22. september 2020
Fremragende auktion over

moderne kunst i Bredgade


J.F. Willumsens Kastaniatræer ved Søens Bred, 1931, opnåede auktionens tredjehøjeste bud, 560.000 kr., en del mere end vurderingen.
Willumsen er god for et hammerslag på 950.000 kr. for Et landskab ved Toledo, solgt af Bruun Rasmussen 4. oktober 2010.
Foto: Niels Lyksted.

Flere vurderinger holdt ikke helt. Her ryger Giersings lidt over.
Til venstre et af Egill Jacobsen, hammerslag 150.000 kr.
Karl Isaksons kvinde til højre blev ikke solgt.
Niels Lyksted.

Der var rift om Anette Harboe Flenburgs Uden titel, fra 2005. 50 x 75 cm.
Vurdering 40.000-50.000 kr., men den ny ejer måtte bøde 110.000 kr.
Plus salær.

Kviums maleri var for stort til at blive holdt frem, så det  blev kun vist på resultatskærmen. Otte malerier af Kvium var med på auktionen, det herover nåede højest. Et par blev ikke solgt.
Foto: Niels Lyksted.

Frederik Bruun Rasmussen henter 215.000 kr. hjem for Franciska Clausens Cirkler og Vertikaler, malet 1930 i Paris. 37 x 29 cm.
Gouache og mixed media.
Vurdering 60.000-75.000 kr., hammerslag 215.000 kr.

Fotos: Niels Lyksted.



Redaktøren på arbejde. Det er et værk af franske Georges Mathieu, Hommage à Antonio Concelheiro, 1959. 150 x 81 cm, der er på.
Vurdering 800.000-1.000.000 kr.

Hammerslag 900.000 kr. Kommer fra en dansk privatsamling.
På væggen øverst er det Østerlars Rundkirke, malet i 1935 af Oluf Høst.
Vurdering 75.000-100.000 kr. Hammerslag 130.000 kr.
Nederst tv. Wilhelm Freddies Portræt af Poul Ørsted Salby, 1940.
82 x 61 cm. Hammerslag 200.000 kr.
Ved siden af Egill Jacobsens Gul maske, 1974. 100 x 73 cm.
Hammerslag 160.000 kr. 40.000 under laveste vurdering.
Så den vej kan det også gå.
Foto: Niels Lyksted.

Vi er fra Danmark ... Roligan eller Hooligan?
Herlig skulptur i keramik af Peter Carlsen.
Hvem husker ikke, da vi vandt EM i 1992.
Her i huset farede vi afsted efter tv-kampen mod Rådhuspladsen.
Man kunne kun gå, menneskemasser spærrede vejen, så biler og busser
 ikke kunne komme frem. Så det blev en gåtur på 6 km. fra
Betty Nansens Allé til Rådhuspladsen, hvor der var endnu flere mennesker.
Det var tider!

Skulpturen fik hammerslag på kun 18.000 kr.
Foto: Niels Lyksted.

Maria Rubinke har gjort denne porcelænshjort dekoreret med rødt, beundret af Claus. Ca. 2009-10. Højde 55 cm. Hammerslag 24.000 kr.
Foto: Niels Lyksted.

Freddie malede i flere stilarter gennem karrieren.
Her er vi fra hans periode.Idyl, 1990. 65 x 81 cm.
75.000 kr. i hammerslag, identisk med højeste vurdering.
Tak for buddet, hr!, sagde Frederik.




En glad Bent viser Ejler Billes skulptur designet 1939, men en senere støbing.
Findes i 6 eksemplarer, muligvis fremstillet i to serier, denne nr. 2.

Auktionen bød på flere malerier af Bille, mest kom ind for Musikalske figurer fra 1950.
Hammerslag 180.000 kr.


Foto: Niels Lyksted.


Auktionens eneste millionbud. Asger Jorn: Der Narrenkönig (Den skøre konge).
1965. 81 x 60 cm. Hammerslag 1 mio. kr., identisk med højeste vurdering.
Foto: Niels Lyksted.

Jorns Uden titel fra ca. 1947 sluttede på 520.000 kr.
Solgt i 2005 af Bonhams & Butterfields for $55.000, svarende til 469.000 kr. i dag. Så ikke den store fortjeneste.

250.000 kr. i hammerslag for Carl-Henning Pedersens Orange Dreng fra 1985.
82 x 102 cm. Udført i Molesnes, udstillet på Fiac, Paris, 1985.
Foto Niels Lyksted.

Skovsø med aber og flamingoer. Malet i 1964 af Hans Scherfig.
Tempera. 37 x 19 cm. Hammerslag 140.000 kr.
Et noget mindre, 28 x 10 cm, fra samme skov, Lyserød flamingo, blev
kun budt op 32.000 kr.
Foto: Niels Lyksted.

Kasper Nielsen havde en travl aften med mobilen.
I baggrunden lidt af Karel Appels Conversion. 1975. 79 x 106 cm.
Hammerslag 100.000 kr.
Foto: Niels Lyksted.


Jesper kigger efter i kataloget. Keith kigger med. Jo, den er god nok, det er
Kathrine Ærtebjergs She listened carefully. 2009. 50 x 65 cm. Uden ramme.
Hammerslag 42.000 kr.

Tal R er aktuel på Glyptoteket.
Foto: Niels Lyksted.

Se hans video fra Glyptoteket.

Kasper Nielsen og Jakob Dupont "sloges" adskillige gange om at få højeste bud hjem. Frederik havde også tit mobilen op til øret.
 Her tager han imidlertid en slapper.

Sonja Ferlov Mancoba er mest kendt for sine populære skulpturer.
Her har sat et  lærred op på staffeliet, og der der kommet en spændende Skovscene ud af.
1930erne. 65 x 50 cm. Kommer fra kunstnerens familie.
Vurdering 50.000-60.000 kr. Budt op i 95.000 kr.

En aften med slag i hammeren.
99 solgte numre. Vurdering af disse 9.665.000 kr. Hammerslag i alt 11.250.000 kr.
Fotos. Niels Lyksted.

Coronaen har tyndet gevaldigt ud til auktionerne.
Foto: Niels Lyksted


Niels Lyksted
Preben Juul Madsen
Kunstnyt.dk
23. september 2020

Se alle salg hos Bruun Rasmussen.