En nedgravet skattekiste

Den nye tilbygning fungerer som et nyt indgangsparti til Ordrupgaard.
 Den underjordiske bygnings tag er en skulpturel stålkonstruktion med en overfladefinish, der reflekterer
lyset og himlen på en helt særlig måde. Arbejdstitlen var derfor også “Himmelhaven”.

Af Niels Lyksted

 

Kronprins Frederik indviede fredag den 13. august Ordrupgaards nye tilbygning, der fremover skal rumme en permanent udstilling af hele museets fornemme samling af fransk kunst fra det 19. århundrede med værker af bl.a. Monet, Renoir, Degas, Cézanne, Matisse og Gauguin.

 

At der tale om en fordobling af udstillingsarealet, får man ikke umiddelbart indtryk af, når man nærmer sig sig museets hovedindgang. Eneste synlige tegn på udvidelsen er nemlig et glinsende ståltag i skarptskårne geometriske former. Det internationalt anerkendte, norske arkitektfirma Snøhetta har nemlig besluttet sig for, at tilbygningen skal anbringes 14 meter under jorden. Og det er der flere gode grunde til: æstetiske såvel som rent praktiske.

 

Antydningens kunst

Ordrupgaard har hidtil bestået af to større bygningskomplekser: Gotfred Tvedes klassiske herskabsvilla fra 1918 og Zaha Hadids rustikke betonbygning med de svungne former fra 2005. At anbringe en tredje markant bygning på det begrænsede areal ville være et håbløst forehavende. Så hellere placere bygningen nænsomt i landskabet under terræn og blot antyde, hvad man kan opleve i denne del af museet. Det har Snøhetta gjort elegant ved at lade tagets skulpturelle former med de mange facetter bryde lyset og derved på subtil vis antyde de impressionistiske værker, som kan besøges neden under.

 

De nye sale

Tilbygningen rummer tre nye sale til den franske samling samt to til særudstillinger. Sidstnævnte ligger i direkte forlængelse af Zaha Hadids bygning og fortsætter i den berømte arkitekts rustikke formsprog. De franske sale er derimod lysende milde. Gulve, vægge og kassettelofter er beklædt med lyst egetræ kun afbrudt af sartgrønne vægflader, hvorpå værkerne hænger. Snøhettas bygning skaber dermed en perfekt rundgang gennem museet, så publikum bliver ført igennem hele samlingen, mens arkitekturen accentuerer overgangene, så sanserne skærpes undervejs og gøres modtagelige for nye indtryk.

 

Den franske samling

Takket være udvidelsen af Ordrupgaard med den nye bygning kan den franske samling nu vises i sin helhed, samtidig med at optimale klima-, lys- og fugtforhold sikrer bevaringen af værkerne for fremtiden.

 

Hidtil har ca. 40% af samlingen befundet sig på magasin, heriblandt talrige værker, der på andre museet ville have haft en hædersplads. Med de nye lysforhold bliver det endvidere muligt at vise en række sarte pasteller af impressionismens store mestre såsom Manet, Degas og Renoir i en permanent ophængning i pastelsalens dæmpede lyssætning.

 

Snøhetta

Det prisbelønnede design- og arkitektfirma Snøhetta står tillige bag bygninger som for eksempel Operaen i Oslo, Bibliotheca Alexandria I Egypten og The National September 11 Memorial Museum & Pavillion i New York, USA.


Snøhetta var ved indvielsen repræsenteret ved Snøhetta-grundlæggeren Kjetil Trædal Thorsen
samt arkitekt og projektleder Julie Aars.


Naturen spejler sig fint i det metalblanke tag på den nye tilbygning.

 Et kig ind i den største af de tre sale. Gulve, vægge og kassettelofter er beklædt med lyst egetræ
 kun afbrudt af sartgrønne vægflader, hvorpå værkerne hænger.
Centralt i baggrunden hænger “Havet, gråvejr”, 1874. Olie på lærred af Charles-Francois Daubigny (1817-78).

 
I den første af de to mindre sale finder vi blandt andet Eugène Delacroix's berømte portræt af George Sand på væggen.
Forreste skulptur er af Antione-Louis Barye (1795-1875). Den har titlen “En tiger fortærer en gavial”, (1831). Bronze.
Den anden dramatiske skulptur har titlen “Bror og søster”. Det er en bronze af Auguste Rodin (1840-1917).



Ordrupgaards indgangsparti set fra nord. Man krydser ganske enkelt taget på den nye bygning, når man skal besøge museet.

 

 

Tekst og fotos
Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
13. august 2021