P.S. Krøyer 1851-1909 »Sommeraften ved Skagen Sønderstrand. Anna Ancher, t.v. og Marie Krøyer«. 1893. 100x150 cm. Skagens Museum Krøyer-biografi
© |
Et af P.S. Krøyers mest omtalte malerier. Solgt hos Bruun Rasmussen i København den 29. august 1978 (auktion nr. 381/62) for 520.000 kr. til den tyske bladkonge Axel Springer, hvis enke senere forærede det til Skagens Museum. Da maleriet i 1978 dukkede op i Danmark var det så godt som ukendt. Det var købt på en udstilling i München i 1895 for små 5.000 kr. og havde i en årrække hængt i en østrigsk bjerghytte. |
|
»To kvinder på Skagen Strand«. Tv.Anna Ancher, th. Marie Krøyer. Studie til »Sommeraften ved Skagen Sønderstrand«, afbildet øverst. 42,5x49 cm. Solgt hos Sotheby's, London, 18. juni 1985 for 675.000 kr. |
||
|
Det var lidt af en sensation, da Den Hirschsprungske Samling i 1990 kunne vise en udstilling med fotografier af P.S. Krøyer. Indtil da var det en velbevaret hemmelighed i familien, at Krøyer arbejdede efter fotografier. Ingen museumsfolk vidste det. Men det gjorde den gode Krøyer altså, og på udstillingen sås fotografier, der var benyttet til mange af Krøyers berømte malerier. Her til venstre Anna Ancher og Marie Krøyer spadserende på Skagen Strand. |
|
Billedet
her til venstre er ikke malet af P.S. Krøyer, men derimod af Michael
Ancher, som kopierede det efter Krøyers maleri i 1893. Det hænger til daglig i Anna og Michael Anchers Hus i Skagen. 47x45 cm (Udsnit. Billedet er lidt bredere end her vist, med mere strand, som på Krøyers studie næstøverst) |