En ægte P.S. Krøyer fra i går |
Raderingen herover af Holger Drachmann
er ikke at finde i kunstlitteraturen. Her kendes 11 raderinger af
Krøyer samt en litografi fra 1894 af et fiskerhoved. Denne af Drachmann
er ikke omtalt. Det skyldes, at der ikke blev trykt fra pladen, mens
Krøyer levede. Første gang man stifter bekendtskab med billedet er i 1992 på den store Krøyer-udstilling på Stiftelsen Modums Blaafarveværk i Norge, hvor selve pladen var udstillet, men ikke noget tryk fra den. Pladen tilhørte en søn af Drachmanns enke Soffi fra et senere ægteskab, og efter udstillingen købtes den af Skagens Museum, hvor daværende direktør, Claus Olsen, fik trykt 100 nummererede eksemplarer samt 10 prøvetryk. De solgtes fra museet for 2.000-3.000 kr. stykket, men blev ikke nogen salgssucces. Trykningen blev foretaget af berømte Ole Borch Jensen, så kvaliteten er i orden. Men der er ikke tale om det man forstår ved en original radering, da Krøyer aldrig har set noget tryk. Til kunstnyt.dk siger Claus Olsen, at Krøyer uden tvivl har arbejdet med den hjemme hos Drachmann, og at den forbliver hos Soffi, da Drachmann dør året før Krøyer. Den har så lige siden været i Soffis og hendes efterkommeres eje, og først da Skagens Museum køber trykpladen efter 1992, sker der noget. Da man ikke har kendskab til andre tryk fra pladen end dem lavet af Skagens Museum omkring 90 år efter Krøyers død, har sælgeren på lauritz.com eller en før denne altså fjernet museets nummerering fra forsiden. Og ikke nok med det, så har man sat en gammel ramme på, hvor dele af gipsen er faldet af, kun for at lade potentielle købere tro, det er en gammel radering. Bag på trykket er stempel fra Skagens Museum. Muligvis blev Krøyer aldrig færdig med den, og den kan sandsynligvis dateres til 1907-08. Altså pladen. Trykket er fra 1990erne. Se den på lauritz © kunstnyt.dk |