Verdens eneste Rodin-ekspert
afhørt i Rodin-sagen
Efter vidneafhøringerne 7. juni kunne meget tyde på, at hans
troværdighed ikke er helt på samme niveau, som han praler med.

Vidneafhøring 7. juni 2016

Første vidne, Anne Kristine Rathnov fra Bruun Rasmussen, sendte i 2012, på det tidspunkt husets repræsentant i Frankrig, 13 fotografier af Rodin-skulpturen til Comité Rodin i Paris. Jérome le Blay besvarede brev og billeder med, at skulpturen var falsk. I retten 6. juni fortalte le Bley, at han aldrig vurderede udelukkende efter fotografier. Le Blay fortalte også, at han aldrig havde set Anne Kristine Rathnov. Til dette sagde hun, at hun sammen med Martin Hans Borg havde siddet lige overfor ham med skulpturen. Le Blay fortalte også i retten, at han havde haft skulpturen til gennemsyn i tre uger. Anne Kristine Rathnov fortalte i retten, at han havde haft den natten over. Hun og Martin kom den ene dag, og rejste hjem dagen efter med skulpturen.

Til vidnet havde le Blay fortalt, at han ikke personligt havde haft noget at gøre med vurderingen af skulpturen, da den solgtes 14. november 1996 i New York hos Christie's, men at det var to handlende, der havde indleveret den, og at proveniensen var falsk. Altså fup og svindel! Selv om han ikke medvirkede ved salget i 1996, havde han åbenbart stort kendskab til detaljerne, kunne man forstå ud fra vidnets forklaring.

Næste vidne, en kvinde som lever sammen med sønnen til faderen, der i 1996 købte skulpturen i New York, fortalte om personlige forhold, som pga af navneforbud vanskeligt kan gengives.

Næste vidne var hendes mand, der i store træk fortalte det samme, hvorfor det heller ikke kan gengives.

Dagens sidste vidne var bestyrelsesmedlem hos Bruun Rasmussen, Jens Zilstorff. Også her er det meget svært at referere, da det mestendels handlede om personlige forhold, der efter min mening ikke havde ret meget at gøre med det primære i sagen: Rodin-skulpturen.

Næste møde bliver procedure 20. juni i den mere ydmyge sal 60 ved sideindgangen.

Det er meget svært at se, der på noget tidspunkt under de indledende retsmøder er belastende forhold for de tre anklagede. Det meste materiale har vist sig ikke at have noget som helst at gøre med selve Rodin-skulpturen.

Preben Juul Madsen
Kunstnyt.dk
7. juni 2016

Ved retsmødet 6. juni, var verdens eneste Rodin-ekspert, Jérome le Blay, indkaldt som vidne. Han slog fast, at han ikke havde vurderet skulpturen, da den i 1996 solgtes af Christie's som ægte. Nu har han erklæret den falsk. Retten, eller rettere politiet, gav lov til at fotografere skulpturen, hvilket adskillige benyttede sig af. Her holder en af forsvarsadvokaterne sagens genstand, mens der tages billeder af indersiden. Th. anklageren, Per Justesen, som også ønskede et foto. 7. juni afhørtes fem vidner
6. juni 2016. Så kom Rodin-skulpturen i retten. Den 37,5 cm høje og temmelig tunge skulptur var ledsaget af en politimand. Herover bringer anklageren, Per Justesen, den ud i forrummet til fotografering. Det måtte ikke ske inde i selve retslokalet, hvor der kun må fotograferes ved særlige lejligheder. Og det var det ikke i dag.

Men det var dagen, hvor verdens eneste Rodin-ekspert, Jérome le Blay, kom flyvende fra Paris og kl. 9:30 satte sig i vidneskranken. Her fik vi så hans ord for, at det ikke var ham, der i november 1996 hos Christie's i New York havde vurderet skulpturen til at være en ægte Rodin-skulptur. Han var slet ikke ansat eller tilknyttet Christie's på det tidspunkt, først fra 1997, sagde han. Hvorfor han så på sin hjemmeside oplyser, at han var det fra 1995, er ikke godt at vide.

