5. oktober 2007
Koen herunder indgår i
Lauritz-dot-com's euvre-
fortegnelse over husets
mange sager om kunstsvindel
Udsnit
Lauritz-dot-com:
»August Jerndorff (1846-1906). Landskabsparti
Varenummer: 1107593.
Afslutter 11.10. 07«.
Kunstnyt.dk: Fup og gamle aviser. Koen og øvrige
klatter på lærredet er ikke malet af Aug. Jerndorff.
Bevidst forsøg på svindel eller bare udtryk for faglig
uvidenhed og gætteri? Klik
ind på koen
4. oktober 2007
Helt ukendt er han nu ikke...
Lidt underligt, at Lauritz i Stockholm
ikke kender denne svenske maler. Billedet er oven i købet
fuldt signeret. Vi hjælper lidt med årstallene 1938-2003.
Kig
nærmere på salget
(Nu har lauritz fundet ud af, at maleren hedder Peder
Duke. Hvorfor finder de ikke ud af det, inden de
lægger salget på?)
3. oktober 2007
Mere kunstsvindel fra Lauritz
Lauritz.com: Ægte
Kunstnyt.dk: Falsk
Lauritz.com: Vurdering 5.000 kr.
Kunstnyt.dk: Vurdering 125 kr.
Maleriet har været til salg før, og det
er ikke siden blevet ægte. Billedet har intet at gøre med
skagensmaleren Viggo Johansen. SVINDEL!
2. oktober 2007
Tre gode fra Lauritz.com:
Han er ikke ubekendt, og billedet
er ikke signeret Ernst
Lindgren. De kan ikke læse hos Lauritz
Han
er kendt af alle i branchen, men altså bare ikke af Lauritz
Uidentificeret kunstner signeret Roka.
Den er direkte morsom. (OK, det rettede de hurtigt)
30. september 2007
Bengt Sundstrøm er vist igen
afsløret som et fæ...
Lauritz.com: »Celt
udført i bronze
(dansk bronzealder)«.
Er øksen herover det den er solgt for at være, så
tilhører den staten. Så er den nemlig danefæ. Og har man
et auktionshus, der åbenlyst sælger danefæ, så er man et
stort fæ. Læs her
om danefæ (åbner i nyt vindue). Gå
til fæ-siden Lauritz-dot-com
28. september 2007
Lauritz-dot-com's kunsteksperter:
Originaltegning af Vilh. Pedersen
Lauritz: »H.C.Andersen´s
Eventyr og Historier samt org. tegning (3). Varenummer:
1088451. Til historien om en
moder medfølger org.tegning«.
Igen forsøger Lauritz at fylde potentielle købere
med løgn og misinformationer. Der er ikke tale om en
original tegning, men om en reproduktion af en original
tegning. Det er ikke helt det samme. At der ikke ringer bare
en enkelt klokke hos Lauritz, som får dem til at tænke sig
om, må undre. I alle bøgerne findes den samme »tegning«.
Man skal være total nybegynder inden for branchen eller
bevidst bondefanger, hvis man vil bilde nogen ind, at Vilh.
Pedersen har lavet samme tegning hundredvis af gange. Det er
ganske enkelt for dumt.
Kik
forbi lauritz
27. september 2007
Hvad er lysmål...uden mål?
Hos
Lauritz forekommer denne tekst: »UBEKENDT
MALER, malt på plade, sign. K. Jensen 1926, havemotiv m/
blomster, lysmål«.
At der ikke er oplyst målet er nok en sjuskefejl. Men
skulle nogen ikke vide, hvad lysmål er, kan oplyses, at det
er det synlige billedmål, modsat blændrammemål, som kan
måles fra bagsiden. Man bruger det faktisk aldrig i
forbindelse med malerier, kun ved grafik indrammet med glas
for ikke at skille indramningen ad.
26. september 2007
Hvor længe får Bengt Sundstrøms
Lauritz.com lov til at lege svindlere?
Kig lidt på denne signatur!
Hvordan kan nogen med reelle hensigter få det til, at der
står H. Helm? Enten er det påstået af professionelle
svindlere eller af læseretarderede idioter. Vælg selv,
kære Bengt! Det er så let som at pille sig i næsen at
linde lidt på rammen, som er det hvide, så hele signaturen
kommer frem. Men selv med det synlige kan kun fupmagere
eller rene idioter få det til H. Helm. Fupsalget er omtalt
lige herunder.
25. september 2007
Hvad har det billede med
Helge Helme at gøre?
Lauritz.com: »HELGE
HELME. Farveradering. Parti fra Fåborg. Sign. H. Helm«.
Det er dog utroligt, hvad de fortsat kan finde på hos
Lauritz. Helge Helme er stort set kun kendt for
modelbilleder, overhovedet ikke den type herover. Og enhver
der kan læse, kan se, det absolut ikke er signeret H. Helm.
Fx er det første bogstav et K, og der står ikke Helm til
sidst. Hvad sker der inde i hovedet på dem, der
katalogiserer billedet? Se
det
(Kunstneren nu ændret fra Helge Helme til K. Helsing
1900-tallet. Ak ja!)
25. september 2007
Set før:
Den tror vi ikke er malet af Viggo
Johansen
Set før:
Den tror vi ikke er malet af Emilie
Mundt
Tilskrevet Jules
Breton! Den tror vi ikke på
Fårup
Christensen døde for mange år siden i en
færdselsulykke i Sverige
22. september 2007
Motivtyvene florerer...hos lauritz,com
Her blot tre ud
af snesevis af eksempler:
Motiv stjålet fra Carlo
Rosberg
Udsnit
Motiv stjålet fra S.C.
Bjulf
Motiv stjålet af Roald
Hansen fra Allan Karms
18. september 2007
Fire underlige fra Lauritz-dot-com
Tre af malerierne herover har vi ikke fået nogen
til at tro på på redaktionens eftermiddagsmøde.
På Lauritz står de som malet af:
Carl
Neumann, Holger
Lübbers og Elisabeth
Jerichau-Baumann. Endvidere er vi meget sikre på, at
det ikke er en radering af Michael
Ancher, men en simpel reproduktion. Og bemærk
signaturen på det der påstås at være en ægte
Jerichau-Baumann.
Mangler der ikke noget?
17. september 2007
Fransk, ubekendt eller kendt?
Lauritz.com: Ubekendt maler, sign. Jean le Von
Bruun Rasmussen: Fransk maler, sign. Jean le Van
Jean le Van er hverken ubekendt eller
fransk. Han er pæredansk og Jean le Van er et pseudonym for
en kendt dansk maler. Klik på billederne
14. september 2007
Nogen »sladrer« til Lauritz
Denne signatur har snydt utallige,
også mere kendte auktionshuse. Den er bevidst udført på
malerier kopieret efter Bjulf, så den kan forveksles med
hans billeder.
Gentagne gange retter Lauritz
hurtigt. Hvorfor gør de det? Det gør de ikke, fordi de
selv ved noget om tingene, så havde de næppe lagt det
forkerte på fra starten. Næh, nogen med mere kendskab til
tingene end Lauritz' elendige »eksperter« synes det er
synd, at de forsøger at snyde køberne. Vi har senest set det
med en motiv med fiskekoner fra Gl. Strand, som Lauritz
først havde lagt på malet af Bjulf, men nu rettet til den
rigtige maler, Chr.
Mortensen, som bevidst kopierede Bjulf
og signerede sine billeder, så man skulle tro, det var
originale Bjulf.
14. september 2007
Lauritz-dot-com's fattesvage
»kunsteksperter« lærer det aldrig
Denne signatur sidder ikke på et
billede malet af Alfred Larsen 1860-1946. Det er fortalt så
mange gange, at den »rigtige« Alfred Larsen ikke signerer
på denne måde. Og i øvrigt er kvalitetsforskellen på de
to Alfred Larsen så iøjnefaldende, at man må være
billedblind kan man ikke se forskellen.
Klik på signaturen
12. september 2007
Bengt Sundstrøm fra Lauritz.com i TV1's
Kontant: Vi har kun lavet to fejl
Her kommer så to til (plus tre
nedenunder), tilskrevet malere, der ikke har malet dem.
C.A. Jensen til venstre herover er ved første øjekast tæt på, men må afvises efter nærkig.
Billedet til højre ligner slet ikke Tuxens malemåde, så her på
redaktionen afviser vi, at de er malet af dem, de er
tilskrevet.
Kig med egne øjne, klik på billederne
Damen tv været på hos Lauritz før, på en deLuxe
auktion, som ægte C.A. Jensen, hvor det blev udbudt
sammen med et herreportræt. Men salget blev annulleret.
Herreportrættet er til salg hos Bruun
Rasmussen i morgen, 13. september, vurderet til
40-50.000 kr. (Det blev ikke solgt)
Begge billeder kommer tidligere fra en auktion i Tyskland,
hvor de var vurderet samlet til 20-25.000 kr., men ikke
solgtes. De blev vist så solgt »under hånden« efter
auktionen.
Mere fra Lauritz-dot-com:
Det tror vi ikke, er malet af Viggo
Pedersen
Mere fra Lauritz-dot-com:
Det er muligt, dette
billede er malet af en ubekendt tysk maler, det tror vi
imidlertid ikke på.
Derimod er det en kendsgerning, at det er en kopi af en
kendt dansk malers meget kendte maleri
(Nu har nogen »sladret«, at det er en kopi efter Otto
Bache. Flot!)
Mere fra Lauritz-dot-com:
Han hedder ikke Borda. Og han
er ikke ubekendt. Han har malet hundredvis af kopier
efter Allan Karms' motiver. Er ikke signeret Borda som
påstået
(Nu har nogen »sladret«, at der står Borch. Flot!)
11. september 2007
Og hvor blev »Paul Fischer« af?
Auktionen kører videre, men
billedet mangler. Morsomt! Se
billedet der ikke er der.
(Nu er aktionen helt afsluttet, over en uge før tiden)
9. september 2007
Hvor blev »Ballerne« af?
Hvorfor
blev det fjernet?Hvorfor
blev det fjernet?
Først var de sat til salg, nu er
de fjernet. Det vil sige, der står hos Lauritz: »Varen
er endnu ikke aktiveret. Det forventes, at varen aktiveres i
løbet af de næste par dage«. Men gør varen det? Er de
»taget af«, fordi Lauritz har fået et praj om, at de vist
ikke er malet af Mogens Balle? Søger man på Balle kommer
de ikke frem, men søges på varenr. 1057705 og 1057702, så
er de der.
Klik på billederne
8. september 2007
Den kan vi ikke li'...
Lauritz.com: »PAUL
GUSTAVE FISCHER. Snöblött vinterdag vid Fisktorvet, Köpenhamn«.
Det er vist ikke helt stuerent, det maleri. Vi tror ikke et
øjeblik på, det er malet af Paul Fischer. Helt det samme
motiv solgtes for en del år siden i Sverige med et andet
mål. Og Paul Fischer er ikke kendt for at gentage sine
motiver. Billedet bærer i høj grad præg af at være en
kopi. Motivet er i øvrigt ikke fra Fisketorvet, men fra
Holmens Kanal med Niels Juel-statuen.
Gå
straks til Lauritz
7. september 2007
Til Lauritz-dot-com's orientering:
Rolfsted
er død
Taarnvang
er død
Køser
er død
Han hedder ikke Jørgen
Han
er ikke ubekendt
Han
er ikke ubekendt
Harald
er ikke ubekendt
Det
er ikke den Alfred Larsen. Heller ikke den anden Alfred
Larsen
Ikke malet af Carl
Bille
5. august 2007
Lidt nyt fra Lauritz-folkene
Møllgaard er korrekt født 1909,
men hedder ikke Møllgaard. Og er i øvrigt død.
Kom
nærmere
Udsnit
Hvor mange hedder Glob med
forbogstaverne KA?
Kom
nærmere
Ikke malet af Hans
Chr. Kofoed 1849-1921
Kom
nærmere
Vinterbilledet ikke malet af Kai
Drews.
Kom
nærmere
1. sptember 2007
Lauritz.com: Ubekendt maler!
Ja, her på redaktionen har vi aldrig set det
billede før. Det kunne ligne nogen der holder frokost i det
grønne. Men enig! Helt ukendt. Kender
nogen det?
27. august 2007
Lauritz.com er Bruun Rasmussens
»skraldespand«
Bredt set er billedkunst hos
Lauritz.com én stor hoben ligegyldigt ragelse. Det meste er
uden nogen som helst kunstnerisk oplevelse. Det er
»kunst«, som Bruun Rasmussen aldrig ville tage med, det
er som at vandre rundt på et loppemarked lige før
lukketid. Der er langt mellem gode ting, og forekommer
kendte navne er det næsten altid 3. klasses kvalitet.
Noget tyder på, at Lauritz er blevet mere forsigtige med,
hvad de tager med. Der er ikke så mange grove falsknerier
mere, men ind imellem enkelte.
Maleriet herunder er fx ikke malet af Axel Bentzen.
Klik på billedet og gå til
lauritz
25. august 2007
Herunder en af lauritz.com's mange
kunsteksperter på arbejde
24. august
Motivtyve gør konstant
andres motiver til deres egne
Billedet
herover sælges som malet af en ubekendt. Men motivet er
ikke ubekendt. Det er oprindeligt malet af den mest
sælgende danske kunstner på auktionerne gennem mere end
100 år. Derfor bør der stå, hvem det er en kopi efter.
Sælger man kunst, ved man også hvem ophavsmanden er.
(Nu har lauritz tilføjet, at det er en kopi, hvilket
står på billedet, men svært at læse. Men det
væsentligste er at oplyse, hvem det er kopi efter. Nu er
det solgt, så kan det godt oplyses, at det er en kopi efter
P. Mønsted. Det er i øvrigt signeret, så helt ubekendt er
maleren ikke. Maleren arbejdede ved Nordisk Film og er kendt
under et andet navn. Hans søn maler stadig, og faderens og
sønnens billeder er ofte til salg på lauritz)
Det samme gør sig gældende her.
Der er også tale om en kopi efter en meget kendt maler.
Billedet her
er ikke malet af Frederik Vermehren. Det sælges
ganske vist som tilskrevet, men kan man ikke se, det ikke er
Frederik Vermehren, så kan man heller ikke tilskrive det.
Denne
maler er ikke ubekendt. Der har været så mange til
salg af vedkommende, at alle sælgere bør kende maleren.
Alle kvikke kunstsælgere bør også vide, hvem
pseudonymet Brinicardi
dækker over.
Til gengæld er der her
tale om en ægte Wladyslaw Chmielinski.
21. august 2007
Det er ikke malet af Harald
Jerichau
Lauritz.com: Harald
Adolf Nikolaj Jerichau 1851-1878. Stevns
Klint. Varenummer:
1066831.
Harald Jerichau malede slet ikke på den måde, og han
signerede ikke sådan. Enten er det rent gætteri fra
Lauritz' side eller bevidst forsøg på svindel.
Gå
til »kunsteksperterne« i Århus
17. august 2007
Ikke malet af Kai Drews. Ikke alle
malerier signeret Rønne er af Drews.
Dette
er et af dem
Og så er gode gamle Bernhard
ikke ubekendt
(Lauritz er ved at blive verdenberømt på deres
kunstekspertise. De har minsandten fundet ud af, at maleren
hedder Rolfsted)
17. august 2007
Lauritz: »Ubekendt kunstner«
Nej, en elendig fiduskopi efter et kendt dansk maleri
Lauritz: »Ubekendt
kunstner, Olie på lærred.Varenummer:
1062445«
Her er endnu et eksempel på, at Lauritz gør en kopi til et
selvstændigt maleri af en ubekendt »kunstner«. Billedet
(i udsnit) er et fidusmaleri af værste skuffe og en kopi
efter et kendt maleri af en af vores mest berømte
malere. Se
det skrækkelige billede
14. august 2007
Nu har Lauritz også startet en
Kontinental skole
Lauritz: Kontinental
skole: Såkoner, første halvdel av 1900-tallet.
Varenummer:
1063599.
Er det kvinder i Rødovre Planteskole, der sår radissefrø?
Næh, er man bare en smule velbevandret i international
kunst, så ved man, at billedet herover er en kopi af et af
verdens mest berømte malerier. Det hænger i samme by, hvor
fotoet herunder er taget. På en gammel banegård, for at
hjælpe lidt mere. Det er altså ikke noget selvstændigt
maleri, men et motiv tyvstjålet. Men hvor skulle Lauritz
vide det fra? Kik
forbi Kontinental Skolen.
(Det' bare fantastisk! Lauritz har selv fundet ud af, at
originalen er malet af Millet. Hvordan bærer de sig dog
ad?)
Også set på Lauritz
Og så konstaterer vi (igen), at Ernst Friis (ifølge
Lauritz) er gået hen og blevet 119 år gammel. Måske har
han ikke været passiv ryger.
13. august 2007
Vi tror, maleren døde i 1947
Lauritz: »Okänd
konstnär, olja på duk. Landskap vid sjö. Monogramsignerad
och daterad 1923«.
Signeret HK...det kan vist kun være ham der Hans
Set
det hele
Flot! Lauritz-eksperterne fandt ud af, det er af Hans
Knudsen. Nogen har vist sladret!
11. august 2007
Hvem er maleren Axel Lind (1907-1984) som
signerer SK?
Har Lauritz mon fundet ud af, at
SK skulle være et pseudonym for Axel Lind, der ikke er død
endnu? Normalt bruger man ikke initialer som pseudonym, og
normalt plejer både Gauguin.dk og Lauritz.com at sælge
SK-signerede malerier som ægte P.S. Krøyer. Men her er det
åbenbart Axel Lind. På redaktionen synes vi ikke, billedet
ligner noget af Axel Lind. Heller ikke af Krøyer. Kig
på salget
(Nu er det ændret til et andet navn)
Og så virker det utroligt, at Lauritz i Odense, hvor
man har en ægte kunsthistoriker at trække på, ikke kender
Harald
Gils.
9. august 2007
Lauritz.com politianmeldt af Skov- og
Naturstyrelsen for gentagne gange at sælge genstande fra
fredede dyrearter
Til 24Timer
torsdag siger den mærkelige konceptschef Anders Jensen, at
det skyldes beklagelige menneskelige fejl. Ak ja! Her gik de
fleste vist og troede, at alle salg hos Lauritz blev lagt
på af robotter. De har altså rigtige mennesker ansat.
9. august 2007
Maleren er ikke fra Schweitz
(Ovennævnte er en indforstået
tekst, som kræver en smule indsigt i branchen. Forklaring
efter salget)
Maleren hedder Carsten Rütting Schweitz og er en gammel
rotte i faget
8. august 2007
Har Salvador Dalí virkelig
håndkoloreret 300 litografier?
Udsnit
Lauritz: Salvador Dali. Håndkoloreret
farvelitografi, "Celestial Elephant" 34/300, sign.
Dali, 76 x 55 cm.
Er det håndkoloreret, er der tale om 300 unikke bemalede
litografier. Det tror vi ikke på, men har ikke tid til at
sætte os ind i alt det plat og svindel, der er omkring
Dalís navn. Så afgør det selv.
Kig
nærmere på sagen
(At det er håndkoloreret er senere fjernet af lauritz.com)
Den er virkelig sjov, den her...
Lauritz.com: A. Gravfort (pesudonym for Sidselrud Dagfin),
1900-tallet, norsk vinterlandskab. Varenr:
1058412.
Dagfin
Sidselrud eksisterer ikke, og har aldrig gjort det. Det har
derimod Per Ib Gravfort. Klik
ind her
7. august 2007
Vi tror ikke, Niels Christiansen har
malet de to køer (udsnit)
(udsnit)
Malemåden er tæt på, men ikke
tæt nok. Og signaturen virker helt skæv. Se
lauritz' to køer
6. august 2007
Lauritz.com: Ikke aktiveret endnu...
Senere på dagen blev billede og
beskrivelsen slettet
Trods flere bud er akvarellen herover endnu ikke
aktiveret, skriver Lauritz.com. Det var den ellers i
starten, vurderet til 6.000 kr. Det er meget svært at
genkende noget som helst P. Mønsted i denne børnetegning,
malemåde, motiv og signatur ligger lysår fra det, man
kender fra Mønsteds hånd. Kan Lauritz ikke dokumentere den
er lavet af Mønsted som 8-årig, så er det ikke
nødvendigt at aktivere billedet. Her på redaktionen er vi
sikker på, det ikke har en dyt med Mønsted at gøre,
hverken malet af ham som spæd eller senere.
Følg
»salget«, hvis det bliver til noget
4. august 2007
Så kom det på igen...
Men det er stadig ikke malet af Carl
Carlsen
3. august 2007
Lauritz.com i Aalborg
er heller ikke for kloge
Laurit z.com: »Niels Frandsen f. 1918 cd (2)
Varenummer: 1049453«.
Niels Frandsen er billedhugger, og maler ikke den type
groteske fidusmalerier, som er talentløse kopier efter
Allan Karms. Hvor dum må man være for at blive sælger hos
Lauritz?
Klik på fidusbillederne
Nu er det rettet til 1900-tallet.
De erkender altså, at de ikke var af billedhuggeren Niels
Frandsen. Hvordan kommer de først på det?
3. august 2007
De har det sjovt i Bengt Sundstrøms
Lauritz.com-hovedkvarter i Herlev
Klik først på 1051411
Derefter på 1051408
2. august 2007
Blev dette maleri nogen sinde solgt hos
lauritz.com?
Slutbuddet lød på 42.000 kr. 12.
januar 2006, solgt for at være malet af guldaldermaleren
Vilhelm Petersen (1812-80). Men det er pivende falsk, og
sagen blev i sin tid stort omtalt i Jyllands-Posten. Vores
største Vilhelm Petersen-ekspert er Mona Christensen, som
er leder af Marienlyst Slot i Helsingør. Selv ejer hun
adskillige malerier af Vilhelm Petersen, og i 1990
arrangerede hun sammen med sin mand, Jan Faye, den hidtil
største udstilling af malerier af Vilhelm Petersen, 497
numre på Marienlyst Slot. Mona Christensen erklærede
maleriet for en forfalskning, hvilket kræver under tre
sekunder for en kender. Alligevel påstod lauritz.com, det
var ægte og solgte det for omtalte 42.000 kr. plus salær.
Men spørgsmålet er: Blev maleriet overhovedet solgt? Nu
mere end halvandet år efter fupsalget har ingen køber
meldt sig. I hvert fald ikke officielt. Det virker meget
mærkeligt, at omkring en halv million læsere af
Jyllands-Posten ikke har reageret på den stort opsatte
artikel. Eller på kunstnyt.dk.
Her på redaktionen tror vi, at også selve salget var fup. Ingen
normale malerikøbere betaler omkring 50.000 kr. for et
fidusmaleri til en værdi af 100-200 kr. Inklusive ramme.
Det ligger der endnu, se
det
31. juli 2007
Hvad er ligheden mellem Lauritz.com,
Anna Castberg og Axel Lind?
De lyver alle sammen. Castberg og
Lind forfalskede deres »eksamenspapirer«, det har for
begges vedkommende været slået stort op i pressen. Den
samlede presse skrev om Castberg, mens det »kun« var
afdøde Alex Steen fra Ekstra Bladet, der hudflettede Lind,
som han kaldte en fidusmaler. I Sverige stævnede Lind et
tidsskrift, men tabte sagen, da han ikke kunne bevise noget
som helst. I kataloget til udstillingen Kunst eller Fidus i
1982-83 skrev Alex Steen om Axel Lind, at »Hans
Skagens-Museum er en skandale, et fidusagtig egotrip...og
det hjælper ikke en tøddel at have den store medalje Plaza
Internationale, når den ikke eksisterer«. Og Lauritz lyver
om Axel Linds data, når de bliver ved og ved at skrive, at
han døde i 1984. Faktisk fylder Axel Lind 100 år i morgen
den 1. august. Se
fødselarens maleri
(Lauritz skyndte sig at fjerne årstallet 1984)
28. juli 2007
Lauritz.com's Næstved-eksperter
påstår, det er malet af Anton Melbye
Men det er det ikke. Melbye malede ikke på den
amatøragtige måde, og han har aldrig signeret som her.
Igen afslører Næstved-folkene, at de er gode til at sælge
elastik i metermål, og at de gætter sig til malerne, fordi
de ikke har det fornødne fagkundskab. Sikke noget rod. Se
det
Og her på redaktionen tror vi ikke et 1/10 sekund på, at dette
billede er malet af Malthe Engelsted
25. juli 2007
Fidusfirmaet Lauritz-dot-com sælger
samme Drews-forfalskning igen
Billedet herover er et 50-kroners fidusmaleri falsk
signeret KDrews. Det er ikke første gang, det sælges.
Se
det Og mens vi er ved de falske, så er dette
ikke malet af Niels Walseth.
21. juli 2007
Bengt Sundstrøm og hans medsammensvorne
burde politianmeldes for bevidst svindel
I henved en uge har eneejer
Sundstrøm og den mærkelige afdeling i Århus vidst, at det
herover ikke er et Jorn-litografi, men et udklip fra en
Jorn-bog. De virker efterhånden helt ligeglade med alt
deres fup og plat. Se omtalen længere nede, 15.7.07.
Desværre har dansk politi nedprioriteret efterforskning af
kunstsvindel, så typer som Bengt Sundstrøm i dag har frit
slag.
21. juli 2007
Ikke malet af Sigurd Schou
Det fremgår både af den ringe
kvalitet og selve signaturen. Lauritz: »Sigurd
Schou 1875-1944. Vinterparti«. Varenummer:
1045270
20. juli 2007
Et godt maleri af Frants Henningsen. Se
det
20. juli 2007
Lauritz gætter sig til maleren
Portrættet herover har Lauritz fundet ud af er
malet af Bode Willumsen. Hvordan de er kommet frem til det,
må guderne vide. Bode Willumsen malede slet ikke på den
måde, og han signerede heller sådan.
Vi hjælper lidt. Maleren levede 1882-1972. Se
det
(Var vurderet til 2.000 kr., solgt for 300 kr.)
Lauritz-eksperterne (skrev vi virkelig eksperter?) ved
ikke, hvem der har malet de grønne træer.
Vi hjælper lidt. Maleren levede 1875-1946. Se
det
(Nu har Lauritz' supereksperter (nok andre) fundet ud af,
at billedet korrekt er malet af Knud Sinding. Men til
gengæld har de fjernet selve billedet)
18. juli 2007
Lauritz sætter billede til
salg, som de ikke har
Litografiet herover har været til
salg to gange uden at blive solgt, hvorefter sælgeren tog
det hjem igen.
Nu er det sat til salg for tredje gang, men Lauritz råder
ikke mere over det. Hvor mange ting tilbyder Lauritz, som de
reelt ikke har til salg?
Og noget helt andet: Vurderingen på 1.000 kr. er nok lidt i
overkanten af den pris, det kan sælges for. Se
det (Læs Lauritz' senere tilføjede kommentar)
Lauritz: Ubekendt maler, 1800-tallet.
Varenr.
1011604
Her på redaktionen tror vi, maleren levede 1820-1908.
Og ikke er helt ukendt.
(Nu har lauritz-folkene minsandten fundet ud af, det er
malet af G.E. Libert. Hvor er de dog dygtige!)
16. juli 2007
Ligner den abstrakte komposition herunder
Jens Søndergaard?
Vist ikke helt. Det sælger
Lauritz den heller ikke for at være, men for at være malet
af Knud Kristensen. Og folk med indsigt i branchen ved, at
Knud Kristensens motiver lænede sig gevaldigt op ad
Søndergaards vesterhavsbilleder. Her på redaktionen har vi
aldrig set Knud Kristensen male nonfigurativt, så den tror
vi ikke på ét sekund.
Se Lauritz-eksperternes seneste genistreg.
Varenr.
1041331.
