHRISTMAS. Screenprint in colours, 1967. Sælges hos Sotheby's i London 27. september. Læs her.
Læs om Richard Hamilton i The Art Newspaper her.
       


9. september 2011
Så blev elefanterne solgt.
Mest opnåede Leif Sylvesters med 170.000 kr.


Den store elefantauktion hos Bruun Rasmussen sluttede i nat, 10. september.
Læs mere 
Lørdag Kl. 00:29 solgtes Sylvesters elefant 143.000 kr. blev højeste gæt i  vores konkurrence. De tre vindere:
H.M.H, Odense 143.000
J.B. Fredericia 125.000
J.H., Odense 95.000
Tak for interessen
Se Sylvesters elefant større i Tivoli

6. september 2011
AndreasenArt, Oddervej 168, 8270 Højbjerg viser til 30. september 2011
»Hverdags billeder« af Mette Aarre

Læs om udstillingen

5. september 2011
Nu begynder retssagen om en
af de største sager i mange år om kunstsvindel

Torsdag den 8. september 2011 begynder retssagen i Köln mod fire personer, som står anklaget for at have forfalsket mindst 44 malerier, heriblandt det af »André Derain«, herover.
(se Kunstnyt.dk's omtale her).
40 retsdage er afsat, og mere end 160 vidner skal afhøres. Dommen ventes først til marts 2012. Læs BBC's omtale.

1. september 2011
Ukendt portræt af van Gogh udstillet i Abbey Walk
Gallery i Grimsby, en lille by på under 100.000 i nordøstlige England

Portræt af van Gogh, malet af den forholdsvis ukendte Jeanne Donnadieu, som på et tidspunkt var nabo til van Gogh. Læs mere om maleriet og udstillingen, som lige er blevet forlænget til den 17. sept. Abbey Walk Gallery


27. august 2011
Arling Gades dødsbo sælges søndag den 28. august
Læs mere om auktionen 

Maleren Arling Gade døde i begyndelsen af året. 28. august 2011 kl. 13.00 afholder Randers Auktioner auktion over dødsboet. Auktionen finder sted i Arling Gades hjem, Rougsøvej, Ørsted på Djursland. Herunder fra auktionen:
Da hovedparten (lokale) aldrig havde været på rigtig auktion før, blev starten lidt træg. Auktionarius var eksempelvis helt nede på 20 kr. for at slutte på 300 kr. for en spændende collage med palet med pensler stikkende ud fra fingerhullet. Møblerne var svære at sælge og en del forblev usolgte. En heldig køber fik Arlings hat for 50 kr. Priserne blev højst for de naturalistiske motiver. Stemmingen var god, og auktionslederen fra Grenaa var den eneste økonomiske vinder med et honorar på 7500 +kørsel.
Rettelse: Advokat og auktionleder Ole Husum har sendt følgende:
»Mit honorar for auktionen lyder på kr. 3.200,00 ekskl. moms, samt kørsel kr. 180,00.« Vi beklager.
Det hele blev solgt til ca. 93% af vurderingen. vur. 35.000 - hammerslag 32.500 kr. Ikke meget for restboet.

Læs også om Arling Gade i Stiften

25. august 2011
Nu lyver hun vist igen

Camilla Stockmann fra den sandhedsbringende Politiken går Lauritz.com i bedene som overvurderingsekspert

Vilhelm Hammershøi. Foto: Sotheby's
I en kæmpegengivelse side 2 i Politiken 22. august 2011 omtalte Politikens stjerneskribent Camilla Stockmann (det er hende fra Derain-sagen), at maleriet herover kom på auktion hos Sotheby's, vurderet til mellem 2,5 og 4,3 mio. kr. Det er meget for dette maleri, og tager vi ikke helt fejl, så har Sotheby's vurderet det til mellem 30.000 og 50.000 pund. Det er ikke mellem 2,5 og 4,3 mio. kr., men lidt mindre, mellem 255.000 og 425.000 kr. Det kommer først på 22. november 2011.
Vil du følge med, så læs Politiken.