Fra kl. 9:30 til 11:50 blev le Blay bombarderet med spørgsmål, som en tolk oversatte til fransk, og hans svar til dansk. Det kommer for vidt her at komme ind på alle spørgsmål og svar, men en forsvarsadvokat spurgte, hvilken forskel der var på Rodin-museet, som le Blay tidligere havde været ansat på og Comité Rodin. Det sidste var hans egen virksomhed, der kan udstede "ægthedscertifikater", det kan museet ikke.
Le Blay havde stor tiltro til egen ekspertice, så meget, at han fortalte, han aldrig tog fejl i bedømmelser af Rodin-skulpturer. Dem havde han undersøgt omkring 5.000 af gennem årene. Han fortalte, at den aktuelle skulptur fandtes der 50-60 ægte af. Hvor mange falske, fik vi ikke at vide. Vi fik også at vide, at der fandtes tre størrelser, en meget stor, som kendes fra Glyptoteket, en i 72 cm (udført i 25 nummererede eksemplarer) og så den på 37,5 cm.

Andre vidner var en af de anklagedes revisor, en som havde vurderet boet efter afdøde Peer Lorentzen og hans hustru, som havde købt skulpturen i 1996. Den blev sat til først 3 mio. kr, senere til 1 mio., sagde vidnet. Så kom en datter, som havde arvet skulpturen. Hun havde det tydeligvs ikke ret godt, var syg og burde nok ikke have været afhørt. Til sidst vidnede en politimand, som havde afhørt en af de anklagede.

Men det var meget svært at se, at nogen af vidneudsagnene belastede de anklagede.

Tirsdag den 7. juni er kommer flere i vidnestolen, og først 20. juni er afsat til procedure.


Et kig ind i den hule bronzeskulptur med Rodins signatur og den hvide mærkat fra salget i 1996.
Endvidere de to X, på hver side af signaturen, sat på af Martin Hans Borg fra Bruun Rasmussen for
på den måde at kunne kende den senere hen, skulle den dukke op igen.


Der var stor trængsel foran skulpturen. Alle ville fotografere. Her snupper venlige og
imødekommende protokolfører, Anne Lorentsen, et billede eller to, mens Per Justesen
holder den oppe. Med ryggen til en advokat.


Det var småt med tilhørere til retsmøderne. Kun en enkelt eller to samt enkelte andre med tilknytning til sagen. Herover er det den kendte møntspecialist, Morten Eske Mortensen, som i årevis har udgivet værdifulde møntbøger på Grelbers Forlag. I baggrunden Politikens Sandra Brovall og et par advokater. Til venstre den politimand, som bragte skulpturen frem og tilbage. Per Justesen sagde, at alle måtte fotograferes og billederne offentliggøres, da alle frivilligt havde taget ophold på stedet.

Kunstnyt.dk 5. juni 2016
Styrer Politiken Rodin-sagen?
Og ender den som ren farce?

Figuren er et udsnit af den "falske" Rodin, gengivet fra auktionskataloget 14. november 1996.
Teksten herover er en gengivelse af salget omtalt på Artprice.com i 1996 og kopieret 5. juni 2016. Skulpturen er altså snart 20 år senere stadig opført som ægte på verdens største prisdatabase.

Sandra Brovall fra Politiken skrev til dommeren og bad om at få ophævet navneforbudet på to af de tre anklagede. Det rettede dommeren sig efter, men i skrivende stund er der stadig navneforbud, fordi forsvarsadvokaterne kærede afgørelsen. Undertegnede skriver dette dagen før vidnet fra Comité Rodin afhøres i sagen. Det sker mandag den 6. juni.
Undertegnede har søgt aktindsigt i sagen, men det er nægtet af anklager Per Justesen. Det indebærer, at jeg bliver nødt til at forholde mig til det allerede oplyste. Ved sidste retsmøde kom en af forsvarsadvokaterne ind på Derain-sagen, men dommeren slog ud med begge arme og nævnte, at det ikke havde noget med Rodin-sagen at gøre.