15. juli 2007
Klippet ud fra bog
Lauritz fortsætter med at sælge
tryk som original Jorn-litografi
Billedet herover sælger
Lauritz.com for at være et originalt litografi, men det er
en ren reproduktion klippet ud af Van de Loo's bog fra 1976
om Asger Jorn's grafiske arbejder. Svindelen med samme tryk
er set flere gange før på Lauritz, hvor Kunstnyt.dk har
skrevet om det. Så det kan kun være udtryk for bevidst
svindel.
Sådan lyder teksten hos Lauritz: »ASGER JORN.
Farvelitografi. Komposition med ansigt. Sign. i tryk, Asger
J . 20 x 16 (35 x 31). Van de Loo nr. 43«.
Alene størrelsen afslører svindelen. Billedet her er 20x16
cm, men Jorn's originale måler 31x27,5.
For vurderingen på 1.500 kr. kan erhverves hele bogen med
to originale litografier, omslaget og et inde i bogen. Se
fupbilledet på varenr. 1042800
12. juli 2007
Tre gode fra Lauritz:
»Jørgen
Luplau Janssen (1869-1927)«
Luplau Janssen,
1869-1927, hed ikke Jørgen, og han har ikke malet billedet.
Varenr:
1043417
Igen, igen: Ikke malet af den Alfred
Larsen
P. Bille er ikke en selvstændig maler. Billedet er
en kopi
efter et af en kendt dansk maler
11. juli 2007
Hvorfor er tre auktioner på Lauritz uden
videre forlænget med en uge?
Det drejer sig om varenr.
1037606,
1037481
og 1037384
Hvilke omstændigheder nødvendiggør forlængelsen? Er
det overhovedet lovligt?
Lauritz.com: »Afbrydelse af en auktion og
tekniske forbehold. Er internetauktionen i gang og nummeret
vist på internettet, kan intet nummer trækkes tilbage fra
auktionen. Lauritz.com forbeholder sig dog ret til at tage
en vare af auktionen, forlænge eller lade auktionen gå om,
såfremt der opstår udefrakom- mende misbrug, tekniske
eller andre forhold, der efter Lauritz.coms vurdering nødvendiggør
dette«.
10. juli 2007
(udsnit)
Lauritz:
Warhol. Rød ko:
Vurdering 10.7.07: Kr. 3.162
Vurdering 26.6.07: Kr. 7.906 (solgt for 4.400)
Alm. pris på nettet: Kr. 400
7. juli 2007
Den har Lauritz. com ikke turdet sælge
for at være Hofmeister
(Men billedet er lavet med henblik på
svindel)
Lauritz.com: »UBEKENDT
KUNSTNER. Olie på lærred. Personer ved havet. Sign JH«.
For nogle måneder siden havde Lauritz nok solgt billedet
herover for at være malet af Johs. Hofmeister, hvilket det
umiddelbart godt kan ligne. Og signeret JH skulle den jo
være god nok. Men et eller andet halter, figurerne springer
først i øjnene, ligner ikke helt den ægte vare. Men som
der bydes tyder noget på, nogen tror det er Hofmeister.
Her på redaktionen tror vi ikke, vi ville købe den som en
ægte. Kig
nærmere på salget
4. juli 2007
Nogen gjorde vist en god handel på
lauritz i går...
Billedet herover solgte
lauritz.com 3. juli 2007 som ubekendt russisk maler og
vurderede det til 5.000 kr. Hammerslaget nåede imidlertid
op på 60.000 kr., så nogen må have vidst, det var malet
af den kendte Konstantin
Ivanovich Gorbatov (1876-1945),
hvis malerier på det internationale marked kan koste
omkring 1 mio. kr.
Ved man selv lidt om tingene, kan der godt laves gode kup
på lauritz. Men at vurdere maleriet til 5.000 kr.
fortæller lidt om ekspertisen på lauritz. Hvor var
eksperterne fra Museumsbygningen henne i dette tilfælde?
Skulle det ikke have været et deLuxe-salg, Lennart
Gottlieb? Se
salget på lauritz
4. juli 2007
Lauritz.com: Emilie Mundt
Kunstnyt.dk: Nej
Det er meget svært at genkende
noget som helst Emilie Mundt i billedet herover, så det
tror vi ikke på. Emilie Mundt malede på en helt anden
måde.
Se
det her
3. juli 2007
lauritz: »Ubekendt«. Maleriet
herover er fuldt signeret,
endda let læseligt. Amatøragtigt, pinligt og elementær
mangel på ekspertise.
(Nogen har læst højt for lauritz, og
det er nu korrekt rettet til Friis Nybo)
lauritz: »Ubekendt, sign. O.
Koser«. Ubegribeligt,
at ikke en klokke ringer her.
(Også her har nogen »sladret« og
fortalt, maleren hedder Køser. Men de har glemt at
fortælle, hvornår Køser døde)
lauritz: »Povl
Christensen«. Nul, Putte.
Fidusmaleri.
lauritz: »Frederik
Lange«. Nul, Putte.
Fidusmaleri.
30. juni 2007
Cilie Nathan, lauritz.com: »Vi
sælger ikke forfalskninger på Lauritz.com«
Det har hun ret i vedrørende maleriet herover.
Benjamin Williams Leader-forfalskningen
nåede nemlig ikke at blive solgt. Lauritz måtte indrømme,
det var falsk, og fjernede det. Men det tog et par dage. Se
omtalen længere nede på siden.
30. juni 2007
Hvem betaler lauritz.com copyright-penge til for en
ukendt fidusmalers kopi af Mønsted?
Lauritz: Th.
Poulsen, 1900tallet, cd, bondegårdseksteriør
. Varenummer: 1035163
Copydan har ikke krav på pengene. Ryger de lige
ned i Bengt Sundstrøms lommepengelomme?
Se
det skrækkelige maleri
29. juni 2007
Kunstnyt.dk efterlyser direkte
efterkommer af kampscenemaler
F.F. Holm 1809-92
(udsnit)
Lauritz.com: »FREDERIK
FERDINAND HOLM. Olie på lærred. Kampscene. Usign fra ca.
1835. Proveniens: direkte efterkommer fra F.F.Holm«.
Her på redaktionen kender vi omkring
et par millioner kunstnere, men kampscenemaler F.F. Holm er
forbigået vores opmærksomhed. Vi kender ham ikke, og kan
ikke finde ham nogen steder i litteraturen. At spørge
lauritz i Næstved er omsonst, de gengiver kun, hvad
sælgerne fortæller dem. Men hvem er F.F. Holm, og hans
efterkommer? Er det en nulevende? Kan det være et pseudonym
for Lord Alfred Tennyson (1809-92), ham der skrev King
Arthur? Malede han også? Redaktionens indbakke modtager
gerne oplysninger hele døgnet.
Se
hele kampscenen
Her på redaktionen kender vi omkring
et par millioner kunstnere, men kampscenemaler F.F. Holm er
forbigået vores opmærksomhed. Vi kender ham ikke, og kan
ikke finde ham nogen steder i litteraturen. At spørge
lauritz i Næstved er omsonst, de gengiver kun, hvad
sælgerne fortæller dem. Men hvem er F.F. Holm, og hans
efterkommer? Er det en nulevende? Kan det være et pseudonym
for Lord Alfred Tennyson (1809-92), ham der skrev King
Arthur? Malede han også? Redaktionens indbakke modtager
gerne oplysninger hele døgnet.
Se
hele kampscenen
29. juni 2007
lauritz.com:
Malet af Karl Kaufmann, men signeret
Fr. Gilbert. Meget mystisk...
Og dog. Den tyske maler Karl
Kaufmann, født i Schlesien 1843 og død i Wien 1901 er nok
den kunstner, der har malet under flest pseudonymer, omkring
30-40 i alt. Et af dem er Fr. Gilbert, som lauritz i
Tyskland sælger et billede af. Man burde naturligvis have
nævnt, at Gilbert er et pseudonym.
Et af Kaufmanns mest benyttede pseudonymer er J. Holmstedt.
Klik på signaturen
26. juni 2007
Warhol's røde ko (reproduktion):
Vurdering hos lauritz: 7.906 kr. (solgt
for 4.400)
Pris på nettet: Omkring 400 kr.
(Udsnit)
26. juni 2007
Cilie Nathan er den fødte kunstekspert
for lauritz-dot-com
Dette forfærdelige fidusmaleri er tidligere sat til
salg hos lauritz.com som et ægte maleri af L.A. Ring
Kunstnyt.dk afslører en af lauritz'
mange »veluddannede superkunst- eksperter«, Cilie Nathan,
hjemme- hørende i hovedkvarteret i Herlev, dør om dør med
erhvervssuccesparret Bengt Sundstrøm
og Mette Rode
Kunstnyt.dk: »Cilie
Nathan, lauritz.com, har aldrig set eller hørt om falske
malerier solgt hos lauritz. Hun må enten være total
billedblind eller have fået strenge ordrer af de to succeschefer om at
lyve over for kunderne«
Vi
citerer hende for skriftligt at skrive til en kunde: »Vi
sælger ikke forfalskninger på Lauritz.com«...citat slut
Her kan man vælge at dø af grin
eller leve videre og sige til sig selv: Hun må være
håndplukket af Bengt Sundstrøm himself eller hans
kæreste, Mette Rode.
Loyalitet over hæderlighed, synes mottoet at være
hos lauritz.com. Hvordan var det nu, det gik med Bengt
Sundstrøms gamle firma, Diamanthuset?
Hvorfor fortæller han aldrig begejstret om det?
24. juni 2007
Lauritz.com:
Niels Christensen 1900-tallet
Malerier med denne signatur har været solgt snesevis af
gange på lauritz, korrekt angivet, men det har afdelingen i
Helsingør helt overset. Hvor de får navnet Niels
Christensen fra, ved vi ikke, men det hedder maleren ikke.
Og man har altid kendt hans fødeår og dødsår. Signaturen
er en af de mest kendte og sete i auktionsbranchen. Klap
hesten
(Nogen har sladret. Navnet er nemlig ændret til det
korrekte Niels Christiansen. Men det er med garanti ikke
noget, de selv har fundet ud af)
Lauritz.com: Efter
Krøyer...
Billedet er ikke efter
Krøyer, det er af Krøyer. Men ikke et originalt
litografi, kun et tryk. Se
det
23. juni 2007
Vi tror ikke, det er malet af Stoiloff
23. juni 2007
Grauengaard
hedder ikke Edward, og han er ikke 118 år gammel. Han er i
øvrigt far til den berømte kapelmester Jørn Grauengaard
(Vi skrev først Jørgen, men han hedder Jørn)
23. juni 2007
Kan man påstå, malerier signeret RH
er af en ubekendt maler? Tværtimod. Det er den mest
»berømte« maler tilbudt på lauritz-dot-com
22. juni 2007
Vi tror ikke, det er malet af Lauritz
Hartz
Vi tror ikke, det er malet af Arne
L. Hansen
22. juni 2007
Delte meninger blandt læserne om
Mønsted-maleri hos lauritz.com
kunstnyt.dk har dagligt omkring
1.000 unikke besøgende, der klikker sig ind på 1200-1500
sider. Hver dag modtager vi med tak adskillige e-mails fra
engagerede læsere. Flere har sat spørgsmålstegn ved
billedet herover, som de mener ikke holder standarden på
Mønsteds malerier. Vi tilstår gerne at have set bedre
malerier af Mønsted, men er sikker på, billedet er ægte.
Fotograferingen er ikke den bedste, men motiv, malemåde og
signatur er typisk Mønsted. Ingen anden dansk kunstner
maler på den måde. Lauritz.com har på det sidste haft
flere af Mønsted til salg, og de har alle været ægte. En
læser mente i et rigtigt brev, modtaget i dag, at solen
oppe i venstre hjørne lignede noget, man lavede i en
børnehave. Men Mønsted har malet mange solnedgange med
solen kraftigt fremhævet, som det ses her. Så ingen kritik
af lauritz vedr. dette billede.
(Men vi finder nok noget andet!) ;-)
Klik på billedet for at gå til lauritz.
21. juni 2007
Nyt fra lauritz.com
Det ligner et amatøragtigt forsøg på
bevidst kunstsvindel
Maleriet herover har lauritz.com til
salg som malet af en af Englands mest berømte
landskabsmalere, Benjamin Williams Leader (1831-1923). Det
er imidlertid ikke en ægte Leader, men en dårlig kopi af
det ægte herunder.
Bare et kig på signaturen fra det falske, til
venstre, og en ægte Leader-signatur til højre (ikke fra
billedet herunder), viser, at de to signaturer ikke er
udført af samme maler.
Kvalitetsforskellen på de to malerier er
iøjnefaldende. Udover at det øverste er et falskneri,
oplyser lauritz, at der bagpå billedet skulle være et
eller andet, der henviser til et salg hos Christie's. Men
det viser lauritz ikke et billede af. Det ægte solgtes for
et årstid siden hos netop Christie's, så noget kunne tyde
på, at man indirekte vil bilde nogen ind, at det falske er
solgt hos Christie's.
Lauritz.com burde politianmeldes for forsøg på
kunstsvindel. Men desværre er dansk politi i vore dage
ligeglade med kunstsvindlere.
Leaders malerier er flere gange solgt for langt over 1 mio.
kr. I 2005 blev der udgivet et større bogværk om maleren.
Se flere originale af Leader her,
hvor også det originale findes.
Klik på det falske øverst og gå til lauritz
19. juni 2007
Dette er Søren Edsberg, fotograferet af kunstnyt.dk for et
års tid siden under en auktion hos Bruun Rasmussen, hvor
han køber stort ind til sit Hope
Gallery i Salt Lake City.
Billedet herunder med brogede køer og en enkelt hest
sælger lauritz for at være malet af Søren Edsberg. Vi har
ikke spurgt Søren, om han har malet billedet, det er ikke
nødvendigt. Det kan vi selv se på under 1/10 sekund, at
han ikke har. Det må ikke tage længere tid. For andre end
lauritz.
Lauritz.com: »Søren
Edsberg f. 1945 cd.
Varenummer:
1027074«
(Senere rettet til det korrekte Knud Edsberg)
18. juni 2007
Kunstsvindlerne fra lauritz.com
fortsætter deres svindlerier...
eller i hvert fald forsøg på det
lauritz.com: Carl
Rasmussen 1841-1893 cd.
Varenummer: 1019406.
Det er et groft tilfælde. Carl Rasmussen er identisk
med grønlandsmaleren I.E.C. Rasmussen, der ikke malede
50-kroners fidusbilleder, som det herover. Og så vil
lauritz.com have køberen til at betale cd, penge til
CopyDan. Men ingen maler død før 1937 skal der
betales for.
De aner ikke, hvad de har med at gøre. Virker hele tiden,
som om lauritz-amatørerne kun har arbejdet i branchen tre
timer. Og så skriver de, at billedet er signeret Carl
Rasmussen. Enhver kan se, det er signeret C. Rasmussen. En
lille ting, men nok til at afsløre den talentløse måde
lauritz fungerer på.
Se
falskneriet
17. juni 2007
Lauritz.com: »Okänd konstnär«
En kunstner omtalt i
Weilbach er ikke ukendt
17. juni 2007
Vi tror ikke, det er malet af Folmer
Bonnén
16. juni 2007
lauritz: »Axel
Lind 1907-84«. Lind
døde ikke i 84, han lever faktisk stadig og er snart 100
år.
16. juni 2007
Vi tror ikke, det er malet af Aksel
Jørgensen
16. juni 2007
Her ses tydeligt forskellen på
amatør-auktionshuset lauritz.com og
det professionelle Bruun Rasmussen
De to malerier herover er solgt hos lauritz.com, og
de er begge falske. Billedet tv fik hammerslag på 6.000
kr., det th 4.000 kr. Klik på billederne, som begge
er fjernet pga copyright. Men der er ikke copyright på
Chmielinskis malerier
De to malerier herover er til salg hos Bruun Rasmussen
(27.6.07), og de er begge ægte. Motivet tv er fra Warszawa,
det til højre fra Amalienborg Slotsplads. En kunsthandler
havde i midten af 1960erne inviteret Chmielinski til
Danmark, hvor han sad i kunsthandlerens sommerhus på Tunø
og malede polske motiver og københavnske efter sort/hvide
fotografier.
Mens lauritz.com har solgt adskillige falske signeret Wl.
Chmielinski, har Bruun Rasmussen aldrig gjort det. De to
øverste malerier ville aldrig være kommet til salg hos
Bruun Rasmussen. Klik på billederne
Se hvilke kunstneres rettigheder, Copydan
varetager
14. juni 2007
Ubekendt,
siger lauritz.com:
Vi hjælper med malerens årstal: 1893-1965
(Man har nu fundet ud af, det er malet af Einer
Johansen. Hvorfor ved man ikke det straks?)
Ubekendt,
siger lauritz.com:
Vi hjælper med malerens årstal: 1910-1975
(Det har man endnu ikke fundet ud af...
jo, minsandten, 18. juni skriver de korrekt Aage Strand.
Hvem har mon fortalt dem det? I øvrigt et godt maleri af
Strand)
13. juni 2007
Igen, igen, igen...i Helsingør
Typisk motiv, fuldt signeret og
letlæseligt, en maler, der snesevis af gange har været
solgt på lauritz med rigtige årstal. I skrivende stund
ligger tre af samme maler korrekt omtalt på lauritz. Men i
Helsingør kender de ham ikke. Her er han ubekendt.
Gå
til »eksperterne« i Helsingør
(De fandt ud af, det var Finn Wennerwald. Flot!)
12. juni 2007
lauriz.com's fremragende vurderingseksperter:
Vurdering 145.000 kr.
Solgt for 29.000 kr.
Tæppet herover er solgt tirsdag aften 12. juni. for 29.000
kr. mod vurderingen på 145.000. Kan lauritz ikke vurdere
tæppepriser, eller var der noget i vejen med tæppet?
Prisen tillægges hammerslagsgebyr og 20% salær, står der.
Men hvad med momsen? Skal der ikke opkræves moms på nye
varer? Klik på billedet
12. juni 2007
Lauritz.com: »Ubekendt
kunstner,
1900-tallet«.
Varenummer: 1020853
Med 160 malerier udstillet
på et museum i Nordjylland kan man vel ikke være helt
ubekendt!
Se
den »ubekendte« maler
(Billedet er i øvrigt fuldt signeret)
12.6. formiddag: Nu har de minsandten fundet ud af, at
maleren hedder Anders Hune. Flot, flot! Men han er hos
lauritz kun fra 1900-tallet, selv om hans data har været
kendt i årtier
8. juni 2007
De er nu sjove hos lauritz i Kolding
De har to malerier på af Hans
Deele. På det ene, herunder, er maleren født i 1935 og
medlem af Claire68, på det andet (her)
er samme maler 20.årh. og ikke medlem af Clair68.
Roald Hansen er i øvrigt født i 1938, ikke 1935.
8. juni 2007
No Deele in Claire68
Lauritz.com i Kolding sælger et
vintermotiv signeret Hans Deele. I teksten hedder det: »HANS
DEELE. Vinterparti fra Nørreport. Olie på lærred. DEELE
var medlem af kunstnersammenslutningerne MIMA og CLAIR og
har bl.a. udstillet på Den Frie Udstilling og
Charlottenborg. Signeret Hans Deele«. MIMA var ikke en
sammenslutning, det var en forkortelse for Mikkels Malerier
og stod for de malere, som var tilknyttet kunsthandler Knud
Mikkelsen.
I Clair68 var der ingen som hed Hans Deele, men der var en,
som hed Roald Hansen. Og han kan ikke løbe fra sin måde at
male på, så Roald Hansen har enten skiftet navn eller
benytter bare Hans Deele som pseudonym. Dengang kunne enhver
leje sig ind på Den Frie og Charlottenborg, så Clair 68 er
altså ikke inviteret de to steder.
Formand for Clair 68, som opløstes få år senere, var
Carsten Rütting Schweitz, i dag medlem af MULT. Andre
medlemmer dengang var Allan Karms, Birger Th. Hansen og
Kaare Lem, dengang gift med Miss Danmark, Lisbeth Lefevre.
Men vær sikker på, at Hans Deele er identisk med Roald
Hansen, der er så produktiv, at han åbenbart føler det
nødvendigt at sprede sine billeder over flere navne. Se
Roald Deele Hansens seneste værk
8. juni 2007
Ikke malet af Søren Hjorth Nielsen
Se
fidusmaleriet
(NU rettet til ubekendt)
8. juni 2007
Fup- og fidusfirmaet lauritz.com
indfører ny »smart« måde at sælge falske malerier på
Maleriet herover er en grov
Wladyslav Chmielinski- forfalskning Men det klarer
lauritz.com i Kolding, hvor man råder over en ægte
kunsthistoriker fra Odense, med følgende tekst:
»W.L. CHMIELINSKI. polsk
kunstner ( Ikke at forveksle med Wladyslaw Chmielinski
1911-1979 ) Olie på lærred. Parti fra gade i Warszawa med
hestetrukken Trojka. Mål: 50 x 70 cm. Signeret W.L.
Chmielinski«.
Der findes ikke to malere, der hedder Wl. Chmielinski og som
begge signerer på samme måde. Motivet er et amatøragtigt
forsøg på forfalskning af den ægtes. Og signaturen er
også forsøgt gengivet på den ægte Chmielinskis meget
karakteristiske måde. Igen fup, svindel og bedrag fra
lauritz.com. Man klarer ikke frisag ved at fortælle, at et
falsk billede ikke er falsk, som der reelt oplyses. Se
svindelnummeret
6. juni 2007
Lauritz.com's hovedkvarter i Herlev kender ikke Danmarks
nok mest produktive maler
E. Fischer, er billedet signeret. Det er ikke noget
pseudonym, det hedder maleren. I folkemunde står E
imidlertid for det meget slående Expres-Fischer, da maleren
er kendt for sin kolossale produktion, nogle bedre end
andre. Han hører ikke til de malere, som Allis Helleland
kræver udleveret fra Glyptoteket, men han er i kunstkredse
kendt gennem flere årtier, så Bengt Sundstrøms
eksperter
;-) burde kende ham. Se
selve billedet
(Navnet rettet hos lauritz)
5. juni 2007
Ublu fragtpriser hos lauritz.com
Køber du billedet herunder og vil have det bragt gennem
lauritz, bare to gader fra firmaet, så koster det 750 kr.
Det koster det også til Aalborg og Frederiksberg, ja,
faktisk enhedsprisen 750 kr. overalt i landet. Det er
billigere at ringe efter en hyrevogn, hvis det skal fra
Helsingør til København.
5. juni 2007
Lauritz.com har fundet en ukendt
maler som hedder Vanton...
Dette maleri med tulipaner er helt karakteristisk for den
pågældende maler, som ikke hedder Vanton, og som
lauritz.com har haft adskillige af til salg. Men hos lauritz
i Helsingør kan de ikke se forskel på en ægte Rembrandt
og et avisbillede. Maleriet er tillige fuldt signeret på en
for kendere letlæselig måde. Vi hjælper lidt: Maleren
døde i 1977 og boede i øvrigt i Nordsjælland. For snart
mange år siden, i 1990, blev et af hans motiver fra Paris
sensationelt solgt hos Sotheby's i New York for 110.300 kr.
Se
tulipanerne
(Det går for hurtigt, skriver lauritz til kunstnyt, og
har nu rettet navnet til det rigtige, Mogens Vantore. Men
man har ikke rettet, at det er signeret Vanton, hvad det
ikke er. Det er signeret Mogens Vantore). Senere rettet.
4. juni 2007
De har aldrig hørt om Erik Henningsen
Den er helt gal hos lauritz i Næstved
Billedet herover er bagsiden på
et maleri, lauritz.com sælger som »Erik Henningsen 20.
årh«. I Næstved kender de altså ikke en af landets mest
berømte malere.
Der er tale om et stempel fra Erik Henningsens dødsbo. Det
står der. Den slags stempler placerer man ikke på
tilfældige malerier, hvorfor man må formode maleriet er
ægte, selv om det ikke umiddelbart minder om malerens
berømte genremotiver. Navnet Erik Henningsen har de i
Næstved fra et skilt på forsiden, men at der ikke ringer
nogen klokke, når der samtidig står årstallene 1855-1930,
viser hvor amatøragtigt de arbejder hos lauritz.com.
Undtagelsesvis hjælper vi her på den flinke
redaktion ved at fortælle, at maleriet er en ægte skitse
af Erik Henningsen, solgt på hans dødsboauktion 5. marts
1931 og følgende dage hos Winkel & Magnussen som nr.
272 under titlen »Vej forbi et Bondehus. 29x41.
Det hele fremgår af billedet, men i Næstved fanger de ikke
det mest oplagte til at identificere et maleri.
Hvad vil de i kunstbranchen? Varenr.
1015569
3. juni 2007
Hvor dum må man være for at arbejde hos
Bengt Sundstrøms lauritz.com?
Enhver kan her afsløre firmaets svindel på 10 sekunder.
Lauritz.com: Mathias
Lütken (1841-1905) Marine.
Varenummer: 1014255.
Billedet herover forsøger de
billedblinde og læseretarderede lauritz-folk fra Næstved
at bilde potentielle købere ind er et ægte maleri af
Mathias Lütken. Billedblinde er de, fordi de ikke i løbet
af 1/10 sekund kan se, det er et billigt fidusmaleri og ikke
har en dyt med Lütken at gøre. Læseretarderede er de,
fordi de ikke kan læse, hvad de selv lægger på nettet. Klik
ind og se, hvor tåbelige de er i Næstved. Er det et af
Bengt Sundstrøms egne private billeder, han skal fuppe
nogen med?
2. juni 2007
Tre-fire godbidder fra lauritz-dot-com
Den nydelige dame uden tøj tror vi ikke er malet af
Karl Isakson. Se
tilbuddet
Vi tror heller ikke landsbygaden er et værk af
fynbomaleren Syrak Hansen. Og der er endda to
Se
tilbuddene
Og de grønne marker er vi ikke sikker på er af
Sigurd Swane. Bestemt ikke. Det er sign. S.S.W.
Kig
på det
1. juni 2007
En ægte Chmielinski-forfalskning
Så dukker der igen en grov
forfalskning op, som giver sig ud for at være malet af den
polske Wladyslaw Chmielinski. Vurderet til 6.000 kr. Det
myldrer med falske malerier sign. Wl.Chmielinski, et af dem
herover. Det er nok en af de mest forfalskede malere i hele
verden, og i Danmark findes formentlig flere tusinde.
Varenummer: 1016179
Se
svindelbilledet hos lauritz.com
29. maj 2007
Den herunder ligner vist ikke
noget, Axel Bentzen har malet
Lauritz.com: Axel Bentzen,
"Feriegästerne" Olja på duk. Monogramsignerad
A.B. och daterad 1923. 47x38cm. Varenr.
101184
Her på redaktionen har vi aldrig set Axel Bentzen male som
herover. Så den tror vi ikke på. Meget tidligt, før 1923,
begyndte Axel Bentzen at male sine kendte motiver med
interiører, gader og opstillinger, i en helt anden
malestil.
29. maj 2007
Det er stadig ikke Frans Schwartz, der har tegnet denne
tegning, som nu sælges igen
28. maj 2007
Fransk billedtitel bliver svensk i
Sverige på litografi af Dalí, som lauritz.com vurderer til
over 8.000 kr. selvom markedsprisen er under 2.000
lauritz.com: »Salvador
Dali, 1904-1989. Etsning i färg, Stockholmsmotiv. signerad
och numrerad 93 / 350. 42 x 59 cm.«. (Klik på billedet)
Billedet hedder »Academie en France«, hvilket
lauritz.com's kunst- og sprogeksperter oversætter til
»Stockholmsmotiv«. Vurderingen på godt 8.000 danske
kroner er helt hen i skoven. På eBay
kan det i øjeblikket købes for under 1.600 kr. + fragt.
28. maj 2007
Vi tror ikke, billedet herunder er
malet af Laurits Holst, der var en internationalt kendt
marinemaler
Selv ikke som 19-årig tror vi Holst malede på den
måde. Intet i malestil og motiv minder om noget, Holst er
kendt for. Gå
til lauritz
27. maj 2007
Denne
maler er bestemt ikke ubekendt. Hans navn står endda
tydeligt at læse på billedet. Kan de ikke engang læse hos
lauritz? Maleren døde i 1979 og hans søn var en kendt
skikkelse på Det Kgl. Teater. Hjælper det?
Her på redaktionen tror vi ikke, billedet er malet
af Svend
Hammershøi
Dette maleri er ikke malet af Alfred
Larsen 1886-? Heller ikke af den anden Alf. Larsen. Det er et
billigt fidusmaleri til en værdi på under 100 kr.
26. maj 2007
Pressefoto fra lauritz.com
Erhvervssuccesparret Bengt Sundstrøm
og Mette Rode (det er Mette til højre, i en kjole designet
af Roald Hansen). Hun er den sjoveste af de to. Til
Søndagsavisen siger hun: »Faktisk har vi ikke mange
direkte konkurrenter. Der er selvfølgelig eBay og andre
salgsplatforme på nettet, hvor sælger og køber kan møde
hinanden. Men ikke egentlige netauktionshuse, hvor køber
og sælger mødes via en ekspert, der kan være en garant
for, at køb/salg sker på forsvarlig vis«.
Hvis ikke det understregede er morsomt, så har vi her
på redaktionen ingen humoristisk sans.
Bortset fra udseendet er der i adfærd og måde at udtrykke
sig på noget Bjarne Riis over den
smukke Mette Rode med det charmerende salgssmil.
26. maj 2007
Lauritz.com: »Det er vores egne
vurderingseksperter der vurderer«
Vurdering
4.000. Solgt for 68.000 kr.
Vurdering
4.000. Solgt for 39.707 kr.
Vurdering
4.000. Solgt for 36.000 kr.
Vurdering
972 kr. Solgt for 9.319 kr.
25. maj 2007
Lauritz.com sælger tryk fra Politiken
som et ægte farvelitografi
Det står oven i købet nederst på billedet, hvad
det er. Og det sælges fra lauritz.com's højborg i Herlev,
fra Bengt Sundstrøms fornemme hovedkvarter. Jo, lauritz.com
er »en solid erhvervssucces«, som den fhv.
diamantinvesteringsekspert praler med.
Se
trykket af Heerup
(Billedet blev hurtigt trukket tilbage af lauritz.
Auktionen er afsluttet, står der. Men det blev den jo ikke,
den blev annulleret)
24. maj 2007
Gratisavisen 24timer:
Du bliver let fuppet på lauritz.com
Læs
avisen
24. maj 2007
Museumsbygningen vurderede to kostbare
Kellinghusen-tallerkener til 4.000 kr. Solgte dem som
franske
36.000 kr. i hammerslag, over
43.000 kr. med salær, 10 gange så meget som vurderingen
for de to fajance-tallerkener herover fra berømte
Kellinghusen. Man ser meget ofte på auktionerne, at
køberne ved mere om tingene end auktionshusene.
Kig
på tallerkenerne fra 1797
Falske malerier søges
Har De falske malerier, kan De trygt henvende Dem
til os. Ingen sælger så mange falsknerier som vi. Fuld diskretion garanteres.
Med venlig hilsen lauritz.com
(Det er os med de mange eksperter)
23. MAJ 2007
Ikke malet af Emanuel
A. Petersen
Og så døde Axel Lind ikke i 1984, som lauritz.com
bliver ved at fortælle. Det står to steder i øjeblikket,
selv om lauritz flere gange har fået fortalt, at Axel Lind
ikke er død. De virker meget tungnemme hos Bengt Sundstrøm
23. maj 2007
50-kroners fidusmaleri sælges
som malet
af kendt kunstner
lauritz.Com:
»Frans Henriques 1882-1956 cd.
Varenr: 988162«.
Først forsøger lauritz-dot-com at bilde potentielle
købere ind, at billedet er malet af Frans Henriques, hvad
det absolut ikke er. Det er et elendigt fidusmaleri og malet
af en, der bestemt ikke er registreret hos CopyDan, hvorfor
det ikke skal pålægges nogen afgift. Se
det skrækkelige skilderi
22. maj 2007
Er et auktionshus som ikke er professionelt ledet, en erhvervssucces?
Her på kunstnyt.dk mener vi, det er en erhvervssygdom
22. maj 2007
Selvtilfredsheden fejler ikke noget:
Lauritz.com
- en solid erhvervssucces
Se
det smukke par, der elsker sig selv og deres
amatørvirksomhed hvad angår den mest elementære viden om
ægte og falsk kunst. Og hvorfor praler eneejer Bengt
Sundstrøm aldrig med sit gamle firma, Diamantbørsen? Se
dem uden glorien
21. maj 2007
Hvornår er en Rembrandt ægte?
Billedet herover solgtes forleden
for 9.319 kr. hos lauritz.com, der havde vurderet det til
972 kr. og skrev, det var en tegning af en ukendt. I Børsen
kunne man så læse, at det var en ægte Rembrandt, hvilket
fik DR (læs
her) til også at skrive om det.
Ægte raderinger af Rembrandt skal være fra hans
egen tid. Ganske vist er de originale plader brugt igen og
igen, og nye plader er lavet efter de gamle.
Det er helt umuligt at se på nettet, hvad billedet herover
er. Der er konstant såkaldte Rembrandt-raderinger til salg,
men udfra nettet er det umuligt at se, om dette er et
originalt tryk fra før 1669, et senere tryk fra de
originale plader eller en simpel reproduktion udført i
slutningen af 1800-tallet. Det er meget sjældent, at
kunstnyt.dk skriver om grafik, da det som nævnt er næsten
umuligt at gennemskue kvaliteten. Tilstanden på det
aktuelle billede synes ringe, og her på redaktionen ville
vi ikke give over 10.000 kr. for det.
Se
det på lauritz
20. maj 2007
Fra kunstnyt.dk's redaktionsmøde søndag
formiddag kan oplyses...
...at vi ikke tror, billedet herover er malet af
Vilhelm Bille. Vi tror, det er malet af Willy Bille, og at
der er fusket med signaturen. Den er i hvert fald ikke
Vilhelms. Men hvorfor skulle den også være det, når
billedet ikke er! Kig
selv med hos lauritz
Vi tror heller ikke, at fiskekonerne herover er
malet af Carlo Rosberg. Det ligner bestemt ikke hans stil.
Men konen i midten kunne godt ligne Elsebeth Gerner Nielsen.
Havde det været en ægte Carlo, var motivet med garanti
også for længst kopieret af Roald Hansen, der vist har
kopieret samtlige ægte Rosberg (plus snesevis af andre
malere).
Se
det hos lauritz
19. maj 2007
Lange næser til lauritz.com
I Danmark ved vi godt, at
nordmændene har en kunstner, der hedder Edvard Munch. Men i
Oslo kender de ikke maleren herover, skønt han er en af
Danmarks få internationalt kendte. Det er underligt, man
vil sælge kunst uden at have det mest elementære kendskab
til branchen. I øvrigt er det et godt billede af den kendte
kunstner, som de altså ikke kender i Oslo. Mon den
forhenværende diamantinvesteringssælger og nu eneejer uden
ansvar, Bengt Sundstrøm, kender ham?
Kig
nærmere på de lange næser
16. maj 2007
Giraldo er stadig ikke Walseth
Der ligger to af dem. Det ene her.
Det andet her.
(Nu er Walseths navne fjernet de to steder. Man påstod
tidligere, det var Walseth, der havde malet under navnet
Giraldo, det havde man fra Bruun Rasmussen. Men uanset, hvem
der har sagt det, så har Walseth ALDRIG malet under det
navn)
IKKE en tegning af P.S.
Krøyer
IKKE malet af Godfred
Christensen
14. maj 2007
Mon ikke lauritz i Kolding bør
trække billedet herunder ud?
Det sælges som ægte Vilhelm Kyhn, men er ikke
malet af Kyhn. Det er ganske enkelt et falskneri. Det er
overhovedet ikke Kyhns malestil, og signaturen skriger langt
væk.
Se
det før det forsvinder
Og hvem er Edvard Fischer fra 1900-tallet?
Billedet er signeret, som den pågældende maler altid har
gjort. Se
det selv
13. maj 2007
Lauritz.com: Tegningen både tegnet
af Frans Schwartz og en ukendt
Lauritz.com: »Franz
Schwartz 1850-1917. Teckning. Varenummer:
989807. Okänd
konstnär. Interiörscen«.
Tegningen herover (vist
i udsnit) kan ikke være udført af både Frans Schwartz og
en ukendt. Men det er ikke Schwartz, og det har heller ikke
været solgt som denne på nogen af de tre Glückstadt-
auktioner i 1923, som det fremgår af bagsiden. Schwartz
tegnede slet ikke på den måde.
Kig
nærmere
12. maj 2007
Vi tror ikke, Carl Neumann har malet
billedet herunder
Vi tror, det er Johan Neumann,
selv om følgende tekst forekommer: »Dette
er en deLuxe-vare af særlig kvalitet. Effekterne til deLuxe
udvælges af Lauritz.coms eksperter fra Museumsbygningen«.
Vi tror, Museumsbygningens eksperter tager fejl. Så
dårligt har Carl Neumann aldrig malet. Signaturen ligner
heller ikke Carls, mere Johans. Se
det
10. maj 2007
Humor fra lauritz-dot-com:
Mark Osman Curtis (alias Koefod-Hansen) 1875-1959 cd.
Varenummer:
983881
(For at more sig over teksten, skal man vide lidt om de to
navne)
10. maj 2007
Kunstnyt.dk fandt storleverandøren til
lauritz-dot-com's malerier i Paris
Vi havde fået et tip. Og der sad
han. Midt blandt andre af malerkunstens store på Place du
Tertre på Montmartre. Manden, som ønsker at være anonym,
indrømmede straks, at det var ham, der malede de fleste af
malerierne, som solgtes på lauritz.com. Og de ligner, kan
alle hurtigt se. Samme høje kvalitet, som kendetegner
hovedparten af skilderierne på lauritz. Se
flere af lauritz' mestermalers billeder på vej til
Bengt Sundstrøms kunstelskende kunder.
Vi tror ikke, L.A. Smith har malet dette
billede. Se
det
8. maj 2007
Imponerende!
Efter adskillige dage har lauritz
nu fundet ud af, at det er Frans Schwartz, der har malet
billedet herunder. Imponerende flot!
7. maj 2007
Museumsbygningens supereksperter kender åbenbart heller
ikke en af Danmarks mest kendte kunstnere, Fr. Schwartz?
Eller er også de ved at være trætte af den manglende
ekspertice i lauritz.com's mange amatørafdelinger og gider
ikke hjælpe. Hvor meget var det, Bengt Sundstrøm betalte
for Museumsbygningen med tilhørende eksperter? 10 eller 15
eller 20 mio. kr.?
6. maj 2007
Ja, hvem kan det dog være?
Lauritz.com:
»Okänd konstnär, Interiör med
ung kvinna, olja på duk. Varenummer:
989747«
På et skilt står Fr.
Schwartz, billedet er signeret med malerens kendte signatur
og motivet karakteristisk for den pågældende kunstner, der
var berømt for sine portrætter af kvinder. Her har vi
endnu et eksempel på amatøragtig ekspertice hos
lauritz.com. Maleren er i familie med en af vores kendteste
skuespillere, som var i tv lørdag aften 5.5. i en meget
kendt serie, også kendt i Sverige. Et andet familiemedlem
er portrætteret på Krøyers store Skt. Hansbillede. Hvor
meget kan man tillade sig ikke at vide, når man sælger
kunst?
Billedet vist i udsnit, se
det hele
5. maj 2007
EKSTRA!
Lauritz.com i Helsingborg
afsløret som gemene løgnere og bedragere.
Gentagne gange har de påstået, at et tæppe købt og
betalt var forsvundet. Nu er det bevist, at det hele var
løgn og bedrag. Tæppet er nemlig igen sat til salg i samme
afdeling. Det må være kriminelt at arbejde på den måde.
Og naturligvis holder lauritz-dot-com's ligeglade eneejer,
Bengt Sundstrøm, lav profil. Aldrig et beklagende ord om
alt det svineri han er medvirkende til hører man fra hans
side. Sover den mand mon godt velvidende at hans firma
gang på gang er afsløret som et fup- og fidusforetagende?
Se
tæppet der ulovligt sælges igen
Og
se den første købers seneste brev til lauritz' mærkelige
konceptchef
5. maj 2007
Skandalesag bør få følger
Hvor længe kan nogen have tillid til
fidusfirmaet lauritz.com, Danmarks største auktionshus
omsætningsmæssigt, men moralsk set ynkeligt ud over
alle grænser?
Ny pinlig opdagelse afslører
firmaet som bedragerisk, løgnagtigt og kundefjendsk helt
uhørt i branchen. Kunstnyt.dk har endnu ikke fået lov til
at skrive om sagen, men er bekendt med
alle detaljer.
Vi håber at kunne offentliggøre i løbet af lørdagen.
Det er en sag af virkelig grovhed. Ubegribeligt, at noget
firma vil benytte den slags metoder.
Er Museumsbygningens folk stadig tilfredse med at have solgt
sig til Bengt Sundstrøm?
4. maj 2007
Ægte og falsk Michael Therkildsen hos
lauritz
Dette maleri sælger lauritz.com for
at være et ægte af Michael Therkildsen, en af vores
absolut bedste dyremalere herhjemme. Men det er det ikke.
Det er vurderet til 4.000 kr., mens lauritz vurderer et
ægte af maleren til kun 3.000 kr. (se lidt længere nede
under 3. maj). Det' bare fantastisk!
Billedet er et ægte forsøg på forfalskning, bevidst malet
i Therkildsens stil og bevidst forsøgt at påføre en
ægtelignende signatur for at bedrage. Eksperter afslører
det dog hurtigt. Therkildsen ville aldrig finde på at male
et så dårligt komponeret motiv, helt forkerte proportioner
med en altfor kort hest og den liggende lige så dårligt
malet. Men det er et maleri, der kan snyde ikke helt
kyndige. Kyndige skal nok se på det et halvt minut eller
deromkring. Men heller ikke mere. Endnu en grov forfalskning
sat til salg hos amatørerne fra lauritz. Klik
ind
4. maj 2007
Dagens nyhed hos lauritz:
Det er vist malet med
henblik på bondefangeri?
Motivet herover er et af P.S.
Krøyers meget kendte, »Kunstnere på Skagens
Sønderstrand«, malet 15. september 1882. Det var det
første Krøyer-maleri i nyere tid, der opnåede et højt
hammerslag, 96.000 kr. i 1977, året før det berømte
gengivet i venstre spalte øverst solgtes for 520.000 kr.
til den tyske bladkonge Axel Springer. Selv om det ikke helt
ligner Krøyers signatur, så skal man tro, det er.
Formålet med billedet kan kun være at bondefange en køber
til at tro, det er malet af Krøyer. Hvad det absolut ikke
er. Havde lauritz-dot-com været et anstændigt foretagende,
havde man fortalt, det var en kopi. Kig
på det
(5.5.07 lauritz: Godmorgon
KN,
Tack før
informationen, jag har nu ændrat i texten.
Trevlig helg.
Dansk
kunstner. Motiv fra Skagen. Efter PS Krøyer)
3. maj 2007
Det ligner en helt skæv vurdering
Med mindre det er en kopi. Men det
tror vi
ikke her på redaktionen. Så gode kopister findes ikke. Se
det potentielle røverkøb
2. maj 2007
To skæverter fra lauritz:
Ikke malet af Agnete
Varming
Ikke ubekendt og ikke signeret Aage
Mang
1. maj 2007
Lauritz.com's konceptchef Anders Jensen
er også afsløret som et fjols
Læs hans »undskyldning« til en
kunde smidt ud af lauritz.com uden nogen som helst grund.
Hans forbrydelse var, at han havde klaget over ikke at have
modtaget varer købt og betalt for flere uger siden. Efter
en måned er de stadig ikke dukket op. Ingen på chefniveau
kan tillade sig at skrive så dumt og selvmodsigende, som
Anders Jensen gør. Det må være Bengt Sundstøm himself,
der har undervist konceptchefen. Deres adfærd minder meget
om hinandens. Læs hans
fjollede brev og kundens svar
29. april 2007
Ikke malet af Mackeprang
Udsnit af et skrækkeligt maleri, lauritz
forsøger at sælge som et ægte af Mackeprang. Sikkert med
vilje gengivet uskarpt, så det er svært at se detaljerne i
billedet. Det er en smart finesse, lauritz bruger, som også
ses på et maleri, de forsøger at sælge som ægte
Andersen-Lundby. Se
det her
»Mackeprang«
ses her
26. april 2007
Det bliver værre og værre...
Nu rabler det helt for
lauritz-fidus-dot-com
Det utroværdige firma vil ikke have
kunder, der i ugevis rykker for købte og betalte varer. De
kan ikke mere byde på lauritz. Det er svært at forstå, at
eneejer, fhv. diamanthandler Bengt Sundstrøms metoder er
lovlige.
kunstnyt.dk ufrivilligt indblandet
Læs om
det groteske vanvidstilfælde
26. april 2007
lauritz.com slår mønt på medailler
Dette er ikke en mønt, som
lauritz påstår.
I numismatikkens verden er der to store grupper af
emner præget i metal:
MØNTER: som er gangbare betalingsmidler
MEDAILLER eller JETONS: som er ting »man«/private folk
lader præge som oftest for at memorere en eller anden særlig
begivenhed.
Det er den mest elementære nybegynderfejl at kalde en
MEDAILLE for en MØNT.
Denne fejl laves faktisk kun af folk som ikke samler på mønter,
eller folk som aldrig nogen sinde har beskæftiget sig det
mindste gran med mønter.
Det er altså en medarbejder med en sådan høj grad af
kvalifikation, som Lauriz.com har ansat til professionelt at
beskrive og sælge numismatiske emner. Se
det nu overståede salg på lauritz.com
25. april 2007
Også Ekstra Bladet anklager nu
lauritz.com for svindel
Læs
mere
Se
salget hos lauritz, hvor de har fjernet billedet pga
copyright-afgift. Men det er der ikke på dette salg
24. april 2007
Tre »guldaldermalerier« fra
lauritz.com. Se
dem
Vi tror ikke, det er N.F.
Schiøttz-Jensen
(men indrømmer, det kan minde om andre fra Norge solgt som
Schiøttz-Jensen)
Vi tror ikke, det er Søren
Bjulf
(Vi tror, det er en maler ikke alene kendt for at kopiere
Bjulf, men også signere, så signaturen kan forveksles. En
ægte Mortensen)
(lauritz har nu rettet til Chr. Mortensen)
Giraldo
er stadig ikke Niels Walseth
(I en henvendelse til kunstnyt.dk påstår en privatmand, det er malet af Walseth.
Denne henviser til et andet
salg hos Bruun Rasmussen (klik
her). Men uanset, hvad Bruun Rasmussen mener, så har
Walseth aldrig malet den type fidusbilleder og aldrig
benyttet signaturen Giraldo. Maleriet hos Bruun Rasmussen er
altså heller ikke af Walseth)
Og så har lauritz stadig ikke fundet ud af, hvem
Ciro
er
Denne
maler er ikke ukendt. Han var med på udstillingen
Kunst eller Fidus i 80erne.
Et andet sted ude i verden sælger man
dette for at være malet af Vilh.
Arnesen. Det er det ikke.
22. april 2007
lauritz sælger værdiløst
fidusbillede
som et ægte Andersen-Lundby
980313.
ANDERS ANDERSEN LUNDBY:
Olie på lærred, Vintermorgen ved Skovshoved, sign.
monogram 1886. 13x10,5 cm.
Billedet har intet med Andersen-Lundby
at gøre. Det er et elendigt fidusmaleri, og signaturen helt
ved siden af. Andersen-Lundby har hverken malet eller
signeret på den måde.
Se
det, men køb det ikke som ægte
20. april 2007
Hvem pokker er Chr.
Benneelsen? Er det en skoleelev som efter skoletid
styrer gauguin.dk?
19. april 2007
lauritz-dot-com svindler med Per Kirkeby-litografi
Billedet herover er et udsnit af et
større litografi af Per Kirkeby udført som litografisk
plakat i 1979. Nu sælger lauritz plakaten med en kendt
svensk malers signatur. Læs mere om den vanvittige sag.
(Men er det overhovedet Peter Dahls signatur?)
17. april 2007
Test din kunstviden...
Kun den ene af signaturerne er
ægte. Men hvilken?
Se resultatet her
15. april 2007
N.
Christensen
N.
Christensen
Niels
Christensen
Ingen af de tre navne er korrekte. Det er samme maler, som
har malet de tre, men han hedder ikke det, lauritz skriver.
Og ingen af billederne er signeret det, lauritz oplyser.
Det er amatøragtigt ud over alle grænser.
15. december 2007
Nyt fra lauritz-folkene
Det kan kun betragtes som bevidst
bondefangeri og forsøg på fup
lauritz.com:
»Olie
på lærred "Slædetur i snelandskab" utydl. sign.
1900-tallet. 52x70«.
Enhver der har
set på kunst i 14 dage kender signaturen herover. Den er
let kendelig og bestemt ikke utydelig. Her på kunstnyt.dk
er vi ret sikre på, at lauritz spiller dum og forventer, at
usikre købere hopper på vognen ved at tro, det er den
maler, det ser ud til at være. Men det er det ikke. Det er
et ud af tusindvis Wladyslaw Chmielinski-forfalskninger.
Kig
på salget
14. april 2007
Endnu et uopklaret tyveri hos lauritz-dot-com
Gå
direkte til politiet
Mere hygge fra gauguins eksperter:
Så har gauguin.dk igen fundet en
ægte Kam Jacobsen frem. Se
den kendte maler Kam
13. april 2007
Du kan ikke være sikker på at få det, du køber hos
lauritz.com. Er eneejeren Bengt Sundstrøm forlovet med
tv-pressen? Meget tyder på det.
Persisk tæppe købt 8. marts 2007 på
lauritz.com forsvundet
Et eller andet er rablende galt hos
lauritz.com.
Det er et firma, der ikke fungerer. Falske malerier og
misinformationer ad libitum er kendetegnende, og købet af
det seriøse Museumsbygningen har ikke kunnet redde Bengt
Sundstrøms flossede renommé.
Tæppet herover, en såkaldt Kelim fra 1940erne fra Senneh i
Persien købte en kunde den 8. marts 2007 i
Helsingborg-afdelingen for 2.200 svenske kroner i
hammerslag. Beløbet betaltes samme dag plus 450 sv. kr. i
fragt. Se
salget her.
Da kunden ikke havde hørt noget efter en uge, rykkede
vedkommende fragtfirmaet, der ikke kunne finde tæppet.
Adskillige henvendelser til lauritz i Helsingborg førte
ikke til noget. Heller ikke flere direkte henvendelser til
hovedkontoret i Herlev bragte tæppet frem. Tæppet er og
bliver væk.
Samme køber har to andre gange fået hammerslag uden at
have fået det købte. Der er tale om en ring og om japanske
træsnit. Træsnittene (se
her) blev senere udbudt igen hos lauritz, selv om de
allerede var solgt. Det er utrygge forhold at handle under,
og det er ikke længe siden en anden kunde anklagede
lauritz.com for, at en hel del indleverede varer var
bortkommet. Hvem stjæler hos lauritz? Eller lader man bare
tingene forsvinde, hvis de sælges for billigt. De dyrt
solgte ting forsvinder aldrig.
Og så kan man spørge om Bengt Sundstrøm er forlovet med
tv-pressen? Han har fået en masse dårlig omtale i den
skrivende presse, men aldrig i tv. Her får han hver gang
positiv omtale.
11. april 2007
Den er ikke fjong med
King Kong
Motivet herover er lavet i 1968 af
Hundertwasser. Det hedder »King Kong«, er et serigrafi og
findes i 115 eksemplarer plus et mindre antal prøvetryk.
Det koster normalt 25.000-30.000 kr.
Når lauritz-dot-com skriver: »FRIENDENSREICH
HUNDERTWASSER. Nonfigurativ. Färglitografi, 60X47 cm.
Signerad Hundertwasser, 669«, så er det fup og bedrag.
Billedet er ikke signeret, der er tale om en reproduktion,
et tryk. Tallet 669 er seriens
nummer, alle Hundertwassers arbejder har eget nummer. At
vurdere denne reproduktion til over 3.000 kr. er groft
bondefangeri. Se
den.
8. april 2007
lauritz.com: Signatur skallet af
lauritz:
LARSEN SÆRSLEV Olie på lærred, strandparti med båd.
Signatur skallet af. 22 x 30 cm.
Varenummer: 967370.
Signaturen er skallet af, skriver lauritz. Selv om der er
lidt afskalning forneden på billedet, ser det ikke ud til,
det er gået ud over nogen signatur. Hvem hos lauritz
sætter så billedet i forbindelse med Larsen-Særsløv? Det
står bagpå, men enhver kan skrive et hvilket som helst
navn bag på et maleri. Intet i billedet peger specielt hen
på Særsløv, så det formodes udelukkende at være sedlen
bagpå, der får lauritz til at sælge det for at være
malet af Særsløv. Se
det
6. april 2007
Thoring hedder ikke Thorning, og
Thoring hedder heller ikke Thoring
lauritz.com:
»H. THORNING, Olie på lærred, Skovlysning med græssende
hjorte. Signeret
H. Thorning. 48x68 cm. Varenummer:
967423«
H. Thoring
(ikke Thorning som lauritz skriver) finder man ikke på
museerne, alligevel er han en af landets mest kendte malere
med en meget stor produktion bag sig. H. Thoring er et
pseudonym, og han havde et par sønner, der også anvendte
pseudonymer. Den ene af disse malede næsten altid under
pseudonym, mens de to andre mest malede under deres rigtige
navn. Se
det.
To andre fra
Lauritz.com:
Vi
tror ikke, dette
er malet af I.E.C. Rasmussen
Vi tror ikke, dette
er malet af Georg Seligmann
(Ændret til at være af en ubekendt)
Og så finder vi det grotesk at vurdere fem postkort af Carl
Larsson til 1.500 kr. Se
dem her
5. april 2007
Den tror vi ikke på
lauritz.com: Honoré
Daumier 1808-1879 (Tillskriven). "Man med kratta".
Olja på duk, uppfodrad på pannå. Monogramsignerad
"h. D". 28x13,5 cm
. Varenummer: 970286
Det er slet ikke så tosset lavet, men vi tror
ikke, det er af Honoré Daumier, den meget berømte franske
karikaturkunstner. lauritz.com har ganske vist kun
»tilskrevet« maleriet, men for at kunne gøre det skal man
være 90% sikker. Hvorfor er det så kun vurderet til små
12.000 kr.? Og hvorfor er det ikke et deLuxe-maleri,
garanteret af deLuxe-eksperterne fra Museumsbygningen? Noget
tyder på, at lauritz ikke selv tror på ægtheden. Klik
videre til lauritz.
4. april 2007
lauritz-dot-com ville gerne have køberne til at tro,
det var et ægte miniature af den engelske portrætmaler George Romney
(1734 - 1802)
Men det er det ikke. Det er et billigt fudusmaleri.
lauritz: »Miniatyrmålning av
Lady Emma Hamilton med hund, 6,5x5 cm. Signerad Romney«.
Varenummer:
936551
4. april 2007
Er det virkelig en ægte Dalsgaard?
se
den
4. april 2007
Han er ikke ukendt i alle lauritz' afdelinger
– sigøjnerpigemaleren... se
damen
31. marts 2007
lauritz i Kolding har fjernet signaturen H.A.
Brendekilde fra Mønsted-motivet herunder og ændret
teksten.