To ikoner indtager Sophienholm

Kunstnyt.dk var med til ferniseringen
Kig selv med


24. august 2011
Topkvalitet
Krøyer-portræt af Alfred Benzon under hammeren hos Københavns Auktioner

Udsnit af portrættet. Læs mere om auktionen, som har flere andre gode ting under hammeren.

17. august 2011
Norges berømte maler, Odd Nerdrum, idømt to års fængsel for skattesvig til 14 mio. NKR
Læs mere i Aftenposten


Kunsthistoriker, cand. mag. Birthe Svenstrup tilbyder foredrag, diskussioner, guidede ture og meget mere

Oplev kunst gennem billedforedrag eller diskussioner om kunstnere, stilarter og temaer. Tag med på en lystvandring i kunstens verden og mød Michelangelo eller Monet, kunstnerne fra den danske guldalder eller skagensmalerne, se middelalderkirkerne i Odense eller nyd fynbomalerne på Faaborg Museum.

Eller deltag i en diskussion om hvad kunst kan bruges til. Hvad er kunst egentlig for noget? Hvem bestemmer, hvad der er kunst - og kan alt være kunst? Er der noget, der bare er god kunst, eller drejer det sig i sidste ende om, hvad hver især kan lide? Læs mere

15. august 2011
Skagensmaleren Ella Heide

Artiklens forfatter, Joan Schersat Mikkelsen, er blandt de 80, der har udlånt malerier til  Skagen GULD / værker i privateje. Hun har i den forbindelse skrevet om den for mange helt ukendte skagensmaler, som også er at finde på udstillingen, nemlig Ella Heide (1871-1956). Læs artiklen her.
Der er også langt om længe udgivet et Skagen GULD-katalog

Vurdering 300.000 kr. i Hørsholm for russisk maleri
(Fik hammerslag på 250.000 kr.)


Auktionshuset, Hørsholm: »Nr. 1070. Maleri: Wolga, 80 x 110 cm, sign. C. Gorbatov (Konstantin Ivanovich Gorbatov 1876-1945), på blændramme mærkat fra Carnegie Institute Pittsburgh, PA, USA. Se hele auktionen.


12. august 2011

Den store elefantauktion hos Bruun Rasmussen er 9. september. Læs mere og vind et af de smukke kataloger  

11. august 2011
En rigtig Århus-historie

Foto: Århus Kommune
København sagde nej. Århus siger ja.
Den voldsomt store skulptur findes ikke, skal først laves. Store Robert døde i 1993 og kan ikke sige god for hverken skulptur eller placering. Hans skulpturer egner sig ikke til den slags formater på et så iøjnefaldende sted, mener adskillige kunstkyndige.
Den største Robert Jacobsen-skulptur udført mens Store Robert levede, solgte Bruun Rasmussen i 1996, 11-12 meter høj, herunder gengivet i »Kunst under hammeren 97«

Se siden større.

4. august 2011
Den internationalt kendte norske maler Odd Nerdrum kræves idømt to års fængsel for skattesvindel til over 14 mio. norske kr. Læs på NRK
Se også en Nerdrum-kopi fra Lauritz.com 12. 9. 2006

Dødsfald
Knud W. Jensens enke, Vivi Jensen, er død, 88 år.

Maleren Frans Kannik er død, 62 år. Kannik er ikke bare kendt for overskridende og anderledes kunst, men også for ustyrlig omgang med bare damer.

Her forsøger Frans Kannik at forklare den dygtige kunstekspert, Peter Lau Kristensen, med briller, kendt fra Gallery Duval, Gallery Caffiéri med flere, hvad kunst er. Det lykkedes vist ikke. 