Det er to forskellige sager, korrekt, men sagerne har væsentlige lighedspunkter, som handler om de to sagers vurderingseksperter. I Derain-sagen var maleriet, indtil syv måneder efter de to senere dømte havde solgt det, erklæret falsk. Da Derain-maleriet på købstidspunktet af den såkaldte Derain-ekspert, Michel Kellermann, var erklæret falsk, kan der naturligvis ikke være tale om bedrageri, som to blev dømt for. Man behøver ikke være jurist for at se det, bare i besiddelse af almindelig sund fornuft. Kellermann er senere afsløret i at have erklæret falske malerier ægte.

I Rodin-sagen tyder meget på, at den person, som i 1996 erklærede Rodin-skulpturen for ægte, er en og samme person, Jérome le Blay, som 16 år senere erklærede den for at være falsk. I 1996 var le Blay ansat hos Christie's som eneste Rodin-ekspert, så alt tyder på, det var ham, der sagde god for den skulptur, han 16 år senere erklærede for falsk.
Når Comité Rodin taler om ægte Rodin, så skal de være fra før 1952, siger de, som var det år Alexis Rudiers søn, Eugene Rudier, som havde overtaget støberiet, døde. Efter sønnens død fortsatte støberiet med at støbe skulpturerne. Man betragter altså Rodin-skulpturer støbt fra Rodin døde i 1917 til Eugene Rudier dør i 1952 for ægte.
Men er de det? Strengt taget er kunstværker kun at betragte som ægte, når er de fremstillet mens kunstneren lever. Alt efterfølgende er kopier, uanset hvem der laver dem. Da Rodin- skulpturer støbt efter 1952, ifølge det oplyste, er støbt fra de samme originale forme, er dem efter 1952 altså lige så ægte, som dem mellem 1917 og 1952. Er de støbt i de originale forme, kan de ikke være falske. Der kan blive tale om manglende tilladelse, om en ringere kvalitet, men falske bliver de ikke.

Den person, som anklages for "falsknerierne" er Gay Hain, som 17. januar 1996 stod tiltalt i retten for bl.a. Rodin-forfalskninger og 28. juli 1997 idømtes fire års fængsel. Det forløb fik åbenbart ikke Christie's (Jérome le Blay?) til at reagere og undersøge den omtalte skulptur, der nødvendigvis dengang havde samme "sammensmeltning" af fingrene, som 16 år senere.
I den aktuelle Rodin-sag er ingen af de tre tiltalte politianmeldt, det er politiet selv, der har taget sagen op. Og man kan spørge: Hvorfor har de blandet sig i en tvist, der udelukkende er en sag mellem Christie's og ejeren/ejerne af skulpturen. Den er købt som ægte og står stadig opført som ægte på Artprice.com. Nu påstås det, at retsagen handler om, at de tre tiltalte har forsøgt at sælge den som ægte. Og hvad så! Den er jo købt som ægte, og som meget tyder på først erklæret ægte af Jérome le Blay og 16 år senere falsk af samme Jérome le Blay.
Hvorfor er sagen havnet i en dansk retssal? Bedrageren, hvis det fastholdes, at skulpturen er falsk, er jo indlysende for enhver Christie's. 
Sagen burde burde aldrig være sat i gang.

Er der i ovenstående faktuelle fejl, skyldes det anklagemyndighedens afvisning af ansøgningen om aktindsigt.

Preben Juul Madsen
Kunstnyt.dk
5. juni 2016

Rodin-sagen 31. maj 2016
Politikens Sandra Brovall benytter herretoilettet
Og retten overtræder groft loven
Seks vidner afhørt
Læs det her