30. marts 2007
kunstnyt.dk
roser lauritz i Kolding
Det
hele skal ikke være ris. Er der grund til ros, så kommer
den også. Billedet herover er signeret H.A. Brendekilde,
men den er Kolding-folkene ikke hoppet på og sælger det
som ubekendt. Det er gode tegn. Det morsomme ved billedet
er, at det er et typisk P. Mønsted-motiv, ikke et
Brendekilde-motiv. Ekstra Bladets superekspert, Dorthe
Taarup, ville sikkert have slugt billedet som et af
Brendekilde. Hun havde i søndags omtalt en kopi af et kendt
Mønsted-maleri og mente, det var en kopi efter Brendekilde.
Klik
ind til Kolding
28. marts 2007
Bruun Rasmussen online
Er det virkelig et ægte uforfalsket
maleri af Knud Kyhn?
Det tror vi ikke på.
Bruun Rasmussen: 713/470: Knud Kyhn: Bondegård ved en branddam,
efterår. Sign. K. Kyhn. Olie på lærred. 48 x 36.
Solgt 27.3.07 for 1.000 kr. i hammerslag.
Se
salget.
25. marts 2007
lauritz bliver ved og ved med at bilde folk ind, at Caprino
er Niels Walseth. Det er det ikke.
De har fået det at vide utallige gange, alligevel
fortsætter lauritz med at bilde potentielle købere ind, at
fidusmalerier signeret Caprino er malet af Niels Walseth,
hvilket de ikke er. Det må være forsøg på
bevidst svindel at blive ved og ved med de samme forkerte
oplysninger. Se
det
23. marts 2007
Hvor befinder lauritz.com's afdeling for
koordinering sig?
lauritz-dot-com skriver et sted,
at alle afdelinger er koordineret på den måde, at alle
oplysninger om kunstnernavne og årstal er lettilgængelige
for alle afdelinger. Men hvor befinder »arkivhjernen« sig?
Man skulle tro, det var i hovedafdelingen i Herlev. Men her
ved de ikke, at Svend Drews er død for flere år siden. Og
selv om de adskillige gange har fået at vide, at Svend
Lynge ikke er Svend Drews, så kører de bare videre i samme
spor. I det hele taget roder lauritz rund i familien Drews'
pseudonymer. Hvornår Sv. Drews er død, ved de i andre
afdelinger, har man set. Der er også forvirring omkring
Axel Lind, der skulle være død i 1986, men lever i bedste
vegående. Det gør Osv. Rasmussen også, men hos lauritz
døde han i 1972. Osv. Rasmussen er et pseudonym, maleren
hedder noget helt andet. I skrivende stund er der flere til
salg på lauritz af maleren under hans rigtige navn. Johs.
Meyer Andersen skrifter også mellem at leve og være død.
Meget tyder på den oplyste koordinering ikke er mange sure
sild værd.
Og så skal det lige bemærkes, at Museumsbygningen
(det er også lauritz) har taget sig sammen og sendt
kunstnyt.dk de to kataloger, som de i første omgang havde
»glemt«.
22. marts 2007
Luk lauritz.com i Helsingborg!
Varenummer:
958092
De fleste lauritz-afdelinger burde
lukkes. Man kunne starte med den i Helsingborg, som gang på
gang sætter ting til salg, som intet har at gøre med det,
svenskerne påstår. Billedet herover er tilskrevet Wilhelm
Bendz, men er et billigt amatørfidusmaleri, som absolut
intet har at gøre med en af de fornemste danske
guldaldermalere. For at kunne tilskrive til en bestemt
maler, skal man have forstand på tingene, men i dette
tilfælde afsløres det, at lauritz.com ikke aner noget som
helst om ægte eller falsk. Ingen med bare periferisk
kendskab til Bendz ville finde på at bringe hans navn i
forbindelse med fidusmaleriet herover. Og så står der, at
det er signeret á tergo, hvilket vil sige bagpå. Men der
er ikke noget billede af bagsiden.
Udbyder man et billede som dette, kan man ikke undskylde sig
med uvidenhed. Det er efter vores mening et bevidst forsøg
på plat og svindel.
Se
fidusmaleriet på lauritz-dot-com's fidusside
22. marts 2007
En ægte L.A. Ring
Kunstnyt.dk har fået flere
henvendelser om billedet herover. Man mener, det ikke er
L.A. Ring, fordi han ikke er kendt for at male
nøgenbilleder. Iflg. H.Chr. Christensens fortegnelse har
han imidlertid gjort et par stykker, i 1886 »Ung nøgen
kvinde siddende på en sofa«, hvilket kun kan være det
herover. Et andet har titlen »Ung nøgen kvinde i liggende
stilling«. H.Chr. Christensen (ikke Christiansen, som
Museumsbygningen skriver) var kontorchef og samler, og har
udgivet flere fortegnelser i små oplag over danske malere:
Ring, Zahrtman, Krøyer m.fl. Han døde i 1924.
Her på redaktionen tror vi fuldt og fast på, at det er en
ægte L.A. Ring. Så vi kan altså også være enig med
lauritz-folkene. Se
det på lauritz.
21. marts 2007
Museumsbygningen vurderer værdiløs
reproduktion til 20.000 kr.
Man bør være opmærksom på, at
katalogteksten i papirudgaven vedrørende reproduktionerne
omtalt 17. marts ikke er identisk med lauritz.com's
katalogtekst på nettet. I papirudgaven er ikke nævnt, at
det er reproduktioner. Men det har man vidst i
Museumsbygningen før katalogerne blev trykt.
Først da de bliver gjort opmærksom på det, retter de på
nettet. Men kan naturligvis ikke i allerede trykte og
udsendte kataloger.
Og så skal det lige nævnes, at kunstnyt.dk stadig ikke har
modtaget de trykte kataloger. Man er altså fortsat
fornærmet på Østerbro. Barnligt!
20. marts 2007
Hvad er gået galt?
Det er længe siden,
lauritz.com og gauguin.dk har tilbudt falske malerier med
navne som P.S. Krøyer, L.A. Ring, Vilh. Petersen m.fl. Mens
vi venter på nye af slagsen, er vi leveringsdygtig i et par
sjove.
Den ene handler om maleren Arup Jensen, som QXL har fundet
ud af hedder Grup Jansen. Den anden er endnu sjovere. Det er
gauguin.dk, der har solgt en litografi af Richard Morten J.
Det er ham, vi andre kalder Rich. Mortensen, og som bekendt
ikke er en af landets mest ukendte.
Se Grup
Jansen og se Richard
Morten J.
En ægte Richard Morten J.
19. marts 2007
Er det lauritz.com's vurderingseksperter?
Er det ikke lidt flot at vurdere malerier
af Poul Pava til 25.000 kr?
Er de mon det værd? Er det lauritz eller Pava selv, der
sætter den vist nok meget overvurderede pris?
Se
et af dem
18. marts 2007
lauritz-dot-com har aflivet fup- og
fidusmaleren Axel Lind...
lauritz: Axel
Lind 1907-1984. Marinmotiv, olja på pannå, inglasad,
signerad. 26 x 39 cm.
Snesevis af
malere holder lauritz liv i selv om de for længt er afgået
ved døden. Men nu har de slået Axel Lind ihjel få
måneder før han ville være fyldt 100 år.
(For mange år siden afslørede fiduskunstens fjende Number
One, Ekstra Bladets berømte anmelder Alex Steen, at Lind
havde pyntet gevaldigt på sit cv med titler og andet, der
var pure opspind).
Se
den »døde« malers skilderi.
Snesevis af
malere holder lauritz liv i selv om de for længt er afgået
ved døden. Men nu har de slået Axel Lind ihjel få
måneder før han ville være fyldt 100 år.
(For mange år siden afslørede fiduskunstens fjende Number
One, Ekstra Bladets berømte anmelder Alex Steen, at Lind
havde pyntet gevaldigt på sit cv med titler og andet, der
var pure opspind).
Se
den »døde« malers skilderi.
17. marts 2007
Museumsbygningen vurderer værdiløs
reproduktion til 20.000 kr.
De skriver endda selv, det er en
reproduktion. Og de fortæller ydermere det meste af den
sande historie om Kosuths værk, som han fik oversat fra en
dansk ordbog. Alligevel sætter de det til 20.000.
I dag kan alt sælges på onlineauktionerne. Har man ikke et
ægte litografi, så klipper man et farvetryk ude af et
katalog og sælger det som originalt. Det har vi set en af
lauritz.com's eksperter gøre. Jo, det går godt i den
branche. At Henrik Münster og Lennart Gottlieb vil lægge
navn til at være en del af lauritz, er der mange der undrer
sig over i branchen.
Kig
på reproduktionen
Ikke
malet af I.E.C. Rasmussen (lauritz)
Ikke
malet af I.E.C. Rasmussen (lauritz)
(To forskellige)
Og gauguin.dk afslører, at de ikke aner det mest elementære om
kendte malere. Køer og heste signeret N.Chr. har man set
over 100 år på alle auktioner. Nu kan man man se et
her, men de aner ikke, hvem det er. Pinligt!
16. marts 2007
Vi er sat på Museumsbygningens inaktivliste
Museumsbygningen har stoppet tilsendelsen af kataloger
til kunstnyts redaktør. Det er første gang i 35 år, et
auktionshus har gjort det. Hvad mon årsagen kan være? Men
de har lige telefonisk lovet at sende de seneste to. Nu må
vi se, om de kommer. Det er lidt dårligt, når de dagligt
får den presseomtale, de selv ønsker.
16. marts 2007
Mere forsøg på bondefangeri fra lauritz
Det ligner en ægte Krøyer
– og det er det også, men...
Raderingen herover af Holger Drachmann er ikke at
finde i kunstlitteraturen. Læs hvorfor, og hvorfor
kunstnyt.dk anklager lauritz.com for bondefangeri.
Læs om den spegede
sag
15. marts 2007
De er nu morsomme hos lauritz. Nu har de lige solgt en gipsbuste
i porcelæn. Se
den her
15. marts 2007
I 1900 var maleren slet ikke født
lauritz.com: Okänd konstnär,
ca 1900. Varenummer:
951637.
Billedet er malet af en ret kendt dansk maler. Det er
signeret med pseudonymet Ciro. Til gengæld lever det
kvalitetsmæssigt ikke op til malerens sædvanlige standard.
Han bruger også et andet pseudonym.
Jean le Van er ikke født i 1930, men 18 år før. Og
han har været død i adskillige år. Jean le Van er et
pseudonym. Varenummer:
933065
Maler Hansen er ikke nogen ukendt maler
Varenummer:
950337
Her på redaktionen tror vi ikke, billedet er malet af Axel
P. Jensen. Varenummer:
950117
Hvem kender maleren Gelandi.
Vi gør ikke.
14. marts 2007
lauritz.com bliver ved med
at sælge falske malerier
Her er et af dem, som lauritz.com forsøger at bilde
potentielle købere ind er malet af Soya-Jensen, hvad det
absolut ikke er. Motiv, billedbehandling og perspektiv (se
bare murværket til venstre) er så amatøragtigt, at det
gør helt ondt at sætte det i forbindelse med Soya-Jensen.
Naturligvis er gengivelsen af signaturen uskarp og umulig at
se. Og hvad betyder det, at der efter navn og årstal står
betegnet? »Carl
Martin Soya-Jensen 1860-1912 (betegnet)«. Varenummer:
931560
13. marts 2007
Verdens mest forfalskede
Ud af Corots samlede produktion på 5.000 malerier
findes alene de 7.000 i New York
16.000 kr. fik lauritz.com 12.3. for billedet herover. Det
havde de ikke fået, hvis ikke der sad et skilt med navnet
Corot på rammen. Corot har ikke malet billedet, og det er
heller ikke solgt for at være det. Men i stedet for at
forstørre signaturen valgte lauritz at forstørre en dansk
tekst bagpå, som enhver kan have skrevet. Det er ikke
Corot, han kunne ikke dansk. Det ligner bondefangeri.
Varenummer:
939157
12. marts 2007
Er det ikke meget lavt vurderet?
lauritz.com: S.
CARLSEN. Olie på lærred. Strandparti. Sign. S. Carlsen. 19
x 32.
Vurdering: 1.200 kr.
(Nu rettet til det korrekte:
Schlichting-Carlsen)
Signaturen S. Carlsen kender alle ordentlige
kunsthandlere. Der er faktisk tale om en ikke helt ukendt
maler, som kan koste adskillige tusinde kr. Men lauritz
kender ham åbenbart ikke, trods en helt typisk signatur fra
malerens hånd.
Varenummer:
938174
Kun kendere kan tillade sig
at tilskrive et maleri til en bestemt kunstner.
Billedet her har intet med Carl
Bøgh at gøre.
Selv om det ikke er
en af landets mest kendte malere, så er han dog så kendt,
at enhver rigtig kunsthandler kender ham. Og
signaturen er fuldt læselig. Se
den.
11. marts 2007
Sætter sin troværdighed på spil
Nu har Ole Lindboe også solgt sig til
Bengt Sundstrøm og lauritz.com
Læs mere
11. marts 2007
Mønteksperten Morten Eske Mortensens
afsløringer i den numismatiske branche er at sammenligne med
det, kunstnyt.dk står for i kunstbranchen
læs hans seneste pressemeddelelse
10. marts 2007
Seneste nyt fra det billedblinde
auktionshus lauritz-dot-com
lauritz: ANDERS
ANDERSEN-LUNDBY. Olie på lærred. Landskabsparti med sø.
Sign. A. Andersen. moteret på nyt lærred. 31 x 47
.
Endnu et forsøg på at sælge en forfalskning.
Andersen-Lundby har aldrig malet på den måde. Motivet er
ikke hans, farverne er ikke hans, signaturen er ikke hans,
intet på billedet er hans. Slet og ret endnu en
forfalskning fra Bengt Sundstrøms falsknerifabrik. Hvor
mange hundrede falsknerier har hans firma efterhånden
solgt? Har nogen tal på det? Hvorfor f... blander
Sundstrøms ansatte eksperter fra det gamle Museumsbygningen
sig ikke, inden svindelen udføres? Kan de alle sammen godt
lide at fuppe kunderne?
Kig
på det falske
8. marts 2007
Ligger Slotskirken
nu på Kgs. Nytorv? Ak ja!
Fortsat farce omkring Alfred
Larsen – ikke malet af nogen af de to kendte
Larsen
lauritz aner ikke, hvad en parafrase
er – her er det en simpel kopi efter Michael Anchers
»Vil han klare pynten«
8. marts 2007
Det ligner vist ikke en ægte Haring
lauritz.com:
KEITH
HARING, tecknad med märkpenna på papper. Signerad och
daterad "Henry K. Haring 84" Bladstorlek 24x26,
(67x67cm). Små veck på 2 hörner. Mitten av tavlan lite märke.
Dette er en deLuxe-vare af særlig kvalitet. Effekterne til
deLuxe udvælges af Lauritz.coms eksperter fra
Museumsbygningen. DeLuxe-varer kan efterses i de showrooms,
hvor de er indleveret.
Er I nu sikre på, Henrik Münster, at den er god nok? Er den ikke
noget løst
tegnet i forhold til Harings normale produktion? Virker
figurerne ikke lidt forkerte? Det synes vi her på redaktionen.
Kig
her på Harings side.
Klik her til lauritz
4. marts 2007
For længst afdøde malere lever i bedste
velgående hos lauritz.com
Det gælder blandt andre: Johs. Meyer
Andersen, August Dencker, Sten Bille, Bernhard Rolfsted,
Carl Hertz, Willer Jørgensen, Erik Østerberg, Evgenij Klenø
og Preben Jørgensen
3. marts 2007
Hvem er Willy Nielsen? Det er der vist
ingen der hedder. I hvert fald ikke maleren her
Er det virk'lig en Carl Bille?
lauritz sælger det for at være malet af Carl Bille.
Den tror vi ikke på. Kig
selv med
2. marts 2007
Et par lauritz-skæverter:
Ikke malet
af Alfred
Larsen 1860-1946
Ikke malet af
Stoiloff
(Adolf Baumgartner)
1. marts 2007
Og hvad er det så for noget?
Dette billede af Modigliani er lige solgt
på lauritz.com for godt 2.000 kr. under beskrivelsen: »Amedeo
Modigliani 1884 - 1920. Färglitografi, oramad. Komposition
med en kvinna. Signerad i trycket, numrerad 152/300«.
2.000 kr. er mange penge for en reproduktion, der flyder på
nettet til 150-200 kr. Ganske vist usigneret og unummereret.
Men hvem har trykt signaturen, og hvem har sat nummer på? I
hvert fald ikke Modigliani. Og man kan naturligvis ikke
sælge det samme tryk i 300 nummererede eksemplarer, når
billedet er fremstillet i måske flere tusinde. Værdien er
den samme, tryksigneret og nummereret, som uden begge dele.
Det er lidt for smart af lauritz.com.
Og lauritz opgiver ikke engang størrelsen. Varenummer:
923614
Se det samme
billede et ud af mange steder
28. februar 2007
Fire tryk af Kvium klippet ud af bog budt op
i 1800 kr.
lauritz.com: Michael
Kvium: Offsettryk/plakattryk. Kompositioner. 19 x 19 cm.
Natten til den 28.2. 2007 budt op i 1800 kr. Vi tror, det er
billeder klippet ud af en kendt Kvium-bog til 348 kr. 450
kr. plus salær er mange penge for et farvetryk.
Se
her
25. februar 2007
Ikke malet af Emil Krause
lauritz.com: Emil
Krause 1871-1945 cd. parti med skibe. Varenummer:
934301
Og så bliver Jeppe
Drews (søn af Svend Drews og barnebarn til Kai Drews,
alle fra Jyllinge) nok lidt småsur over, at lauritz.com
bare kalder ham 20.årh. Det er han ganske vist, men han har
et fødselsår, som har været kendt i branchen i flere
årtier. Se
et foto af Jeppe
22. februar 2007
Lidt småting fra lauritz:
Han hedder ikke F Gaipari, men Gaspari.
Han er ikke italiener, men pæredansk
Vi vidste ikke, Taarnvang
hed Olof. Mente, han hed Kurt. Vidste heller ikke, han
stadig levede. Troede, han døde i 1992. Men hans dejlige
datter Lulu lever i bedste velgående.
21. februar 2007
Mere fup fra lauritz-dot-com
Dette maleri forsøger lauritz at sælge som et ægte
uforfalsket marinemaleri af Vilh. Bille, men det er ikke
andet end en dårlig kopi. At vurdere en ægte Vilh. Bille (1864-1908),
som den jo sælges for, til 2.000 kr., er endnu et tegn på,
at lauritz ikke aner, hvad de har med at gøre. Havde det
været ægte skulle vurderingen have ligget omkring 50.000
kr. Det, Bengt Sundstrøm er bedst til, er at skaffe sit
firma presseomtale. Men det fortjener han slet ikke. Og det
skyldes også kun, at pressen ikke aner, hvad der foregår i
hans firma.
Varenummer:
929880
18. februar 2007
Tre ekstranumre fra lauritz-dot-com
Otto
Olsen er ikke ubekendt
Denne
maler er heller ikke ubekendt
Og Sven(d)
Lynge er stadig ikke Svend Drews
(Nu har de fundet ud af, at Sven(d)
Lynge er identisk med Frederik Drews. Det er også korrekt,
men det er et spørgsmål om det pågældende billede
overhovedet er malet af Frederik Drews. Det ligner ikke hans
stil, og slet ikke hans signatur, her som Sven, uden d).
18. februar 2007
Findes der mon nogen slagter som ikke
ved, hvad en mørbrad er?
Næppe, men der findes kunsthandlere, som
ikke ved, hvem der signerer som herover. Det er ikke
Danmarks største kunstner, men til gengæld en af de mest
produktive og hurtige, hvilket gav ham et specielt tilnavn. Han
har opereret i adskillige årtier, og er en maler, man
støder på ustandseligt. Men lauritz i Helsingør hender
ham ikke. Han malede i øvrigt også marinebilleder under
samme pseudonym, som en anden maler benyttede. Klik
17. februar 2007
Fuldt signeret, men lauritz-folkene kan
åbenbart ikke læse
Signaturen på dette maleri er så
tydeligt, som det kan være. Alligevel sælger lauritz.com
det som ubekendt. Og endda i Sverige. Maleren er nemlig
svensk, men har studeret på Kunstakademiet herhjemme. lauritz:
Okänd konstnär,
18/1900-tal, Sverige Varenummer:
923534
16. februar 2007
Lidt småtterier fra lauritz.com's
research-eksperter
Jørgen Luplau Janssen er ikke født i 1869 og død
1927. Det er flere årtier forkert
Finn
An er ikke nogen ubekendt maler
15. februar 2007
Denne Chmielinski-forfalskning solgte
lauritz.com 13.10. 2005 for 3.600 kr.
Nu er den sat til salg hos eBay af en amerikaner. Artfakes.dk er ikke
opdateret siden eBay stoppede de værste kunstsvindlere, men
billedet findes stadig på siden. Se
det på artfakes.dk
Og på eBay.com
14. februar 2007
Hvilket er det ægte?
Billederne herover viser et udsnit fra to litografier af
Jørgen Nash. Det er et litografi udsendt i 200 eksemplarer.
Men der er noget underligt ved dem. De har nemlig samme
nummer: 82/200. Hvilket er det ægte? Eller er de begge
ægte? Læs mere
13. februar 2007
Det går fortsat forrygende hos lauritz
Seks »japanske« postkort til en 10'er stykket solgt for
små 3.000 kr.
De var kun vurderet til 4.000
lauritz.com: »Ando
Hiroshige. 6 st. japanska träsnitt, handkolorerade«. Se
nærmere på investeringskøbet. Varenummer:
909853
12. februar 2007
Dagens fantastiske lauritz
fra Odense-eksperterne
Ligner det et 150 år gammelt maleri?
Nej, det gør det ikke. Og slet ikke
et maleri af H.J. Hammer, der bestemt ikke malede på den
måde.
lauritz: »Hans Jørgen Hammer (1815-82) haveeksteriør,
1858«. Varenr.
916544
11. februar 2007
Til salg hos lauritz-dot-com
Malet med svindel som formål
lauritz.com: »Valeri Krilatov.
Barn vid stranden. Oljemålning på duk 50x60 cm, signerad.
48x58cm«
Varenummer: 914285
Det er meget svært at forestille sig,
at billedet herover er malet med andet formål end svindel.
Det er en næsten identisk kopi af Lauritz Tuxens maleri
solgt hos Bruun Rasmussen i december 2006 for 1,2 mio. kr.
(Herunder). Ingen steder fremgår det, at det er en kopi,
men er signeret med kopistens eget navn (formentlig). Det
kan ikke udelukkes, at det grove motivtyveri en dag havner
med en falsk signatur hos en ikke-kyndig og sælges som
ægte Tuxen. Det er uanstændighed ud over alle grænser, og
endnu et eksempel på Bengt Sundstrøms totale ligegyldighed
over for hæderlig forretningsgang.
Klik
her for at komme til fupbilledet
8. februar 2007
lauritz.com's eksperter imponerer igen
Både tryk og litografi
lauritz.com: »JENS JUEL .
Litografi. Portræt af kvinde.Tryk sign. Juel tegnet 1785.
Vurdering 1000 kr. Varenummer 914527«.
Billedet herover kan ikke både være et tryk og et
litografi. Det er ikke et litografi, men et rent tryk, en
reproduktion, gengivet i farver i »Juleroser« 1922,
hvorfra det sandsynligvis er klippet ud. Redaktionen har ikke
kendskab til, at det har været afbildet andre steder. Damen heder Anne Cathrine Maaløe, født Basse, og gift med
sognepræsten i Gamborg, Mads Peter Pedersen Maaløe.
Originalen er sortkridt og pastel og ejes af
Kobberstiksamlingen. 1000 kr. for et tryk fra et julehæfte
er en pæn pris.
I øvrigt fandtes litografiet ikke i 1785, det blev først
opfundet i 1798 af tyskeren Alois Senefelder. Før den tid
arbejdede man med Kobberstik og raderinger. Men
Juel-billedet er et tryk fra et blad.
Gå
til lauritz.
7. februar 2007
Ingen auktionshuse kender forskel på
Alfred Larsen og Alfred Larsen
To malere hedder Alfred Larsen,
men ingen auktionshuse kan finde ud af, hvem der er hvem. Og
det gælder faktisk ALLE huse. Kan man ikke fange den ellers
iøjnefaldende maleriske forskel, så kan man altid
se på signaturen. Den gamle og den nyere Alfred Larsen
signerer forskelligt. Det er skrevet i Kunst under hammeren
flere gange, og det har stået her på siden utallige gange.
Men i 99 ud af 100 tilfælde er det den forkerte Alfred
Larsen, man sælger. Som nu lauritz gør her,
hvor man skriver Alfred Larsen 1860-? Helt skørt.
6. februar 2007
Fra lauritz-dot-com's ukendte verden
Er A.
Wennerberg ubekendt?
Det vidste vi ikke.
Og hvem mon signerer
SSC og maler skibe?
Har han ikke også en bror, der maler skibe?
3. februar 2007
Emilie Mundt var ikke fidusmaler
Den slags trommesalskunst malede
Mundt ikke. Men det ved lauritz.com ikke, da
lauritz-dynastiet ikke ved ret meget om kunst. Enhver kan
som bekendt gå lige ind ad døren og bilde de uvidende
lauritz-folk hvad som helst ind.
Her har en eller anden i Næstved fortalt dem, at det er
malet af Emilie Mundt. Ak ja, ak ja, ak ja!
Se
det fine Mundt-maleri. Varenr. 910655.
2. februar 2007
Er Bengt Sundstrøm selv begyndt at male?
Billedet herover forsøger lauritz.com at sælge som et
ægte uforfalsket maleri af en af landets berømte
kunstnere, Th. Niss. Men det har ikke en disse med den maler
at gøre. Det er utroligt nemt at narre lauritz til at
sælge hvad som helst. Det er det naturligvis, når de ikke
selv aner en dyt om noget. Her er det »eksperterne« fra
Helsingør, men det er ens i alle afdelingerne. I Herning fx
er afdelingens »kunstekspert« kendt for at klippe
reproduktioner ud af kunstbøger og sælge dem som originale
litografier. Jo, der er stil over lauritz-dot-com. Kast
et kig på den falske Niss.
25. januar 2007
Mere guf fra lauritz-eksperterne
Et rent fidusbillede, ikke malet af
svenskeren Anselm Schultzberg
lauritz.com:
Anselm Schultzberg 1862-1945.
"Tidig morgon" Dalarna, olja på duk, signerad
Schultzberg.
49 x 64 cm.
Uha, uha! Det har aldrig forladt Schultzbergs atelier.
Det går jo fortsat godt for Danmarks største auktionshus,
lauritz-dot-com...bare man ikke går i detaljer.
Se
det skønne vinterstykke.
25. januar 2007
Ligner ikke smykker af Bent Exner
lauritz.com:
»Bent Exner. Smykkesæt af sterling sølv prydet med fire
kegleformede, cabochonslebne ametyster, best. af hals- samt
armring. 12 x 13 cm(halsring), Ø 6 cm(armring) (2)
«. Solgt i dag for 8.800 kr.
Vi tror ikke, de er lavet af Bent Exner, men af Anni og Bent
Knudsen i 1956. Se
salget.
22. januar 2007
Viggo er vist ikke helt ukendt
lauritz.com:
UBEKENDT KUNSTNER. Olie på lærred. Komposition fra
Nordstrand, Skagen. Usign. Bag på blændramme skrevet Viggo
.... samt Nutiskunst Kunstmuseet 1941.
Her på
redaktionen tror vi ikke, maleren er helt så ubekendt, som
lauritz-eksperterne vil gøre ham til. Vi tror, han er søn
af en meget kendt museumsmand. Og vi tror også, billedet
har været udstillet på en sommerudstilling på Statens
Museum for Kunst i 1941. Så kan der vist ikke hjælpes
mere. I øvrigt er det et smukt maleri. Se
på salget.
21. januar 2007
Hos lauritz-dot-com kan de ikke læse
Ifølge lauritz-dot-com er de to
billeder herover malet af en ubekendt og signeret K.
