Af Niels Lyksted

Det er ikke hver dag, at et af de absolutte hovedværker inden for den moderne kunst får lov til at forlade Museum of Modern Art, (MoMA) i New York. Det er heller ikke hverdagskost, at et sådant værk bliver udstillet i København.

Når det alligevel er lykkedes Statens Museum for Kunst (SMK) at få mulighed for at udstille Det røde atelier, som Henri Matisse malede i 1911, er der naturligvis også en særlig god grund til dette. Udstillingens idé er nemlig at samle de elleve værker, som indgår i det ikoniske værk. Og SMK har i den forbindelse et godt kort på hånden - eller rettere tre.

Matisses monumentale maleri forestiller kunstnerens atelier i den parisiske forstad Issy-les-Moulineau fyldt med hans egne malerier, skulpturer, møbler og dekorative genstande. Det markante ved værket er, at kunstneren i et radikalt greb har overmalet vægge, gulv og møbler med en ensfarvet rød farve.

Da værket blev vist offentligt for første gang i 1912, udstilledes samtidig fire af de malerier, der hænger på væggen i atelieret. Men det er første gang i over hundrede år, at alle værker genforenes.

Samarbejdet

At ingen har gjort forsøget tidligere skyldes utvivlsomt, at de tolv værker har været spredt for alle vinde. At det nu er lykkedes, skyldes et større detektivarbejde udført af MoMA og SMK i fællesskab. Og at udstillingen ikke blot vises i New York, men også i København skyldes utvivlsomt, at SMK ejer tre af de udstillede værker.

De tekniske undersøgelser

Projektet indledtes med, at MoMA undersøgte Det røde atelier med tidens mest avancerede teknik. Da maleriet blev taget ud af rammen blev det straks bemærket, at der under den røde maling var spor af blå, pink og okker. Dermed blev hypotesen, om at den røde maling er en senere tilføjelse fra Matisses hånd, verificeret. Ved brug af infrarødt lys kunne man tillige konstatere, at der stort set ikke var nogle korrektioner i forhold til undertegningen, som Matisse havde udført med kul. Herpå undersøgte man farverne under den røde maling. Det viste sig, at væggene oprindeligt var malet blå, gulvet pink og møblementet okker.

Herpå rekonstruerede man en detalje af billedet ved hjælp af en computer. Resultatet ses på side 197 i kataloget. Det fremgår heraf, at maleriet oprindeligt farvemæssigt stod i gæld til “The Pink Studio”, som Matisse malede tidligere samme år. De to billeder har endda samme størrelse. Yderliger resultater af undersøgelsen kan læses i kataloget.

Rød overmaling

Efter at de oprindelige farver var tørre, malede Matisse dem over med venetiansk rød, som er et jernoxyd-baseret pigment. De underliggende farvelag kan ses, når man står tæt på lærredet - ikke på reproduktioner. Lagene giver billedet en tredimensional karakter. Ved omridsene af møblerne kan man i øvrigt se den underliggende maling.

Denne undersøgelse har ført til en dybere forståelse af Matisses arbejdsmetoder, som hidtil til en vis grad har været baseret på formodninger og kvalificerede gæt.

Værkets historie

I dag er Det røde atelier et nøgleværk, ikke bare i Matisses kunst, men i europæisk modernisme. Men så positiv har vurderingen bestemt ikke altid været. Oprindeligt var det et bestillingsværk fra den russiske tekstilmagnat Sergei Shchukin. Da han så værket nægtede han imidlertid høfligt at købe det. Matisse forsøgte herpå at sælge det i London, New York, Chicago, Boston og Düsseldorf i 1912 og 1913 uden held. Først i 1927 blev det endeligt solgt til en privatmand. I dag er denne del af historien uforståelig, men måske var Matisse for tidligt ude med så radikalt et værk. Efter blandt andet at have været udstillet på en eksklusiv natklub i London havnede det endeligt, hvor det i dag hører hjemme, på MoMA i New York i 1949.

Vurdering

Det er helt enestående, at vi i de kommende måneder kan opleve det ikoniske maleri “Det røde atelier” her i landet, og tilmed i en spændende udstilling, der lader os komme helt tæt på Matisses motiver og kunstneriske arbejdsmetoder. 

Har man lyst til at gå i dybden med maleriet og de kunstgenstande, der indgår i det, kan jeg på det varmeste anbefale det spændende og fornemt illustrerede katalog, der ledsager udstillingen. Her kastes minutiøst lys over det fornemme detektivarbejde, som er udført af en række fremragende kunsthistorikere. På forebilledelig vis føres vi trin for trin gennem maleriets interessante historie og de kunstværker, der indgår i det. 

Går du kun til én kunstudstilling om året, er det nu, du skal kende din besøgstid. Der kan gå årtier mellem udstillinger af en sådan karat! Og så henvender den sig endda til det helt store publikum. Udstillingen kan nemlig nydes af alle uden særlige forkundskaber. Farverne alene vil kunne tryllebinde enhver. For dem, der ønsker at gå et spadestik dybere, er det smukke katalog som nævnt ikke til at komme uden om. 

Efterskrift

Et af billederne fra “Det røde atelier” mangler på udstillingen, nemlig “The Large Nude”. Det skyldes at maleriet efter Matisses eget ønske er blevet destrueret af sønnen Jean Matisse. Efter utallige tilretninger blev Matisse tilsyneladende aldrig tilfreds med resultatet. Det må dog alligevel have haft en vis betydning for ham, da der findes et foto af hele Matisse-familien siddende foran det. Og så indgik det som nævnt i atelierbilledet.