25. juli 2011
Frankrig i oprør over
Jean Cocteau-forfalskninger på museum
Gardian/Observer 

Den Danske Kirke i Paris (herover) har ingen Cocteau-forfalskninger. De har vist kun en ægte P.S. Krøyer-forfalskning.

22. juli 2011
Dødsfald
Den engelske maler, Lucian Freud,  sønnesøn af Sigmund Freud, er død 88 år gammel.
De seneste år steg hans priser voldsomt på auktionerne med højeste hammerslag på 30 mio. dollars, 19,4 mio. euro, 13. maj 2008 hos Christie's i New York, i danske kroner tæt på 145 mio.
Se video fra salget
 
19. juli 2011
Mark Jones' fremragende bog fra 1990 om forfalskninger gratis på nettet – lige til at blade i (engelsk tekst)

Klik her

15. juli 2011
Skagen Guld en sand publikumstræffer. Over 30.000 har besøgt udstillingen

Et maleri af Marie Krøyer, med på udstillingen på Skagens Museum. Se her.

Lidt forsinket en omtale af
Axel Lind, som døde 28 maj 


Læs mere her.


Træt malerisælger

Mød ham her

12. juli 2011
Er en kunsthandler med mangeårig tilknytning til det verdensberømte kunsthandlerfirma Knoedler med i kunstsvindel?
Det påstås. Læs her om sagen i New York Post

7. juli 2011
Guardi-mesterværk solgt hos Sotheby's i London for rekordpris

Francesco Guardi (1712-93):
Venedig. Udsigt mod Rialto-broen. 1768. 120 x 203,7 cm. Ikke tidligere været udbudt på auktion. Solgt for 26.697.250 pund incl. salær, i danske kr. 223 mio., højeste pris for et maleri af Guardi og for noget Venedig-maleri. Og højeste pris hidtil for et maleri i 2011. Foto: Sotheby's (udsnit). Læs mere her

5. juli 2011

Kunstnyt.dk tog til Berlin
for at se en fremragende
men modbydelig foto- og dokumentarudstilling. Se her
Se fotoet herover større.


25. juni 2011
Tre af Picassos elskerinder overtaget af tre andre for
350 millioner kroner

Læs Kunstnyt.dk's udsendte Søren Holmstrups beretning fra Sotheby's i London, hvor de åbenbart ikke har hørt om finanskrisen. Klik her

20. juni 2011

Foto: BBC
En skam, vi ikke kan se
»Fake or Fortune?« på
BBC One i Danmark. Læs her

17. juni 2011
Godt tilbud for de tre bøger om André Derain

Bøgerne herover tilhører Kunstbiblioteket på Charlottenborg. Men vil du selv eje dem, så er der på nettet et fantastisk godt tilbud på disse tre mangelfulde bøger om Derains »samlede værker«. Du får alle tre bind for kun 78.300 kr. Klik her

14. juni 2011
Flere danske hos Bukowskis 

Carl Holsøes interiør herover er det højst vurderede, 250-300.000 svenske, af syv malerier under hammeren hos Bukowskis i Stockholm i dag, 14. juni. Se dem alle. 
Tre Holsøe, nr. 195, 196 og 197, solgt for hhv. 250.000, 155.000 og 200.000 svenske kr. i hammerslag. En marine af Arnesen nåede 75.000 og et københavnermotiv af Paul Fischer 66.000.

12. juni 2011
Sotheby's London, 29. juni
42 fotografier i én ramme af Olafur Eliasson vurderet til
2,1 mio. kr.

Her et af dem. Serien er fra 2000 og hedder The River Raft Series, som findes i 6 ens udgaver. Hvert foto måler 30,5x39.9 cm, og hele herligheden fylder 320 cm i bredden. I 2007 solgte Christie's en skulptur-installation af Olafur Eliasson til over 6,9 mio. kr., 4. dyreste af en dansk kunstner, kun overgået af et af Jorn og to af Krøyer. Kig med i London.
(Foto fra kataloget)

8. juni 2011
Bruun Rasmussens auktion over moderne kunst ikke den store succes. Mange retur.

