Af Niels Lyksted

Det vrimler i øjeblikket med udstillinger, der med rette fokuserer på kunstnere, som ufortjent er gået i glemmebogen. Senest: Suzanne Valadon, Bertha Wegmann og Sonia Delaunay. Denne gang er det endda en mandlig kunstner, nemlig estiske Konrad Mägi. 

Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke har hørt om Mägi tidligere. Ønsker man en mere omfattende indføring i den nationalt berømte kunstner, er eneste mulighed på bibliotek.dk et katalog på estisk fra 1969. Den mulighed måtte jeg imidlertid give afkald på af sproglige årsager. Til gengæld byder GL STRAND i de kommende måneder på et fornemt overblik på den glemte kunstner med udstillingen Konrad Mägi – Det gådefulde maleri. Her kan man få hele 75 udvalgte værker at se af den bemærkelsesværdige kolorist.

 
Pioner
Konrad Mägi (1878-1925) anses som en pioner inden for det moderne maleri i Estland. Hans kunstneriske karriere spænder over blot 20 år, men vidner om en kunstner, der tog de internationale strømninger og stilarter til sig og brugte dem på en både uhæmmet og meget personlig måde til at finde dybt ind i landskabets og maleriets kerne. 

Mägi stod oprindelig i gæld til impressionismen og fauvismen, som fik stor betydning for hans brug af farver. Fra 1918 var det imidlertid i ekspressionismen, han hentede inspiration fra. Det gælder både med hensyn til hans landskabsmalerier og figurkompositioner. Heller ikke her sluttede hans kunstneriske udvikling. En tur til Italien førte til en mere neddæmpet farveskala. Landskabsbilleder suppleredes nu med billeder af blomster og portrætter. De smukkeste kvindelige modeller blev gengivet i art nouveau stil. 

Motiver 
Mägi bosatte sig i flere omgange i Paris, hvor han stiftede bekendtskab med værker af malere, som blandt andre Kandinsky og Gauguin - kunstnere han siden er blevet sammenlignet med. Men det var hjemme i den nordiske naturs stilhed og ensomhed, at han malede de gådefulde landskaber, der kendetegner ham som kunstner. Typiske motiver for Mägi var marker og enge under en himmel spaltet af rastløse skyformationer. Hertil kommer kystlinjer, søer, bjerge og skove badet i en nærmest psykedelisk farveæstetik.

I stedet for at gengive den virkelige verden var Mägi optaget af at indfange oplevelsen, følelsen og stemningen af landskabet. Det samme afspejler sig i hans portrætter. Også her kan man komme i tvivl, om det er motivet eller baggrunden, der interesserer ham.

Udstillingen 
Der er tale om en retrospektiv udstilling, som begynder med den tidlige og vigtige periode i Norge (1908-1910), hvor Mägi fandt sig selv som kunstner og malede sine symbolistiske landskaber. Herpå gælder det malerier fra Estland (1913-1924), hvor hans stil udviklede sig fra det lette post-impressionistiske over til en mere abstrakt og Kandinsky-lignende farvepalet. Der afsluttes med malerier fra Italien (1921-1922), hvor både Venedig og Capri lagde motiv til hans pensel og sene produktive periode. 

Vurdering
Jeg troede efterhånden, at hver en sten var blevet vendt, når det gælder det moderne maleris udvikling i begyndelsen af 1900-tallet. Men man kan altså tage fejl. Og heldigvis for det. Udstillingen Konrad Mägi – Det gådefulde maleri supplerer på bedste vis billedet af de dynamiske år, hvor kunstverdenen gik amok i den ene isme efter den anden. Og her har vi en kunstner af format, der ikke slavisk fulgte en bestemt retning, men som hentede inspiration fra flere af dem og som brugte de nye ideer til at udvikle sin helt personlige stil. Ikke underligt var han særdeles populær i sit hjemland Estland - og er det fortsat. 

Overraskende er det, at Mägi er blevet totalt overset internationalt. Men det bliver der heldigvis rettet op på nu med udstillinger i flere lande. Finland var foregangslandet, og senest følger Danmark trop. Og mon ikke også andre lande vil vise interesse. I hvert fald er det grundlæggende arbejde gjort med at udbrede kendskabet til Mägi via en glimrende bog om den estiske kunstner. Den er udgivet på engelsk, men her i landet forsynet med et sammendrag på dansk i relation til den aktuelle udgave af udstillingen.

Troede du, at du viste alt om de modernistiske strømninger, vil du blive positivt overrasket og klogere, hvis du aflægger GL STRANDS nye udstilling et besøg. Kan varmt anbefales!

 Udstillingen “Konrad Mägi – Det gådefulde maleri” er en co-produktion mellem Art Museum of Estonia og Kunstforeningen GL STRAND. I forbindelse med åbningen holder udstillingens kurator, Pilvi Kalhama, foredrag om Mägis korte, men bemærkelsesværdige liv og virke, og sætter ham i relation til samtidige internationale hovednavne inden for modernismen som Wassily Kandinsky, Paul Klee m.fl. Ledsagende bog med titlen “Konrad Mägi – Det gådefulde maleri” / Konrad Mägi – “The Enigma og Painting”.