Møller. Har man gået bare fire år i skole, vil man straks
kunne se, at der absolut ikke står Møller. Maleren er en
kendt københavnermaler, der næsten udelukkende malede fra
København, men motiver fra provinsen kendes. Signaturen er
let at læse, men det kan lauritz åbenbart ikke. Og de
kender heller ikke den velkendte maler. Ak
ja! Se den »ubekendte« maler.
FLOT! lauritz-dot-com fandt en, der
kunne læse, at der stod Molter og ikke Møller. Var den
svær?
16. januar 2007
Birksø hedder ikke Birksø
Billedet herover er signeret C. Birksø,
men det hedder maleren ikke. lauritz.com opgiver årstallene
1909-63, men hvem dækker de over? Historien om Birksø er
fortalt før af kunstnyt.dk's redaktør. Det er en historie
om en maler, der fortsatte med at male efter sin død. Men
burde lauritz.com ikke oplyse, hvem Birksø reelt er? Måske
ved de det ikke, men når de har fødsels- og dødsår, så
må de have det eller andet sted fra. Kom så med det, I
kære lauritz-eksperter!
Klik
ind på Birksø hos lauritz
14. januar 2007
Hj. Andersen er ikke helt ukendt
Men er man ikke meget inde i
branchen, kan det ikke forventes, man kender ham. Trods
dansk er han mærkeligt nok omtalt i leksikonnet »Svenska
Konstnärer«, hvor der står hans fulde navn og fødeår.
Her på redaktionen kender vi ikke dødsåret, men ved han
malede i 60'erne og sammen med sin kone havde en
antikvarboghandel i Falkonér Allé på Frederiksberg.
Svenskerne skriver, at han er autodidakt og har »udfört
välstämda och velkomponerede blomsterstycken«. Han malede
også under flere pseudonymer, og hans billeder sås ofte
på kroudstillinger i »gamle dage«. Han
har malet i tusindvis af den type blomsterbilleder. Fiduskunstens
fjende Number One, afdøde Alex Steen, ville uden tvivl
betegne ham som fidusmaler, og en vurdering på 1.000 kr. er
vist lidt i overkanten. Se
billedet
12. januar 2007
Amatør-research'erne fra
lauritz-dot-com virker evnesvage
Ubekendt
Dansk Kunstner 1900-tallet
Varenummer: 892679
Beskrivelse: UBEKENDT
KUNSTNER. Olie på lærred. Portræt. Sign. J.V.K 1913. På
blændrammet skrevet: "Jo Valeur Kyhn". 41 x 39.
Er det ikke bare fantastisk!
Fuldt signeret med oplysning om malerens navn. Alligevel
får potentielle købere at vide, at kunstneren er ubekendt.
Det er pinligt at se, hvordan lauritz-dot-com fører sig
frem som nokkefår, der ikke er i stand til at researche,
som enhver 14-årig skolepige kan finde ud af. Nu vil vi
hjælpe lidt i anledning af weekenden, ved at bede om at klikke her
og så skrive Kyhn i søgefeltet. Hvis man så ikke kan
finde ud af, hvem maleren er, bør de skyndsomst
opsøge deres
gamle skole og få skolepengene tilbage.
Så vil de aldrig kunne finde ud af noget hos lauritz.
Gå
til lauritz i Århus
12. januar 2007
Er det ikke lidt usædvanligt, at et tryk
er originalt signeret og nummereret?
Og blev han virkelig så gammel?
lauritz' beskrivelse: SVEND
WIIG HANSEN. Offsettryk 269/300. Figurkomposition. Sign. i
bly Svend Wiig 90.
Hvad er dette for noget? Et nummereret tryk eller et
litografi? Kig
på det.
Vupti! Straks blev
Wiig Hansen 100 år yngre
10. januar 2007
Varemangel hos lauritz?
Der bliver færre og færre malerier til
salg hos lauritz-dot-com. Er der endnu ikke kommet gang i
butikken i det nye år, eller har kunderne mistet tilliden
til Danmarkshistoriens mest utroværdige auktionshus gennem
tiderne? Intet auktionshus herhjemme har væltet så mange
falske malerier og forkerte oplysninger på markedet som
lauritz.com.
Og det er den virksomhed en DR-journalist med lukkede øjne
skamroser i en ny bog?
Det hedder sig, at alle lauritz-afdelinger samarbejder og
tilpasser deres viden. Hvordan kan det så være, at to
billeder af zigøjnerpiger sælges som ubekendte, med
utydelige signaturer, som de skriver, når lauritz. com har
haft utallige billeder af samme maler til salg med det
rigtige navn oplyst. Det er da utroligt sløset og vidner
bestemt ikke om nogen som helst form for gensidig research.
Det ene ligger her,
det andet her.
(Nu har lauritz-supereksperterne
minsandten fundet ud af, de to er malet af Bendt Lauridsen.
Hvorfor skrive de ikke det, når billederne lægges på?)
9. januar 2006
Er
Vibeke Hartkorns næsegruse beundring for
Mette Rode årsagen til, at Danmarks Radio aldrig har sagt
et kritisk ord
om lauritz.com?
I sin bog PowerQvinder, lige udkommet, sætter Vibeke
Hartkorn lauritz.com's Bengt Sundstrøms kæreste, Mette Rode op på en
piedestal. Det er ikke betryggende, at journalister i
Danmarks Radio i den grad mangler indsigt i den virkelige
verden. Hvordan kan en seriøs journalist bare drømme om at
skrive rosende om nogen tilknyttet lauritz.com? Og så
endda selve chefens forlovede. Her ser vi måske
forklaringen på, at lauritz.com’s mange fupsalg aldrig er
havnet i TV-avisen eller at Kontants Klaus Bundgård Poulsen
aldrig har stillet nærgående spørgsmål til lauritz.com's
eneejer, Bengt Sundstrøm.
Skulle nogen have glemt, hvordan Vibeke Hartkorn ser ud, så
klik ind på hendes
egen hjemmeside.
Vi har sendt en til-orientering-mail til
både Vibeke Hartkorn og Klaus Bundgård Poulsen.
6. januar 2007
Eli Bjergsted er ikke en ubekendt maler
Hans kone er dog mere kendt. For snart
mange år siden rejste han og konen, som pudsigt nok også
hedder Bjergsted (men ikke Eli) til England. Siden hørte
man ikke meget til dem. Kig på signaturen. Ligner den ikke
en anden malers? Se
den »ukendte« Eli på lauritz.com
5. januar 2007
Bengt Sundstrøm burde oprette en research-skole for
sine amatørsælgere
Konstant udbydes der på lauritz.com
billeder til salg af Ernst Friis og Dagfin
Sidselrud. Flere steder er Friis født i 1888 og
Sidselrud i 1899. Ved man noget om de »to« malere, så er
begge årstal første klasses humor.
For det første er de helt forkerte, og for det andet er det
så let som at pille sig i næsen at finde frem til det
rigtige. Det er meget svært at forestille sig, at nogen hos
lauritz på noget tidspunkt vil opnå noget der bare ligner
periferisk kendskab til den branche, de har valgt. De
fremtræder alle som en flok talentløse sælgere, der
fagligt ville klare sig bedre som skopudsere. Det kan læres
på en times tid.
4. januar 2007
Kan nogen hos lauritz-dot-com
bruge betegnelsen:
Tilskrevet?
Billedet herover har lauritz.com
tilskrevet Hjorth Nielsen, men det kan de ikke. For at kunne
tillade sig det, skal man vide, hvad man har med at gøre.
Man skal være professionel kunstekspert, og det er ingen
hos lauritz. Museumsbygningen har sådanne, men de blander
sig ikke i lauritz' amatørafdelinger rundt omkring. At
tilskrive et maleri en bestemt kunstner betyder, at man er
en smule usikker, men alligevel mener, at sandsynligheden er
stor for at det er den pågældende.
Her på redaktionen kunne vi ikke drømme om at forbinde
ovennævnte maleri med Hjorth Nielsen, selv ikke som
17-årig. Det er ikke hans stil, og signaturen oser langt
væk af at være konstrueret. Så sjusket har Hjorth Nielsen
aldrig signeret. Og han har heller aldrig malet på den
måde.
Klik på billedet NU ændret til ubekendt
maler
2. januar 2007
Hvad er det, lauritz-dot-com sælger?
Ser man på bunden, ligner det ikke noget
fra 1800-tallet. Og læser man salgsgasteksten, kan man kun
få det indtryk, at vasen sælges for at være den samme som
afbildet i den viste bog. Men det er ikke en og samme vase,
det ser kvikke med det samme. Så er der et brev fra
Sotheby's, der tydeligt fortæller, at huset ikke har set
vasen, og at den oplyste vurdering kan blive helt
anderledes, hvis dette sker. Og hvad er det for et sløret
fotografi? Hvilket formål har det? I skrivende stund er der
budt omkring 34.000 kr. Meget tyder på, nogen er ved at
blive fuppet af lauritz.com, som det er set utallige gange
før. Kig
engang til på vasen.
(Vurderingen
var sat til SEK 200.000 (DKK 159.000) og solgtes for SEK
80.000 (DKK 63.800). Et pænt stykke fra vurderingen, og en
pæn pris for en kopi, der påviseligt ikke var samme vase,
som gengivet i den illustrerede bog afbildet på
lauritz.com’s side)
31. december 2006
Ikke malet af O.A. Hermansen
lauritz.com: »O.
A. Hermansen ( 1849-1892): Bøgeskov med kvinde med parasol
og dreng der fisker. Sign.
Klik her >Varenummer:
887712«.
Maleriet er ikke malet af en dansk maler, hvilket
tydeligt fremgår af figurernes påklædning. Her på
redaktionen tror vi, det er en engelsk »fidusmaler«, som
lauritz-dot-com uden videre har gjort til dansk. I hvert
fald er det ikke malet af O.A. Hermansen, der malede helt
anderledes. (Kolding-afdelingen har samme »bestyrer« som
Odense-afdelingen, hvor man råder over kunsthistorikeren
Lise-Lotte Blom. Hvad siger hun? Eller for den sags skyld
Museumsbygningens eksperter, som lauritz' eneejer, Bengt
Sundstrøm, har købt for et tocifret millionbeløb?)
30. december 2006
S.E. Hendriksen fra Greenland
Art Review
anklager
lauritz.com for svindel med russisk vase
Øverste del af vasen.
På sin hjemmeside skriver Hendriksen:
»Lauritz.com har overgået sig selv. Moral og etik er et
ukendt begreb i deres kunstforståelse!
Med mindre beskrivelsen er det pure opspind, sælges denne
sjældne antikvitet, som faktisk er stjålet bevismateriale
i en mordsag og efter Greenland Art Review's mening stadigvæk
tilhører The Hermitage, St. Petersburg, Rusland«.
Læs mere
27. december 2006
Den her er vist ikke en helt ægte Jan
Rawicz
Rawicz er en dårlige udgave af
Wladyslaw Chmielinskis polske motiver, men så dårligt som
billedet herover har vi her på kunstnyt.dk aldrig set noget
af Rawicz. Vi tror, det er en ringe kopi. Se
den hos lauritz
21. december 2006
For længst afdøde malere lever i bedste
velgående hos lauritz.com:
Blandt andre Kai Pihl, Erik
Østerberg, Budde Nielsen, Per Ib Gravfort, Harry Bonde
Pedersen og Johs. Meyer Andersen. Og Ernst Friis synes
fortsat meget produktiv trods sine 118 år. Næsten lige så
flittig som Roald Hansen med sine kun 68 år. Og igen, igen:
Alfred Larsen (1860-1946) har aldrig malet et eneste af de
snesevis af malerier, lauritz.com har sat til salg under
navnet.
19. december 2006
Igen en lauritz-auktion stoppet før
tiden. Denne gang one dollar-mønter
Kan Bengt Sundstrøm komme 12
år i fængsel?
En one dollar 1804 kan koste flere
millioner kr. Men lauritz.com har forsøgt at sælge en og
ni andre årgange for en vurdering på 2.000 kr. Er den
og de andre fra årgangene 1798,
1799, 1800, 1804, 1859, 1872, 1876, 1879, 1885, og 1890
ægte. Er de ikke, er sagen alvorlig.
Nu er auktionen lige afsluttet før tiden. Hvorfor?
Nationalbanken: Strafferammen forfalskmøntneri »Falskmøntneri eller forsøg på samme kan straffes efter
straffelovens §§ 166-168. Strafferammen for falskmøntneri
er på 12 års fængsel, hvilket er en af straffelovens højeste
strafferammer. Domstolene idømmer typisk ubetinget fængsel
– både for at fremstille og udgive falske penge og for at
medvirke hertil. Straffelovens bestemmelser gælder også
for forfalskninger af udenlandske sedler og mønter«.
Se
det stoppede salg hos lauritz
Læs
om one dollar
18. december 2006
Kun lauritz-eksperterne har vist hørt om maleren Birthe
Kærslund 20. årh.
Kender andre hende, så kontakt redaktionen
Se
et af »Kærslund«s malerier
Sidste: Nu hedder hun Kærsgård
ét sted i teksten, men stadig Kærslund et andet sted.
Kært barn har mange navne.
18. december 2006
Mangler der ikke noget?
Er det en skitse? Eller hva'! Mangler der ikke
lidt genskin i vandet hist og pist? Der er yderst til
højre, men ikke i resten af billedet. Eckardt var en habil
marinemaler. Ku' han glemme det meste af motivet?
Halvfærdige skitser signeres normalt ikke.
Lauritz' beskrivelse:
CHRISTIAN ECKARDT Olie på lærred,
Havneparti, sign. C. Eckardt 1874, 20 x 27 cm. Se
billedet hos lauritz
18. december 2006
lauritz-dot-com lyver
Auktionen over Ring-motivet
»Bedsteforældrenes søndag« er ikke afsluttet,
men afbrudt før tiden. Fornuften har rådet, og
lauritz har ikke turdet lade auktionen gå tiden ud og
sælge en kopi, som de har vurderet til 200.000 kr. Maleriet
er kopieret af L.A. Rings svigersøn, maleren Hans Hempel
(1888-1963) i 40-50erne. Samme svigersøn kopierede også
»Kalkemanden«, begge fortræffeligt malet, men for
eksperter med afslørende detaljer.
Lauritz-dot-com er verdens bedste sted
at sælge forfalskninger, fordi de ikke råder over nogen,
der kan se forskel på et avisbillede og en ægte Rembrandt.
Se
lauritz' seneste nederlag.
17. december 2006
lauritz-dot-com om lauritz-dot-com's eksperter:
»De arbejder med afsæt i
specialviden, erfaring og bedste overbevisning. Inden
endelig katalogisering undersøges en vare nøje fx via
faglitteraturen, via proveniens (tidligere ejerskab) og via
opslag i vores Lauritz.com database med nu over 500.000
salg«.
Redaktionen på kunstnyt.dk spørger:
Hvor har man undersøgt »Bedsteforældrenes søndag«
herunder, som lauritz' eksperter med specialviden påstår
er et ægte kunstværk af L.A. Ring, malet i 1898?
Det må potentielle købere have krav på at vide. Kom så
med de »nøje undersøgelser« omkring dette maleri,
eneejer og fhv. diamantinvesteringshandler Bengt Sundstrøm!
Det
ligger her
16.12. 2006
Den manglende proveniens
lauritz-dot-com kan ikke finde
proveniensen til
L.A. Ring-motivet omtalt længere nede. Museumsbygningens
deLuxe-eksperter kan heller ikke. En proveniens på et
maleri malet i 1898 af en af landets mest berømte malere er
en nødvendighed for troværdigheden. Man skal vide, hvor
det kommer fra, tidligere ejere eller anden klar
dokumentation for billedets ægthed. Den dokumentation har
lauritz.com ikke kunnet fremlægge, hvorfor vi her på
kunstnyt.dk holder fast på, at maleriet er en kopi. Og vi
mener endda at vide, hvem kopisten er. En bestemt person har
malet flere af Rings kendte motiver, bl.a. Kalkemanden, en
kopi Sotheby's måtte trække tilbage fra en auktion i
London. På artfakes.dk kan læses om sagen. Klik
her
I skrivende stund, lørdag den 16.12.06, er der budt 105.000
kr. for billedet, som for nyligt solgtes for 50.000 svenske
kroner i Göteborg. Men også her uden nogen form for
proveniens.
15. december 2006
De vader fortsat i
uvidenhed, fup og fiduser
lauritz.com er et auktionshus
som dagligt bondefanger køberne og er amatøragtigt styret
af uvidende folk som ikke kender til det mest
elementære om det de sælger
Billedet herover er lige solgt for 3.600
kr. mod en vurdering på 6.000. Det er solgt som malet af
Wenzel Tornøe (lauritz staver det Wentzel, med t), men har
ikke noget med den maler at gøre. Wenzel Tornøe var figur-
og genremaler og malede ikke landskaber. Ifølge lauritz er
det signeret W.T., men enhver kan se, det er V.T.
Samtidig opgiver man hans årstal som 1847-1933 til trods
for, at han levede 1844-1907. Årstallene 1847-1933 passer
imidlertid på hans kone, Elisabeth Tornøes, men som heller
ikke malede på den måde. Lauritz-dot-com er en rodebutik,
hvor eneejeren Bengt Sundstrøm synes totalt upåvirket af
alt det snavs og talentløshed, der forekommer i hans firma.
Se
solnedgangen varenr. 879379
14.december 2006
Seneste nyt fra lauritz-dot-com
Er de både billedblinde og analfabeter
Ikke malet af Arne L. Hansen.
Se
hvorfor.
Varenummer
884766
Bør politiet ikke snart lukke Bengt Sundstrøms
kunstcirkus? Har hans firma andet formål end bondefangeri
og groteske misinformationer?
Nu rettet til det korrekte, Arne A.
Hansen
14. december 2006
Til lauritz.com: Kom så med den
proveniens på »Ring-maleriet« afbildet herunder!
Nu har lauritz-eksperterne fjernet
henvisningen til Hertz' Ring-bog. Det var altså usandt,
hvad de skrev, da det påviseligt ikke er samme maleri. Så
skriver lauritz: »Omtalt i bogen af Bengt Arne Person:
Lysets malere 1999 på side 104«.
Er billedet gengivet i bogen? Kig lige efter! Mon ikke det
kan tænkes, at det ikke er lauritz' maleri, men det på
Kunstmuseet, Person omtaler?
Indtil lauritz.com har ført bevis for, at det er et ægte
Ring-maleri, tror vi her på redaktionen, at det er en
dygtigt udført kopi. Og så er den ikke 200.000 kr. værd,
men omkring et par tusinde.
14. december 2006
For få dage siden blev der på lauritz.com budt 27.000
kr., 32.400 med salær, for raderingen med Krøyers
selvportræt. I øjeblikket, 14.12.06 kl. 01:00 er der tre
af samme radering under hammeren:
Varenr:
880309 vurdering 4.000 kr., budt 975
Varenr:
876575 vurdering 2.000 kr., budt 325
Varenr:
877007
vurdering 3.000 kr., budt 650
Mon de kommer op på 27.000 kr.?
13. december 2006
Bevis for lauritz.com's grove misinformation
Den dårlige gengivelse herover til
venstre viser et udsnit af maleriet herunder gengivet i
Peter Hertz' Ring-bog fra 1932, og til højre det til salg
hos lauritz. Her kan man i løbet af et øjeblik se, det er
to forskellige billeder blot ved at sammenligne kvindens
hårtop, der på lauritz' billede rager op i billedet på
væggen bagved, hvilket ikke er tilfældet på det i bogen.
lauritz.com's oplysninger er altå afsløret som falske. Det
er ikke samme maleri, som påstået af
deLuxe-eksperterne. Adskillige andre detaljer er forskellige
på de to malerier, men én afvigende detalje er nok til
afsløringen. Måske er Museumsbygningens deLuxe-eksperter
ikke så store eksperter, som de og Bengt Sundstrøm gerne
vil have kunderne skal tro.
13. december 2006
Er det mon en ægte L.A. Ring?
lauritz.com's beskrivelse: »LAURITS
ANDERSEN RING. Olie på plade. "Bedsteforældrenes søndag"
Karrebæksminde 1898. Sign. L.A. Ring 1898. Afbilledet i
bogen af Peter Hartz s. 317. 62x51 cm.«.
På Statens Museum for Kunst har de et
tilsvarende motiv, købt i 1898, og som måler 63x52,5 cm.
Altså stort set samme størrelse som det hos lauritz.
Her på kunstnyt.dk vil vi ikke udelukke, at billedet
herover er en dygtigt lavet kopi af Kunstmuseets. Vi tror
ikke, Ring malede to helt ens motiver i samme størrelse.
Det er han ikke kendt for.
En anden ting, der gør os mistænksomme er, at
Museumsbygningens eksperter oplyser, at deres er gengivet i
Hertz' Ring-bog fra 1934 side 317. Det er ikke korrekt. Det
i bogen er det, lauritz henviser til solgt i 1990. Det var
imidlertid i oktober 1989 auktion 530/281 hos Bruun
Rasmussen. Og det måler 33x27,5 cm, solgt for 74.000 kr.
Mon ikke, lauritz-dot-com skylder os alle en klar proveniens
til det maleri, de sælger for at være en ægte L.A. Ring?
Det er malet på plade, skriver de. Hvilken type plade?
Masonit? Gå
til lauritz.
13. december 2006
Hvad laver kunsthistorikeren Lise-Lotte
Blom hos lauritz-dot-com?
Lise-Lotte Blom svarede hurtigt på
kritikken af hendes manglende overvågenhed med falske
billeder fra Odense-afdelingen med følgende:
»Jeg vil gerne rette en misforståelse.
Jeg er ikke ansat som rådgiver i Lauritz.com Odense.
Jeg er ansat i Lauritz.com Odense for at have kontakt
til billedkunstnerne og for at have kontakt til brugerne.
Jeg har ikke ansvaret for hvorledes forskellige journalister
fortolker forskellige situationer«.
Så kunne vi her på kunstnyt.dk finde
på at spørge, hvad det er for en kontakt til
billedkunstnerne, hun taler om. Os bekendt er lauritz.com
udelukkende et online-auktionshus, hvor sælgerne sætter
deres ting til salg. Og når hun taler om kontakt til
forbrugerne, er det så ikke en kontakt, der vedrører de
billeder, de kommer med? Fx Krøyers tryk med en falsk
signatur, omtalt herunder? Vi tror, at Lise-Lotte Blom med
sit forvirrede »forsvar« vasker hænder i alt det vand,
hun hælder ud af ørerne. Hvilke journalister er det fx,
hun omtaler? Er det den person, der i Fyns Stiftstidende
citerede hende for, at kritikken af lauritz.com var helt
urimelig? Eller er det kunstnyt-dk's journalist, der dagligt
afslører lauritz.com's fup og bedrag?
Og hvorfor er lauritz.com's eneejer, fhv. diamanthandler
Bengt Sundstrøm altid tavs? Bestiller han ikke andet end at
tælle penge og studere aktiekurser?
12. december 2006
Billedet bør destrueres
Seneste:
Nu er teksten ændret til: Auktionen er afsluttet
Som omtalt herunder (11.12.) er der ikke
tale om et litografi, men en billig reproduktion påsat en
falsk signatur. Nu har man stoppet auktionen, men vil sælge
det igen om et par dage, skriver lauritz.com. Men den eneste
måde at sætte det på igen vil være at klippe den del af
med den falske signatur og sælge det som det det er, et
tryk, en reproduktion til en værdi af ikke over 100 kr. Som
billedet fremtræder nu er der tale om grov
kunstforfalskning, som burde resultere i en
politianmeldelse.
Se den nye tekst på lauritz.
12. december 2006
Samme Krøyer-radering lige solgt for 32.400 kr. inkl.
salær nu vurderet til 4.000. I skrivende stund (kl. 23:55)
er der budt 900 kr. Mon den også kommer op i samme pris?
Klik
her
11. december 2006
Opfordring til kunsthistorikeren
Lise-Lotte Blom: Forlad omgående lauritz.com som rådgiver
i Odense, inden du ødelægger dit omdømme
For nylig udtalte du til pressen,
at kritikken af lauritz.com var urimelig. I en
telefonsamtale fortalte du, at du kun udtalte dig om
Odense-afdelingen. Hvilket imidlertid ikke fremgik af
avisartiklen.
Som rådgiver for lauritz.com, Odense, er du nu direkte
involveret i grov kunstforfalskning.
Hvorfor du er det, kan du læse HER
11. december 2006
Bengt Sundstrøms deLuxe-eksperter fra
Museumsbygningen har vurderet maleriet herunder til 80.000
svenske kr.
Men det har ikke noget med den svenske maler
Sture Lundberg at gøre. lauritz.com's beskrivelse:
»Sture
Lundberg, 1900-1930. Skogsinteriör. Olja på duk, signerad
a tergo, 72 x 56 cm. (89 x 73 cm.)
Dette er en deLuxe-vare af særlig kvalitet. Effekterne til
deLuxe udvælges af Lauritz.coms eksperter fra
Museumsbygningen«. Varenummer:
875530
10. december 2006
Helt ubekendt kan man vel ikke være med
3/4 side omtale i Weilbach...
Det ligner vist noget fra Sverige,
sku' man tro.
Kig grundigt på den »ubekendte«, klik
her
Sidste nyt: Nu har lauritz-eksperterne
minsandten fundet ud af, at billedet er malet af Wyke,
hvilket det også er. Men det er jo tydeligt signeret, så
hvorfor oplyser man ikke det med et samme?
9. december 2006
Noget af det bedste set af maleren
Udsnit: Dette maleri er ikke malet af en
ubekendt, som påstået af lauritz-dot-com. Men kender man
ikke signaturen, kan det være svært at gætte maleren. Det
er nemlig meget atypisk for den pågældende, den jyske
hurtigmaler. Men her har han kælet for fremstillingen,
sikkert hans egen hund.
Han er ikke nogen dyr maler, men dette bør koste lidt mere
end sædvanlige priser. Se
hele billedet.
(Morsomt. Nu
har lauritz-eksperterne fundet ud af, at det er Arling Gade,
der har malet billedet. Men en forbier, kære venner. Prøv
en anden! Er der ikke noget om, at Kolding-afdelingen, der
har samme ejer som i Odense, kan låne ekspertice fra
Odense-afdelingens kunsthistoriker, Lise-Lotte Blom?)
Seneste: De er meget dygtige i Kolding. Nu har de fjernet
Knud Horups signatur, som slet ikke hørte til billedet.
14.12. sluttede auktionen. Tre navne nåedes at blive
knyttet til billedet. Først Knud Horup, så Arling Gade og
til allersidst Faber? (med spørgsmålstegn). Men et godt
billede til en billig penge, solgt for 725 kr. Her på
redaktionen ved vi faktisk ikke, hver kunstneren er.
9. december 2006
Journalisten og forfatteren Flemming Chr. Nielsen i
Kristeligt Dagblad 8.12.06 under overskriften Kejserens nye
kunstklæder:
»Manden der fortæller, at kejseren ikke
har noget på, er kunstkender og har udgivet lærde værker
om kunst. Han hedder Preben Juul Madsen og driver sin egen
hjemmeside på nettet; kunstnyt.dk hedder den og er så
mageløs, at adressen bliver min julegave til nær og fjern.
Lad mig derfor også forære den til Kristeligt Dagblads
læsere«. Uddrag af en længere artikel om kunstnyt.dk
8. december 2006
Utroværdigheden blomstrer på lauritz-dot-com
Det ligner fup og gamle aviser
Besynderlige bud på billedet herunder
Billedet er malet af Michael Ancher, og
det var et af numrere i den store samling af skagensmalere.
Ifølge lauritz.com's oplysninger på nettet skulle
auktionen over dette billede slutte 7. dec. 06 kl. 11:40:00.
11:45:20 er sidste bud registreret, som lød på 120.000 kr.
Dette bud overgås imidlertid af et automatbud afgivet
11:41:14 på 125.000 kr. Køber har nr. 382311. Hold
lige fast i det nummer.
