P.S. Krøyer. Biografi.

P.S. Krøyer Selvportræt 1879 24x18 cm. Malt på træ. Skagens Museum
Peder Severin Krøyer maler, tegner, grafiker, billedhugger og fotograf Født 23.7. 1851 i Stavanger Død 21.11. 1909 i Skagen Dansk indfødsret 1889. Samme år, 23.7. 1889, gift med maleren Marie Martha Mathilde Triepcke (11.6. 1867-25.5. 1940 i Stockholm). Separeret 1905. Uddannelse Vejledning af maleren F.F. Helsted (1809-75) omkring 1860 Teknisk Institut, København, 1861 Kunstakademiet, København, okt. 1864, Modelskolen under maleren Wilhelm Marstrand (1810-73) januar 1868, afgang juli 1870, lille guldmedalje 1873. Léon Bonnats skole, Paris, juni 1877-januar 1878 samt vinteren 1878-79. Rejser og udlandsophold Hornbæk sommeren 1874-76 Tyskland og Tyrol 1875 Holland og Belgien 1877 Frankrig 1877-78 Spanien 1878 Paris vinter 1878-79 Bretagne 1879 Italien 1879-81 Paris maj 1881 Wien foråret 1882 Sommerophold på Skagen 1882-88, fast bolig fra 1891 London 1884 Paris 1888-89 Stenbjerg, Jylland 1889 Italien 1889-90 København, Hornbæk foråret 1891 Paris 1891-92 Tyrol 1900, 1901 Taormina, Italien jan-marts 1901 Flere kortere rejser i Skandinavien og øvrige Europa.
Stipendier og udmærkelser Akademiet 1872-73 Thorvaldsen Medalje 1882 Guldmedalje, London 1884 Grand Prix, Paris 1889 Guldmedalje, Berlin 1891 Medalje, Chicago 1893 Grand Prix og guldmedalje, Paris 1900 Treschow 1906 Stillinger og hverv Lærer ved Kunstnernes Studieskole 1882-1902 Medlem af Akademirådet 1887-1909 Medlem af Udstillingskomiteen ved Charlottenborg 1882-88 Kommissær for Den franske Kunstudstilling i København 1888 (sammen med Laurits Tuxen)	Ægteparret Marie og P.S. Krøyer fotograferet i 1892.

Udstillinger
Charlottenborgs Forårsudstilling
1871-79, 1881-89, 1891-93, 1905 og 1907-09
Decemberudstillingen, Charlottenborg 1878
Verdensudstillingen Paris 1878, 1889
Chicago 1893
Paris 1900
Dansk Kunsthandel, Industriforeningen, København 1879
Salonen, Paris 1880-82, 1884, 1887
Nordisk Kunstudstilling, Göteborg 1881
Nordisk Kunstudstilling, København 1883, 1888
1. International Kunstausstellung, Wien 1882
International Exhibition, Londo 1884 (guldmedalje)
Den Frie Udstilling, København
1891-93, 1895-96, 1898-1903, 1905, 1907-09
International Kustausstellung, Berlin 1891
Société international, Champs de Mars, Paris 1893
Biennalen, Venedig 1895
The Glasgow School Artists of Denmark, Glasgow 1895
Nordisk Konst- och Industriutställning, Stockholm 1897
International Society, London 1899
Raadhusudstillingen, København 1901
Works by Danish Painters, Guildhall, London 1907
Danish National Exhibition, Brooklyn 1927
L'Art danois, Jeu de Paume, Paris 1928
Dansk udstilling, Bukarest, Beograd 1936-37
Les peintres de Skagen, Maison du Dänemark, Paris 1980
1880'erne i nordisk maleri, Statens Museum for Kunst 1986
samme på
Nasjonalgalleriet, Oslo 1985,
Nationalmuseum, Stockholm 1986
og Amos Anderssons Konstmuseum, Helsingfors 1986
Nordiske stemninger, London m.fl. 1986-87