Vilhelm Lundstrøms Opstilling med glas, hvid kande og to oranger, 1931 var et af auktionens mange kvalitetsbilleder. Usign. Olie på lærred. 54 x 73 cm., vurderet til mellem 800.000 og 1 mio. kr., auktionens højest vurderede, men ikke solgt. Blandt andre dyre malerier kunne et af Kirkebys heller ikke sælges. Mest indbragte to af Egill Jacobsen, Hømanden fra 1943 fik hammerslag på 380.000 kr., et andet fra 1942 320.000 kr. En bronzeskulptur af  Sonja Ferlov Mancoba gik for 260.000 kr., mens Carl-Henning Pedersens La Bonne Dame nåede 300.000 og hans Havens Træ 240.000 kr. Et af Kvium blev budt op i 250.000 kr. og et af Trampedach 160.000 kr. Se dem alle her. Ill. hos Bruun Rasmussen fjernes hurtigt pga cd.

3. juni 2011
Det vrimler med babyelefanter
i alle former og farver rundt om i København

103 kunstnerelefanter er stillet op i København, som senere skal sælges på auktion hos Bruun Rasmussen, som skriver: For femte år i træk har Elephant Parade rejst penge til den truede asiatiske elefant ved at udstille kunstelefanter rundt omkring i en række storbyer og efterfølgende sælge dem på auktion hos anerkendte auktionshuse. Mændene bag projektet er Marc og Mike Spits fra Holland, der blev inspireret under et besøg på verdens første elefanthospital i Nordthailand. I alt er der blevet rejst omkring 52 mio. kr., og hundredevis af elefanter er blevet reddet for de indsamlede midler, men der er stadig lang vej igen for at sikre den asiatiske elefant en fremtid.
Elefanten herover er udsmykket af Smike Käzner og har Kongeskibet i baggrunden. Alle elefanter er vurderet til samme beløb, 40-60.000 kr. og sælges først 9. sept. Men der kan allerede bydes nu.

Læs mere hos Bruun Rasmussen 
Se Käzners elefant større. 
Se den populære på Langelinie af Turdsak Phiromgrapak

2. juni 2011
Et par måneder før sin 104-års fødselsdag døde Axel Lind

Maleren Axel Lind, blandt andet kendt for Grenen Kunstmuseum, døde 28. maj 103 år gammel. 1. august ville han være blevet 104 år. Vi skriver mere om Lind en af dagene, venter på tilladelse til at benytte et portræt af ham. Imens kan her læses fra Skagens Avis. Fotoet herover viser museet set fra parkeringspladsen, sidste stop før Grenen. Se det større.
(Linket til Skagens Avis virker nu igen!)

31. maj 2011
2. dagen hos Bruun Rasmussen var langt bedre end 1. dagen

Ny rekordpris for maleri af Harald Jerichau (1851-78), solgt hos Bruun Rasmussen for 1.020.000 i hammerslag. Det er en klækkelig rekordforbedring, idet hidtil højeste auktionspris var ca. 270.000 kr. for et maleri med Athen i baggrunden., solgt i Paris i 2004.
Førstedagen, 30. maj, gav ingen specielt høje bud, og på 2. dagen måtte de to højest vurderede, et par mariner af Aivazovsky, gå retur. De var vurdeeret til hhv. 3 mio. og 1,5 mio.
7. og 8. juni sælges moderne kunst.
Se Jerichaus maleri større

Klik ind på Bruun Rasmussen

27. maj 2011
Sotheby's Paris
Højt hammerslag på Bodil Kjærs »agent 007-bord«

Bodil Kjærs arbejdsbord designet i 1959 er internationalt berømt. Det var med i et par James Bond-film og er erhvervet af blandt andre skuespilleren Michael Caine, jazzpianisten Oscar Petersson, finansmanden Evelyn Rothschild og prins Philip. Nu har Sotheby's i Paris lige solgt et af dem, med to arkivskabe, for 43.950 euro inklusiv salær, næsten 330,000 kr. Det var tre-fire gange over højeste vurdering. Se salget.