Så skulle man jo tro, at det endelige bud er på de 125.000
kr. Men nej! Dagen efter, 8.12.06, uden oplysning om, at
aktionen fortsætter, og hvorfor, starter den med et bud kl.
10:39:07 på 130.000 kr. Det er kundenr. 382586, som havde
næsthøjeste bud på de 120.000 kr. Og så går det ellers
rask deropad udelukkende med de to bydere, 382311 og 382586.
Flere gange til sidst forlænges auktionen pga. bud i sidste
øjeblik. »Vinderen« bliver 382311 med et slutbud
på 215.000 kr., 85.000 kr. højere end den selvsamme byder
fik hammerslag et døgn tidligere. Kl. 11:05:16 er det igen
forbi. Hvis ikke auktionen fortsætter en anden dag.
Her på redaktionen tror vi, at det hele
er ét stort blufnummer med det ene formål at vise nogle
høje hammerslag. Vi tror, det meste af salget af
skagensamlingen har været en kæmpefiasko, som så er
blevet »krydret« med fiktive bud (luftbud) i samarbejde
med sælger og lauritz-dot-com.
Købet af Museumsbygningen har ikke givet lauritz.com det
blå stempel. Bengt Sundstrøm og hans onlinehus er
stadig lige utroværdigt.
8. december 2006
Dagens fidus-lauritz:
Varenummer:
867981: Ikke
Th. Niss
Sådan
maler Thorvald Niss
ikke.
Og signaturen skriger langt væk af fup.
Kig
engang
7. december 2006
Helt vildt...
27.000 kr. fik Krøyers selvportræt
(se længere nede) hammerslag på, mod en vurdering på
4.000 kr. Hvem giver den pris for en radering, der normalt
kan købes for under 2.000 kr.? 32.400 kr. med salær. Mon
man kan regne med den pris? Og kan man ikke, kan man så
regne med andre hammerslag fra Skagen- samlingen? Der er
tale om en usigneret radering, kun signeret i trykket,
hvilket der ikke blev gjort opmærksom på. Se
prisen
6. december 2006
Michael Ancher skal mere end dobbelt op, før
bare pengene er hjemme
I skrivende stund, ca. 20 timer
for hammerslaget, er højeste bud 355.000 kr. Det skal helt
op i 770.000 kr. bare for at pengene kommer hjem. Som
bekendt solgtes det 14. juni 2005 i London på Sotheby's
Skandinaviske Auktion for 578.000 i hammerslag. Her skal
lægges 20% salær, i alt små 694.000 kr.
Andre solgte fra samlingen er faktisk gået pænt, men det
har knebet med de dyreste. Men det er et spørgsmål, om man
kan regne med priserne.
Følg
slaget
6. december 2006
Mere fup og bedrag fra lauritz-dot-com
lauritz.com:
Adolf Baumgartner Stoiloff 1850-1924
Varenummer 874348
Billedet herover er ikke
malet af Stoilof. Det er et billigt fidusmaleri, der er
falsk signeret. Og det sælges fra Bengt Sundstrøms
hovedkvarter i Herlev. Det går godt med den gamle
diamant»investerings«handler fra Diamanthuset.
Auktionen er afsluttet, men hvorfor er billedet fjernet?
Der er ikke Copy-Dan-afgift på.
4. december 2006
Det tror vi ikke på:
Vi
tror ikke, Helga Ancher har malet billedet
Vi
tror ikke, Carl Locher har malet billedet
2. december 2006
kunstnyt.dk sælger Krøyer-radering for
5.000 kr. Lauritz-pris 18.000 kr.
Selvportrættet herover er fra 1899 og signeret i
trykket. Det er i skrivende stund (2.12.06 kl. 12:20) hos
lauritz.com budt op i 14.500 kr., med salær m.m. tæt på
18.000 kr. kunstnyt.dk har et enkelt eksemplar magen til,
som kan erhverves for omkring en fjerdedel af
lauritz-prisen, kr. 5.000, uindrammet. Skriv til pjm@mail.dk, hvis du er
interesseret. Det er helt identisk med det fra
lauritz-dot-com, begge originale raderinger fra 1899.
Se deres gode tilbud
2. december 2006
Uvidenhed, bevidst forsøg på svindel eller
bare ligeglade?
lauritz' beskrivelse:
PEDER SEVERIN KRØYER. Radering.
Krøyers hus i Skagen. Signeret i trykket. 16 x 20. Varenr.
873594
Billedet herover sælger
lauritz.com for at være en ægte radering af P.S. Krøyer.
Men det er det ikke. Krøyer lavede 11 raderinger og et
enkelt litografi, af en fisker med sydvest. Disse 12 blade
har man helt tjek på, og billedet herover er ikke et af
dem. Det er ikke noget fremragende kunstværk, og det er
ikke signeret Krøyer, som påstået. Signaturen står
nederst i venstre hjørne og er dateret 14. På det
tidspunkt havde Krøyer været død i fem år.
Klik på billedet
1. december 2006
En meget særpræget Jens Birkemose
lauritz.com's beskrivelse:
JENS BIRKEMOSE Farvelitografi,
538/850, Søren Kirkegaard drømmer, sign. J. Birkemose,
50x40
Der har vist været stærke ting på frokostbordet hos
Bengt Sundstrøm i lauritz' hovedkvarter i Herlev i dag. Kan
man ikke i løbet af ét splitsekund se, der ikke er tale om
Jens Birkemose, så har man enten svært ved at styre sin
brandert eller også er oplysningerne lagt på af
rengøringspersonalet. Og billedet er så typisk en anden
kendt maler, at eksperticen hos lauritz må få
Museumsbygningens folk til at tage sig til hovedet.
Signaturen J.B. kan betyde mange ting, her en af vores
allerstørste navne. Ak, Ak, Ak! Se
det med egne øjne
1. december 2006
Og så den ubekendte Ciro
Ham kender lauritz heller
ikke. Og det er endda en kendt kunsthistoriker, der
»overvåger« Kolding- afdelingen. Men Ciro, som er et
pseudonym, er bestemt ikke nogen ubekendt dansk kunstner,
der med sit eget navn signeret befinder sig i 15-20.000 kr's
klassen. Læsere af Kunst under hammeren ville have stødt
på ham flere gange. Han er også kendt for et andet
pseudonym, mere anvendt end Ciro.
(Er gættet: Poul S. Nielsen)
Varenummer:
872898
1. december 2006
En kendt nordisk ubekendt
lauritz: Ubekendt
nordisk kunstner 1900-tallet (2)
Når denne kendte danske kunstner læser, at
lauritz-dot-com ikke kender ham, bliver han ked af det. Han
kan sikkert ikke forstå, at alle de udstillinger på kendte
steder, han har haft, gør ham til en ubekendt kunstner. Men
det er rigtigt, han er en nordisk kunstner. Det er danske
malere jo.
Er han for Museumsbygningens eksperter også en ubekendt
kunstner? Og så er der to af dem, som kan studeres nærmere
ved at
klikke
her Varenummer:
865830
(Nu har de minsandten fundet ud af, at maleren er færøske
Torbjørn Olsen. Hvorfor skriver de ikke de rigtige navne
fra starten?)
29. november 2006
Har lauritz/Museumsbygningen ikke
glemt noget vedr. Krøyer-raderingen?
P.S. Krøyer. Kunstnerens selvportræt. Radering.
27 x 33 cm. Fremtræder med visse aldersrelaterede
misfarvninger.
Således
beskriver Museumsbygningen selvportrættet af P.S. Krøyer.
Men har man ikke glemt noget? I skrivende stund (kl. 20:00)
er der budt 10.500 kr., en højst usædvanlig pris. Sidste
sæson solgtes samme radering for 1.200 og 1.600 kr. Burde
der ikke i beskrivelsen stå, at det er signeret i trykket?
Det er en væsentlig oplysning. Raderingen er fra 1899 og
fulgte i sin tid gratis med bladet Kunst. Og de er alle kun
signeret i trykket. De høje bud kunne tyde på, at køberne
tror, det er originalt signeret.
Det er ikke en sympatisk måde, Museumsbygningens eksperter
fører sig frem på her. Har de allerede taget ved lære af
al den dårligdom, der hidtil har præget lauritz.com?
Klik på billedet
28. november 2006
Og hvor er det nu lige den her markedsplads
befinder sig?
lauritz-dot-com: RADERING. Kvindelige handlende på
markedsplads. Sign. E P. 1887. 24x35 cm.
Måske
har lauritz-eksperterne fra Esbjerg aldrig været i
København. Og måske kender de ikke bygningen øverst til
venstre i billedet. Den har ellers navn efter vores mest
berømte billedhugger. Og måske har vennerne i Esbjerg
aldrig hørt om Gl. Strand. Og om Blomstertorvet på Højbro
Plads.
Ak ja, ak ja! Billedet er et tryk (og ikke mange kroner
værd) efter et af den pågældende malers mest berømte
malerier. Det hedder »Fra Grønttorvet i København« og
var udstillet på Charlottenborg i 1883. I dag hænger det
på et museum. Amatørerne fra lauritz lærer det aldrig.
Kender man ikke billedet herover er man 100 procent blank
udi vurderingens svære kunst. Og kan man ikke ud fra
ovennævnte oplysninger lynhurtigt finde ud af, hvem E.P.
er, så skulle de i Esbjerg hellere blive sæsonarbejdere og
fx sælge juletræer.
Klik
ind på markedspladsen
Sidste lauritz-nyt: Flot
klaret. Nu står der det rigtige navn
26. november 2006
lauritz:
ubekendt
(billedet, kopi efter Poul S.
Nielsen, er fuldt signeret og typisk for den pågældende
maler)
lauritz:
ubekendt
(billedet er fuldt signeret og
typisk for den pågældende maler. Og hvad er det nu
forbindelsen er med den norske »professor« Dagfin
Sidselrud?)
lauritz:
ubekendt
(Kofoed Hansen er ikke en ubekendt maler)
25. november 2006
Lauritz.com's eksperter fra
Museumsbygningen siger damen
er malet af C.A. Jensen
Det mener vi her på redaktionen, hun ikke er.
For det første ligner ansigtet ikke Jensens malemåde. For
det andet er der ret god tjek på C.A. Jensens produktion
fra Sigurd Schultz' tobindsværk om maleren fra 1932. Her
findes billedet ikke. Ejheller navnene Vilhelmine Matzen
(1797-1826) gift med konferensråd Thyge Rothe Stampe
(1793-1878). Se
det på lauritz
Lidt ekstra-guf fra lauritz til
weekenden:
IKKE
malet af Emanuel A. Petersen
IKKE
malet af Thorald Læssøe
Poul
Rønne er her IKKE KDrews
W.
Jensen er IKKE pseudonym for KDrews
IKKE
et litografi af Krøyer. Et rent tryk
B.
Lau er IKKE en ubekendt maler
Og så den sjove:
lauritz.cm: Mogens Ege, olie på lærred, Skib
på oprørt hav, sign.: Mogens Ege, 70 x 101.
Billedet er ægte nok. Her er det billedtitlen, der
skal lægges mærke til. Varenummer:
855241
Go' weekend!
22. november 2006
lauritz-eksperterne slår til igen:
Enten malede han det året før, han blev
født, eller 44 år efter sin død:
»Villy Bille 1889-1944. Varenummer:
864408. Sign. Villy Bille '88«.
I øvrigt er det slet ikke malet af Willy Bille.
23.11.06: Rettet til ubekendt maler. Men det er det
heller ikke. Det er helt tydeligt signeret. Men ikke Villy
Bille. Det står der jo ikke. Kun rigtige amatører
fra lauritz.com arbejder på den måde.
Nu
rettet til Vilhelm Bille. Bravo!
22. november 2006
lauritz-dot-com today
Når kunsthistorikere tager fejl (i
Odense)
Jørgen
Luplau Janssen 1869-1927
Varenummer: 862787
. JØRGEN LUPLAU
JANSSEN, olie på lærred, interiøre med kvinde, sign.
Jørgen Luplau Janssen, 60x50 cm.
Teksten herover er lauritz' originale.
For kort tid siden fortalte kunsthistorikeren Lise-Lotte
Blom til pressen, at kritikken af lauritz.com var urimelig.
Her på redaktionen ringede vi Lise-Lotte op, som trak i
land og fortalte, at det kun var kritikken af lauritz.com i
Odense, der var forkert. (Hvad den naturligvis ikke var).
Men det var den, sagde Lise-Lotte Blom, fordi hun var
tilknyttet Odense og sagde god for salgene.
Nu er vi så i den situation, at fidusbilledet herover
godkendt af Lise-Lotte Blom IKKE er malet af Luplau
Jansen, som døde i 1927. Det må ikke tage over TRE
sekunder at se det. I øvrigt hed Luplau Janssen slet ikke
Jørgen. Og hvor er det signeret? Så om igen, kære
Lise-Lotte! Gå
til lauritz i Odense.
23.11.06:
Rettet til Jørgen Luplau Janssen f. 1912. Ja, det er
sønnen. Men hvornår var det nu, han døde. Det er vist
adskillige år siden, ikk' oss'?
21.november 2006
Skagenkunst vurderet til næsten 4. mio. kr.
Museumsbygningen smider et halvt hundrede
malerier af skagenskunstnerne på nettet. Det ligner et
farvel til husets traditionelle auktioner
Et af de mange malerier, som
Museumsbygningen nu kaster på nettet. Michael Anchers
billede af Anna Ancher solgtes for kun godt et år siden,
juni 2005, hos Sotheby's i London for 578.000 kr. Nu er det
hos lauritz/Museumsbygningen vurderet til mellem 700.000 og
800.000 kr. I alt er samlingen vurderet på tæt ved 4 mio.
kr. Men til gengæld ser de ægte ud.
18. november 2006
Auktions(s)ny(d)t
Bengt Sundstrøm: »Lauritz.com har med sin
nyskabende profil udviklet sig til Skandinaviens førende
kvalitets-auktion på internettet«.
Mon ikke Mr. Sundstrøm har glemt sit gamle firma, Bruun
Rasmussen, hvor han i sin tid var direktør? Og hvorfor
fortæller Sundstrøm ikke om sit eget gamle firma, Diamanthuset?
Skriv til ham og spørg, hvad det var for noget, og hvordan
det gik med det. herlev@lauritz.com
18. november 2006
lauritz-dot-com
Bengt Sundstrøms østrigske venner
fortsætter deres groteske fupvurderinger
Reiner Viktorin. Varenummer 853872
Det kunstnerisk set ligegyldige
stykke papir
herover havde lauritz' bondefangerfirma i Østrig
vurderet til 10.821 kr., men det solgtes 17.11. 06
for kun 933 kr. Den kolossale forskel i vurdering
og endelige bud har Wels Reitschulgasse 8,
4600 Wels, Østrig
, nu praktiseret i månedsvis. Det
kan kun betegnes som et groft forsøg på
bondefangeri, at bilde potentielle købere ind, at
denne internationalt helt ukendte »kunstner« er
værd at sætte penge i. De vurderes gang på gang
helt op i nærheden af 50.000-60.000 kr., men
sælges hver gang for en slik.
Kan lauritz.com's eneejer, Bengt Sundstrøm,
fortsat have østrigerne med i sin familie? Og
hvad med eksperterne i Museumsbygningen?
Kan de lægge deres gode navn og rygte til den
slags fup? Man skulle ikke tro det. Kig
med
17. november 2006
Hvor gemmer lauritz' eksperter fra
Museumsbygningen sig?
Dette billede herover har ikke et penselsstrøg at gøre med
Hans Friis (1839-1892).
Det tager en øvet kunstkender under tre sekunder at
afgøre. Se
nærmere på falskneriet
IKKE
malet af H.A. Brendekilde
Gode
gamle Antonio er ikke ubekendt.
I 1960erne og 70erne charmerede han mange kønne
københavnerpiger med verdens længste lillefingernegl. Her
på redaktionen husker vi ham endnu, den lille spanske
charmetrold.
Hans efternavn begynder med to l'er.
IKKE
malet af H.A. Brendekilde
Gode
gamle Antonio er ikke ubekendt.
I 1960erne og 70erne charmerede han mange kønne
københavnerpiger med verdens længste lillefingernegl. Her
på redaktionen husker vi ham endnu, den lille spanske
charmetrold.
Hans efternavn begynder med to l'er.
12. november 2006
Søndag aften inden for hos lauritz-dot-com
Ikke malet af Børge Nyrop
Klik
på billedet
Og så er der:
Kai
Husum er ikke en ubekendt maler
P.
Toft er ikke en ubekendt maler
E.
Birk er ikke en ubekendt maler
(E. Birk er pseudonym for en »kendt« malers søn. Faderen
døde i 1961 og sælges ofte på lauritz. E. Birk var med
på alle kro- og fidusudstillinger i 60erne og 70erne. Han
har snart været død i 30 år. Hans pseudonym er ret
morsomt i forbindelse med hans rigtige navn)
12. november 2006
Ekstra Bladets »kunstekspert« Dorthe Taarup
ville være en lækkerbisken for lauritz-dot-com
Dorthe Taarup folder sig ud hver
søndag i Ekstra Bladet, den kulturløse »avis« der et par
gange om året har en god historie, mens den ligegyldige
tryksag resten af året fører sig frem med bare damer,
tilsvining af kongehuset, de rigtige aviser og andre, den
mærkelige chefredaktør Flabert ikke kan lide.
Her på redaktionen har vi ikke holdt
Ekstra Bladet siden Alex Steen holdt op med at skrive. Vi
køber den dog om søndagen udelukkende for at følge med i
»kunsteksperten« Dorthe Taarups fantastiske beretninger,
der gang på gang får de rigtige fagfolk til at holde på
hovedet for at det ikke skal ryste helt løst.
I dag spørger en læser om maleren
Alfred V. Jensen, som ekspert Taarup, med en fortid som
vurderingsekspert hos Bruun Rasmussen og svenske Bukowskis
samt eget vurderingsfirma, ikke kender. Hun skriver bl.a.,
at der findes flere malere med dette navn (nej, det gør der
bestemt ikke, frøken Taarup). Hun skriver også, at ham der
kommer nærmest må have levet mellem 1898-1960 (ja, det
gjorde han også). Og mere: En af hans navnebrødre malede
marine-billeder, og det gjorde denne maler undertiden også
(ja, det gjorde han).
En af hans navnebrødre må være
Alfred Jensen, stort set kun kendt for sine marinebilleder
og for at føre sig frem som professor i Hamburg. Men han
har ikke noget V. som mellemnavn og er en helt anden maler.
Hvis Dorthe Taarup havde kigget i
årbogen Kunst under hammeren, senest 06-udgaven, kunne hun
have læst sig til, at Alfred V. Jensen levede 1891-1981.
Hun kunne også bare have søgt navnet på Google, hvor det
springer frem med det samme. Hun kunne fx klikke ind på Weilbach.
Her vil man kunne se, at maleren er repræsenteret med
adskillige værker på et museum i Sønderjylland.
Hun har vurderet det aktuelle maleri i
dagens »avis« til 1.000-1.500 kr., men burde nok have
oplyst, at der er solgt Alfred V. Jensen-malerier til 20.000
kr. Underligt, at Dorthe Taarup vil nøjes med at være
vurderingsekspert i tryksagen fra Rådhuspladsen, når hun
kan spille en fremtrædende rolle som superekspert i et af
verdens største auktionshuse, Bengt Sundstrøms
lauritz-dot-com.
10. november 2006
Nyt fra lauritz' »eksperter«
Hos lauritz-dot-com kan de ikke læse
navnet på signaturen herover. Den er også meget svær. ;-)
FLOT! Efter kun få dage har lauriz fundet ud af, at der
står Chr. Aigens. Imponerende!
10. november 2006
lauritz' Helsingør-eksperter fra
Helsingør
Kør
en tur til Helsingør
10. november 2006
lauritz-dot-com today:
Det er dog utroligt
Grafiske arbejder af to verdenskendte
kunstnere sælges som ubekendte. Helt typiske arbejder af de
pågældende, typisk signeret.
Varenummer:
848669
Varenummer:
851474
29. november 2006
På dagens redaktionsmøde stillede vi os tvivlende over for
Museumsbygningens påstand om, at
billedet, der her linkes til, er malet af C.A. Lorentzen
7. november 2006
Så blev det tirsdag hos lauritz-dot-com
Ikke malet af I.T. Hansen. Så dårligt
kunne Hansen ikke male. Der står også tydeligt, det er kopier. I.T.
Hansen var en maler, der malede så detaljeret, at det lignede
fotografier.
Disse to er helt tydeligt ikke malet af gode gamle I.T. Hansen,
denne fremragende arkitekturmaler. Det er amatørbilleder. Hvor er
Museumsbygningens eksperter henne?
Klik på billederne
6. november 2006
Mandagstilbud fra lauritz-dot-com:
Ikke malet af Alfred
Larsen 1860-1946
Ikke malet af Emil
Wennerwald
(Nu korrekt ændret til Finn Wennerwald)
Ikke malet af Holger
H. Jerichau
Ikke malet af Ludvig
Jacobsen
Ikke en ulæselig
signatur
(Nu korrekt ændret til Osv. Rasmussen)
Ikke en ubekendt
maler
(Nu korrekt ændret til H. Hansen. Som i
øvrigt er datter af Carl H. Fischer...skulle man ikke vide det)
4. november 2006
kunstnyt.dk har kigget lidt på lauritz' sider og lavet en speciel side,
vi har kaldt:
Weekend-guf fra Danmarks største auktionshus
lauritz-dot-com
Du er kun et klik borte. Klik her
kunstnyt.dk har modtaget en mail fra sognepræst Vibeke
Hammerum, Svanninge Kirke. Læs, hvad sognepræsten skriver på samme
side.
31. oktober 2006
Hvor tiden dog løber
Tænk, at Ernst
Friis er gået hen og blevet 118 år. Og Dagfin
Sidselrud (tæt i familie med Ernst Friis) er kun 107 år. Og det er
et par årtier siden, vi her på kunstnyt.dk var med til Per
Gravforts begravelse. Men det må være en anden, de begravede.
Kilde: lauritz.com
25. oktober 2006
Mere fiduseri fra lauritz.com
Seneste skæverter fra lauritz.com's glade
amatører
Ikke malet af Frederik Winther. Et rent
fidusbillede. Følg
fupsalget hos lauritz
Ikke malet af Vilhelmine Bang. Følg
fupsalget
lauritz.com: »Ubekendt. Ulæselig signatur«.
Man kan næsten ikke finde en mere læselig signatur. Og billedet er 100
procent karakteristisk for den kendte maler.
Se
den »ulæselige« signatur.
Ingen maler hedder Dagfin
Sidselrud. Det er et pseudonym, som for mange år siden var på
forsiden af Ekstra Bladet. Maleren er ikke født i 1899. Han er heller
ikke norsk professor. Var man nu lidt kvik hos lauritz.com, så havde
man søgt på Dagfin Sidselrud på Google. Prøv det! lauritz.com har
flere til salg af »Sidselrud«
20.10. 2006
Uro i Museumsbygningen
To af auktionshusets markante eksperter forlader
huset, uden tvivl i protest mod lauritz.com's overtagelse
20. oktober 2006
Lauritz.com i dag
Endnu en helt grotsk bondefangervurdering
Rainer Viktorin. Varenummer 829918
Vurdering: Kr. 31.718. Solgt for kr. 3.172
Se
den
17. oktober 2006
Mere bondefangeri fra lauritz.com
Reinar Viktorin:
Vurdering 8.582 kr. Solgt for 821 kr. Se
den
17. oktober 2006
Nyt fra lauritz.com
Salget af denne radering ligner groft bondefangeri
kunstnyt.dk fulgte salget af Rainer Viktorins radering mandag den 16.
okober. Læs mere
13. oktober 2006
Lauritz-nyheder:
Er Rainer
Viktorin berømt? Han vurderes altid til kanonpriser,
40-70.000 kr., men ingen byder ret meget. Der kendes kun én
international auktionspris, fra 1999, på under 2.000 kr. Hans
amatørbilleder minder ikke om noget, der er værd at sætte penge i.
Det ligner en fuser.
Hvem er Ingeborg
B. Dubuis?
Det er der ingen, der hedder.
Ubekendt?
Vi hjælper med lidt årstal: 1920-87
4. oktober 2006
Sensationel udvikling hos lauritz
Nu
får lauritz.com tre vurderingseksperter
»Lauritz.com åbner nyt hus i Esbjerg
. Rikke
Skouboe og Jørgen Jørgensen er de to partnere, der skal bygge
auktionshuset op sammen med de tre vurderingseksperter, der netop er
ansat«.
Endelig, efter at Bengt
Sundstrøm startede lauritz.com natten mellem den 8. og 9. december
1999, har eneejeren nu punget ud og ansat hele tre eksperter.
Endda i Esbjerg. Så skal de ikke køre så langt for at komme rundt til
de andre 20 afdelinger i Danmark, Norge, Sverige og Østrig for at
vurdere.
Nu får Bruun Rasmussen endelig konkurrence. Hvem husker ikke
Sundstrøms store annoncer i Pressen den 8.12. 1999, hvor der stod:
»Rasmussen bli'r Bruun af misundelse, når det rygtes hvad
Christensen har i ærmet«
4. oktober 2006
Fra lauritz.com's ferietur til Venedig
Ser der virkelig så'n ud i Venedig?
Hva' mener du? Tag
straks sydpå.
4. oktober 2006
lauritz.com spiller dum
Forsøger at sælge en grov
P. Mønsted-forfalskning
lauritz.com: »Ukjent kunstner, 1900 tallet. Olje på
lerret. Skogparti med elv. Sign. P. Mønsted 1909. 60 x 90 (74 x 105).
Varenummer: 825343. NO, Oslo,
Aslakveien«.
Billedet
herover er ikke malet af P. Mønsted. Det sælges det heller ikke for,
men enhver der handler med kunst kender P. Mønsted. Så her kan det kun
opfattes som et forsøg på at spille dum og håbe på, at en eventuel
køber dumper ud i bedraget. Signaturen er et hjælpeløst forsøg på
at kopiere Mønsteds, men for en kender tager det 1/10 sekund at
afsløre den som falsk. Det er pinligt, at Museumsbygningen også hedder
lauritz.com. Her på redaktionen kender vi ikke en eneste, der kan
forstå, at Museumsbygningen solgte sig selv til et rent ud sagt
fidusforetagende som lauritz.com, der ikke har én eneste kunstekspert
tilknyttet. Det er en falliterklæring, at Danmarks omsætningsmæssigt
største auktionshus så godt som dagligt forsøger at sælge noget, der
ikke er, hvad det giver sig ud for at være.
Klik på billedet
1. oktober 2006
Dagens skæve lauritz
Ikke malet af Albert Petersen
lauritz.com: »Albert Petersen 1875-1957«.
Nok var Albert Petersen ikke så stor en kunstner, som han selv
mente. Men så elendigt som fidusbilledet herover malede han bestemt
ikke.
Klik på billedet
1. oktober 2006
Nok en lauritz:
Den tror vi ikke, er malet af Emanuel A. Petersen
Ligner, men ser forkert ud. Og signaturen halter
gevaldigt. Klik
her
29. september 2006
Mere nyt fra lauritz-koncernen
Hvem er Axel Lind 1907-84?
Her på redaktionen kender
vi kun én Axel Lind, fup- og fidusmaleren, ham med et betonmuseum ude i
næstyderste klitrække på Skagen. Men han er ikke død endnu, ikke
fysisk, kunstnerisk vil nogen nok mene. Han er på vej til de 100 år.
En stor gåde er, hvordan han er havnet i Weilbachs Kunstnerleksikon,
det har han overhovedet ikke format til. Og der står ikke et ord om
hans mange løgnehistorier om falske titler m.m., som Ekstra Bladets
Alex Steen for snart mange år siden afslørede. Og nu mener lauritz, at
Axel Lind døde i 1984. Ak ja!
Til gengæld sælger lauritz mange malere som nulevende, selv om de har
været døde i årevis.
Læs
om den »døde« maler.
