Af Niels Lyksted
Heldigvis vises fotografisk kunst i stadig stigende grad på
museerne. SMK præsenterede os i 2021 for iransk fødte Shirin
Neshat, som blandt andet er kendt for sine markante portrætter
af stærke kvinder, som undertrykkes af præstestyret i Iran.
Louisiana viser pt en omfattende serie fotos af den klassiske
fotodokumentarist Diane Arbus, der især fokuserede på de lidt
anderledes, skæve eksistenser i USA. Og netop nu sætter Gl
Strand fokus endnu en kvindelig fortæller, som er en sand mester
med et kamera i hånden. Også hun forstår at kommunikere med de
portrætterede, så de fremstår som interessante og vedkommende
medmennesker. Hendes navn er Zanele Muholi.
Zanele Muholi (f. 1972) er en internationalt anerkendt
sydafrikansk kunstner, som arbejder med fotografi, video og
installationer eller rettere en visuel aktivist, som hun
foretrækker at kalde sig. Umiddelbart ville man kalde hende
dokumentarist med speciale i portrætter, men hendes portrætkunst
går dybere end traditionelle portrætter. Muholi fotograferer
nemlig sindstilstande. Hendes mål er at dokumentere folks
livssituation - især de mennesker vi har en tendens til at
overse. I Muholis verden er alle smukke. Det drejer sig om en
persons indre - ikke det ydre.
LGBTQIA+
Zanele Muholi har særligt fokus på den sorte del af LGBTQIA+
samfundet i Sydafrika samt i nabolandene. Hun ønsker, at
LGBTQIA+ personer kan se, at de ikke er alene, og at de er
værdifulde medborgere som alle andre. Målgruppen er desuden folk
i al almindelighed samt særlige grupper som lærere og mødre, der
omgås LGBTQIA+ personer.
Zanele Muholi første værkserie Only Half the Picture
(2002-2006) skildrer øjeblikke af ømhed, kærlighed og intimitet
side om side med intense billeder, der vidner om traumatiske
begivenheder i de medvirkendes liv.
I den efterfølgende portrætserie Faces and Phases hylder
Muholi sorte lesbiske, trans-kvinder og ikke-kønskonforme
personers liv. Serien er et stadigt voksende arkiv over
LGBTQIA+-miljøet i og uden for Sydafrika.
I værkserien Brave Beauties (2014-) hyldes non-binære
mennesker og trans-kvinder, hvoraf mange har vundet Miss Gay
Beauty-konkurrencer. Being (2006-) rummer portrætter, der
indfanger hverdagsliv og intime øjeblikke mellem par.
Hvert portræt en biografi
I begyndelsen af karrieren havde Zanele Muholi ingen ide om, at
hendes billeder ville ende på museer og vigtige gallerier over
hele verden. Udgangspunktet for projektet var dengang
forargelsen over, at LGBTQIA+ samfundet mistede mange af dets
medlemmer som følge af hate crimes - særligt
“forebyggende voldtægter” og mord på lesbiske personer. Og det
til trods for at Sydafrika med den nye forfatning fra 1996 var
det første land i verden, der forbød diskrimination baseret på
seksuel orientering.
Muholi valgte at sætte fokus på personer, der på modig vis lever
liv, hvor de bliver mødt med fordomme, intolerance og ofte vold,
og skildrer dem med værdighed og ikke som ofre. Helt afgørende
var, at hvert portræt skulle være en biografi. De afbildede er
ikke objekter (motiver), men deltagere. De vælger selv at
præsentere sig for omverdenen ud fra den erkendelse, at de er
stolte over at være den, de er. For Muholi er det vigtigt, at
deltagerne kommunikerer med kameraet. Det er ikke underholdning.
Alle er værdige til at blive portrætteret!
Den mørke løvinde
Indtil 2012 havde Zanele Muholi udelukkende portrætteret andre,
men så besluttede Muholi at rette kameraet mod sig selv. Det
blev til den meget roste serie af iscenesatte selvportrætter
under fællestitlen Somnyama Ngonyama (’Hil den mørke
løvinde’ på dansk). Med hverdagsagtige materialer lige fra
skuresvampe til gummidæk til politisk ladede rekvisitter og
kostumer refererer Muholi til den måde den sorte krop er blevet
afbildet på gennem tiderne. Her udforsker Muholi temaer omkring
arbejde, racisme og seksualpolitik, og kommenterer ofte på
begivenheder fra Sydafrikas historie samt på egne oplevelser som
sydafrikansk sort queer-person.
Somnyama Ngonyama
er en hyldest til Muholis forældre og slægt - til forfædrene -
til universet. “Jeg ønskede at finde et kunstnerisk udtryk, der
handler om de smertefulde oplevelser, vi har været ude for set
gennem historien”.
Serien er meget afvekslende. Nogle gange virker Muholi sky,
selvudslettende med nedslået blik som var hun parat til at
stikke af. Andre gange har Muholi blikket stift rettet mod
kameraet med et udfordrende blik fuld af selvtillid. Der er tale
om et politisk oprør. Sorte personer har også ret til at stirre.
På nogle mennesker kan det forekomme ubehageligt. Men som Muholi
siger, er der tale om et spørgende blik, der opfordrer til
engagement.
Nuancer af sort
Karakteristisk for samtlige s/h fotos er, at Muholis hud
fremstår mørkere, end den er i virkeligheden. Det skyldes ikke
brug af en mørk sminke, men den fotografiske efterbehandlingen
af billederne. Dermed øges kontrasten mellem sort og hvid.
Muholis fotos rummer utallige nuancer af sort. Derfor skal de
helst nydes på fotopapir af høj kvalitet, eller som de fremstår
i den med rette prisbelønnede bog Somnyama Ngonyama:
Hail, The Dark Lioness (Aperture) (2019). Billederne i bogen kan
bedst sammenlignes med den franske maler Pierre Soulages
monokrome, sorte malerier, som han kalder outrenoir (Beyond
Black). En kunstnerisk stil, der byder på mange nuancer af
sort, når lyset reflekteres i malingens tekstur.
Kort sagt: Der er en enestående oplevelse i vente - politisk
såvel som kunstnerisk. Se udstilingen på Gl Strand. Det er en af
kunsthallens vægtigste og smukkest præsenterede udstillinger i
de seneste år. Og køb bogen! Hil den mørke løvinde!
Udstillingen “Zanele Muholi” omfatter flere end 100 værker. Den
er organiseret af Tate Modern i samarbejde med Kunstforeningen
GL STRAND. Kuratorerne er Anne Kielgast, chefkurator,
Kunstforeningen GL STRAND, Yasufumi Nakamori, Senior Curator,
International Art og Sarah Allen, Assistant Curator, Tate
Modern, London.
Udstillingen vises frem til den 4. september
2022.
Zanele Muholi deltager selv i et arrangement den 3.-4.
september.
Læs mere på kunsthallens hjemmeside.
|