Separatudstillinger
Kunstforeningen, København 1891, 1894, 1901, 1910, 1980
Konstnärsförbundet, Stockholm 1893
Charlottenborg 1905
Mindeudstilling: Charlottenborg og Skagens Museum 1951
Fyns Kunstmuseum 1969
Den Hirschsprungske Samling 1990 (Fotografier)
Blaafarveværket, Modum, Norge 1992
Tradition – Modernitet, Aarhus Kunstmuseum 1992
Portrætter af et ægteskab, Gl. Holtegaard 1997, Skagens Museum 1998

Ved frokosten. Marie og P.S. Krøyer med Otto Benzon, 1893 39x50 cm. Malt på træ. Den Hirschsprungske Samling
Udvalgte malerier Morgen ved Hornbæk, fiskerne kommer i land, 1875 Et sardineri i Concarneau, 1879 Kunstnerfrokost i Cernay-la-Ville, 1879 Italienske landsbyhattemagere, 1880 Det Hirschsprungske familiebillede, 1881 I købmandens bod, når der ikke fiskes, 1882 Kunstnere på Skagen Sønderstrand, 1882 Ved frokosten, 1883 Sommerdag ved Skagen Sønderstrand, 1884 Selskab på Ny Carlsberg, 1888 Hip, hip, hurra, 1888 Komiteen for den franske kunstudstilling i København, 1888 Interiør. Kunstnerens hustru stående med spejl, 1889 Marie Krøyer sidder ved et bord og syr. 1889? Badende drenge, Skagen, 1892 Sommeraften ved Skagen, kunstnerens hustru med hund, 1892 Sommeraften på Skagen Strand med Anna Ancher og Marie Krøyer, 1893 Michael Ancher vender hjem fra jagten, 1893 Roser, 1893 Kunstnerens hustru i morgentoilette foran huset i Skagen, 1895 Hanne og Else Benzon ved Stokkerup Strand. 1897 Et møde i Videnskabernes Selskab, 1897 Sct. Hansblus på Skagen, 1906 Hugo Alfvén tegnet af P.S. Krøyer i 1903 (Se hjemmeside om Hugo Alfvén) © Copyright kunstnyt.dk 2001 Udvalgte biografiske data. Kilde: Weilbach, auktioner m.m.:
P.S. Krøyer blev først dansk statsborger 38 år gammel. Han er født i Stavanger den 23. juli 1851 af Ellen Cecilie Gjesdahl, mens faderens identitet aldrig med sikkerhed er fastslået, men menes at være fattigfogeden i Stavanger, Niels Iversen Solberg Hjorth. Knapt et år gammel kom P.S. Krøyer i pleje hos mosteren, Berthe Cecilie, der var gift med zoologen, professor Henrik Nicolaj Krøyer, som boede på Christianshavn i Købehavn. Her voksede Krøyer op, og allerde 9 år gammel fik han sin kunstneriske debut med nogle illustrationer til plejefaderens »Monografi over Snyltekrebsene«, som denne lavede en afhandling over til Naturhistorisk Tidsskrift. 13 år gammel, i 1864, blev Krøyer optaget på Akademiet, hvor han er frem til 1870. 1871 debuterer han på Charlottenborgs Forårsudstilling med et ikke særlig godt portræt af akademikammeraten Frans Schwartz. Med få års undtagelser udstillede Krøyer hvert år på Charlottenborg, som man skulle dengang, 33 gange med 205 arbejder. Krøyers samlede produktion er på omkring 800 arbejder, heri ikke medregnet tegninger. I 1874 solgte Krøyer sit første maleri til tobaksfabrikanten Heinrich Hirschsprung (1836-1908) – et bekendtskab som fik stor betydning for Krøyer og som satte ham i stand til længere tids ophold i udlandet takket være fabrikantens økonomiske støtte. Krøyers blændende talent gjorde ham hurtigt til en af Europas mest efterspurgte og højest betalte kunstnere. Han blev en velhavende mand, men sygdommen i hans seneste år tærede pengene op, og da han døde i 1909 var han en delvis fattig mand. Krøyers dødsboauktion indbragte dog ca. 150.000 kr., et stort beløb de dage. I sine sidste år yndede Krøyer meget at kalde sig verdens hurtigste maler. I et interview fra 1907 sagde han: »Jeg maler fænomenalt hurtigt, der er kun Zorn der er hurtigere. Han [Zorn] gjorde den berømte radering af Renan på 8 min. Jeg har tegenet portrætter på 