(1. okt. 2006: Efter et par dage fik lauritz-eksperterne genoplivet den
store kunstner Axel Lind)
29. september 2006
Nyt fra lauritz.com
Bengt Sundstrøms dygtige folk i Aalborg
kan ikke læse dansk
(Det lærte de hurtigt - er nu rettet)
lauritz.com: »Beskrivelse: Varenummer: 821817
JENS ADOLF EMIL JERICHAU. 1890-1916. Bly på
papir. Portræt af Pauline Ortmann. 17,5 x 14 cm (26 x 19 cm)«.
Enhver, som har beskæftiget sig med kunst i 4 uger ved, at J.A.
Jerichau, der i 1916 tog sit eget liv, ikke tegnede på den måde som
herover. Og havde lauritz-folkene i Aalborg været i stand til at læse
dansk, ville de med det samme have opdaget, at det tydeligt fremgår af
teksten på billedet, hvem der har tegnet damen. Aldrig i dansk
auktionshistorie har man set så mange ukvalificerede kunstsælgere som
hos lauritz.com. Og det har ikke hvulpet en dyt, at Mr. Sundstrøm har
købt det seriøse auktionshus, Museumsbygningen. Se hvem der har lavet
tegningen. Det står på billedet.
Se det selv.
28. september 2006
Dum, Dummere, Lauritz
De har fået det at vide 100 gange, men de
lærer aldrig, at Svend
Lynge ikke er pseudonym for Svend Drews, og at W. Jensen ikke er Kai
Drews.
(lauritz-folkene ved at blive dygtige. De har nu fundet ud af, at Svend
Lynge er pseudonym for Frederik Drews. Og det er også rigtigt. Som
bekendt var Frederik bror til Svend, og begge sønner af Kai. Men
Frederik Drews døde ikke i 2003, det var Svend Drews. ROD!).
Læst hos lauritz:
Lauritz.com takker HP, Montana, Eske Kath-pad, Bo Bedre,
Kunstavisen, Krabbesholm, Where2Go, Fritz Hansen, bObles, JH Transport,
Publicis, Øksnehallen, Akademiet for Utæmmet Kreativitet.
lauritz.com burde først og fremmest takke sig selv for Utæmmet
kreavitet.
28. september 2006
Dagens lauritz
Ikke et originalt farvelitografi
lauritz.com, Helsingborg: »AXEL OLSON
Komposition. Färglitografi. Signerad. E.A. (provtryck). Inramad.
Bildmått 51 x 53 cm
27. september 2006«.
Billedet er et litografisk tryk, lavet efter Axel
Olsons død. Det er signeret i trykket, og er e.a. påsat med blyant, er
det bevidst fup. Man placerer naturligvis ikke et e.a. på et tryk,
trykt efter kunstnerens død.
Klik på billedet.
23. september 2006
Den signatur kender lauritz.com ikke. Ellers ikke helt ukendt. Vi
hjælper lidt: maleren havde en bror, som også var maler.
Gå
straks til ekperterne på lauritz.com
16. september 2006
lauritz sælger maleri af verdens ældste afdøde maler
Ernst Dosenberger
1867-1994
127 år blev
Dosenberger
Se
den gamle maler
Seneste: Nu har lauritz fået fat i Dosenbergers dåbsattest og
rettet til årstallene 1898-1963. Han blev altså kun halvt så
gammel, 65 år.
12. september 2006
lauritz.com:
Ikke malet af Georg Emil Libert
lauritz.com:
Ikke malet af Kai Drews
12. september 2006
Nyt fra lauritz.com (som nu råder over Museumsbygningens
kunsteksperter)
Er dét ikke en ægte Odd Nerdrum?
auritz.com: Okänd konstnär 2000-tal
Olja på duk. A tergo monogramsignerad JS.
»Mordet på Andreas Bader«. 117x178cm.
Næh, det er vist bare en ulovlig kopi af en af Norges mest berømte
malere og et af hans mest berømte malerier, motivet tyvstjålet og
gjort til et egenhændigt maleri signeret JS og derfor en sag for
Copy-Dan. Se
den ulovlige kopi.
Se den originale
Odd Nerdrum
31. august 2006
lauritz.com praler med god pris for falsk maleri
lauritz.com er så lykkelig over, at nogen vil
købe husets falske malerier, at de praler med det på forsiden.
Billedet herover har huset solgt for at være en ægte N.F.
Schiøttz-Jensen, men det er ikke ham, der har malet det. Det er
naturligvis heller ikke ham, der har signeret det. Vurderingen var sat
til 12.000 og billedet solgt for 11.000 kr. Med 20% salær og et
ekstragebyr på 25 kr., har køberen betalt
13.225 kr. Det er ikke meget for et ægte af maleren, men det er meget
for et falsk.
Gå
til falskneriet
30. august 2006
Kender Bengt Sundstrøms
eksperter i hans nyindkøbte
hus ikke ægte J.P. Møller?
Det kunne det tyde på.
lauritz.com's »egne eksperter« synes ikke at kunne skelne mellem en
ægte Rembrandt og et avisbillede. Billedet herover er ikke malet
af guldaldermaleren J.P. Møller (1783-1854). Det er lysår fra Møllers
kvalitet, et rent fidusmaleri. Hvis ikke Museumsbygningens eksperter
hurtigt kommer til at styre fiduseriet hos lauritz.com, så taber
Museumsbygningen meget hurtigt anseelse. Lauritz.com's køb af
Museumsbygningen var samtaleemne 29.8. på pressemødet til
Ring-udstillingen. Købet er bestemt ikke noget, der vækker begejstring
i kunstkredse. Man forstår det simpelthen ikke.
Klik
ind på Møller-forfalskningen
25. august 2006
De uvidende fra lauritz.com
Det må ikke tage over tre
sekunder at se, hvem der har malet varenummer 794338
Ubekendt hos lauritz.com, men typisk malemåde og signatur for den
pågældende.
Se
det (er korrekt rettet til Mogens Vantore)
23. august
2006
lauritz.com fortsætter
»det gode samarbejde« med fortsat af sælge falsknerier
Falsk: Ikke malet af Viggo
Johansen (herover)
Falsk: Ikke malet af P. Raadsig. Se
det.
Falsk: Ikke malet af Kai Drews. Se
det.
18. august 2006
Det ligner bevidst svindel fra lauritz.com
Herover: Ikke et litografi, men en stort set værdiløs reproduktion
klippet ud af en bog.
Salgsgasteksten fra lauritz: ASGER
JORN Litografi, komposition, van de Loo nr. 69, sign. i trykket A.J,
samt Asger J 45, 23,5 x 17,5 cm.
Der er ikke tale om et
litografi, derimod om en reproduktion klippet ud af Van de Loo's bog om
Jorns grafik (nederste billede). I teksten bør der udtrykkeligt stå,
at det er fra bogen. Alt andet et bondefangeri.
Tidligt 18. august var der budt 1.400 kr. Det kan HELE bogen købes for,
med TO originale litografier. Salget er fra hovedafdelingen i Herlev,
hvor »supereksperten« Torben Friis Møller og selveste chefen, Bengt
Sundstrøm holder til. Gå
til »avisbilledet« hos lauritz.
18. august 2006.
Der kom en mail...
En venlig sjæl har ladet mig vide, at mit kontafej optræder
på Deres hjemmeside: Det skal fjernes øjeblikkeligt. For opdateringens
skyld skal det nævnes, at undertegnede ikke længere er ansat i
lauritz.com.
Torben Friis-Møler
Kommentar: Her på redaktionen har vi ikke kunnet finde noget
kontafej. Faktisk ved vi ikke, hvad det er.
Men vi beklager, at vi flere gange har stavet kunstekspertens navn
forkert.
Vi troede, han hed Møller.
Men vi skynder os at ønske Bruun Rasmussen til lykke med
kunsteksperten, der er ansat i Bredgade fra 1. september 2006.
Redaktionen
12. august 2006
Seks sjove fra lauritz:
Hvem
er Årup Jensen?
Enten
olietryk eller tryk. Vurdering 2.000 kr.
Ikke
malet af Niels Walseth
Ikke
malet af Albert Wang
Ikke
signeret Johannes Wilhjelm
Hvem
er Einer Grojs? Og hvor har de Einer fra?
Klik på teksterne
9. august 2006
Verdens største nulevende kunstsvindler,
Eric I. Spoutz, Florida, nu på lauritz.com
lauritz.com: FERNARD LEGER ( 1881
- 1955 ), ABSTRAKTE DARSTELLUNG 1946, originale Gouche, signiert und
datiert, mit Expertisen (diese liegen bei). Provienz : Collection Julius
Wolf/New York. 28 x 23cm. AT, Wels,
Reitschulgasse.
(Vurdering 89.556 kr.)
Omkring et år huserede Eric I.
Spoutz på eBay, hvor han solgte falske billeder signeret Picasso,
Modigliani, de Kooning, Matisse, Magritte og mange andre af de store
navne. Ved konstant at afsløre hans falsknerier på artfakes.dk,
lykkedes det at stoppe hans kolossale kunstsvindel.
Også Fernand Léger-forfalskninger mestrede Spoutz, som det herover.
Alt er falsk: billedet, certifikater, proveniens m.m. Det har aldrig
tilhørt den kendte kunsthistoriker Julius R. Wolf. At der også
henvises til galleriejer Andrew Crispo, gør ikke sagen bedre. Han var
en kendt forbryder, indblandet i mord og andet snavs. Søg hans navn på
Google og se løjer.
Er det Spoutz selv, der nu sælger hos lauritz, eller har nogen købt
det falske?
Klik
ind på det falske
11. august 2006
En af dagens falske fra lauritz
Rygterne fortæller, at det er Bengt Sundstrøm selv,
der maler fiduserne
lauritz.com: Caroline van Deurs: Olie på lærred, på plade, børn ved
havelåge, sign. C. Deurs 20, 06, 29. 41 x 25 cm. Fremstår med bule på
lærred.
Man kan have sine tvivl, om den omtalte bule ikke befinder sig inde i
hovedet på lauritz.coms »eksperter«. Billedet herover er en ægte
forfalskning, har intet som helst med Caroline van Deurs malerier at
gøre. Det påstås, at der er et stort fald i bankrøvrier. Men hvorfor
også røve banker, når man kan røve folks penge ved at sælge falske
malerier. Nu er det ikke de store penge, der her er tale om, men fup og
bedrag er det. Gå
til lauritz.com
7. august 2006
Dagens falske lauritz
Nu er Bengt Sundstrøm kommet hjem fra ferie og
skynder sig straks at smide en Anton Dorph-forfalskning på
Billedet herover sælger lauritz.com for at være en ægte Anton
Dorph, men der tale om et elendigt fidusmaleri, som det ikke må tage
over tre sekunder at afsløre som falskneri.
Men Bengt Sundstrøm og hans amatørstab kan ikke skelne mellem ægte og
falske, hvorfor Bengt Sundstrøm enten bør finde en, der kan (og det er
ikke kunstnyt.dks redaktør), eller lukke. Kunstsvindel øger ikke
tilliden.
Klik
ind på fidusmaleriet. Varenummer:
783925
5. august 2006
Lidt ulovligt fra lauritz.com
Sku' det være en russisk maler?
Ser der så'n ud i Rusland? Kan det mon være et dansk maleri, der er
lavet om til et russisk motiv, som 100-vis af danske malerier er blevet
det af russiske kunstsvindlere?
Kender du motivet, så bare slap af? Det er kun en kopi, efter P.
Mønsteds »Landskab med dame« fra 1889, som Sotheby's solgte i New
York i 1989 for godt én million kr. Det var første Mønsted-maleri
solgt over millionen. Et halvt år tidligere fik Bruun Rasmusen kun
430.000 kr. for det.
Det er muligt kopisten er russisk, men det er en ægte kopi efter
Mønsted og faktisk i strid med Copyright. Men det er de nok ligeglade
med hos lauritz. Kig
forbi lauritz.
27. juli 2006
En god Hurup fra lauritz
(De fandt ud af, det var Hans Meyer Petersen...flot!)
lauritz.com: HURUP Komposition. Färglitografi.
Signerad samt daterad -90. Numrerad 48/100. Inramad. Bildmått 65 x 47,5
cm. Varenummer: 779475.
Det er et meget typisk
motiv af Hurup, den danske kunstner, der er født i 1937 og bor
syd for Vordingborg. For en del år siden modtog han en meget fornem
fransk anerkendelse.
Nu er det svært at vide, hvorfor lauritz kalder ham Hurup, det hedder
han overhovedet ikke. Ikke engang noget, der ligner. Han står i
Weilbach, og han er en god kunstner. En meget kendt museumsmand fra
Sølvgade har skrevet en bog om ham. Klik på billedet.
26. juli 2006
Fotokopierne fra lauritz.com
Redaktionen på kunstnyt.dk blev 25. juli ringet op af Ian Lopez,
direktøren for Helmut Newton Foundation i Berlin, der klart afviste, at
de fotokopier, lauritz.com forsøger at sælge (se herunder), er
officielle. »De er ikke udgivet af os«, sagde Lopez, der i øjeblikket
holder ferie, men vil kigge på sagen, når han kommer hjem.
Men direktøren sagde, at ingen kunne forhindre nogen i at sælge fx
postkort af Helmut Newton. Man kan så bare købe 2x100 postkort,
indramme dem to og to, nummerere dem bagpå op til 100, 1/100, 2/100
osv.
Vi har for nyligt set, at en dansk kunsthandler klippede farvebilleder
ud af Van de Loo-fortegnelsen over Jorns grafik og solgte dem som
original grafik. Grotesk!
Nogen bør sætte en stopper for den slags bedrag. Det er ødelæggende
for kunsten, at nogen laver plat på den måde.
Er det korrekt, at lauritz.com tjener millioner, så har de også, som
Museumsbygningen, råd til at ansætte en ekspert, der kan tynde ud i
alt det snavs, lauritz.com smider i hovedet på folk.
En kapacitet som Lennart Gottlieb ville aldrig tillade, at et firma, han
var tilknyttet, solgte fotokopier som ægte kunst. ALDRIG!
Men meget tyder på, at lauritz.coms eneejer. Bengt Sundstrøm, er
ligeglad.
24. juli 2006
Det ligner et stort fupnummer fra lauritz.com
Hvad betyder »efter«?
lauritz.com: Helmut
Newton, efter, ink-jet print, erotica. 41 x 31 cm inkl ram. Märkta
baksida HNC 50/100 och 44/100. (2)
På den
forhenværende diamant-investeringshandler Bengt Sundstrøms
(Diamanthuset) lauritz.coms homepage finder man fire fotografier
betegnet efter Helmut Newton. Og hvad betyder det så? Er det en
fotograf, der har taget fotografier så tæt på Newtons, at ingen kan
se forskel på ægte og uægte? Eller er det nogen, der har kopieret
Newtons fotografier i et oplag på 100 af hver? Ink-jet print, kalder
lauritz.com arbejdsgangen, hvilket er et »fornemt« ord for fotokopier.
Kan man virkelig få nogen til at give 1.000 kr. for to friske
fotokopier?
Et lille regnestykke afslører hurtigt, at sælges de 200 gange to
fotokopier for vurderingsprisen, indbringer de samlet 200.000 kr.
Det er meget svært at forestille sig, at Newton, der døde for et par
år siden, er ophavsmand til den slags. Så efter kunstnyt.dks mening,
er der tale om en ualmindelig grov måde at stjæle andres værker og
kopiere dem på en kopimaskine.
Kan lauritz.com ikke dokumentere tilladelse til at kopiere, bør det
ikke gå stærkt nok med at få fjernet de fire billeder. Klik herunder:
To
af billederne De
to andre
12. juli 2006
Det ligner et bevidst forsøg på bondefangeri fra
lauritz.com
lauritz.com: »Dansk kunstner 1900 -
tallets første halvdel. Vinterlandskab.
Varenummer: 772841
Dansk kunstner, olie på lærred, vinterlandskab. Signeret monogram samt
1929. 49 x 73.
Beskæftiger man sig med
kunst på kenderplanet, hvilket ethvert auktionshus bør, vil man vide,
at billedet herover er en kopi af et af P. Mønsteds kendte malerier.
Når man så fremhæver signaturen P.M., som Mønsted signerede sine
tidligste billeder (men ikke i 1929, han døde i 1941), så kan det kun
være et forsøg på at spille dum og håbe nogen tror, at lauritz.com
ikke selv har opdaget, at der kan være tale om et ægte Mønsted. Den
slags »uvidenhed« bruges af mange af svindlerne på eBay. I dette
tilfælde burde lauritz.com have fremhævet, at det ikke er malet
af Mønsted. Flere har kopieret motivet herover, bl.a. Willer Jørgensen
og Jens Chr. Bennedsen. Det ligner bondefangeri fra lauritz.coms side.
Man fremhæver ikke signaturen, hvis man har god samvittighed. Den der
har sat den falske signatur på det falske maleri ved, at det er et
Mønsted-motiv. Ellers skriver man ikke P.M. At det så er den mest
klodsede forfalskning i nyere tid af en Mønsted-signatur, er en anden
sag.
Klik på billedet.
9. juli 2006
Hvorfor ansætter lauritz.com ikke Ekstra Bladets
»kunstekspert«, Dorthe Taarup?
I årevis har Dorthe Taarup, med en fortid hos
Bruun Rasmussen og svenske Bukowskis, haft brevkassen »Hvad er det
værd« i Ekstra Bladet til stor morskab for folk, der ved noget om
tingene.
I dag svarer hun på et spørgsmål om et litografi af Asger Jorn.
Billedet er godt nok, men når man så læser hendes svar tager man sig
til hovedet. Taarup skriver: »Dit farvelitografi hedder Troldtøj
[korrekt] og er som skrevet lavet i 1955 [korrekt]. Der må også et
sted stå, hvilket nummer trykket har [det sku' man tro, men hvorfor
kontakter Taarup ikke ejeren og spørger?]. Jo færre der er lavet af
dem, desto mere er de værd. En auktionsvurdering i dag vil ligge på
6000-8000 kr.«
Svaret afslører, at Ekstra Bladets såkaldte kunstekspert ikke aner,
hvad hun har med at gøre. Det er noget afsindigt sludder, at prisen
afhænger af, hvor mange der er lavet. Man ved, hvor mange Jorn
lavede af dette litografi, nemlig 300 samt et ukendt mindre antal
prøvetryk. I Van de Loo-fortegnelsen har det nr. 181.
Dorthe Taarup ville passe godt ind i lauritz.coms team af
kunsteksperter.
7. juli 2006
Vi tror, lauritz.com sælger et olietryk for at være
et maleri
lauritz.com: UBEKENDT KUNSTNER. Olie på plade. Eksteriør scene men
personer og heste. Signeret F. Peto. 30 x 40 (55 x 65). Vurderingen er fjernet fra denne
varekategori
.
Kun en enkelt maler hedder F. Peto, John Frederick Peto
(1854-1907), og han har ikke malet billedet herover, idet han
udelukkende malede opstillinger. Da billedet, så højt det kan komme i
opløsning, viser en del kvalitet, tror vi, lauritz.com forsøger at
fuppe købere til at tro, der er tale om et maleri, mens det i
virkeligheden er et olietryk, altså en reproduktion. At lauritz.com
samtidig har valgt ikke at prisvurdere det, men overladt det til
byderne, gør salget gennemutroværdigt. Signaturen skriger langt væk
af at være sat på i går.
I øvrigt ligger der på lauritz.com flere andre »ældre«, som uden
tvivl er rene olietryk.
Klik på billedet
Lauritz.coms kunsteksperter går grundigt
til værks
Her ses lauritz.coms kunsteksperter på arbejde. Intet, absolut intet,
overlades til tilfældighederne. Manden med kikkerten er lauritz.coms
enehersker, Bengt Sundstrøm, der studerer en ægte Krøyer.
Eller kan det være en Andy Warhol?. Næh, det er vist en ægte
uforfalsket Turner.
4. juli 2006 hos
lauritz.com i Odense.
Blev gode gamle Svend
Saabye virkelig 131 år gammel?
lauritz.com: Svend Saabye 1873-2004 CD.
Kig
på varenummer: 760960
4. juli 2006
Hvorfor sælge ægte Turner
hos lauritz.com?
lauritz.com: TURNER
JOSEPH MALLORD WILLIAM, London 1775 - 1851, akvarelstudie af et
sydengelsk landskab.Vurdering: DKK 149.260.
Showroom: lauritz.com, AT,
Wels, Reitschulgasse.
I flere måneder har det flydt med »originale« J.M.W.
Turner-akvareller på eBay. Nu vil lauritz.com lege med.
Men hvorfor sælge en akvarel af en af verdens dyreste malere på
lauritz.com? Dem sælger man hos Sotheby's eller Christie's. Her på
kunstnyt.dk tipper vi, at det har sælgeren forsøgt og fået at vide,
det ikke er en ægte Turner.
Men umuligt at afgøre på nettet. Billedet kræver en nærmere
undersøgelse. Vi tror ikke på ægtheden.
Klik på billedet.
2. juli 2006
lauritz.com laver plat på
verdensberømt maler
Beskrivelse på
lauritz.com: UBEKENDT KUNSTNER. Olie på lærred. Phillies bar. Sign. Robert Cunard. 60 x
90.
Det er muligt, at Rob. Cunard er ubekendt, men maleriet er et af den
verdensberømte amerikanske maler Edward Hoppers (1882-1967) mest
berømte malerier, »Nighthawks« (Natteravne), fra 1942 og tilhører The
Art Institute of Chicago. Her er tale om en kopi af det originale, og da
det sælges som malet af en Cunard, så er det pivende ulovligt, i
direkte strid med gældende copyright.
lauritz.com bør omgående fjerne det.
Se
fupbilledet på lauritz.com
Se
originalmaleriet
29. juni
2006
Er der nogen maler, Roald
Hansen ikke har kopieret?
Her
Carlo Rosberg
Her
Anker Landberg
26. juni 2006
Nyt fra lauritz.com:
Han
er bestemt ikke ubekendt
Vi hjælper med hans årstal: 1918-2003
(Nu har de sandelig fundet ud af, han hedder Ove Køser. Det gør han
også)
----
Gode
gamle Bolt er heller ikke ubekendt
Det er endda to gode billeder af ham. Han er mest kendt for
blomstermotiver i pastel.
(Nu har de sandelig også fundet ud af, hvem Bolt var. De bliver
dygtigere og dygtigere hos lauritz.com)
----
Han
hedder ikke Jensen.
Hans søn maler landskaber signeret E. Birk. Men det er et
pseudonym. Hjælper det?
20.6. 2006
Ikke malet af Niels Walseth
En læser har rykket for lovede oplysninger vedr. Walseth, som
lauritz.com sælger som Niels Walseth, selv om de kun er signeret
Walseth. Men det er ikke billeder malet af Niels Walseth, men af hans
far eller mor, der begge var storleverandører til Trommesalen i
1920erne, det berømte sted i København bag ved Frihedsstøtten.
Billedet herover er malet af Walseths far, mens blomstermotiver signeret
Walseth er af hans mor, der udelukkende malede blomsterbilleder.
Klik på billedet for at gå til lauritz.com
18. juni 2006
Nyt fra lauritz.com:
Det var også falsk
lauritz.com, uofficiel dansk verdensmester i salg
af falske malerier og samarbejdspartner med Røde Kors og Berlingske
Tidende, solgte 13. juni 2006 billedet herover for 23.000 kr. Det er
signeret Edgar
Payne, en amerikansk maler (1883-1947), men ikke udført af denne. Ingen
i Danmark ved ret meget om Payne, og slet ikke lauritz.com, der bare har
lyttet til sælgeren. Nu har en amerikansk Payne-ekspert erklæret
maleriet for falsk. Kvaliteten i billedet afviger stærkt fra originale
Payne-arbejder, der for de dyreste ligger omkring én million kr.
Så det går fortsat godt hos lauritz.com.
Klik
her
18.6. 2006
Skandale
Dansk Røde Kors og Berlingske Tidende er gået i samarbejde
med lauritz.com, kendt for at sælge stribevis af falske malerier og
ellers dårlig moral. Kan Røde Kors og en af landets største aviser
leve med det? Første salg er en lille papskulptur af den anonyme
HuskMitNavn og Søren Bennicke. Her på kunstnyt.dk overvejer vi i
øjeblikket, om vi skal afsløre navnet på HuskMitNavn som en stille
protest mod det skandaløse samarbejde. Vi har intet imod HuskMitNavn,
men vi har noget imod, at nogen overhovedet samarbejder med et
autionshus, der efter vores mening burde nedlægges. Link til Berlingske
14.6. 2006
I Grønland undrer old
master eksperten, Svend-Erik Hendriksen sig over et certifikat fra
lauritz.com
lauritz.com: »Varenummer: 745393
. Maleriet er udateret og usigneret, ifølge et medfølgende
certifikat fra Wiener-kunsthistorikeren Dr. Tassilo Blittersdorf fra
1986 tilskrevet Nunzio Ferrajuoli - kredsen omkring. Proveniens: Fra
østrigsk privatsamling, Steiermark, certifikat garanterer for
ægtheden. Vurdering DKK 208.964«.
Det, der undrer S.E. Hendriksen er,
hvordan man kan udstede et ægthedscertifikat på et maleri, man ikke
ved, hvad er. Godt spørgsmål.
Klik på det.
Det var på Capri, jeg så
han signered'...
Hvis det er N.F.
Schiøttz-Jensen, der har signeret billedet herover, så han han hjaft
en ordentlig kæp i øret. Så'n en signatur finder man kun hos
lauritz.com. Hverken billede eller signatur er ægte.
Varenummer: 757722
Beskrivelse:
NIELS FREDERIK SCHIØTTZ-JENSEN. Olie på
lærred. Italiener ved stranden. Sign, N.F. Schiøttz-Jensen, Capri
1891. H 50 x 59 (69 x 78).
Klik på billedet
10.6. 2006
I dag er vi flinke og hjælper lauritz.com.
Chr. Aabye Talge er ikke en af de største danske malere, men han er
ikke ubekendt.
Og signaturen burde alle kunne læse.
Varenummer:
755907
9. juni 2006
lauritz.com
også ydmyget på Skagens Museum. En samling Skagen-kunst indbragte
180.000 kr., men den gik ikke med husets fup-Krøyer
Læs mere
lauritz.com 6.
juni 2006
Hvad er det for en
Jorn-plakat?
lauritz.coms beskrivelse:
»ASGER
JORN Plakat, komposition, tryksign. Jorn
69. 61 x 79 (65 x 83) cm.
Vurderingen
er fjernet på denne varekategori«.
Klik
på billedet
Hvorfor er vurderingen fjernet? Er det svært at vurdere en plakat af
Jorn? Kan det tænkes, at lauritz.com er i tvivl om ægtheden?
Kender nogen noget til den pågældende plakat, så kontakt venligst
kunstnyt.dk på pjm@kunstnyt.dk
lauritz.com 3.
juni 2006
Hvem byder 60.000 kr.
for et maleri til en værdi af 500?
Kan det tænkes, at dette
fidusmaleri er blevet godkendt som malet af P.S. Krøyer af Skagens
Museums leder, Annette Johansen?
Annette Johansen fotograferet i sommeren 2002, da museet udstillede et
andet fidusmaleri som et ægte Krøyer. TV2-Nord interviewer hende her i
den måske største museumsskandale nogen sinde herhjemme, hvor de
»store kanoner« bakkede Annette Johansen op. I Jyllands-Posten, hvor
kunstnyt.dks redaktør skrev om skandalen, jamrede en række
kunsthistorikere sig over »overfaldet« på museumsdirektøren, med
Hans Edvard Nørregård-Nielsen i spidsen. Hans Edvard er god til
Købke, især til at vurdere arbejder af guldaldermaleren, som andre har
godkendt for over 100 år siden.
