Af Niels Lyksted

Heldigvis vises fotografisk kunst i stadig stigende grad på museerne. SMK præsenterede os i 2021 for iransk fødte Shirin Neshat, som blandt andet er kendt for sine markante portrætter af stærke kvinder, som undertrykkes af præstestyret i Iran. Louisiana viser pt en omfattende serie fotos af den klassiske fotodokumentarist Diane Arbus, der især fokuserede på de lidt anderledes, skæve eksistenser i USA. Og netop nu sætter Gl Strand fokus endnu en kvindelig fortæller, som er en sand mester med et kamera i hånden. Også hun forstår at kommunikere med de portrætterede, så de fremstår som interessante og vedkommende medmennesker. Hendes navn er Zanele Muholi.

Zanele Muholi (f. 1972) er en internationalt anerkendt sydafrikansk kunstner, som arbejder med fotografi, video og installationer eller rettere en visuel aktivist, som hun foretrækker at kalde sig. Umiddelbart ville man kalde hende dokumentarist med speciale i portrætter, men hendes portrætkunst går dybere end traditionelle portrætter. Muholi fotograferer nemlig sindstilstande. Hendes mål er at dokumentere folks livssituation - især de mennesker vi har en tendens til at overse. I Muholis verden er alle smukke. Det drejer sig om en persons indre - ikke det ydre.

LGBTQIA+

Zanele Muholi har særligt fokus på den sorte del af LGBTQIA+ samfundet i Sydafrika samt i nabolandene. Hun ønsker, at LGBTQIA+ personer kan se, at de ikke er alene, og at de er værdifulde medborgere som alle andre. Målgruppen er desuden folk i al almindelighed samt særlige grupper som lærere og mødre, der omgås LGBTQIA+ personer.

Zanele Muholi første værkserie Only Half the Picture (2002-2006) skildrer øjeblikke af ømhed, kærlighed og intimitet side om side med intense billeder, der vidner om traumatiske begivenheder i de medvirkendes liv.

I den efterfølgende portrætserie Faces and Phases hylder Muholi sorte lesbiske, trans-kvinder og ikke-kønskonforme personers liv. Serien er et stadigt voksende arkiv over LGBTQIA+-miljøet i og uden for Sydafrika.

I værkserien Brave Beauties (2014-) hyldes non-binære mennesker og trans-kvinder, hvoraf mange har vundet Miss Gay Beauty-konkurrencer. Being (2006-) rummer portrætter, der indfanger hverdagsliv og intime øjeblikke mellem par.

Hvert portræt en biografi

I begyndelsen af karrieren havde Zanele Muholi ingen ide om, at hendes billeder ville ende på museer og vigtige gallerier over hele verden. Udgangspunktet for projektet var dengang forargelsen over, at LGBTQIA+ samfundet mistede mange af dets medlemmer som følge af hate crimes - særligt “forebyggende voldtægter” og mord på lesbiske personer. Og det til trods for at Sydafrika med den nye forfatning fra 1996 var det første land i verden, der forbød diskrimination baseret på seksuel orientering.

Muholi valgte at sætte fokus på personer, der på modig vis lever liv, hvor de bliver mødt med fordomme, intolerance og ofte vold, og skildrer dem med værdighed og ikke som ofre. Helt afgørende var, at hvert portræt skulle være en biografi. De afbildede er ikke objekter (motiver), men deltagere. De vælger selv at præsentere sig for omverdenen ud fra den erkendelse, at de er stolte over at være den, de er. For Muholi er det vigtigt, at deltagerne kommunikerer med kameraet. Det er ikke underholdning. Alle er værdige til at blive portrætteret!

Den mørke løvinde

Indtil 2012 havde Zanele Muholi udelukkende portrætteret andre, men så besluttede Muholi at rette kameraet mod sig selv. Det blev til den meget roste serie af iscenesatte selvportrætter under fællestitlen Somnyama Ngonyama (’Hil den mørke løvinde’ på dansk). Med hverdagsagtige materialer lige fra skuresvampe til gummidæk til politisk ladede rekvisitter og kostumer refererer Muholi til den måde den sorte krop er blevet afbildet på gennem tiderne. Her udforsker Muholi temaer omkring arbejde, racisme og seksualpolitik, og kommenterer ofte på begivenheder fra Sydafrikas historie samt på egne oplevelser som sydafrikansk sort queer-person.

Somnyama Ngonyama er en hyldest til Muholis forældre og slægt - til forfædrene - til universet. “Jeg ønskede at finde et kunstnerisk udtryk, der handler om de smertefulde oplevelser, vi har været ude for set gennem historien”.

Serien er meget afvekslende. Nogle gange virker Muholi sky, selvudslettende med nedslået blik som var hun parat til at stikke af. Andre gange har Muholi blikket stift rettet mod kameraet med et udfordrende blik fuld af selvtillid. Der er tale om et politisk oprør. Sorte personer har også ret til at stirre. På nogle mennesker kan det forekomme ubehageligt. Men som Muholi siger, er der tale om et spørgende blik, der opfordrer til engagement.

Nuancer af sort

Karakteristisk for samtlige s/h fotos er, at Muholis hud fremstår mørkere, end den er i virkeligheden. Det skyldes ikke brug af en mørk sminke, men den fotografiske efterbehandlingen af billederne. Dermed øges kontrasten mellem sort og hvid.

Muholis fotos rummer utallige nuancer af sort. Derfor skal de helst nydes på fotopapir af høj kvalitet, eller som de fremstår i den med rette prisbelønnede bog Somnyama Ngonyama: Hail, The Dark Lioness (Aperture) (2019). Billederne i bogen kan bedst sammenlignes med den franske maler Pierre Soulages monokrome, sorte malerier, som han kalder outrenoir (Beyond Black). En kunstnerisk stil, der byder på mange nuancer af sort, når lyset reflekteres i malingens tekstur.

Kort sagt: Der er en enestående oplevelse i vente - politisk såvel som kunstnerisk. Se udstilingen på Gl Strand. Det er en af kunsthallens vægtigste og smukkest præsenterede udstillinger i de seneste år. Og køb bogen! Hil den mørke løvinde!

Udstillingen “Zanele Muholi” omfatter flere end 100 værker. Den er organiseret af Tate Modern i samarbejde med Kunstforeningen GL STRAND. Kuratorerne er Anne Kielgast, chefkurator, Kunstforeningen GL STRAND, Yasufumi Nakamori, Senior Curator, International Art og Sarah Allen, Assistant Curator, Tate Modern, London.
Udstillingen vises frem til den 4. september 2022.
 Zanele Muholi deltager selv i et arrangement den 3.-4. september.
Læs mere på kunsthallens hjemmeside.