Af Niels Lyksted

Formentlig kender de færreste kunstinteresserede i dag maleren og billedhuggeren Kasper Heiberg (1928-1984). Og det til trods for, at han modtog såvel Eckersberg- og Thorvaldsen medaljen - de to mest prestigefulde udmærkelser en kunstner kan opnå i Danmark. Alligevel husker nogle ham måske for en række stort tænkte offentlige udsmykninger som fx Thisted Gymnasium og Skjoldhøjkollegiet i Århus. I dag er de fleste af Kasper Heibergs udsmykninger enten forsvundet eller i forfald, og hans eksperimenterende malerier i rumlig form vises sjældent, selv om de var banebrydende og står usvækket den dag i dag. SMK har nogle af dem - i magasinet!

Størst betydning i sin samtid fik Heiberg måske som kunst-teoretiker. I tråd med tidens idealistiske strømninger mente han, at kunsten skulle være en naturlig og givende del af menneskets hverdag. Hans egne udsmykninger skulle understrege forholdet mellem kunstværk og sted, og derigennem berige opfattelsen af stedet.

Netop nu er Heiberg atter aktuel. Det skyldes genudgivelsen af bogen ”Den Europæiske Palet” fra 1975, som er en afhandling udarbejdet i forbindelse med et 3-års stipendie på Kunstakademiet. Heri undersøgte Heiberg farven med noget, der minder om videnskabsmandens og kulturhistorikerens blik.

Utallige paletter

Men hvordan skriver man om fænomenet farve? Kan man overhovedet sætte ord på, hvad farve er og gør? Heibergs metode er først og sidst den opmærksomme, systematiske iagttagelse, fastholdt i korte og enkle sætninger, der på én og samme gang har en videnskabelig og poetisk sprogtone. Han iagttager farverne omkring sig, om det er bilens farver, tøjets, naturens, maleriernes, menneskehudens eller neglelakkernes.

Heiberg studerede fx biler i forskellige københavnske gader og registrerede, hvordan farver tager sig forskelligt ud i Nordens og Sydens lys. Samlebegrebet for Heibergs omgang med farverne er “palet”, defineret som en “samling farver, der opfattes samtidigt”. En af dem er den europæiske palet (bogens titel). Det er en ren palet, der har sort, hvid og blandingen af grå som sine grundfarver, og så bliver alle andre farver en slags klatter eller tilføjelser. 

I den europæiske tradition er tendensen at opfatte “farve” som det, der afviger fra sort og hvidt. I den orientalske tradition er det anderledes: Farverne giver hinanden kontur uden den sorte stregs mellemkomst. Iflg. Heiberg er den europæiske palet en arkitektur, mens den orientalske palet er en dans.

Der er utallige paletter i Heibergs univers. I impressionisternes er jordfarver bandlyst. Det grå bliver bliver smukkere i Hammershøis palet. Cobra-gruppens palet er den samme som papegøjens: alle kulører bruges ensartet. Paul Klees palet af ensidigt varme eller ensidigt kolde farver giver en virkning af helt tæt på.

Heiberg ikke bare kortlægger farverne, han beskriver også deres udtryk og virkning. Hvad gør de ved os? Hvad kan de fortælle os om vores væsen og smag og præferencer og passioner?

Faksimile 

Originaludgaven af bogen er som nævnt fra 1975, hvilket gør det muligt at konstatere, om brugen af farver udvikles over tid eller om den fastholdes. Bilernes farveholdning er nærmest uforandret: nuancer af grå suppleret med enkelte røde modeller (sidstnævnte er der endda blevet færre af). Anderledes forholder det sig med neglelak. Dengang var den røde tone den absolut dominerende. Det er den langtfra i dag, hvor alle farver er gængse. For år tilbage skulle kvindernes undertøj være laksefarvet. Siden blev farverne (uskylds) hvid eller sort, når det skulle være lidt mere frækt. Også på dette område er alle farver nu tilladt. Tankevækkende! De mange dagligdags eksempler i Heibergs bog får læseren til at se anderledes på omgivelserne!

I den oprindelige udgave af Den europæiske palet var hver enkelt af de 638 eksemplarer et unikum. Det skyldes, at der i hver enkelt bog blev indsat fire sider med håndlakerede farveprøver. Så vidt er man ikke gået med hensyn til genudgivelsen. Her har man valgt at trykke Heibergs eget eksemplar af bogen som faksimile - altså uden ændringer. Dermed hænger bogens form og indhold bedst sammen. Mange af farveeksemplerne er nemlig som anført tidstypiske. Ikke at det gør noget. Der kan gå sport i af finde tilsvarende eksempler i dag. Moden og brugen af farver har i mange tilfælde ændret sig markant. Men metodikken er stadig brugbar. En informativ, tankevækkende og anderledes udgivelse.

Kasper Heiberg: Den europæiske palet. 160 sider, illustreret. Pris: 299,95 kr.
Udgivet af Strandberg Publishing.