Mamma Andersson
Melankolske landskaber og psykologiske interiører
Mamma Andersson er én af sin generations største malere.
Louisianas udstilling er hendes første større præsentation på et nordisk
museum i en årrække.
Mamma Andersson er her portrætteret ved museets pressevisning.
Af Niels Lyksted
Netop nu har Louisiana to vidt forskellige udstillinger på
programmet Arthur Jafas “MAGNUMB” og Mamma Andersons “Humdrum
Days”. Hvor Jafa krydsklipper humor og brutalitet tilsat store
følelser og bidende social kritik, er Mamma Anderssons værker
drømmeagtige og melankolske, ofte baseret på en enkel fortælling
og inspireret af den nordiske malertradition samt folkekunst.
Men én ting har de to kunstnere til fælles: de får deres
inspiration fra billeder af enhver slags, som de har indsamlet
over en længere periode. I Mamma Anderssons tilfælde rækker
billederne alt lige fra Edvard Munch til striptease, fortæller
hun i en video på Louisiana Channel.
Mamma Andersson - eller Karin Andersson (hendes rigtige navn) -
lod sig i begyndelsen af karrieren inspirere af s/h fotos fra
hjemstavnen Norrbotton nord for Stockholm. Farvefotos virkede
distraherende på hende, så hun foretrak at konvertere dem til
s/h, inden hun overførte billedederne til et lærred ved hjælp af
en projektor. Undertiden indgik flere forskelige fotos i det
færdige motiv. Hertil tilsattes en meget begrænset farvepallet -
undertiden blot en enkelt farve eller to. En fremgangsmetoden
hun stadig benytter. Typisk beskæftiger hun sig med de mere
dystre sider af livet. Hun finder ligefrem sort og tristhed
smukt.
Filmisk suspense
Mamma Andersson er siden blevet inspireret af motiver fra film,
teaterkulisser og tidstypiske interiører. De hjemlige motiver er
klart inspireret af nordiske malere som Vilhelm Hammershøi og
Edvard Munch, men der er også referencer til Edward Hopper og
Peter Doig. Motiverne er ofte foruroligende. De fortæller mere,
end vi umiddelbart ser. Og ofte kan der være en filmisk suspense
i hendes billeder. Man får undertiden en fornemmelse af, at
noget vil ske her, eller måske har noget allerede fundet sted.
Den særlige stemning kan fx være baseret på arkivfotos fra
gerningssteder, hvor forbrydelser har fundet sted. Tilsæt
Anderssons kunstneriske temperament, og en ny verden toner frem.
Udstillingen “Humdrum Days”, der rummer tæt på 60 værker, er
blevet til i nært samarbejde med kunstneren selv. Den er bygget
op som et survey show, der præsenterer de væsentligste
kunstneriske greb og giver en flydende indføring i en række af
hendes hovedmotiver. Ti nye værker præsenteres for første gang
offentligt.
Arbejdsmåde
Marie Laurberg, udstillingens kurator, beskriver Mamma
Anderssons arbejdsmåde således: Teknisk kombinerer Mamma
Andersson flere forskellige materialer i sine værker, og hendes
særlige æstetik udspringer af gentagne bearbejdninger og
overmalinger. Olie på lærred dækkes af spraymaling, malingen
trækkes i tynde bånd henover fladen, og hermed opstår en
materiel fylde og variation, som sætter håndværket i centrum.
“Humdrum Days” betyder egentlig ensformige, grå hverdage, men
Louisianas udstilling repræsenterer alt andet end blot “endnu en
dag på kontoret”. Den er foruroligende, udfordrende og
fængslende. Kort sagt: Der er langt mere i Mamma Anderssons
malerier, end der umiddelbart kan aflæses på overfladen. Gå på
opdagelse i de mangetydige værker, det betaler sig!
NB! Så mangler vi lige forklaringen på, hvorfor Karin Andersson
kalder sig Mamma Andersson: På Kungliga Konsthögskolan i
Stockholm var der to studerende med samme navn. Da Karin i
studietiden fik to børn, var det nærliggende at kalde hende
Mamma. Og det har holdt ved lige siden.
Louisiana: Mamma Anderson - “Humdrum Days” vises frem til den
10. oktober 2021. Til udstillingen er udgivet et flot layoutet
katalog i stort format med spændende og interessante bidrag af
forfatteren Karl Ove Knausgård, dramaturgen Magnus Florin,
kunsthistorikeren Barry Schwabsky foruden en samtale mellem
Mamma Andersson og udstillingens kurator, Marie Laurberg.
|
Mamma Andersson ses her i studiet i Stockholm.
Til højre selvportrættet “Jeg”, 2016. Olie og akryl på plade, 149,5 x 122
cm.
Når museumsgæsten betragter værket, bliver det et portræt af beskueren
selv, fortæller Mamma Andersson.
“Om en pige”, 2005. Diptykon. Akryl og olie på to plader. Total 122 x
160,5 cm.
Ifølge Mamma Andersson er der tale om et selvportræt.
Hun kunne selv være hver eneste af pigerne. McEvoy Family Collection.
Mamma Anderssons motiver er ofte foruroligende. Og de fortæller i reglen
mere, end vi umiddelbart kan se.
Det er op til den enkelte beskuer at tolke billederne.
Her ender sporet tilsyneladende blindt. Men gør det?
Digt selv videre på fortællingen! “Blindt spor”, 2010. Akryl og olie på
plade, 122 x 150 cm.
FWA Foundation for Woman Artists.
Landskaber fra Mamma Anderssons hjemegn nord for Stockholm er et
centralt motiv i hendes oeuvre.
Her ses to af dem: “Hullerne i hukommelsen åbnes altid fra syd”, 2002.
Olie på lærred, 80 x 280 cm.
Collection af Mrs. Lauren Baker and Mr. Edward Baker II.
Til højre “ Hjemland”, 2004. Akryl og olie på lærred, 80 x 280 cm.
Privateje.
Ved indgangen til udstillingen ses Mamma Anderssons seneste værker.
Fra venstre: “Hasch Hisch”, 2020. Olie og kul på lærred, 168 x 228 cm.
“Dagen efter”, 2020. Olie på lærred, 228 x 168 cm. Værket er skænket
Louisiana af kunstneren selv.
“Gammel hat”, 2019. Olie og akryl på lærred, 200 x 140 cm.
Mamma Andersson bygger sine malerier op på et væld af kunsthistoriske
referencer og fundne fotografier, film og historiske udklip.
I de færdige værker filtreres alt dette gennem hendes særegne kunstneriske
blik.
På én gang tørt registrerende og farvefyldt digterisk - en ny verden toner
frem.
Her antydes inspiration fra blandt andet Edvard Munch og August
Strindberg.
Louisianas udstilling har fået titlen “Humdrum Day” eller på dansk
“Trummerum”.
Olie på plade, 112,5 x 108,5 cm. Privateje.
Her ses en hverdagsscene fra atelieret. Et dristigt titelvalg, der
antyder, at udstillingen er kedelig.
Men Mamma Andersson har udtalt, at det, der tiltrækker hende mest, er
perioder med kedsomhed.
Dukker er et gennemgående motiv. Med dukkerne fører Mamma Andersson et
ekstra lag ind i maleriet.
Det kunstige skaber ro, mener kunstneren - det er mere fredfyldt at se på
en dukke end på
et menneske, for dukken møder ikke dit blik og forventer intet. Vi
får ro til at lade øjet hvile.
Bag Mamma Andersson ses “Elskovssyg”, 2014. Olie på plade, 93 x 61 cm.”
Gallery Magnus Karlsson.
Tekst og fotos: Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
17. juni 2021
|