Normalt rapporterer jeg fra aktuelle kunstudstillinger
præsenteret af nogle af de førende museer i Danmark. Det er pt
ikke muligt på grund af corona-krisen. I stedet har jeg valgt at
kigge nærmere på min egen kunstsamling.
Peter Brandes: Isak
Peter Brandes (f.1944) er efter min opfattelse en af Danmarks
mest betydningsfulde, nulevende billedkunstnere. Han er
autodidakt kunstner med en spændvidde uden lige: maleri,
skulptur, tegning, grafik, keramik, fotografi og glasmosaik.
Det er mere end 20 år siden, jeg første gang stiftede bekendskab
med Brandes. Dengang kom jeg ofte i Bredgade og her var en
forretning, som havde min store interesse: KLASSIK Copenhagen –
en specialforretning for moderne danske møbelklassikere. I et af
vinduerne hang på et tidspunkt et kunstværk, som fascinerede mig
meget. Billedet forestillede en gård. Det stod endda skrevet med
store bogstaver centralt i værket. Det var imidlertid ikke
gården
som sådan, der påkaldte sig min interesse. Det var derimod
farverne, der spillede op til hinanden og gav billedet et
utroligt liv. I forretningen fortalte de mig, at værket var en
blanding af oliekridt og akvarel, men det viste sig ikke helt at
være tilfældet.
Jeg købte billedet, og siden er det gennem årene blevet
suppleret med mange andre Brandes-værker. På et tidspunkt mødte
jeg kunstneren selv og spurgte, om han kunne huske værket. Det
kunne Brandes bestemt, men han oplyste tillige, at han ikke
havde benyttet akvarel. Det, der lignede vandfarve, var i
virkeligheden et litografisk makulaturtryk, som han havde
benyttet som inspirationsgrundlag. Metoden er tidligere blevet
brugt af Dubuffet som en slags kunstnerisk genbrug. Trykkene
giver iflg. Brandes et modspil til det spontane og
følelsesladede.
Peter
Brandes: Gård, 1982. Pastel på litografisk tryk. Sign. Peter
Brandes. Foto: Niels Lyksted.
I offentligheden er Peter Brandes måske mest kendt i forbindelse
med sine kirkeudsmykninger. Gennembruddet kom med
totaludsmykningen af Vejleå Kirke i Ishøj. Især de seks store
glasmalerier påkalder sig ens opmærksomhed. Besøger man kirken
en solrig dag, vil man opleve, hvordan lyset brydes gennem
malerierne og oplyser de hvide vægge i kirkerummet. Billederne
fortæller dramatiske højdepunkter fra Det gamle og Nye
testamente. Over for hinanden er temaet ofring illustreret. Fra
Det gamle testamente gælder det Isaks ofring, og Det nye
testamente er naturligvis Jesus på korset – det fuldbyrdede
offer.
Samme motiver og ophængning har jeg i min egen kunstsamling.
Motiverne er imidlertid ikke afbildet i glas, men på store fade
af ler. Begrebet Isak er her dobbelttydigt. Der henvises dels
til Abraham, der ville ofre sønnen Isak til Gud, dels til Peter
Brandes jødiske bedstefar Isak, der blev henrettet i Auschwitz
under 2. verdenskrig. Stregerne bag Isak skal symbolisere
indhegningen af koncentrationslejren. Det andet lerfad har
titlen “Ved Golgatha” og viser korsfæstelsen.
Motivet “Isak” indgår også i den
såkaldte Sevilla-krukke, der blev skabt til Verdensudstillingen
i 1992 (472 cm). I dag er krukken placeret uden for Clay
Keramikmuseum Danmark i Middelfart. Motivet er også benyttet på
Isak-krukken ved Yad Vashem, Jerusalem (1995).
Der er tale om et mindesmærke ved museet, der skal minde om de
jødiske holocaust-ofre.
Krukken er fem meter høj.
Peter Brandes: Isak. Fad af polykromt, dekoreret
keramik.
Sign. Peter Brandes, 1992. Tommerup Teglværk. Diam. 72
cm.
Udstillet på Sophienholm, 1993, og Tel Aviv Museum of
Art, 1995.
Foto: Niels Lyksted.
Peter
Brandes: Ved Golgatha. Fad af polykromt, dekoreret
keramik.
Sign. Peter Brandes 98. Stemplet Keramisk værksted
Tommerup 1998.
Diameter 69 cm. Udstillingen “Peter Brandes.
Marselisborgkrukken.
Nye keramiske arbejder”, Galerie Moderne, Silkeborg.
Foto: Niels Lyksted.
Jeg
har produceret tre videoer om Peter Brandes. Se
dem på YouTube:
Vejleå Kirke,
Ishøj.
Dyssegårdskirken, Gentofte
Brandes & Bindesbøll, Clay Keramikmuseum Danmark
|
|
Transformation
I 2011 besøgte jeg Kastrupgårds Peter Brandes-udstilling – endda
flere gange. Et af højdepunkterne var præsentationen af den
omfattende serie Transformation (2008-09). Den kristne cyklus
omfatter ikke mindre end 95 raderinger. Serien beretter om Jesu
korsfæstelse med Maria og Johannes ved korsets fod, hans
nedtagelse, Maria med hans lig på skødet … Historien er kort
sagt genfortalt i kirkekunsten i mere end sytten århundreder.
Nyt er det, at Brandes kun har benyttet én kobberplade til
samtlige tryk. Han har ridset, ætset, kradset, slettet,
genskrevet igen og igen. Pladen er således blevet transformeret.
Processen har betydet at selv det sidste tryk rummer fragmenter
fra det første. Den endelige offentliggjorte serie består af 23
blade, der er trykt i 12 eksemplarer hver.
Kastrupgårds udstilling var ikke blot en almindelig udstilling.
Den var tillige en salgsudstilling. Ud over
Transformationsserien, som jeg købte blad nummer to af, kunne
man erhverve monotypier, litografier og træsnit. Træsnit er
særligt egnede til at udtrykke stærke følelser. Tænk blot på
Edward Munch og de tyske ekspressionister, der brugte teknikken
med stor virkning. For ekspressionisten Peter Brandes er det
naturligt at udtrykke Jesu lidelser med træsnittets
skarpkantede, takkede former. Det gælder fx serien Den sårede
Kristus, der viser Kristi radbrækkede legeme. Dem måtte jeg have
et par stykker af.
Telemachos
Peter Brandes holder også meget af de stærke fortællinger fra
Homers “Illiaden” og “Odysseen”. Det gælder bl.a. beretningen om
Telemachos. Han miste sin far, Odysseus, tidligt, da denne
drager til Troja. Først tyve år senere vender han tilbage. I
lang tid er Telemachos faderløs og ved ikke om han kommer
tilbage eller hvornår. Imens udsættes han for ydmygelser fra
moderens mange bejlere på borgen Ithaka. Hun nærmest
overbeskytter ham. Føler, at det er det sidste hun har tilbage
af sin mand. Dør han, mister hun alt.
Peter Brandes skildrer Telemachos som en bagbunden skikkelse. En
ung mand, der er spændt som en fjeder. Benene og armene stikker
bagud. Man kan i allerhøjeste grad fornemme, at en næsten
gordisk knude holder fast på hans arme og ben. Blev knuden
hugget over, vil han springe op med en fantastisk kraft og
frigøre den styrke, der er bundet i ham.
Jo, Peter Brandes er en fabelagtig, visuel historiefortæller,
hvadenten det gælder verdslige eller religiøse emner.
|