Læs kronikken i Jyllands-Posten fra 2002
lauritz.com 2. juni 2006
Måske nok
gammelt, men ikke malet af Giovanni Battista Pittoni (1687-1767)
Billedet herover har
lauritz.com vurderet til godt 164.000 kr. som malet af den italienske
barokmaler Giovanni Battista Pittoni. Men så dårligt malede Pittoni
ikke. Og havde det været ægte ville vurderingen have været nogle
millioner for lidt.
Læs mere
lauritz.com:
Sacré
Coeur ligger i Tunis
Flyv
straks til Tunis
1. juni 2006
Så er det sommer, og køerne står på
marken
Men bare ikke Søren Edsbergs
De to billeder herover er ifølge
lauritz.coms superekspertafdeling i Herlev malet af Søren Edsberg. Men
det er de overhovedet ikke.
Hvem kan hjælpe det fornemme lauritz.com?
Klik på billederne for at komme til lauritz.
1.6.06: lauritz.com rettede hurtigt til den
korrekte maler, Knud Edsberg, far til Søren.
Men hvorfor skal lauritz gang på gang have hjælp
udefra for at katalogisere korrekt?
30. maj 2006
En ægte Olle
lauritz.com: Olle Luplau Janssen 1869-1927. Olie
på plade, motiv med levende hegn langs å. Sign. L. J. 36 x 36 (52 x
54) cm. Varenummer: 739456
Hvem er Olle? Årstallene passer på maleren Luplau Janssen, men han
hedder ikke Olle. Det kan ganske vist være et kælenavn for maleren, i
lighed med »en ægte Jesper Olsen« eller »en ægte lauritz.com«. Er
det det, burde lauritz.coms hovedafdeling i Herlev have fortalt det. Her
råder man jo over den største ekspertice (siger man).
En anden ting er, at Luplau Janssen plejede at signere helt ud, og at
billedet på ingen måde minder om Luplau Janssens malestil.
Her på kunstnyt.dk tror vi, at det med Olle Luplau Janssen er noget
husets »eksperter« har gættet sig til.
En helt anden ting er, at billedet er udmærket.
Auktionen
nu afsluttet og Olle fjernet
Samtidig er der sat et ? efter kunstnerens navn. Man er nu i tvivl, det
var man ikke fra starten.
29. maj 2006
Til salg hos lauritz.com
Er denne Miró-litografi
20.150 kr. værd?
Det mener lauritz.com
Hvor kommer den fra? Det fortæller lauritz.com ikke. Er den
nummereret? Det siger lauritz.com. Klik på billedet for at komme til
lauritz.com. Læs mere om sagen.
28.5. 2006
Lidt søndags(s)ny(d)t fra kunsteksperterne
hos lauritz.com:
Helsingør: Varenummer
746025: Ubekendt
30.5.06: Rettet korrekt til Einar Johansen
Ringkøbing: Varenummer
743758: Ubekendt
30.5.06. Rettet korrekt til Svend Nielsen
Ak ja! Begge er kendte malere med deres helt
karakteristiske signaturer. Normalt er det billederne, man først kigger
på, men her er det nok at kaste et blik på de kendte signaturer.
28.5. 2006
lauritz.com kender ikke en
af Danmarks mest kendte
moderne malere
lauritz.com, Oslo: »Ukjent kunstner, signert: 'Båter på stranden',
1962, lito. 79/100, mål ca. 44x55cm, sign. og datert i n.h.h.-BKH«.
lauritz.com ved ikke, hvem der har gjort litografiet herover, til trods
for det er signeret og 100 procent karakteristisk for maleren. Han er en
af landets mest kendte, men lauritz har aldrig hørt om ham.
Klik på billedet
Og så er Svend Lynge stadig ikke Svend
Drews, som lauritz.com påstår. Varenr: 747897
Det er nu fortalt i årevis, hvem Svend Lynge er, så lauritz.com må
være meget tungnem.
Klik
her
27.5. 2006
Fra lauritz.coms homepage:
Varenr.
747418: Ikke Alfred Larsen 1860-1946
Varenr.
739457: Ikke Niels Walseth
Varenr.
746100:
Ikke ubekendt. Hedder ikke Th. Frandsen.
Varenr.
743987:
Ikke ubekendt. Alle, der handler med kunst ved, hvem Koefod
Hansen er.
Og her på redaktionen turde vi ikke købe nogen af de udbudte
»Lauritz Tuxen« fra samlingen af Skagenskunst. For slet ikke at tale
om den såkaldte Krøyer, omtalt længere nede. Læs
mere om den »fornemme« samling
26. maj 2006
Hvor dumt kan det blive hos
lauritz.com?
Erik Henningsen er en af landets mest kendte
malere, og billedet herover er et af hans meget kendte motiver. Men hos
lauritz.com har de aldrig hørt om Erik Henningsen, kender ham ikke.
Derfor skriver de følgende i deres salgsgastekst:
»ERIK HENNINGSEN, Olie på
lærred, vinterlandskab med karet og mennesker, signeret Erik
Henningsen, kopi efter Sv. E. Jørgensen. 91 x 109 (110 x 127) cm
«.
Ak ja! Det er ikke Erik Henningsen, der har kopieret den totalt ukendte
Sv. E. Jørgensen, men omvendt. Pinligt! Sådan går det, når man lader
»viktualiehandlere« og »cykelsmede« handle med kunst, som de
overhovedet ikke har begreb om.
Hvor længe har lauritz.coms eneejer, den forhenværende diamanthandler,
Bengt Sundstrøm, tænkt sig at føre folk bag lyset med sit
dilettantiske auktionshus? Klik på billedet
27.5. 06 har lauritz.com ændret teksten til:
Beskrivelse:
SV. E. JØRGENSEN, Olie på lærred,
vinterlandskab med karet og mennesker, signeret SV. E. Jørgensen, kopi
efter Erik Henningsen. 91 x 109 (110 x 127) cm.
Men hvorfor skal
lauritz.com først gøres opmærksom på, at de ikke aner noget om det
mest elementære inden for kunst?
25. maj 2006
Endnu
en lauritz-skandale
Lauritz.com forsøger at sælge værdiløst
maleri som værende en ægte P.S. Krøyer
lauritz.com: PEDER
SEVERIN KRØYER. Olie på plade. Skagens Huse ved Nattetide. Sign. S.
Krøyer, November 1901 30 x 38 (39 x 47). Proveniens: Privatsamling af
Skagenskunst, erhvervet gennem flere generationer af skawboer.
Varenummer: 739585
. Århus-afdelingen.
Vurdering: 80.000. Mindstepris 60.000
kr.
Ifølge registreringer malede P.S. Krøyer ikke ét eneste dansk motiv i
hele 1901, og gjorde han, var billedet herover i hvert fald ikke et af
dem. I øvrigt opholdt Krøyer sig i november 1901 i Taormina i Italien.
Alle registrerede Krøyer-malerier fra 1901 er enten malet i Italien
eller i Norge. Billedet er et såkaldt fidusmaleri til en værdi af
omkring 500 kr. Klik på det og følg med i svindelen
23. maj 2006
En ægte lauritz...
lauritz.com:
»VILHELM ARNESEN Olie på lærred. Marine med sejlskibe, sign. V.
Arnesen. 22x33 cm.«
.
lauritz-eksperterne fra hovedafdelingen i Herlev har besluttet, at
billedet herover er malet af Vilhelm Arnesen. Det er det imidlertid
ikke. Og som enhver med bare periferisk kendskab til Arnesens malerier
kan se, er signaturen pivende falsk.
Der er fortsat stil over Bengt Sundstrøms firma, der så gerne vil
være det største, men som har udviklet sig til det mest utroværdige
auktionshus i Danmark pga fatal mangel på bare middelmådige
kunstkyndige.
Klik på billedet for at komme til lauritz.
22. maj 2006
Er det mon en ægte Picasso?
Det mener lauritz.com i
Helsingborg, der skriver: »Pablo Picasso, 1881-1973. Erotiskt motiv.
Litografiskt tryck, signerad i trycket, daterad 8.10.64. Arkstorlek 32 x
25 cm.«
Vurderingen sat til 2.000 svenske kr.
Men ligner det Picassos streg? Ikke rigtigt, synes vi her på
redaktionen. Det skulle iflg. teksten være signeret, men det er det
ikke. Det er dateret, men af hvem? Og hvem har lavet tegningen?
Vil man studere originale Picasso-arbejder, kan man kigge på On-line Picasso Project
Klik her for at komme til lauritz
9. maj 2006
lauritz.coms Næstved-eksperter har fundet et
fantastisk guldkorn med to nydelige matrosklædte brødre
Dette meget smukke portræt af to drenge
klædt i matrostøj har lauritz-eksperterne i Næstved fundet ud af er
malet af guldaldermaleren Elisabeth Jerichau-Baumann, som døde i 1881.
Det ved lauritz-eksperterne i Næstved imidlertid ikke. De kender kun
hendes fødeår, 1819. Men bag på billedet står, det er malet af
Elisabeth Jerichau-Baumann, hvad det absolut ikke er. Det er,
hvad fiduskunstens fjende nr. 1, Ekstra Bladets afdøde kunstanmelder
Alex Steen, ville kalde et fidusmaleri. Men det kan
lauritz-kunsteksperterne i Næstved ikke se. De, og alle andre
lauritz-afdelinger, kan enhver bilde hvad som helst ind.
Men igen et eksempel på et auktionshus, der gør alt hvad det kan for
ødelægge kunstbranchen.
Klik på billedet
Billedet solgtes også på Bruun Rasmussens netaution den 15.2. 06
for 6.500 kr.
Det må være det fine messingskilt og teksten bag på
billedet, der har forvirret de to auktionshuse. Det er meget svært at
genkende noget fra Jerichau-Baumanns kvalitetsbilleder.
Nogen tror vist, det er en ægte
Camille Pissarro
lauritz.com: »Ukjent kunstner
betegnet C. Pissarro, 1800-1900-tallet-BKH
.
Varenummer:
727391«.
Signeret C. Pissarro, men malet af en ukendt, fortæller
lauritz.com oppe i Norge. Den sælges altså ikke for at være en ægte
Pissarro, hvilket nok er klogt. Men nogen tror åbenbart på ægtheden,
studerer man buddene. De er ganske vist ikke oppe i Pissarro-størrelse,
men langt over, hvad et billede som dette, der ikke er malet af
Pissarro, normalt bør koste. Klik på billedet
27. april 2006
Er det den krikke lauritz.coms Bengt
Sundstrøm rider på som hare i Hubertusløbet?
HERRING, John Frederick II (1815-1907) »Häst
och ankor i stallet
«. Varenummer:
726856.
Sådan markedsfører
lauritz.com i Hälsingborg dette fidusmaleri med en vurdering på 30.000
svenske kroner. Det er en billig efterligning af et af Herrings mest
kendte malerier, som kan
ses her.
Fidusbilledet fra lauritz.com kan
studeres her
7.6. 2005 ændret til Okänd konstnär, 1800-tal
27. april 2006
Walseth-forvirringen hos lauritz.com fortsætter
lauritz.com kender ikke til det mest elementære
inden for kunsten. Dagligt findes enten falske eller forkerte
oplysninger. Billedet herover er ikke malet af Niels Walseth, som
påstået. Men for at gøre det lidt mystisk kan oplyses, at det ikke er
en forfalskning, billedet og signaturen Walseth er ægte nok. Det er
bare ikke malet af Niels Walseth, der brugte flere pseudonymer. Dem kan
lauritz.com heller ikke finde ud af.
kunstnyt.dk skal nok senere afsløre »hemmeligheden« bag signaturen
Walseth på det her viste maleri.
Gå
til lauritz.com
26. april 2006
Fem »guldkorn« fra lauritz.coms eksperter
Se dem alle
25. april 2006
Hvad er Hvad er det værd værd?
»Fra
Lauritz.com benytter vi to vurderingseksperter, der hver på sit felt
til fulde opfylder de forventninger, vi har til dem, ang. såvel faglig
viden som troværdighed«.
Eva Folke, DR, Hvad er det værd
(Det er da morsomt, ikk' oss'!)
Læs om kunstnyt.dks henvendelse til DR
22.4. 2006
To skæve fra skæve
lauritz.com
lauritz.com påstår dette Caprino-signerede
fidusmaleri er malet af Niels Walseth. Det er det ikke. Walseth brugte
fire pseudonymer:
1) Vilh. Steffensen (danske motiver)
2) Carl Søderberg (svenske motiver)
3) L. Boehm (tyske motiver)
4) F. Brinicardi (italienske motiver)
Han har aldrig malet under pseudonymet Caprino,
og slet ikke fiduskunst som det herover.
Som i øvrigt har været forsøgt solgt før.
Klik på billedet
lauritz.com påstår dette Svend
Jensen-signerede fidusmaleri er malet af Svend Drews. Det er det ikke.
Svend Drews brugte kun ét pseudonym:
Chr. Møllgaard, anvendt på marinemotiver. En anden, Edmund Fischer
brugte samme pseudonym,
men kan man kende forskel på van Gogh og Rembrandt, kan man også
skelne
mellem Drews og Fischer. Klik på billedet
20.4. 2006
Her ses et mesterværk af den moderne svenske
maler Bertil Sjöberg
(ifølge lauritz.com)
Dette fidusmaleri er ifølge lauritz.com malet
af Bertil Sjöberg, som auktionshuset ikke ved døde i 1999.
Hvad de åbenbart heller ikke ved er, at Sjöberg få år før
ovenstående billede blev malet gik på Kunstakademiet under Kræsten
Iversen, og et par år før havde fået undervisning hos Peter Rostrup
Bøyesen. Kan andre end lauritz.com forestille sig Sjöberg male den
type fidusbillede som det herover? Næppe! Sjöberg var i øvrigt i sin
tid tilknyttet et af de fornemme københavnske gallerier, det desværre
nu lukkede Court Gallery på Strøget i København.
Følg salget hos lauritz.com, klik på billedet
19.4. 2006
lauritz.com:
Maleren malede efter sin død
Ifølge lauritz.com er billedet herover malet af
Paul Gadegaard (1920-96). Hvordan maleren kan have malet billedet i
1997, året efter han døde, ved kun lauritz.com. Billedet sælges
sammen med et andet af samme maler, iflg. lauritz.com signeret Poul GJ.
Hvordan lauritz.com får det ud af signaturen, ved også kun
auktionshuset.
Ingen af de to malerier er malet af Paul Gadegaard. Igen fup fra
fupfirmaet lauritz.com. Bengt Sundstrøms lauritz.com bør dele samme
skæbne som hans Diamanthuset i sin tid. Det lukkede. Den lovede
investering i smådiamanter holdt ikke, hvad Sundstrøm lovede. Klik
på billedet
(Efterfølgende ændret til Poul Gadegaard Jensen,
født 1944)
18. april.2006
Tre falske fra lauritz.com
Ikke malet af Holger
Lübbers 1850–1931
(Ændret til ubekendt)
Ikke malet af Leon Møller 1919-1992
Ikke malet af Alfred Larsen 1860-1946
(Klik på billederne)
15. april. 2006
Dagens falske Brendekildehos lauritz.com
Billedet herover skulle være malet af H.A.
Brendekilde. Men det er bare noget, lauritz.com vil bilde sine kunder
ind, fordi lauritz.coms moral er så flosset, at Bengt Sundstrøm og
hans amatørmedarbejdere er ligeglade med, hvad de sælger, om det er
ægte eller falsk. Lauritz.coms moral minder lidt om kødgrosserer
Thulins. Bare der bliver solgt noget, så skidt med kvaliteten og
kunderne. Klik på billedet.
10.4. 2006
Justitsministeriet bør lukke
lauritz.com
Dette fidusmaleri vil lauritz.com sælge for at
være malet af Poul S. Christiansen. Det kan ikke blive ved. Danmark har
aldrig haft et auktionshus så amatøragtigt og skandaløst drevet som
lauritz.com. Dagligt forekommer enten falske malerier eller mangelfulde
beskrivelser af billederne. Der må være en ansvarlig instans, der nu
siger stop. Og hvorfor tillader andre auktionshuse, at lauritz.com
ødelægger branchen? lauritz.coms dårligdom smitter af på hele
auktionsbranchen. Klik på billedet
En parodi
DRs »Hvad er det værd« i grotesk samarbejde med
lauritz.com, der lægger vurderingseksperter til.
Hvilke eksperter? DR gør grin med seerne ved at vælge et auktionshus,
der vælter sig i falske malerier og forkerte informationer. DR bør
annullere den aftale.
Det er simpelthen for dumt.
Læs
mere
8. april 2006
Mere fup fra fidusfirmaet lauritz.com
Billedet herover påstår lauritz.com er malet af Valdemar Andersen
1875-1928. Men Valdemar Andersen var en af landets mest kendte
plakatkunstnere og kendt for sine tegninger i Politikens Magasin. Han
har ALDRIG malet fidusbilleder som det herover. Klik på billedet
8. april 2006
About Svend Lunde
Og hvem er Svend
Lunde? Har nogen udover lauritz.com hørt om ham? Ingen maler hedder
det,
men ring til maleren Jeppe Drews, han kan sikkert hjælpe, selv om det
ikke er ham, der har malet billedet.
8. april 2006
Hvorfor tror lauritz.com billedet herunder
er malet af Carl Carlsen?
Nogen finder et maleri, der overhovedet ikke ligner noget, genremaleren
Carl Carlsen har malet.
Så klasker man bogstaverne C.C. på og sætter det til salg hos
lauritz.com, der kan bildes hvad som helst ind.
Klik på billedet.
Dagens lauritz-fidus
Marinebilledet herover sælger lauritz.com for
at være malet af Vilhelm Bille (1864-1908).
Men det er det bestemt ikke. Igen et grotesk fupsalg fra lauritz.com.
Hvem der har malet det ved vi naturligvis på kunstnyt.dk, men ønsker
ikke at hjælpe lauritz.com, der minder mere og mere om verdens største
netauktion for fup og svindel, eBay.com. Klik
på billedet
Sidste (8.4.06): Nu har »supereksperterne« fra
lauritz.com fundet ud af, det ikke er Vilhelm Bille, men Villy
Bille. Og det er korrekt nok. Men hvorfor er det ikke det rigtige navn
fra starten?
5. april 2006:
Laver lauritz.com bevidst svindel?
Ifølge lauritz.coms hovedafdeling i Herlev,
er denne akvarel udført af J.A. Jerichau (1890-1916).
Men er den det? Læs mere...
Det
går mindre godt for lauritz.com
Hvor længe kan auktionshuset klare sig
uden kunstkyndige?
Til salg hos lauritz.com
Ikke originale træsnit
af Hundertwasser
lauritz.com: F. S.Hundertwasser. Fem små træsnit
samt et tryk på japanpapir, Midori no Namida.
Hver 17 x 12 cm 1 ramme med defekt glas (6).
De fem billeder er ikke originale træsnit, signeret og nummereret af
Hundertwasser. Der er tale om en beskrivelse af de originale træsnit i
mappen »Midori no Namida«, udgivet i 1976, som findes i 200
eksemplarer, alle signeret og nummereret, og som koster omkring
150-200.000 kr. Den lille folder herover følger med mappen, og er
altså fjernet fra den originale portfolio, som det hedder på engelsk.
lauritz.com fortæller ikke, hvad det er man reelt sælger. Klik på
billedet.
Ubekendte hos
lauritz.com
Hvorfor sælges dette skovbillede som ubekendt, når det tydeligt er
sign. A. Jacobsen for Skov-Jacob?
Klik på billedet
Og hvorfor sælges dette blomsterbillede som ubekendt, når det helt
tydeligt er signeret H. Hansen,
som enhver kunstkyndig burde vide, var datter af blomstermaleren Carl H.
Fischer?
H. Hansen er ikke nogen dyr maler, men Skov-Jacob kan komme op i 40.000
kr., hvor usandsynligt
det end lyder. Men det er et af hans billeder solgt til for nyligt. Klik
på billedet.
lauritz.com har efterfølgende ændret til den rigtige maler.
Dagens lauritz-fidus:
lauritz.coms beskrivelse af billedet
herover:
Karl Madsen
1855-1938, Sommertag am Tiergartenwirtshaus. Varenummer:
703038
Öl auf Leinwand rechts
unten monogrammiert und datiert (19)29. Verso von fremder Hand auf
Zettel bezeichnet: Sommertag am Dyhaunkrog Köbenhavn. Im oberne
Bildrand Einriss 2 x 5cm. Darstellung 25,5 x 34cm.
Sælges i Tyskland: DE,
Hamburg, Grosse Elbstrasse.
Karl Madsen er et kendt navn i den danske kunstverden. Mest som
kunstkritiker, forfatter og for sine mange år som direktør for Statens
Museum for Kunst. Men han var samtidig en habil maler med tilknytning
til Skagen, hvor han fik Michael Ancher op og her havde givet Anna
Ancher den første vejledning udi maleriets svære kunst.
Det er en fornærmelse at forbinde det ligegyldige skilderi fra Peter
Lieps Hus i Dyrehaven med Karl Madsen. Klik på billedet.
Sku' det virkelig være en ægte uforfalsket Julius Exner?
Det påstår lauritz.com. Mon Bruun Rasmussen,
Museumsbygningen, Sotheby's eller Christie's turde sælge disse
pragtfulde køer som en ægte Exner? Som dokumentation fremviser
lauritz.com et brev, som ikke er nogen dokumentation. Klik på billedet.
26. marts 2006
Mere nyt fra »kunsteksperterne«
hos lauritz.com
Disse to billeder er ifølge lauritz.com begge
malet af Leon Møller. Men det er kun det til venstre, der er en ægte
Møller. Det til højre er ikke en Leon Møller, sådan har han aldrig
malet. Leon Møller skævede stærkt til Hofmeister og Jack Kampmann.
Klik på billederne for at komme til Lauritz.
Marts 2006
Ifølge lauritz.com er dette maleri malet af Niels Walseth under
pseudonymet G. Caprino. Walseth benyttede flere pseudonymer, men ikke
Caprino. Guderne må vide, hvor lauritz.com får den slags oplysninger
fra.
Klik på billedet
Marts 2006
lauritz.com er snart værre end eBay
Seneste nyt fra
lauritz-fidus
Dette maleri sælger lauritz.com helt grotesk for
at være malet af den kendte C. Budtz-Møller (1882-1953). Men billedet
er malet af den langt ringere og næsten ukendte Helge Bentzen, som det
også er signeret.
Gå
fluks til lauritz.com
Marts 2006
lauritz.com forsøger at sælge to fidusbilleder som malet af Hugo V.
Pedersen.
Man skriver hans årstal, 1870-1959 og Hugo Petersen (med t), men det
er ikke den rigtige Hugo V. Pedersen. Rod, rod, rod!
Klik
ind på siden
Har lauritz.com ægte Otto Bache, Peter Raadsig og Chmielinski til
salg?
læs her
*******
Skandaleramte lauritz.com
fortsætter
Lauritz.com vil have nogen til at hoppe
på, at dette
maleri er malet af Erik Hoppe
Har nogen nogen sinde set Hoppe male kønsløse
malerier som det herover?
Ikke desto mindre påstår lauritz.com, det er en ægte Hoppe.
Kan det blive ved at gå godt for tidligere direktør hos Bruun
Rasmussen,
Bengt Sundstrøms netauktionshus?
Se
mesterværket hos lauritz.com
Mere fra lauritz.com
Fidusmaleri forsøges solgt som malet af en
kendt dansk maler
Læs om en af de seneste
lauritz-fiduser
lauritz.com i Norge
kender ikke den norske professor Dagfin Sidselrud
læs om ham før lauritz
9. marts 2006
lauritz.com sælger igen den forkerte
Alfred Larsen ...igen, igen, igen
Disse to malerier sælger lauritz.com for at være malet af Alfred
Larsen. Det er de også, men bare ikke af den Alfred Larsen, som
lauritz.com sælger dem for. Der er to, der hedder Alfred Larsen, den
fine gamle 1860-1946, som lauritz.com påstår har malet billederne
herover. Men det har han ikke. De er malet af den Larsen, som fødtes i
1886, og som man ikke kender dødsåret på. Men lauritz.com er ikke
eneste auktionshus, der ikke kan finde ud af de to Alfred Larsen. Det
gælder stort set alle, selv om der er lysår til forskel i kvalitet på
de to. Kan man ikke se forskel, hvilket enhver kunstkender burde, så
kan man med næsten 100 procents sikkerhed skelne de to fra signaturen.
Den fine gamle Larsen signerer Alf. Larsen, den ikke så fine Alfred
Larsen.
Men noget tyder på, at det er håbløst at forstå for auktionshusene,
selv om det er gentaget år efter år.
De to forkerte Larsen kan ses ved at søge på varenummer 674906 og
683769 på www.lauritz.com
7. marts 2006
Godkendt af Skagens Museum
Billedet herunder er ikke malet af Michael Ancher,
men det sælger lauritz.com det for at være. Vurdering: 50.000 kr.
Nok har Michael Ancher malet mange skæve skøjter, men så dårligt
som dette kunne han ikke male. Et hurtigt kig på signaturen viser, at
den er pivende falsk. Gå
til lauritz.com.
Maleriet solgtes 24. januar 2006 hos Bruun Rasmussen i Vejle for
16.000 kr. i hammerslag. Og efter sigende er det godkendt af Skagens
Museum som værende ægte. Men intet i figurerne minder om Michael
Ancher, det er simpelthen ikke hans måde at male på. Et øvet
kunstkenderøje vil med det samme konstatere, at signaturen ikke er
Michael Ancher. Det skal man som ekspert kunne se på få sekunder. Den
er ridset ind i maleriet og har helt forkerte buer i både m'et og a'et.
Det bliver et større og større problem i kunstens verden, at selv
museerne ikke kan skelne ægte fra falsk. Med skam må man anføre, at
Skagens Museum ikke har de rigtige eksperter. Direktør Annette Johansen
har flere gange vist store svaghedstegn, har fx meget svært ved at se
forskel på en ægte og en falsk Krøyer.
-------
4. marts 2006
lauritz.com i Næstved sælger en ægte
Aage
lauritz.com: UBEKENDT KUNSTNER. Olie på lærred.
Motiv med personer og fabrik. Sign. A. Aage. H 68 x 94 (77 x 104) cm.
Ak ja! Igen ses, at lauritz.com har store problemer med at finde ud af
tingene. Maleriet er et typisk Andreas Moe (1877-1952) og er også
tydeligt signeret A. Moe. Ikke A. Aage.
Moe er bestemt ikke nogen ubekendt maler.
Gå
til lauritz.coms egen side (er nu rettet til Moe)
2. marts 2006
Lauritz.com
fortsætter med at bondefange med
endnu en falsk P. Mønsted-signatur på et fidusmaleri
læs
mere
Lauritz.com og auktionshusets kunstekspert kan
ruinere dig
Torben Friis Møller er kunstekspert hos lauritz.com.
Læs hvordan lauritz.com kan
tjene formuer ved at sælge falske malerier, som de forinden har
godkendt som ægte.
Ny skandale hos lauritz.com
Forsøger at bilde køberne ind, at de
byder på et maleri af P. Mønsted
læs mere...
lauritz.com fortsætter med at
sælge falske malerier
16.2.06: Det er kun få dage siden,
lauritz.com igen igen måtte trække et billede ud af deres auktion. Det
var ikke malet af Gerda Wegener. Konstant ligger der falske billeder og
forkerte oplysninger på deres side. Lige nu forsøger de at
sælge dette skrækkelige fidusmaleri herover som malet af Viggo
Pedersen. Klik
ind på siden
lauritz.com har siden afsløringen ændret på siden.
Først stod der den rigtige Viggo Pedersens
rigtige årstal, 1854-1926, som man så rettede ved at fjerne
årstallene. Men signaturen er stadig et klart forsøg
på at forfalske den ægte Viggo Pedersens signatur, hvorfor maleriet
stadig fremstår som forsøg på at sælge
et fidusmaleri for at være malet af Viggo Pedersen. Den pågældende
maler hedder med garanti ikke
Viggo Pedersen, og signerer med garanti ikke som den ægte.
Den første vurdering er også ændret, fra 3.500 kr. til nu 1.000 kr.
|