Ekspressivt topmøde på Gl Strand
Et kig ind i udstillingen. Fra venstre: J.F. Willumsen: “Naturskræk - Efter stormen 2”, 1916.
Olie og tempera på lærred, 194 x 169 cm.
 Olivia Holm-Møller: “Komposition med sol”, 1937. Tempera på lærred, 95,5 x 56,5 cm.
 Olivia Holm-Møller: “Farve og rytme”, 1945. Tempera på lærred, 177 x 212 cm.
 Asger Jorn: “New Delhi Maternita”, 1970-72. Olie på lærred, 55 x 45,7 cm.

Af Niels Lyksted

Skal man lokke kunstinteresserede fra ind- og udland ind på museerne i sommervarmen, gør man det utvivlsomt bedst ved at præsentere en række populære kunstnere, der udtrykker sig markant - ikke blot i motivvalg men tillige med hensyn til farvevalg. Netop dette karakteriserer i høj grad Gl Strands sommerudstilling Gnist.

Kunsthallen har valgt at præsentere tre ekspressive, moderne kunstnere. To af dem er legender, hvorimod den tredje er forholdsvis ukendt trods en karriere, der spændte over syv årtier. Mens J.F. Willumsen (1863-1958) og Asger Jorn (1914-1973) ikke behøver nogen præsentation her på siden, kan det samme næppe siges om Olivia Holm-Møller (1875-1970). Hun førte en ret anonym tilværelse og slog først for alvor igennem i en moden alder. De fleste kunstinteresserede har utvivlsomt stødt på hendes navn, men hvem var hun egentlig?

Olivia Holm-Møller
Vil man stifte bekendskab med Olivia Holm-Møllers malerier, går man normalt forgæves på de større kunstmuseer i hovedstadsområdet. Indtil for få år siden har man til gengæld kunnet tage til Holstebro for at opleve dem på hendes eget museum. Det er imidlertid blevet nedlagt, og samlingen er overført til Holstebro Kunstmuseum, hvor den er i depot. Museet har nemlig ikke mulighed for at huse en permanent udstilling med hendes værker.

Olivia Holm-Møller var oprindeligt billedhugger, men opgav med tiden skulpturen til fordel for maleri og træsnit. Hendes malerier er stærkt koloristiske, og behandlingen af motiverne er i reglen ekspressiv og symbolsk. Ofte med fokus på religiøse eller eksistentielle temaer. 

Sit kunstneriske ståsted fandt Olivia Holm-Møller først i en moden alder og efter utallige rejser. De første rejser gik til England, Italien, Frankrig, