Solen er Gud

Turner, når han er bedst! Men sådan blev billedet dog ikke modtaget, da det blev vist første gang i 1846.
Man fandt farverne for intense, og at maleriet var ufærdigt. Køberen leverede derfor billedet tilbage til Turner.
Dronning Victoria mente endda, at Turner var blevet vanvittig.
Joseph Mallord William Turner: “Going to the Ball” (San Martino), exhibited 1846. Oil paint on canvas.
Accepted by the nation as part of the Turner Bequest 1856. Photo: Tate.

Af Niels Lyksted

 

J.M.W. Turner (1775-1851) har i mange år hørt til mine absolutte favoritter i kunstverdenen. Især hans sene værker, har gjort stort indtryk på mig. Jeg har studeret dem nærmere i bogen/kataloget Late Turner Painting set free, som blev udgivet i forbindelse med udstillingen af samme navn på Tate Britain i 2014. Siden blev den vist i Los Angeles og San Francisco. Jeg havde dog aldrig forestillet mig, at en tilsvarende udstilling ville blive vist her i landet. Men det bliver den nu under titlen Joseph Mallord William Turner Sun is God på ARoS. Og så er der endda udgivet en fornem bog på dansk om den geniale maler, der ledsager udstillingen. Den udgives af ARoS i samarbejde med Tate og Strandberg Publishing.

 

I Turners samtid var der ikke den store forståelse for hans sene værker fra 1835-1850. Var maleren syg og svækket? Så han ikke længere så godt? Det var de typiske reaktioner dengang. I dag har opfattelsen ændret sig radikalt. Ikke sjældent vurderes hans sene værker højest. Turner selv satte imidlertid livet igennem stor pris på sine tidlige værker. Han opkøbte dem endda med det formål at donere nationen 100 værker fra hele karrieren. Værkerne skulle ses i sammehæng og vise udviklingen i hans kunst. Det giver derfor god mening, at ARoS viser værker fra hele karrieren, selv om fokus primært er på de sene, storslåede værker.

 

Solen er Gud

Titlen på bogen Sun is God skulle ifølge beretninger være Turners sidste ord på dødslejet om morgenen den 19. december 1851. Hans læge fortæller, at “dagen begyndte meget grå og dyster, men lige før kl. ni om morgenen brød solen frem og skinnede direkte på ham med den glans, han jo elskede at betragte”.

 

Om det er en skrøne eller ej er underordnet. Den fortæller under alle omstændigheder noget helt centralt om Turners virke: interessen for at modstille mørke og lys i sine værker. Han forstod som ingen anden, at arbejde med lys, vejrlig og atmosfæriske fænomener samt hvordan, farver og lys spiller ind i opfattelsen af et kunstværk.

 

Bogen og udstillingen dækker Turners kunst fra 1790’erne frem mod hans sene, atmosfæriske værker. Solen var hans foretrukne motiv, men også månen, stormvejret, tågen og andre naturfænomener prægede Turners motivkreds.

 

Sin egen herre

Turner mestrede både olie og akvarelmaling. Og så blandede han som noget nyt de to teknikker. Derved kunne han opbygge tynde, gennemsigtige farvelag med lysende virkning. Netop dette er karakteristisk for hans sene værker.

 

Turner døde som en særdeles velhavende mand. Han forstod nemlig til fulde at udnytte markedsvilkårene, idet han i begyndelsen af sin karriere primært solgte sine værker til aristokrater og herremænd. Senere domineredes kundekredsen af middelklassens industri- og forretningsmænd. De sene atmosfæriske værker fandt også deres købere - omend deres antal var mere begrænset. Turner forblev karrieren igennem sin egen herre. Han behøvede aldrig at gå på kompromis med sin kunst af økonomiske årsager.

 

Bogen

Bogen Sun is God begynder helt i sort lige som udstillingen. Det skyldes, at Turner altid lod besøgende i sit galleri i London opholde sig i et mørkt rum, inden de måtte se hans billeder. Mørket tjener ifølge Turner et vigtigt formål, idet det renser sindet for forudgående indtryk, styrker synsevnen og dermed forstærker oplevelsen af værkerne. 

 

Efter bogens introduktionen i sort er vi således klar til at gå på opdagelse i Turners mageløse verden. Billederne præsenteres selvfølgelig på kridhvid baggrund. For ikke at tage for meget opmærksomhed er billedteksterne trykt i dæmpede farver. I bogen gengives 104 af Turners værker, herunder 24 oliemalerier og 80 akvareller. Dermed er hele udstillingen repræsenteret. Værkerne fokuserer alle på den sublime natur, som udgør en altoverskyggende scene for mytologiske fortællinger og menneskeskabte konstruktioner.

 

Sidste del af bogen er lige som den indledende holdt i sort og danner således en smuk ramme om det centrale. Her finder vi blandt andet udsagn fra samtidige kunstnere som Olafur Eliasson, James Turrell og Tracey Emin, der alle vidner om slægtsskabet med Turner.

 

I bogens centrale del finder vi korte og præcise artikler af kunsthistorikerne David Blayney Brown, Amy Concannon og Maria Kappel Blegvad, der ser på forskellige aspekter af Turners liv og værk. Interessant er det at få oplyst, at Turner ikke malede i naturen, men primært arbejdede på sine værker indendørs. Han var en maler, der først og fremmest iscenesatte sine landskaber på baggrund af skitser, hukommelse og egen fantasi.

Interessant er også et udsagn fra den amerikanske kunsthistoriker Robert Rosenblum. Han betoner i et essay fra 1961 forbindelserne mellem William Turner og Mark Rothko (1903-1970). Rosenblum hævder, at vi betragter et maleri af Rothko på samme måde, som vi betragter en solopgang af Turner. Vi stilles nemlig over for det uvisse og storladne, som fremkalder den sublime effekt hos begge kunstnere.

 

Der venter med garanti udstillingens besøgende er fantastisk oplevelse, når de møder Turners kunst. Den ægte vare er naturligvis altid at foretrække, men bogen indeholder nyttig information og fine reproduktioner, der på bedste vis kan guide publikum gennem Turners mageløse verden.

 

 Maria Kappel Blegvad (red.): “Joseph Mallord William Turner - Sun is God”. 180 sider, rigt illustreret. Pris: 299,95 kr. Udgivet af Strandberg Publishing / ARoS. Maria Kappel Blegvad er museumsinspektør på ARoS og udstillingsansvarlig for Turner-udstillingen.



Turner kunne godt lide at arbejde i serier, når han arbejdede med akvarel.
“The Dark Rigi” er et eksempel på dette. Det samme gjorde sig gældende med oliemalerierne.
Her brugte han de samme pensler og farver, når han malede variationer over et tema.
I denne akvarel er lys og farve ikke længere redskaber for afbildinger af et motiv, men i stedet et motiv i sig selv.
Joseph Mallord William Turner: “The Dark Rigi: Sample Study”, c.1841-2. Watercolour on paper.
Accepted by the nation as part of the Turner Bequest 1856. Photo: Tate.
 

 
Turners dyrkelse af solen var ikke begrænset til den venetianske lagune, men strakte sig også
videre til græske myter, romersk historie, Bibelen og studier af både hinduisme og panteisme.

Joseph Mallord William Turner: “Apollo and Python”, exhibited 1811. Oil on canvas.
Accepted by the nation as part of the Turner Bequest 1856. Photo: Tate.

 
Joseph Mallord William Turner Landscape with Water, c. 1840-5
Oil paint on canvas. Accepted by the nation as part of the Turner Bequest 1856. Photo: Tate. 

 

 Joseph Mallord William Turner: “The Ponte Delle Torri” (Spoleto), c.1840-5. Oil paint on canvas.
Accepted by the nation as part of the Turner Bequest 1856. Photo: Tate. 

 


Joseph Mallord William Turner: “Stormy Sea with Blazing Wreck”, c.1835-40.
Oil paint on canvas. Accepted by the nation as part of the Turner Bequest 1856. Photo: Tate.

 


Joseph Mallord William Turner: “Story of Apollo and Daphne”, exhibited 1837. Oil paint on canvas.
Accepted by the nation as part of the Turner Bequest 1856. Photo: Tate. 

 


Joseph Mallord William Turner: “The Visit to the Tomb”, exhibited 1850. Oil paint on canvas.
Accepted by the nation as part of the Turner Bequest 1856. Photo: Tate.

 

 

Fotos: Tate
Tekst Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
14. oktober 2021