Af Niels Lyksted

Italienske Giovanni Battista Piranesi (1729-78) var arkitekt af uddannelse, men i dag er han mest kendt for sin omfattende produktion af grafiske værker, som blev publiceret i bøger og sikrede ham stor anerkendelse allerede i hans samtid. 

Motiver fra Rom var Piranesis foretrukne emne fra karrierens begyndelse til hans død. Han arbejdede specielt med dynamiske kompositioner, fantastiske lyseffekter og dramatiske præsentationer. De foretrukne motiver var Colosseum, Cestus-pyramiden og Peterskirken - bygninger som alle fremstår meget større i hans grafiske værker, end de er i virkeligheden.

Det fortælles, at den tyske forfatter, videnskabsmand og filosof Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) var så begejstret for Piranesis illustrationer, at han ved første øjekast blev lidt skuffet, da han så motiverne på stedet.

Fængselsfantasierne

Efter at have udarbejdet en lang række traditionelle turistprospekter af Roms seværdigheder lod Piranesi sig ikke nøje med at gengive, hvad han så. Han inddrog i stadig højere grad fantasien i den grafiske kunst. Med Piranesis mest berømte værkserie Fængselsfantasierne udforskede han yderligere mulighederne for at anvende perspektiv og rumlige illusioner. Målet var tilsyneladende at udnytte de grafiske teknikker maksimalt.

Piranesis scenerier inkluderede nu også snirklede gange, svævende broer, dunkle fængselsscener, storslåede templer, pompøse paladser og glamourøse haller. Mon ikke han har været til stor inspiration for instruktørerne af tv-serier og film som Game of Thrones og Ringenes herre? Og formentlig vil kommende generationer af enthusiaster inden for fantasy universet blive lige så fascinerede over Piranesi fortryllende verden.

Fascinerende fup 

I 1760’erne begyndte Piranesi også at restaurere, udstille og sælge arkæologiske fund fra udgravninger i Rom. Han gengav disse fund i sine grafiske værker. Også her arbejdede Piranesi i feltet mellem sandhed og fantasi!

Et godt eksempel herpå er udstillingens eneste skulptur. Den er ikke fundet i hel tilstand, men sammensat af fragmenter fra udgravninger på samme sted. Undersøgelser fra 2013 skønner, at omkring 75% af materialerne var nye, dvs. fra 1700-tallet. For Piranesi var der imidlertid ikke tale om falsknerier, men om kreative genskabelser. I dag vil man formentlig kalde det vildledende markedsføring. Men fascinerende er den!

Den romerske kunst var ikke den eneste, som inspirerede Piranesi. Han holdt også af kunst fra Grækenland og Ægypten. Han gjorde sig snart til fortaler for, at designere og arkitekter skulle have komplet frihed til at benytte inspiration fra alle tider og steder.

Manipulator 

Piranesi var en manipulator af de helt store, hvilket hans samtidige formentlig havde svært ved at gennemskue. Det kan vi heldigvis i dag. Og vi kan derfor benytte hans værker til at sætte spørgsmålstegn ved den måde billeder fungerer på, og få os til at reflektere over billeders strategi for påvirkning af betragteren og ikke mindst, hvad dette kan bruges til.

Udstillingens kurator, Hanne Kolind Poulsen, understreger, at Piranesis værker ikke er lavet til at skulle betragtes på væggen. Og slet ikke bag glas. Man skal se dem nedefra og op på de store blade, når man sidder med bogen foran sig på et bord, og ikke fra midten og op eller ned, som når man står foran et billede på en væg. I bogen kan de ikke overskues i ét blik, man er for tæt på. Beskueren tvinges til at synke ned i motiverne og lade øjet vandre. Man tvinges til at “se”. Det er desværre kuratorens privilegium, men jeg tror hende gerne!

En uendelig spejlgang

Den moderne kunst indgår også i Piranesi-udstillingen. Det drejer sig on konstruktionen Stalker X udført af kunstnerduoen AVPD (Aslak Vibæk og Peter Døssing). Duoen arbejder i krydsfeltet mellem billedkunst og arkitektur og indgår derfor som en naturlig del af Piranesis univers. 

Installationen består af fire ens gange, der tilsammen danner et kvadratisk gangforløb. I mødet mellem hver gang er et spejl monteret i en 45 graders vinkel, hvilket skaber en visuel uendelig lang gang. Det man ser og navigerer efter, er altså en lige gang, mens den rute, man tilbagelægger, er kvadratisk. Ligesom Piranesis værker umiddelbar ser rigtige ud, er dette værk ved nærmere eftersyn også en konstruktiv umulighed.

Udstillingen Piranesi - syner og sandhed byder kort sagt på et forunderligt billedunivers, der manipulerer nådesløst med sit publikum. Det er nu mere end 40 år siden, at Piranesis hovedværk, værkserien Fængselsfantasierne, senest blev vist på Statens Museum for Kunst, så benyt endelig lejligheden til at se den. Bliv udfordret på forholdet mellem virkelighed og fantasi. Det er en stor oplevelse!

Statens Museum for Kunst: “Piranesi - syner og sandhed”. Omkring 120 af Piranesis værker vises nu for første gang i over 40 år. Desuden indgår AVPDs konstruktion “Stalker X i udstillingen. SMK har udarbejdet et fornemt katalog i stort format, der går i detaljer med Piranesis værk. Udstillingen vises frem til 27. februar 2122.