Ekspressivt topmøde på Gl Strand
Et kig ind i udstillingen. Fra venstre: J.F. Willumsen: “Naturskræk -
Efter stormen 2”, 1916.
Olie og tempera på lærred, 194 x 169 cm.
Olivia Holm-Møller: “Komposition med sol”, 1937. Tempera på lærred,
95,5 x 56,5 cm.
Olivia Holm-Møller: “Farve og rytme”, 1945. Tempera på lærred, 177 x
212 cm.
Asger Jorn: “New Delhi Maternita”, 1970-72. Olie på lærred, 55 x 45,7
cm.
Af Niels Lyksted
Skal man lokke kunstinteresserede fra ind- og udland ind på
museerne i sommervarmen, gør man det utvivlsomt bedst ved at
præsentere en række populære kunstnere, der udtrykker sig
markant - ikke blot i motivvalg men tillige med hensyn til
farvevalg. Netop dette karakteriserer i høj grad Gl Strands
sommerudstilling Gnist.
Kunsthallen har valgt at præsentere tre ekspressive, moderne
kunstnere. To af dem er legender, hvorimod den tredje er
forholdsvis ukendt trods en karriere, der spændte over syv
årtier. Mens J.F. Willumsen (1863-1958) og Asger Jorn
(1914-1973) ikke behøver nogen præsentation her på siden, kan
det samme næppe siges om Olivia Holm-Møller (1875-1970). Hun
førte en ret anonym tilværelse og slog først for alvor igennem i
en moden alder. De fleste kunstinteresserede har utvivlsomt
stødt på hendes navn, men hvem var hun egentlig?
Olivia Holm-Møller
Vil man stifte bekendskab med
Olivia Holm-Møllers malerier, går man normalt forgæves på de
større kunstmuseer i hovedstadsområdet. Indtil for få år siden
har man til gengæld kunnet tage til Holstebro for at opleve dem
på hendes eget museum. Det er imidlertid blevet nedlagt, og
samlingen er overført til Holstebro Kunstmuseum, hvor den er i
depot. Museet har nemlig ikke mulighed for at huse en permanent
udstilling med hendes værker.
Olivia Holm-Møller var oprindeligt billedhugger, men opgav med
tiden skulpturen til fordel for maleri og træsnit. Hendes
malerier er stærkt koloristiske, og behandlingen af motiverne er
i reglen ekspressiv og symbolsk. Ofte med fokus på religiøse
eller eksistentielle temaer.
Sit kunstneriske ståsted fandt Olivia Holm-Møller
først i en moden alder og efter utallige rejser. De første
rejser gik til England, Italien, Frankrig, Grækenland, Tyrkiet
og Spanien. Efter Anden Verdenskrig udvidede hun
rejseaktiviteterne til til hele verden. I 75-årsalderen kunne
man derfor med stor ret betegne hende som dansk kunsts nok mest
berejste kunstner. Rejsemålene omfattede da tillige fjerne
destinationer som Afrika, Mexico, Indien og Kina. Hun endte
ligefrem som dansk kunsts svar på amerikanske Georgia O’Keeffe
eller mexikanske Frida Kahlo.
Trekløveret
Udstillingens tre kunstnere, J.F. Willumsen, Olivia Holm-Møller
og Asger Jorn, kendte ikke hinanden personligt, men var bekendte
med hinandens arbejde. Olivia Holm-Møller var en livslang
beundrer af Willumsens kunst, og Asger Jorn havde blik for
Olivia Holm-Møllers. En vigtig ting havde de til fælles:
Rejseglæde. De besøgte ofte de samme lande, men hver for sig. Og
de udtrykte sig gennem hvert deres kunstneriske temperament.
Fælles for dem alle var en ekspressive udtryksform og
farvekraft. Og så var de alle optaget af menneskets forhold til
stedet, kosmos og livets store spørgsmål.
Udstillingen omfatter mere end 50 udvalgte værker. Hver kunstner
har deres eget rum, men i hovedparten af ophængningen
præsenteres publikum for kunstnernes slægtskab gennem en række
tematiske overskrifter som naturkraft, figuren, stedsans og
landskab. Overalt finder vi rammende citater fra kunstnerne.
Olivia Holm-Møller citeres således for: “Jeg er en gnist af den
store brand. Jeg har altid ild i mit indre”. Og hvad med
Jorn-citatet: “Man kan godt have fantasi, selvom man er
realist!”.
