Henvendelse til Politikens chefredaktion

Politikens chefredaktion
Bo Lidegaard (ansv.)
Anne Mette Svane
Lars Grarup

Klage vedr. udstilling i Politikens Hus

Torsdag den 5. marts 2015 havde Politiken fernisering på en lille udstilling i anledning af Grønningens 100-års jubilæum.

I mere end 50 år har undertegnede arbejdet fuldtids i kunstbranchen og besøgt hundredvis af ferniseringer og taget hundredvis af fotografier. Ikke én eneste gang har det resulteret i fotoforbud.

Det gjorde det imidlertid den omtalte 5. marts, da jeg som sædvanlig gik rundt og fotograferede og lederen af Politikens Galleri, Lise Ingemand, gjorde mig opmærksom på, at der ikke måtte fotograferes. Jeg havde set skiltet med fotoforbud, men det er der til dagligt mange steder, på museer fx, selv om reglerne efterhånden er lempet lidt. Men disse forbud plejer ikke at gælde journalister og fotografer til pressemøder og ferniseringer. Det har jeg aldrig været ude for.

Denne henvendelse handler i al sin enkelthed om, at jeg klager over Lise Ingemand, som jo er en del af Politiken. Da hun gjorde mig opmærksom på, at der ikke måtte fotograferes, skete det på en meget usympatisk måde. ”Hørte du ikke, hvad jeg sagde”, gentog hun flere gange, som man taler til små børn, da jeg forsøgte at forklare hende, hvorfor jeg fotograferede. Men det gad hun ikke høre på.

Ud over klagen vil jeg gerne have svar på, hvorfor jeg ikke måtte fotografere. Det ville Lise Ingemand ikke fortælle, men fra anden side fik jeg oplyst, at det var af sikkerhedsmæssige årsager, og at forbuddet var dikteret af PET. Hvis det er korrekt, så kan man kun tage sig hovedet og spørge: Hvilken sikkerhedsrisiko indebar min fotografering? En anden fotograferede, en af Politikens egne fotografer. Hvorfor var hans fotografering ikke nogen sikkerhedsrisiko? Det foregik jo på helt samme måde. Man kigger på objektet og trykker på en knap. Var man bange for, at min kameraknap var et skydevåben. Det virker hysterisk ud over alle grænser.

Når man tænker på, at Journalistforbundet uafbrudt forlanger, at journalister og fotografer har krav på at passe deres arbejde, så var episoden 5. marts et klart eksempel på, at Lise Ingemand forhindrede mig i dette.

Episoden fortæller mig, at det aldrig vil være muligt for en journalist eller fotograf at dække en fernisering i Politikens Hus. Det er helt uhørt. Måske burde man helt undlade at invitere til ferniseringer, når man har de skøre regler.

Jeg forventer et hurtigt svar, da jeg efterfølgende retter henvendelse til både Journalistforbundet og kulturministeren.

Som det fremgår af http://kunstnyt.dk/pol-gronning-fernisering.html nåede jeg at fotografere. Men forbuddet har jo ingen betydning, hvis ikke det har konsekvenser. Hvad kan jeg forvente? En politianmeldelse? Eller krav om at fjerne de billeder, som ligger på siden?
 

Med venlig hilsen
Preben Juul Madsen
Medlem af Journalistforbundet
Medlem af Dansk Forfatterforening
Ansv. redaktør på Kunstnyt.dk
9. marts 2015

 
Svar fra Politiken
10.3.20015 11:18

Kære Preben Juul Madsen

Tak for din henvendelse. Vi beklager, at du øjensynligt har haft en dårlig oplevelse. Men det må være forbigået din opmærksomhed, at JP/Politikens Hus er omfattet af særlige sikkerhedsforanstaltninger. Derfor er det også kun tilladt at fotografere i Huset efter aftale  med os. Det er jeg sikker på, at du forstår. Jeg kan samtidig oplyse, at deltagelse i Husets arrangementer ikke er obligatorisk.


Bedste hilsener
–––––––––––––––
Poul Skøtt
Salgs- og marketingdirektør

POLITIKEN
Rådhuspladsen 37
DK-1785 København V

Tlf: +45 3347 2712
Mobil: + 45 2324 4143
Kommentar
Magen til fordrukkent sludder skal man lede længe efter. Men helt typisk for en avis, der har store problemer med kvalificerede folk.

For det første har jeg ikke rettet henvendelse til en salgs- og marketingchef, men som det tydeligt fremgår af mit brev til Politikens chefredaktion bestående af Bo Lidegaard (ansv.), Anne Mette Svane og Lars Grarup. Og forventer naturligvis svar fra chefredaktionen. Min henvendelse har intet med salg og marketing at gøre.

Poul Skøtt svarer ikke på noget som helst af det, mit brev indeholder. Det er tekstmæssigt formuleret af en, der betragter modtageren som idiot.

Jeg bliver faktisk anklaget for at være en sikkerhedsmæssig trussel mod Politiken, hvilket er en lodret løgn. Havde jeg været det, var jeg med garanti blevet fjernet af de PET-folk, som efter sigende var til stede i den lille overskuelige sal. Men denne salgs- og marketingchef gider ikke fortælle mig, hvorfor min fotografering er en trussel. Kun hvis man er hysterisk ud over alle grænser, vil man betragte min adfærd som en trussel.

Og så skriver geniet, at det må have forbigået min opmærksomhed, "at JP/Politikens Hus er omfattet af særlige sikkerhedsforanstaltninger". Hold da helt k...! Alle i dette land ved, at Kurt Westergaard har lavet nogle Muhammedtegninger, der er årsag til de sikkerhedsforanstaltninger, som oppebæres i Politikens Hus. Men de sikkerhedsforanstaltninger har ikke en dyt at gøre med med min fotografering til ferniseringen. Hvordan skulle den have det? Det svarer salgsdirektøren ikke på.

Geniet slutter af med: "Jeg kan samtidig oplyse, at deltagelse i Husets arrangementer ikke er obligatorisk". Hvad taler manden om? Har han ligget i sprit i flere dage?

Preben Juul Madsen
(der sender en fornyet henvendelse til chefredaktionen)
10. marts 2015