25. maj 2011
Kunstnyt.dk har besøgt Skagens Museums udstilling med værker i privateje

I den forbindelse udlodder vi 5 DVD'er med filmen Hip, hip, hurra!
Klik her

14. maj 2011
Gunnar Mikkelsens
gravsten nu på plads

Den smukke sten er nu sat op på Assistens Kirkegård, hvor han er i godt selskab Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, Christen Købke, Niels Bohr,  Jens Jørgen Thorsen og mange andre berømtheder. Se mere her.

12. maj 2011
Aftenauktion 11. maj 
Warhols selvportræt solgt for 130 mio. kr. hos Christie's

Andy Warhol (1928-1987). Self-Portrait. 1986. Synthetic polymer and silkscreen ink on canvas. 271.2 x 270.5 cm.
Se dyreste hammerslag fra auktionen
Se alle hammerslag

5. maj 2011
TIL LYKKE!
Nadia Plesner vandt over modefirmaet Louis Vuitton

Nadia Plesner fotograferet sammen med landets mærkelige kulturminister.
Læs mere om retssagen på J-P. Og gense Nadia Plesners udstilling i Bredgade i januar 2011.

Nyt fra Galschiøts værksted.
Se DR1s Aftenshow i aften og hos Smagsdommerne 12. maj
Læs mere

4. maj 2011
Adskillige millionbud
på Bukowskis Moderna

Gösta Adrian-Nilsson 1884-1965. Roddexercis. 1917. Dateret: "22/11 17 RODD. Ca 143 x 64 cm. Solgt for 7,47 mio. SKR inkl. salær, rekord for et arbejde af maleren. Læs mere

3. maj 2011
Formand for Kulturværdiud- valget Erland Kolding Nielsens uforståelige anklage mod afdøde Jens Thygesen fra Kunsthallen

Fra Kunsthallens sidste eftersyn, februar 2004. Læs mere 

30. april 2011
Politiken i dag:
Kunsthallens Jens Thygesen anklaget for ulovlig udførsel
af Tuxen-maleri

Se fotoet større
Billedet herover er taget den 25. februar 2004. Det er nok ikke på grund af Kunsthallens sidste auktion, som fandt sted denne dag, at garden passerer auktionshuset i Gothersgade.
I dagens Politiken er Kunsthallens sidste ejer, Jens Thygesen, som var et vigtigt vidne i Derain-sagen, anklaget for ulovligt at have medvirket til udførsel af Tuxens berømte maleri Man rejser sig fra bordet, som vi skrev om 4. januar (scroll ned). Vi tror ikke, at Thygesen har medvirket til ulovligheder, og kommer mandag den 2. maj med en udvidet kommentar.
Læs Lea Wind-Friis' artikel i Politiken.

29. april 2011
Den forstår vi ikke
»Det er gratis at sælge
sin kunst via hjemmesiden
www.makeart.dk«
... men
»Makeart tager 20% af alle salg der bliver foretaget enten via hjemmesiden eller Makeart.dk´s galleri«.
(Hvordan kan det både være gratis og koste 20%?)

20ér svømmer. AMS 2007. Str. 20x30. Pris: 250 kr. Foto fra hjemmesiden.

27. april 2011

Fra en tidligere auktion. Foto: Kunstnyt.dk
Hvem sendte spam som Christie's nyhedsbrev?
Se mere her

21. april 2011
Hele påsken

På Holstebro Kunstmuseum
som viser ældre og moderne kunst på særudstillingen »Sjælens Spejl« i museets nye Færchfløj til 20 mio. kr.