9-10 min. Jeg arbejder bedst i mit atelier, når der er mange mennesker, sang og musik. Man har spøgende kaldt mig »koncert- og hurtigmaler P.S. Krøyer«. Selvom Krøyer var beundret og feteret som få danske kunstnere, så har der altid været stærkt delte opfattelser af hans kunst. Et af hans allerbedste malerier, »En kunstnerfrokost på Brøndums Hotel, malet 1883, fik i 1888 denne omtale af kollegaen, blomstermaleren C.V. Balsgaard: »Se da »Ved Frokosten«, hvorledes disse mennesker med deres Klædedragt ere malede, samt Rummet, hvori de ere malede, Dørkarmen, Vinduet og – formodentlig Gardinerne? – de ligne mere hvide Permissioner, der ere hængte op til Tørring«. I samme artikel, som stod at læse i Nationaltidendes Aftennummer fra 18. september 1888, skriver Balsgaard videre, at Krøyer, ved hele sin malemåde og syn på kunsten, virker ødelæggende på de unge kunstneres fremtid. Balsgaard, der havde lært hos Eckersberg, malede selv blomsterbilleder i den udpenslede, fotografiske stil og forstod slet ikke den udvikling inden for kunsten, der længe havde været undervejs. Der er sagt og skrevet meget om P.S. Krøyer, men et større værk om ham blev først udgivet i 1969, 60 år efter hans død, Ernst Mentzes i øvrigt glimrende bog, »P.S. Krøyer«. Det virker besynderligt, at hverken Karl Madsen eller Emil Hannover, som begge var fine skribenter og gode venner med Krøyer, aldrig fik taget sig sammen til at skrive en biografi om en af vores største kunstnere. Selv sagde Karl Madsen efter Krøyers død: »Det er lidt vanskeligt for mig at skrive om Krøyers kunst, men naturligvis har jeg min bestemte opfattelse af den fortrin og dens mangler«. Efter Krøyers død var der i lange perioder stille om hans navn. Ved 25-årsdagen for hans fødsel skrev Politiken i 1934: »For nutiden er P.S. Krøyer et fjernt navn. Det ry der engang stod om hans person, kan man i dag vanskeligt gøre sig begreb om«.
I 1951 afholdets den store mindeudstilling på Charlottenborg i anledning af 100-året for Krøyres fødsel. Her skrev en kritiker: »Ingen omvurdering af P.S. Krøyer«. En anden skrev: »Nogle af malerierne skulle have stået på forgyldte staffelier med drapperi om rammen«. I udstillingskataloget (her til højre) skrev udstillingens tilrettelægger, Hirschsprungskes museumsdirektør, Eigil H. Brünniche bl.a. »P.S. Krøyer er solens og lysets maler fremfor nogen i dansk kunst...Hans arbejde er baseret på en overlegen beherskelse af de kunstneriske udtryksmidler: et præcist opfattende øje og en sikkert gengivende hånd...«. I samme katalog skrev kunsthistorikeren Jan Zibrandtsen bl.a.: »Der var noget europæisk over Krøyers personlighed. Han var maler med liv og sjæl. Han var med til at bryde skranker ned. Dansk kunst ville være fattigere uden hans livssyn. Hans sinds festivitas varmer os den dag i dag«. Udstillingen blev en forrygende succes, set af over 35.000.	Mindeudstillingen omfattede 236 arbejder af Krøyer. (På den senest afholdte Krøyer-udstilling, på Aarhus Kunstmusem i 1992, var der udstillet 151 arbejder). Alle de kendte var naturligvis med i 1951, også »Kunstnerens hustru i morgentoilette i haven« (også med i Århus), som i juni 2000 blev Danmarks dyreste maleri med en pris på 7.835.000 kr. (Rekorden slået i juni 2002, da Asger Jorns store lærred, I begyndelsen var billedet, malet i 1965, nåede godt 14,5 mio. kr. i New York). Det senere så berømte strandbillede købt af den tyske bladkonge Axel Springer, med Anna Ancher og Marie Krøyer spadserende, var ikke med i 1951, da man ikke vidste, hvor det befandt sig.