Vurdering
Det er helt velfortjent, at Gl Strand sætter fokus på Olivia
Holm-Møller, der havde en central rolle i udviklingen af det
ekspressive maleri her i landet. Hun foretrak selv
solo-udstillinger, da hun følte, at hun var helt sin egen. Det
ville imidlertid være halsløs gerning at forsøge at skabe ny
opmærksomhed omkring hende som solist. Det er derfor en god ide
at relancere hende sammen med et par store, velkendte kunstnere
fra hendes samtid. Spørgsmålet er imidlertid, om hun kan udfylde
denne rolle?
Mit svar er et både og, for det kræver som bekendt et vist
format at spise kirsebær med de store. Olivia Holm-Møller klarer
sig bedst, når hun maler abstrakt. Gode eksempler er de to store
malerier, der begge har titlen ”Farve og rytme” fra hhv. 1945 og
1950. At sammenkæde Holm-Møllers “Læsende drenge” og Willumsens
“Aftensuppen” er imidlertid halsløs gerning. Hos Willumsens får
den dagligdags begivenhed nærmest magisk karakter. Samme problem
opstår ved sammenstillingen deres bjerglandskaber. Trods et vist
fællespræg i udtrykket, må det konstateres, at Holm-Møller også
her kommer til kort over for Willumsen. Hans landskaber rummer
igen en form for magi. Man fornemmer at bjergene har en form for
personlighed. En bjergtrold måske?
Selv om Holm-Møller i visse tilfælde trækker det korteste strå i
forhold til giganterne Jorn og Willumsen er topmødet under alle
omstændigheder spændende og kaster nyt lys over en vigtig
periode i dansk kunst. Vi må nu håbe på, at publikum finder
coronapasset frem og møder talstærkt frem. En spændende og
original udstilling, der fortjener et stort publikum!
Gl Strand: “GNIST” J.F. Willumsen /
Olivia Holm-Møller / Asger Jorn” kan opleves indtil den 31.
oktober 2021. Til udstillingen er udgivet et
rigt illustreret katalog med artikler
af udstillingens kuratorer, kunstner Erik Steffensen og Anne
Kielgast, Gl Strand, samt museumsinspektør ved Holstebro
Kunstmuseum Teresa Østergaard Pedersen. Udstillingen præsenteres
i samarbejde med Holstebro Kunstmuseum, hvor den efterfølgende
vises.
Gl Strands biograf viser et særligt filmprogram med portrætter
af de tre kunstnere i løbet
af udstillingsperioden. Hertil kommer et liveprogram omkring
udstillingen samt gratis omvisninger hver weekend, lørdage med
fokus på hele familien.
|
Olivia Holm-Møller: “Morgen”, u. År. Tempera på lærred, 130 x 130 cm.
Citat ved billedet: “Jeg er en gnist af den store brand. Jeg har altid
ild i mit indre”.
Olivia Holm-Møller: “Mindetavle”, ca. 1917. Tempera på lærred, 81 x 135
cm.
Tydelig inspiration fra Edvard Munch både stilistisk og
indholdsmæssigt.
Også han beskæftigede sig indgående med livets faser.
Olivia Holm-Møller virkede i begyndelsen af sin karriere som
billedhugger.
Her ses et af de eneste bevarede eksempler på dette: “Pigehoved”, u. År.
Gips.
J.F. Willumsens “Bjergkæde i aftensol”, 1926 (tv). Olie på lærred,
50 x 73 cm.
Billedet har visse lighedspunkter med Olivia Holm-Møllers “Kilimanjaro”,
1950. Tempera på træ, 73 x 99 cm.
Herpå bliver Holm-Møllers billeder mere abstrakte. Yderst til højre
øverst: “Kilimanjaro”, 1951.
Tempera på masonit, 35 x 40 cm. Nederst: “Kilimanjaro, u. År. Tempera på
lærred, 48 x 57 cm.
Udstillingens eksterne kurator Erik Steffensen, viser her to af
Olivia Holm-Møllers rejsebilleder.
Fra venstre: “Vejen til Toledo”, 1936. Tempera på lærred, 129 x 129 cm
og “Fra Algier”, 1948. Tempera på lærred, 115 x 160 cm.
Asger Jorn: “Interplanetarisk hundyr”, 1953. Olie på lærred, 100,8 x
81,5 cm.
På væggen ses Jorn-citatet: “Man kan godt have fantasi, selvom man er
realist!”.
Olivia Holm-Møller: ”Farve og rytme”, 1950. Tempera på lærred, 130 x 146
cm.
Billedet viser den energiudladning af eksploderende universer, planeter
og sole, der findes i hendes indre fantasirum.
Udstillingens eksterne kurator Erik Steffensen, kalder ligefrem billedet
“Den kvindelige orgasme”.
Tekst og fotos
Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
27. juni 2021
|