Mamma Andersson

Melankolske landskaber og psykologiske interiører


Mamma Andersson er én af sin generations største malere.
Louisianas udstilling er hendes første større præsentation på et nordisk museum i en årrække.
Mamma Andersson er her portrætteret ved museets pressevisning.


Af Niels Lyksted

 

Netop nu har Louisiana to vidt forskellige udstillinger på programmet Arthur Jafas “MAGNUMB” og Mamma Andersons “Humdrum Days”. Hvor Jafa krydsklipper humor og brutalitet tilsat store følelser og bidende social kritik, er Mamma Anderssons værker drømmeagtige og melankolske, ofte baseret på en enkel fortælling og inspireret af den nordiske malertradition samt folkekunst. Men én ting har de to kunstnere til fælles: de får deres inspiration fra billeder af enhver slags, som de har indsamlet over en længere periode. I Mamma Anderssons tilfælde rækker billederne alt lige fra Edvard Munch til striptease, fortæller hun i en video på Louisiana Channel.

 

Mamma Andersson - eller Karin Andersson (hendes rigtige navn) - lod sig i begyndelsen af karrieren inspirere af s/h fotos fra hjemstavnen Norrbotton nord for Stockholm. Farvefotos virkede distraherende på hende, så hun foretrak at konvertere dem til s/h, inden hun overførte billedederne til et lærred ved hjælp af en projektor. Undertiden indgik flere forskelige fotos i det færdige motiv. Hertil tilsattes en meget begrænset farvepallet - undertiden blot en enkelt farve eller to. En fremgangsmetoden hun stadig benytter. Typisk beskæftiger hun sig med de mere dystre sider af livet. Hun finder ligefrem sort og tristhed smukt. 

 

Filmisk suspense

Mamma Andersson er siden blevet inspireret af motiver fra film, teaterkulisser og tidstypiske interiører. De hjemlige motiver er klart inspireret af nordiske malere som Vilhelm Hammershøi og Edvard Munch, men der er også referencer til Edward Hopper og Peter Doig. Motiverne er ofte foruroligende. De fortæller mere, end vi umiddelbart ser. Og ofte kan der være en filmisk suspense i hendes billeder. Man får undertiden en fornemmelse af, at noget vil ske her, eller måske har noget allerede fundet sted. Den særlige stemning kan fx være baseret på arkivfotos fra gerningssteder, hvor forbrydelser har fundet sted. Tilsæt Anderssons kunstneriske temperament, og en ny verden toner frem.

 

Udstillingen “Humdrum Days”, der rummer tæt på 60 værker, er blevet til i nært samarbejde med kunstneren selv. Den er bygget op som et survey show, der præsenterer de væsentligste kunstneriske greb og giver en flydende indføring i en række af hendes hovedmotiver. Ti nye værker præsenteres for første gang offentligt.

 

Arbejdsmåde

Marie Laurberg, udstillingens kurator, beskriver Mamma Anderssons arbejdsmåde således: Teknisk kombinerer Mamma Andersson flere forskellige materialer i sine værker, og hendes særlige æstetik udspringer af gentagne bearbejdninger og overmalinger. Olie på lærred dækkes af spraymaling, malingen trækkes i tynde bånd henover fladen, og hermed opstår en materiel fylde og variation, som sætter håndværket i centrum.

 

“Humdrum Days” betyder egentlig ensformige, grå hverdage, men Louisianas udstilling repræsenterer alt andet end blot “endnu en dag på kontoret”. Den er foruroligende, udfordrende og fængslende. Kort sagt: Der er langt mere i Mamma Anderssons malerier, end der umiddelbart kan aflæses på overfladen. Gå på opdagelse i de mangetydige værker, det betaler sig!

 

NB! Så mangler vi lige forklaringen på, hvorfor Karin Andersson kalder sig Mamma Andersson: På Kungliga Konsthögskolan i Stockholm var der to studerende med samme navn. Da Karin i studietiden fik to børn, var det nærliggende at kalde hende Mamma. Og det har holdt ved lige siden.

 

Louisiana: Mamma Anderson - “Humdrum Days” vises frem til den 10. oktober 2021. Til udstillingen er udgivet et flot layoutet katalog i stort format med spændende og interessante bidrag af forfatteren Karl Ove Knausgård, dramaturgen Magnus Florin, kunsthistorikeren Barry Schwabsky foruden en samtale mellem Mamma Andersson og udstillingens kurator, Marie Laurberg.


Mamma Andersson ses her i studiet i Stockholm.
 Til højre selvportrættet “Jeg”, 2016. Olie og akryl på plade, 149,5 x 122 cm.
 Når museumsgæsten betragter værket, bliver det et portræt af beskueren selv, fortæller Mamma Andersson.

 

“Om en pige”, 2005. Diptykon. Akryl og olie på to plader. Total 122 x 160,5 cm.
Ifølge Mamma Andersson er der tale om et selvportræt.
Hun kunne selv være hver eneste af pigerne. McEvoy Family Collection.

 


Mamma Anderssons motiver er ofte foruroligende. Og de fortæller i reglen mere, end vi umiddelbart kan se.
 Det er op til den enkelte beskuer at tolke billederne.
Her ender sporet tilsyneladende blindt. Men gør det?
Digt selv videre på fortællingen! “Blindt spor”, 2010. Akryl og olie på plade, 122 x 150 cm.
FWA Foundation for Woman Artists.

 


Landskaber fra Mamma Anderssons hjemegn nord for Stockholm er et centralt motiv i hendes oeuvre.
Her ses to af dem: “Hullerne i hukommelsen åbnes altid fra syd”, 2002. Olie på lærred, 80 x 280 cm.
Collection af Mrs. Lauren Baker and Mr. Edward Baker II.
Til højre “ Hjemland”, 2004. Akryl og olie på lærred, 80 x 280 cm. Privateje.

 


Ved indgangen til udstillingen ses Mamma Anderssons seneste værker.
 Fra venstre: “Hasch Hisch”, 2020. Olie og kul på lærred, 168 x 228 cm.
 “Dagen efter”, 2020. Olie på lærred, 228 x 168 cm. Værket er skænket Louisiana af kunstneren selv.
“Gammel hat”, 2019. Olie og akryl på lærred, 200 x 140 cm.



Mamma Andersson bygger sine malerier op på et væld af kunsthistoriske
 referencer og fundne fotografier, film og historiske udklip.
 I de færdige værker filtreres alt dette gennem hendes særegne kunstneriske blik.
 På én gang tørt registrerende og farvefyldt digterisk - en ny verden toner frem.
 Her antydes inspiration fra blandt andet Edvard Munch og August Strindberg.

 


Louisianas udstilling har fået titlen “Humdrum Day” eller på dansk “Trummerum”.
 Olie på plade, 112,5 x 108,5 cm. Privateje.
Her ses en hverdagsscene fra atelieret. Et dristigt titelvalg, der antyder, at udstillingen er kedelig.
 Men Mamma Andersson har udtalt, at det, der tiltrækker hende mest, er perioder med kedsomhed.

 


Dukker er et gennemgående motiv. Med dukkerne fører Mamma Andersson et ekstra lag ind i maleriet.
 Det kunstige skaber ro, mener kunstneren - det er mere fredfyldt at se på en dukke end på
 et menneske, for dukken møder ikke dit blik og forventer intet.  Vi får ro til at lade øjet hvile.
Bag Mamma Andersson ses “Elskovssyg”, 2014. Olie på plade, 93 x 61 cm.”
Gallery Magnus Karlsson.

 


Tekst og fotos: Niels Lyksted
Kunstnyt.dk 17. juni 2021