Kunsthandleren og kunstsamleren Gunnar Mikkelsen er død, 86 år

Det er godt og vel 50 år siden, jeg første gang mødte Gunnar Mikkelsen. Jeg var lige blevet ansat i Malernes Udstilling i Vester Voldgade 21 i København, der hvor Lundin nu har antikvitetsbutik.

Det første jeg husker fra dengang om Gunnar var, at han var fornemt kørende på en long john, hvor der på ladet lå billeder,
Det var ikke Rembrandt eller van Gogh, men i starten billigere ting, Skov-Jacob, husker jeg fx. Senere kom der mere kvalitet over tingene, og priserne blev også derefter.

Gunnar Mikkelsen havde besluttet at arbejde på den vanskeligste måde i branchen. Han specialiserede sig i såkaldt ubekendte malere, helst usignerede, dem som ingen vidste, hvem var af. Det har han gennem årene haft stor succes med, men det gav også svære problemer med at overbevise købere om, at det var den og den maler. De fleste kræver garanti for navnet, enten en klar proveniens eller stor tillid til sælgeren. Gunnar rystede tit på hovedet, når andre ikke kunne se det samme som han. I B.T. blev han for mange år siden af daværende chefredaktør Leif Jensen, nu kunsthandler med Cobra som speciale, omtalt som kunstdetektiven, fordi han havde afsløret en lang række Jens Sørensen-forfalskninger.

Gunnar Mikkelsen nåede også at have et par butikker, i Ravnsborggade-kvarteret og den sidste i samme ejendom på Nørrebrogade, som han boede i sammen med Irma. Uranienborg Kunst, hed den.

Der skal ikke her remses de tusindvis af billeder op, som Gunnar Mikkelsen gennem tiderne har købt, enten privat eller på auktionerne. Det var i »gamle dage« Sagførernes Auktioner, som engang lå i Farvergade, men flyttede til Vester Farimagsgade. Det var også Lauritz Christensen, hos Janni og Steen Lauritz Christensen på Søtorvet 1-3, som Bengt Sundstrøm overtog og gjorde til Lauritz.com, Stuer Lauridsen på Roskildevej, senere i Valby samt det meget sympatiske Herholdt Jensen i Hammerichsgade, senere Nærum, i dag Hørsholm. Og naturligvis Kunsthallen, Bruun Rasmussen og Ellekilde. Men også auktionerne i provinsen, fx Nellemann & Thomsen, fulgte han. Han har gjort mange fund til små penge, og solgt mange for store penge.

Et af de bedre køb var et maleri af den berømte »danske« impressionist, Camille Pissarro (1830-1903), købt for mange år siden hos Bruun Rasmussen for 1.700 kr., og for få år siden solgt i Museumsbygningen (før den hed Lauritz.com) for 520.000 kr.

Måske skal et enkelt andet maleri, han købte, omtales, da det er mere eller mindre aktuelt i forbindelse med den aktuelle Derain-sag, hvor det blev omtalt i retten. Det havde tilhørt Tetzen-Lund Samlingen og købt af denne for at være et ægte van Gogh. Det var første gang med på Tetzen-Lunds auktion i 1925, men blev tilbagekøbt af Tetzen-Lund for 1.250 kr. Det kom så på igen på hans auktion i 1934, afbildet i kataloget, og fik tilsyneladende bud på 1.000 kr., men efter sigende igen tilbagekøbt af Tetzen-Lund. Det forsvandt så ud i glemselen, og dukkede først op i Kunsthallen i 1973, hvor det solgtes som ubekendt for 4.800 kr. Køberen var Gunnar Mikkelsen, der solgte det videre til en udenlandsk køber. Denne har lige siden forgæves forsøgt at få det anerkendt som en ægte van Gogh. Det var lige et køb for Gunnar Mikkelsen, som elskede den slags ikke-anerkendte malerier. Så var der noget at arbejde med, researche, som han elskede. Det skal siges, at der findes kunsthistorikere, som stadig tror på billedets ægthed, herunder.

»van Gogh«-maleriet fra Tetzen-Lunds samling,
registreret som nr. 42. Ægte eller falsk?

Gunnar Mikkelsen havde en kolossal omgangskreds blandt kunstinteresserede. Et venskab gennem mange år havde han med Gunnar Holm, som småhandlede med kunst. De har haft mange gode samtaler i årenes løb. Gunnar Holm døde for ikke så mange år siden.

Et varmt bekendtskab var der mellem Jytte Buch og Gunnar Mikkelsen. Hendes forældre havde været antikvitetshandlere. Hun omtalte altid Gunnar som profeten. Min kone og jeg har haft den store fornøjelse i nogle år at være gæster hos Jytte til en traditionsrig middagskomsammen, hvor en veninde, Kirsten, lavede den skønneste mad. I sin stue havde Jytte stående en kæmpe himmelseng af ældre dato. Jytte døde for et par år siden, og sengen er for ikke så længe siden solgt hos Bruun Rasmussen.

Axel Schandorff, bronzevinder i sprint ved olympiaden i 1948,
er også blandt parrets gode venner. Her fotograferet i Forum for tre-fire år siden sammen med Irma og Gunnar Mikkelsen.

Her får Gunnar Mikkelsen sig en snak med Cobra-Leif, B.T.s forhenværende chefredaktør, Leif Jensen, der sprang fra journalistikken til handel med kunst, den gode fra Cobra.