Trods succes-udstillingen i 1951 skal vi helt frem til 1977, før der prismæssigt registreres nogen større interesse for Krøyer. Her får Bruun Rasmussen pludselig 96.000 kr. for »Kunstnere på Skagens Strand«, en lidt atypisk Krøyer-komposition med et stort hoved helt nede i højre hjørne af lærredet. Men der er lys og kraft i billedet, en pragtfuld stemning fra stranden på Skagen. Og allerede året efter, i 1979, kommer så »fantomprisen« på 520.000 kr. for det strandbillede, Axel Springer køber og senere foræres af enken til Skagens Museum.

Først i marts 1984 kommer den næste høje auktionspris for et Krøyer-arbejde, et salg der vækker stor opsigt. I London får Sotheby's 909.000 kr. for »Vinhøst i Syd-Tyrol«, et stort lærred på 90x120 cm. Billedet var et halvt år før, september 1983, solgt på Boye Nielsens tvangsauktion på Fodbygård ved Næstved for kun 44.000 kr. Salget blev foretaget af Københavns Auktioner, der ikke er kendt for at få ret meget for tingene. Og det lykkedes da også auktionshuset at holde de fleste eksperter borte pga. manglende oplysninger til pressen. Selv ikke Knud Voss, daværende direktør for Skagens Museum, vidste at billedet solgtes.

Nu begyndte der at komme hul på bylden prismæssigt. September 1984 passerer det første danske maleri millionen, Krøyers »Kunstnerens hustru, hel figur«. Det stopper ikke ved millionen, men bydes hos Bruun Rasmussen helt op i 2,5 mio. kr. af antikvitetsfirmaet Green Square, der også køber pendenten, med P.S. Krøyer og lidt af Marie, for 1,1 mio. kr. Begge malerier er studier til et større maleri på Hirschsprungske.

Rekorden på de 2,5 mio. kr. blev kun fem måneder gammel, før Krøyers »Roser«, med Marie Krøyer siddende i en liggestol, skifter ejer hos Bruun Rasmussen i februar 1985 for 3,1 mio. kr., købt af en engelsk kunsthandler, som hurtigt satte det til salg for 5,6 mio. kr. Det er stadig i privateje.

Nu synes toppen nået for Krøyers priser. Først 11. marts 2000, 15 år senere, overgås hammerslaget på 3,1 mio. kr. Men det sker til gengæld med maner, da auktiononarius Svend Erik Olsen hos Ellekilde under efterfølgende klapsalver banker hammeren i podiet ved 7,7 mio. kr. for et portrætmotiv med to småpiger, »Hanne og Else Benzon ved Stokkerup Strand«, malet i 1897. Den pris får imidlertid ikke lov at stå ret længe. Allerede 27. juni 2000 når »Marie Krøyer i morgentoilette« et bud hos Christie's i London på 7.835.000 kr.

Her står vi så i dag og må konstatere, at P.S. Krøyer er lige så populær som på sin egen tid. Måske endnu mere.

© kunstnyt.dk 2002
Preben Juul Madsen