Kulturkronik
Jyllands-Posten 9. juli 2002 

af Preben Juul Madsen

Krøyer-skandalen på Skagens Museum

»Ukendt Krøyer-maleri udstilles«, står der på Skagens Museums hjemmeside,  www.skagensmuseum.dk. Og så beder museet publikum om hjælp til at identificere billedet, der er signeret S Krøyer 1881 Paris.


»Kunstnere i et atelier«. Sign. S Krøyer 1881 Paris.
162,5x140,5 cm. (Museets egen titel)

Det nærmer sig en kunsthistorisk skandale, at nogen overhovedet forbinder maleriet med P.S. Krøyer. Der er ikke en kvadratcentimeter Krøyer i det billede, et motiv fra et atelier med fire personer. Det er så atypisk Krøyer, som det kan være. Hele opbygningen af motivet, personerne, disses placering, rummets perspektiv samt hele farveholdning ligger lysår fra Krøyers malemåde.

Blot et kig på signaturen gør ondt. Den er så skrækkelig, at den omgående burde få kendere til at bakke ud. I TV2 nyhederne 1. juli hed det sig, at et hidtil ukendt maleri af P.S. Krøyer sensationelt var dukket op. Kunsthistorikeren Lise Svanholm, der har skrevet flere bøger om skagensmalerne,  blev interviewet om maleriet, og selv om hun var skeptisk, var hun ikke konsekvent nok. Hun skulle på stedet have erklæret billedet for et falskneri.  Nu virkede hun usikker, og sagde endda, at alle muligheder stod åbne og at det skulle glæde hende, hvis der kom et kontant bevis for, det var en Krøyer. Det kan man i situationen ikke tillade sig at sige som kunsthistoriker og kyndig på skagensmalerne.

Der kommer nemlig ikke noget bevis for ægtheden. Ingen Krøyer-ekspert eller kunstkender vil tøve mange sekunder med at afvise det som ægte. Det trækker gevaldigt ned i Skagens Museums troværdighed, at billedet sættes i forbindelse med den store skagensmaler. Omkring 1880 malede Krøyer fremragende ting som fx »Frokost i Sora«, 1880, »Italienske Markarbejdere«, 1880, »Italienske Landsbyhattemagere«, 1880, »Det Hirschsprungske familiebillede«, 1881 og »Kunstnere på Skagen Sønderstrand«, 1882, alle kvalitetsarbejder, der malemæssigt afviger så kraftigt fra det omtalte maleri, at selv ikke-kendere vil kunne se, der ikke er tale om noget sensationelt fund på Skagens Museum.

Museumsdirektør Annette Johansen burde aldrig have lukket billedet ind på museet. Det er testamenteret til Den Danske Kirke i Paris og udlånt til museet, hvor det skal være udstillet til 1. september. Men det bør omgående fjernes. Det er for amatøragtigt af museet at arbejde på den måde for at få flere sommergæster indenfor.

Krøyer-forfalskninger kendes der adskillige af. Sidste år dukkede et op på en auktion i München, motivet et brudepar foran en kæmpe bryllupskage. Også et skrækkeligt maleri, der blev trukket tilbage, fordi nogen hviskede auktionshuset i øret, at det nok var klogest.

Og for nogle år siden lykkedes det verdens to største auktionshuse, Christie’s  og Sotheby’s at sælge den samme  Krøyer-forfalskning for hhv. 60.000 kr. og næsten 270.000 kr.. Det var en elendig kopi af Krøyers selvportræt, som til daglig hænger på Piazzo degli Uffici i Firenze, bestilt hos kunstneren i 1887 af det fornemme museum, et af verdens mest besøgte. Køber af det falske hos Christie’s i 1983 var en kendt svensk kunsthandler, der satte det til salg for en halv million. I 1985 kom det så under hammeren hos Sotheby’s til omtalte 270.000 kr.

En Krøyer-forfalskning, der er set flere gange, senest sidste sæson, er et motiv med en ung pige i rød kjole. Det er for længst erklæret falsk af Annette Johansens to forgængere på direktørposten, Knud Voss og Claus Olsen. Og flere andre. Alligevel kunne det sælges som ægte hos Bukowskis i Stockholm, mens Ellekilde i København afviste det. Og meget uheldigt afgav Annette Johansen nærmest en slags ægthedserklæring, skriftligt, da billedet blev forevist hende, idet hun ikke afviste det som falsk, men mente, pigen godt kunne ligne Vibeke Krøyer. Hvad hun absolut ikke gør.

Desværre ses det ofte, at kunsthistorikere og museumsfolk har svært ved at skelne ægte fra falsk. Kunstforfalskning er ikke med i undervisningen på universitetet, og følger man ikke godt med senere ude i det virkelige kunstliv, kan det godt give faglige problemer.

© Preben Juul Madsen og Jyllands-Posten