Kunsthandler Thomas Løwe Haaning og hans kone, Mie, er også at finde blandt vennerne, som i årevis har haft deres gang hos Gunnar og Irma. Thomas kan man af og til møde hos Secher Scott, hvor han giver et nap med.
Herunder Mie fotograferet med en anden flot fyr.

Gunnar havde stor tiltrækningskraft på kvinder. Her er det Susan Middelboe, som har svært ved at holde fingrene fra Gunnars lår. Og som det ses, gør Gunnar ikke spor modstand.

Dette foto snyder. Gunnar hverken røg eller drak. Var man meget heldig, kunne man lokke en lille sjat rød- eller hvidvin i et glas fyldt op med vand. Her pjatter han.
Gunnar var også vegetar, det havde han været i årtier, siden han i tidernes morgen sejlede med et hvalfangerskib og blev dårlig af den blodige fangst.

Var Gunnar Mikkelsen ikke til kød og sprut, så var han til gengæld til søde sager. Men det er svært at spise en isvaffel, når skægget er lidt i vejen.

Gunnars søn, Gudmund, filmer på Silkeborgsøerne. Gudmund bor til daglig i Barcelona sammen med sin spanske kone Vicky, der skæver til fotografen, og deres to børn.

Herover Gunnars anden søn, Kenneth.

Gunnar Mikkelsen var i mange år en benyttet statist, på Det Kgl. Teater og i utallige film, en af dem med Nina og Frederik. Han var også med i tv-udgaverne af Pinafore og Livsens Ondskab. Og han holdt meget af at danse. Her har han budt Lotte Seeger op til en lille svingom hos Secher Scott i forbindelse med en fernisering med Mari Keto. Anders Secher og Alice Scott tilhørte den nære bekendtskabskreds. Det samme gjorde Thomas Løwe, som hjælper til i auktionshuset, når der er travlt.

De seneste år kneb det med at deltage i auktionerne. Bentøjet svigtede, men hans kone Irma sørgede for, at han ikke helt måtte undvære stemningen. Her hilser han på Frederik Bruun Rasmussen ved husets 60-års jubilæumsauktion i oktober 2008.

En uvurderlig støtte havde Gunnars kone, Irma, i sin nære veninde Eva under den svære sidste tid. Altid parat med en hjælpende hånd. Her fotograferet i Ry ved Irmas 60-års fødselsdagsfest i 2005. Eva var også til stede 14. marts, da Gunnar Mikkelsen blev båret bort fra plejehjemmet på Tagensvej, hvor han kun nåede at være i 14 dage. Der blev sunget Altid frejdig, og Jørgen, Irmas søster Jyttes mand, sagde nogle pæne ord og takkede på Irmas vegne personalet for omsorgsfuld pleje. Fra Spanien var den ene af Gunnars sønner, Gudmund, ankommet.

Irmas svoger, Jørgen, har fået sig et lille stykke lagkage, overvåget af hans kone, Irmas søster, Jytte. De bor til dagligt på Fanø, og Jytte er kendt for sit smukke sækkepibemusik.
Til en anden fest nogle år før, blev vi alle vækket, da Jytte vandrede rundt med sin sækkepibe lige uden for hotelværelserne.

Og naturligvis kendte kunsteksperten
Frank Nikolajsen og Gunnar Mikkelsen
hinanden fra de mange år i branchen.
Frank, som for kort tid siden fyldte 75 år,
købte for en del år siden et af de i pressen
mest omtalt malerier. En god historie, men
det må vi ikke skrive om. Se her

Alice Scott og Anders Secher fra auktionshuset Secher Scott i Bredgade hører også til blandt vennerne. Man skimter lige nakken af Gunnar Mikkelsen med hans karakteristiske »pisk«, som han holdt vedlige i mange år.
Billedet er fra 2005, så den lille pige er noget ældre i dag.

Blandt Irma og Gunnars nære venner er også Karin-Margrethe og Mogens Lund fra Thy-egnen. Her fotograferet i deres
have, mens de havde min kone Lotte (til venstre) og undertegnede på besøg. Sammen med Gunnar og Irma holdt vi
fire nytårsaften sammen de sidste to år. 31. december 2010 blev Gunnars sidste besøg i sit eget hjem. En epoke
er slut, og en af kunstbranchens farverigeste personligheder er gået bort. Men vi, som har kendt ham, glemmer ham ikke.

Der kom en mail fra Lauritz. Den ægte.

Hej Preben,
Her sidder vi i Spanien og foretager vort ugentlige besøg på din hjemmeside og hvad ser vi: Gunnar Mikkelsen
er død, en legende i branchen er her ikke mere og vi tænker mange tanker tilbage i tiden. Gunnar var en
skattet kunde, både på vore auktioner samt i forretningen. Han var også altid med når vi havde udstillinger
rundt omkring i landet. Personligt havde jeg mange hyggelige samtaler med ham i hans hjem når jeg skulle have Irma til at restaurere et maleri, hvad enten det drejede sig om en reparation eller blot en rensning.
Gunnar sagde ofte spøgefuldt: Kan du huske da jeg købte en "Sisley" af dig for 1.700,- kroner. Maleriet med
løgene som du omtaler har jeg selv ofte stået med i armene og sådan kunne man blive ved med episoder
i Gunnar og Irmas hjem. Nu er Gunnar ikke mere og selv om han den sidste tid har holdt sig lidt i baggrunden, så
er branchen blevet en kendt personlighed fattigere. Ære være hans minde.

Med venlig hilsen
Steen Lauritz Christensen

Tekst og fotos:
Preben Juul Madsen
Kunstnyt.dk
15. marts 2011