Rodin-sagen 31. maj 2016
Vidneafhøringer.
Politikens stjerneskribent Sandra Brovall benytter herretoilettet.
Og retten overtræder loven.
Dagens retsmøde bød på
vidneforklaringer. Fra Christie's danske afdeling mødte Rikke
Juel Brandt, som ikke var kunstekspert, sagde hun, men
konsulent. Hun videresender til husets eksperter i London og New
York oplysninger om de genstande, kunder kommer med. I dette
tilfælde, da en kunde henvendte sig med den aktuelle skulptur.
Nu handler anklagen mod de tre om, at de har forsøgt at sælge
skulpturen, selv om de på det tidspunkt vidste, at en formodet
ekspert havde erklæret den falsk. Rikke Juel Brandt forklarede,
så alle kunne forstå det, at skulpturen hos Christie's
udelukkende var indleveret til vurdering.
Så kom fem fra Bruun Rasmussen, Jesper Bruun Rasmussen, Frederik
Bruun Rasmussen, Jakob Dupont, Kasper Nielsen og Martin Borg. De
fortalte samstemmende, at skulpturen var indleveret af en kunde
med henblik på salg, og af to medarbejdere blev transporteret
til Rodin Comité i Paris, som vendte tommelfingeren nedad,
erklærede den for falsk. Hvilket indebar, at Bruun Rasmussen
ikke ville sælge den, hvorfor kunden fik den retur.
Jesper Bruun Rasmussen forklarede, at der var mange eksempler
på, at eksperter ændrede mening, og at man anså den seneste
vurdering for at være den rigtige. Han henviste fx til
Rembrandt, hvor der gennem årene er set store ændringer i
opfattelsen af ægte og ikke ægte.
Flere fra Bruun Rasmussen blev spurgt om værdien af skulpturen,
nu den var erklæret fask. Men det var ingen meget for at udtale
sig om.
Næste retsmøde bliver 6. juni, hvor Jérome le Blay fra
Rodin-kommiteen er indkaldt som vidne. Så får vi forhåbentligt
at vide, om det var ham, der vurderede den til at være ægte, da
den solgtes i 1996, hvor han var ansat hos Christie's som
Rodin-ekspert.
Politikens sprællende skribent, Sandra Brovall, skriver i sit
referat 31.5., at hun benytter herretoilettet. Ved sidste
retsmøde spurgte jeg hende, om jeg måtte fotografere hende. Det
måtte jeg ikke, hun skulle på toilettet. Det vil sige, så kunne
jeg jo godt have fulgt efter hende, når vi skulle ind ad samme
dør. Og så blander hun Clinton og hans "orale" værelse ind i
sagen.
Læs hendes referat her.
Ved retmødet blev udleveret en kendelse fra retten vedrørende navneforbud.
Her skal blot bemærkes, at retten i denne kendelse har gjort sig skyldig i flere
lovovertrædelser, idet kendelsen indholder fulde cpr.nr. på de
tre tiltalte og navn på de to lægdommere.
Efter auktionen tirsdag aften i Bredgade havde husets indkaldte
vidner og jeg en snak sammen. Og det skal ikke være nogen
hemmelighed, at vi ikke er helt enige om begrebet ægte eller
falsk. Mere om det senere.
Preben Juul Madsen
Kunstnyt.dk
31. maj 2016
Da der undervejs er nævnt flere forskellige beløb for
Rodin-skulpturen solgt 14. november 1996 skal bemærkes, at den
korrekte hammerslagspris var $240.000. Hertil skal lægges salær,
15% af de første $50.000 ($7.500) og 10% af resterende $190.000
($19.000).
I alt $266.500. Med daværende kurs 1.540.240 kr.
Det er det beløb Christie's har tilsvindlet sig ved 16 år senere
at erklære skulpturen falsk. Hertil skal lægges renters rente op
til dato.
Med nuværende kurs er $266.500 1.776.050 kr.
|
|