Bruun Rasmussen
Stort rykind på eftersynets førstedag

Kunsthandler Mogens Lund har set sig varm på Jens Søndergaards Ringridning i Ashøj. 1951. 140 x 155 cm.
Vurdering 40.000-50.000 kr.


Galleriejer Patricia Asbæk holdt et spændende foredrag om maleren Kurt Trampedach, som
hun og Jacob Asbæk gennem tiden har haft store udstillinger med. Foto: Niels Lyksted.


Kurt Trampedachs søn, Tobias, lytter sammen med Kasper Nielsen til Patricia Asbæks foredrag om Kurt Trampedach.
I bagrunden Trampedachs Uden titel (Boy with sheep skin behind his head) fra 1986.

Vurdering 125.00-150.000 kr.


Foto: Niels Lyksted.


Førstedagen på Bruun Rasmussens sommerauktions eftersyn havde mange besøgende.
Jacob Asbæk var kommet for at høre sin kones foredrag om Trampedach, se ovenfor.
Her i snak med Jesper Bruun Rasmussen. I baggrunden følger husets security-mand, Svend, med.


Michael Ancher: Interiør med Anna Ancher der læser højt for sin Moder fru Brøndum. 1908.
Vurdering 500.000 kr. 107 x 148 cm.

Niels Boe Haugaard, Frederik Bruun Rasmussen og Birte Stokholm poserer for fotografen ved dagens eftersyn.
I baggrunden Vilhelm Lundstrøms Karneval i Nice fra 1922. 73 x 91 cm. Vurdering 200.000-300.000 kr.

To af Arne Haugen Sørensen. Det store Elskende er fra 1984-85
Vurderet til 100.000-125.000 kr. 130 x 195 cm. Det mindre tv hedder Menneskemøde, er malet
2001 og vurderet til 40.000 kr. 81 x 65 cm. Over dette Freddies Det åbne hav. Vurdering 25.000 kr.

Tidligere kunstanmelder på BT, Palle Schmidt, kigger på smykker. "Hvad vil du have, det er
lige meget med prisen", siger han til barnebarnet, mens fru Schmidt viser sit ur frem.

Alexa Bruun Rasmussen tv viser Malene Brandt fra Røde Kors (CSR og erhvervsfundingansvarlig)
rundt på eftersynet.

Eftersynspigen Ida i højt humør. Her truer hun ikke fotografen, hendes knyttede hånd er samme måde at være begejstret på, som når en tennisspiller har vundet en bold.

Til højre har en glad besøgende fået øje på et maleri. "Mor, må jeg ikke nok få det?" Det ser ud til, at moderen også kan lide det.

I baggrunden skimtes lidt af Jens Birkholms Legeplads i Humboldt Hain i Berlin. 1897-98. 96 x 151 cm.
Vurdering 50.000-70.000 kr.

Det øverste vil jeg have, siger Carsten Seeger om Jens Juels portræt fra 1773/74. Vurderet til 40.000-50.000 kr.
De to nedenunder også af Juel er sammen vurderet til 250.000-300.000 kr..


Her får storsamleren Erik Veistrup tv sig en snak med husets Martin Hans Borg. Veistrups store samling af
blandt andet billedkunst er erhvervet på et tidspunkt, da priserne endnu var rimelige. Det nævnte Martin Bigum
forleden i DR K's Kunstquiz. Bigum er iøvrigt aktuel på Arken til efteråret. Veistrup har lige udgivet en bog med
egne fotografier fra Yemen, som han var så venlig at forære undertegnede.

Carsten Seeger er præsident og Bornholms kendteste person. Her smiler kæresten, Birgit Skov, sødt til ham.
De bor skiftevis i Birgits lejlighed i Ishøj og på Carstens landsted i Østermarie.
Læs om bogen om ham, da han blev 70.

Herover et hjørne med mariner. Fra venstre Anton Melbye, Benjamin Olsen og to af Carl Locher.

Øverst Ole Rings Vinterdag i Frederiksholms kanal. 1938. 55x 73 cm. Vurdering 20.000-30.000 kr.
Nederst to af Paul Fischer. Tv. Afløsning på Amalienborg. Vinter. 58 x 73 cm. Vurdering 200.000-250.000 kr.
Til højre Vinterdag på Amager Torv. Årstal ukendt. 89 x 132 cm. Vurdering 600.000-800.000 kr.

Auktionen er fyldt op med god moderne og ældre kunst. Det er ikke muligt her at omtale alle, men
de er at finde på Bruun Rasmussens hjemmeside.  Se alle.

Kunstnyt.dk
27. maj 2016
Fotos: Niels Lyksted og Kunstnyt.dk