Blandt de udstillede værker er dette foto fra 2006 af Per Bak Jensen
Læs mere om udstillingen

Påskeudstillinger
over hele landet

Traditionen tro blænder Galerie Moderne i Silkeborg op for en fyldig udstilling med en lang række internationale og danske topnavne. Herover er det en blå elefant af Corneille. Se hele kataloget.  

17. april 2011
Spansk politi har fundet to værker af Goya og El Greco, som blev stjålet for over 10 år siden. Læs på Independent
Spansk politi har fundet to værker af Goya og El Greco, som blev stjålet for over 10 år siden. Læs på Independent

13. april 2011
Det kneb lidt
med de dyreste hos Secher Scott

Asger Jorns Fascinating Gold Digger fra 1966 herover blev budt op i 140.000 kr., 10.000 under vurderingen.
Det er synd at påstå, der var kamp om buddene i går aftes hos Secher Scott. Et af dem, der var en lille smule slåskamp om, var af en ubekendt dansk guldaldermaler. 28.000 kr. nåede det over telefonen. De dyreste af Jorn solgtes ikke. Mest blev budt for Carl-Henning Pedersens Back from Etrurien II, 1972, som skiftede ejer ved 290.000 kr. Se det Lundstrøms fine opstilling herunder nåede 130.000 kr., et af Appel 140.000 kr. Et lille naturalistisk landskab af Preben Hornung gik langt over vurderingen til 46.000 kr., mens en komposition af Jens Birkemose landede på 28.000 kr. Salas maleri herunder, og den røde stol, solgtes ikke. Secher Scotts homepage.


Maleriet i baggrunden tv er en opstilling af Vilhelm Lundstrøm, 60x73 cm og malet i Cagnes 1923. Vurderingen er sat til 150.000 kr. Th. er det en opstilling af Eugéne de Sala vurderet til mellem 8.000 og 10.000 kr. Den behagelige lænestol i forgrunden er udført af den berømte hollandske møbelarkitekt Gerrit Rietveld (1888-1964). Den mener Anders Secher bør koste mindst 20.000 kr.
Lidt fra eftersynet her


Jens Galschiøt::
Løslad Ai Weiwei

Ai Weiwei's video på Langelinie med direkte billeder fra Shanghai
Læs Galschiøts appel

7. april 2001
Så er der igen stor international auktion hos Secher Scott i Bredgade

Tal R: Flovmand, 2008. A stoneware sculpture handpainted. with multicolor glaze. H: 72. Vurdering 125.000 kr.
Vi bringer lidt fra eftersynet 6. april og fra selve auktionen torsdag den 12. april.
Se kataloget her og fra eftersynet her


28. marts 2011
Bredgade Kunsthandel markerer 90-årsdagen for Mogens Balles fødsel med  retrospektiv udstilling, bog
om maleren og nyindstiftet kunstnerlegat

Fernisering fredag den 1. april kl. 16-19
Læs mere på galleriets homepage

Ved Gunnar Mikkelsens død

Læs her om begravelsen den 19. marts 2011 fra Anna Kirke

Kulturkanonen på nettet
(Åbner i nyt vindue)


Kunstterminalen
www.arkade.dk
oprettet af kunstbibliotekerne,
hvor næsten alt om kunst
kan slås op.
En superside for kunstinteresserede

Kunstonline.dk
er en stor kunstportal til den seriøse del af dansk og international kunst på internettet.

van Gogh-malerier
i dansk privateje

»Landsbygade med trapper og personer i Auvers«, malede van Gogh i 1890. Det var indtil 13. maj 2001 udstillet på et museum i Saint Louis. Billedet har ikke været i dansk privateje, men det har et tilsvarende motiv samt flere andre.
se dem

Opdateret side om kunsttyverier

Statens Museum for
Kunsts arkiv
Næsten 8.000 værker afbildet
Søg i arkivet