Af Niels Lyksted

Med udstillingen “Det kolde øje - Tyskland i 1920’erne” sætter Louisiana i de kommende måneder fokus på den kunstgenre, som går under betegnelsen “Neue Sachlichkeit” eller på engelsk “New Objectivity”. Indtil nu har denne stilart ikke fået et dansk navn, hvilket utvivlsomt skyldes, at den ikke har været præsenteret i større udstrækning for et dansk publikum. Louisiana forsøger sig med navnet “Det kolde øje”, men denne betegnelse er mindre sigende end det tyske navn.

Vi skal nemlig tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor diverse ismer afløste naturalismen. I Tyskland var man specielt optaget af ekspressionismen, men så kom første verdenskrig, som mange af kunstnerne deltog aktivt i. Erfaringerne herfra, måtte de naturligvis reagere på kunstnerisk i de følgende år. Det førte til en tilbagevenden til naturalismen, men på en ny måde. Resultatet blev en nøgtern realisme, der spænder fra det krasse og satiriske til det knivskarpe, nærmest kliniske. Da kunsthistorikeren og kuratoren G.F. Hartlaub i 1925 skulle navngive en udstilling med samtidskunst, forsøgte han med fællesbetegnelsen “Neue Sachlichkeit”. Betegnelsen er blevet fastholdt lige siden.

Mammutudstilling
Det er en ordentlig mundfuld, Louisiana har gabt over med udstillingen “Det kolde øje”. Den rummer nemlig over ikke mindre end 600 værker og dokumenter af over 90 kunstnere. Foruden maleri, tegning og fotografi vises også arkitektur, design, film, teater, litteratur og musik. 

Og så er der tillige en udstilling i udstillingen: den tyske fotograf August Sanders (1876-1964) ikoniske livsværk ”Menschen des 20. Jahrhunderts” (Mennesket i det 20. århundrede). Et banebrydende, dokumentarisk "gruppeportræt" af det moderne menneske i Weimartidens Tyskland (1918-1933). I dag en enestående klassiker i stil med Diane Arbus’ samling af fotos af en række skæve eksistenser, som Louisiana viste tidligere på året. Sanders værk er dog langt mere omfattende. Det består af over 600 sort-hvide fotografier. (Fås i bogform!)

Sanders udnyttede ikke de nye fotografiske teknologier som fx tidens populære Leica kamera. Han foretrak et kamera i stort format med glas-negativer og lange eksponeringstider (to til fire sekunder). Det giver den mest nøjagtige gengivelse, hævdede han med rette. Heldigvis er alle 250 fotos på udstillingen fremkaldt af Sanders selv.

Det nye koncept
Tilbage til hovedudstillingen: 
“Neue Sachlichkeit” illustrerer hele det tyske samfund, der i Weimartiden var præget af store omvæltninger og modsatrettede kræfter - socialt, politisk og økonomisk. Bevægelsens kunstnere forsøgte at indfange den nye moderne hverdag og at fremstille almindelige menneskers liv og virke på en realistisk og nøgtern måde, renset for enhver form for følsomhed og i en ofte detaljeret udtryksform. 

Louisianas udstilling fokuserer på således på livet i storbyen, den moderne, funktionalistiske arkitektur, en hurtig industrialisering og tekniske landvindinger, et ophedet forlystelsesliv med natklubber og kabareter, den seksuelle frigjorthed, promiskuitet og prostitution. Hertil kommer socialkritiske skildringer af arbejderklassens svære levevilkår, kvindernes nye rolle og overklassens dekadente livsstil. Altsammen på tværs af kunstneriske udtryksformer.

Den mishandlede underklasse
Persongalleriet i “Neue Sachlichkeit” adskiller sig klart fra de personer, som afbildedes før krigen. Nu fokuseres på krøblinge, prostituerede, hjemløse, sociale urimeligheder, politisk opportunisme såvel som den underrepræsenterede underklasse. Kunstnernes virkemidler er ofte overdrivelser, forvrængning og forsimpling. Man fremviser det hæslige og foruroligende i tiden fx Otto Dix’ beskrivelse af prostituerede i alle aldre. Han er langt fra Gustave Courbets malerier af smukke prostituerede kvinder, når han viser de værste sider af prostitutionen i form af udslidte og mishandlede kroppe og personer uden sjæl.

Ude i kulden - og inde igen
Perioden med “det kolde øje” fik en brat ende med nazisternes magtovertagelse. Selv om udenrigsminister Joachim von Rippentrop kortvarigt overvejede at lade Otto Dix male et portræt af hans familie, blev genren forkastet pga dens “kulde”. Hertil kom, at den var uforenelig med nazismens ideologi, der var baseret på myter, race og nationalfølelse.

Neue Sachlichkeit blev taget til nåde igen i 1960erne såvel i Vesttyskland som i Østtyskland. I vest kædede man perioden sammen med socialrealismen, mens billederne i øst blev vist som “eksempler på den revolutionære revolution”.

Her i landet har “Neue Sachlichkeit” ikke fået større opmærksomhed indtil nu. Næppe nogle danske museer ejer kunst fra perioden, og på auktionsmarkedet har den heller ikke været repræsenteret.

Vurdering
Nu er chancen der endelig for at stifte bekendtskab med “Tysklands kolde øje”. Udstillingen er helt overvældende såvel i omfang som med hensyn til kvalitet. Alle de mest betydelige kunstnere fra perioden er repræsenteret - tilmed med nogle af deres bedste værker. Og så står kunsten ikke alene. Skal vi for alvor forstå værkerne fra 1920erne, må vi have kendskab til den tidsånd, de er skabt i. Det får vi til fulde på Louisiana. Af største betydning hertil er “udstillingen i udstillingen” - præsentationen af fotografen August Sanders ikoniske livsværk “Mennesket i det 20. århundrede”.

“Det kolde øje - Tyskland i 1920’erne” er kort sagt et sandt overflødighedshorn af billeder og anden form for dokumentation fra en - her i landet - overset periode i tysk kunst. Sæt god tid af til udstillingen. Der er oplevelser til mange timers fordybelse. Vil man have det hele med, kan flere besøg anbefales.

Udstillingen er ikke til at komme uden om!

Louisianas udstillingen “Det kolde øje - Tyskland i 1920’erne” vises frem til den 19. februar 2023. Louisiana Revy (63. årg. Nr 1, 2022) indeholder en lang række spændende og indsigtsfulde artikler, der uddyber udstillingens mange temaer.