Nyt storværk om Tuxen
De kongelige billeder
|
Der er skrevet meget om Laurits Tuxen, som i bred
forstand nok er mest kendt som
Skagensmaler. Men inden han
kom godt i gang med motiver
fra det nordlige Danmark
boltrede han sig rundt om i
Europa, mest i England, som
kongelig hofmaler, og det er
det, denne bog handler om.
Den er skrevet af den unge kunsthistoriker, Thyge
Christian Fønss-Lundberg, født
1978, og den mere modne, Lise
Svanholm, kendt for sit nære
forhold til Skagensmalerne.
Svanholm har før været inde på
Tuxens kongelige billeder, i
1990 "Laurits Tuxen. Europas
sidste fyrstemaler", udgivet
på Gyldendal. Her bredte hun
sig motivmæssigt dog lidt ud
over de fyrstelige
skildringer. Både Svanholm og
Fønss-Lundberg var
medforfattere på kataloget til
den store Tuxen-udstilling på
Skagens Museum og Fuglsang
Kunstmuseum i 2014, hvor de
begge skrev om de kongelige.
|
Dronning
Victorias af Storbritanniens 60-års regeringsjubilæum fejret ved
St. Paul's Cathedral 22. juni 1897. Kæmpelærred på 247 x 326 cm.
Den hvide marmorstatue i midten forestiller Dronning Anne, ved
foden allegoriske kvindeskikkelser symboliserende landområder
britiske monarker gjorde krav på. Privateje. |
|
Til
venstre en mindre studie til det større ovenover. 61 x 80 cm
måler det og solgtes 29. februar 2000 hos Bruun Rasmussen for
230.000 kr. Få måneder tidligere, 16. september 1999, kunne
Sotheby's i London kun få £3.000 for det, med daværende kurs små
35.000 kr.
Der sælges mange Tuxen-malerier på
auktionerne, men kongebillederne går ikke højest. De 230.000 kr.
er højeste hammerslag.
Foto: Bruun Rasmussen.
|
Folkemængden ved
Nikolaj II's kroning 1896 har Tuxen malet skitseagtigt, så det
er lige før, man kunne tro, det er af Turner. Motivet er fra
Khodynka-sletten uden for Moskva, hvor over 100.000 var mødt op
til gratis mad og vin i dagens anledning. Den lille skitse måler
15,5 x 24 cm. og er i privateje. |
Den danske
kongefamilies besøg på Ny Carlsberg 1. juni 1892, malet 1893.
112,3 x 175,4 cm. Carlsberg Museum. Familien besøgte museet for
at se to nye statuer af danske prinsesser.
Herunder har Paul Fischer malet Tuxen i færd med at male det
store lærred. En grisaille 40.5 x 23,5 cm., som også tilhører
Carlsberg Museum. |
Et
morsomt fotografi af ukendt fotograf taget i Tuxens atelier.
Christian X sidder overskrævs på en sadel, til højre det færdige
maleri udført i 1919. Hænger på Sønderborg Slot og måler 283 x
198 cm.
Der er stadig en del, som husker kongens daglige ridetur under
krigen gennem Københavns gader. |
|
Dyreste Laurits Tuxen: Sommerdag på
Skagen Strand med Figurer. 1907. 80 x 118 cm.
Vurdering 1,5-2 mio. kr. Hammerslag 1,8 mio.
kr. Rekord for et maleri af Tuxen.
Tidligere solgt i august 1978 for 20.000 kr.
og i december 2006 for 1,2 mio. kr.
Begge gange hos Bruun Rasmussen. Herover viser
Steen billedet frem, februar 2015 .
Foto: Kunstnyt.dk
Lise Svanholm og
Thyge Christian Fønss-Lundberg er to kunsthistorikere med
indgående kendskab til Tuxen og hofkunst. 384 sider, de flere
hundrede illustrationer, nogle ikke tidligere offentliggjort,
samt to veloplagte forfattere, yder endnu et værdifuldt bidrag
om en af dansk kunsts ypperste malere. På seks af de udvalgte
malerier med mange personer er alle navngivet og overskueligt
indrammet.
Tuxen. De kongelige billeder.
Forlaget Frydenlund.
Indbundet.
Vejledende pris 299 kr.
Samtlige illustrationer på nær to
scannet fra bogen.
|
Kunstnyt.dk
Marts 2019
Tuxen nu på engelsk
6.
november havde Forlaget Frydenlund reception på den lille
hyggelige bogcafé Books and Company på Sofievej i Hellerup. Det
handlede om Fønss-Lundberg og Lise Svanholms imponerende værk om
Laurits Tuxens royale malerier, som forlaget nu udsendte på
engelsk. Bortset fra få billedtilføjelser er bogen identisk med
den danske udgave, som vi omtalte tidligere på året.
Omkring et
halvt hundrede var mødt frem, herover taler Thyge Christian
Fønss-Lundberg om bogen, mens Lise Svanholm lytter opmærksomt. |
|