Kunst i karantæne #2
af Niels Lyksted

Normalt rapporterer jeg fra aktuelle kunstudstillinger præsenteret af nogle af de førende museer i Danmark. Det er pt ikke muligt på grund af corona-krisen. I stedet har jeg valgt at kigge nærmere på min egen kunstsamling.

Gustav Seitz: Kvindetorso af bronze
 Gustav Seitz (1906-1969) var en af de væsentligste billedhuggere i Tyskland i det 20. århundrede. I 1946 blev han professor i Berlin ved Technische Universitet Berlin og siden ved Universitet der Künste Vestberlin. Han mistede imidlertid begge stillinger, da han modtog DDRs Nationalpris af 3. klasse for et mindesmærke for ofrene under nazismen og samtidig blev medlem af DDRs kunstakademi. Dengang var det bestemt ikke populært i Vesttyskland at være anerkendt af det kommunistiske diktatur i DDR. Da Seitz havde store problemer med at tilpasse sig  DDRs kunstpolitik, prøvede han på ny at skabe sig en karriere i Vesten. Det lykkedes omsider. I 1958 fik han nemlig et professorat ved Hochschule für Bildende Künste i Hamburg. Jo, den kolde krig gav store problemer for Seitz, der var fanget mellem to systemer. “I Østtyskland kæmper jeg for den moderne kunst, mens jeg i Vesttyskland blot anses for at være en kommunist”. 

 Seitz er især velkendt for sine markante portrætter af nogle af samtidens store digtere fx Heinrich Mann, Thomas Mann, Francois Villon og Bertolt Brecht. Hans portrætter gengiver i præcis form de afbildede med deres karakteristiske træk. Mest kendt er han for monumentet for den internationalt anerkendte billedkunstner Käthe Kollwitz. Det befinder sig i dag på Käthe Kollwitz-Platz i Berlin-Prenzlauer Berg. 

Den prestigefyldte opgave fik han, mens han var professor i DDR. Inden skulpturen var færdiggjort og stillet op, flyttede Seitz imidlertid til Hamburg i datidens Vesttyskland. For enhver anden ville det blive opfattet som republikflugt, og Seitz forventede, at projektet aldrig ville blive færdiggjort. Men nej, Seitz havde på dette tidspunkt opnået så stor anerkendelse, at monumentet alligevel blev opstillet et par år senere. Det skal dog bemærkes, at kunstneren ikke blev informeret om begivenheden. I dag er monumentet en af de mest populære seværdigheder i Berlin.

 Og hvad har det så med min kunstsamling at gøre? Jo, Gustav Seitz udførte utallige skulpturer af kvindelige modeller. Altid med tilstedeværende erotiske aspekter. Et højdepunkt nåede han med de 42 relieffer, der indgår den såkaldte Porta d’amore – en dobbeltdør med erotiske motiver (1963-1969). Da Seitz var fysisk svækket i de seneste leveår og arbejdede han nu i mindre formater. I 1968 fik han til opgave at skabe en årsgave til kunstforeningen i Düsseldorf. Resultatet blev en kvindelig torso i bronze støbt i 100 eksemplarer. Et af dem fandt jeg for omkring 20 år siden på auktion hos lauritz.com. Som eneste byder fik jeg den 21 cm høje skulptur for ca. kr. 10.000 alt inklusive. Er godt køb, da et af de øvrige eksemplarer på samme tidspunkt blev solgt for det dobbelte på auktion i Tyskland.

 Den kvindelige torso går igen i de efterfølgende værker Jungfraubrünnlein (1969) og det nævnte hovedværk Porta d’amore. Porten blev fuldført umiddelbart efter kunstnerens død i 1969 af en af hans elever, Edgar Augustin. Kærlighedsporten befinder sig i dag på Museum für Kunst und Gewerbe i Hamburg.

Efter hustruens død i 1989 blev Gustav Seitz' efterladte skitser, modeller og skulpturer overdraget til en til formålet etableret Gustav Seitz Stiftung i Hamburg. Siden 2017 har samlingen haft til huse i Seitz’ eget museum i den lille by Treibnitz, Müncheberg. Museet råder over 110 skulpturer, næsten alle originale gipsmodeller og omkring 4.000 tegninger.

“Idol” (kvindelig torso), patineret bronze, 1968.
Forfra, fra siden og bagfra.
Signeret i bunden og med støberistempel. H. 21 cm.
Foto: Niels Lyksted





Portrætfoto af Gustav Seitz, 1959, af Agathe Bunz
fra ældre DDR udstillingskatalog.

Gustav Seitz portrætterede en række af samtidens store kulturpersonligheder. Skulpturerne gengiver i præcis form de afbillede med deres karakteristiske træk. Her ses Bertolt Brecht.
Foto fra ældre DDR udstillingskatalog.

Jungfraubrünnlein, h 23,4 cm (1969), patineret bronze.
Bemærk, hvordan den kvindelige torso er genanvendt i værket.
Fundet på nettet uden angivelse af fotograf.
 

Porta d’amore. Dobbeltdør ved Museum für Kunst und Gewerbe, Hamburg. Foto fra ældre DDR udstillingskatalog.

Detalje af Porta d’amore viser inspiration fra skulpturen Kvindelig torso.
Foto fra ældre DDR udstillingskatalog.

Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
24. april 20120

Se Kunst i karantæne #1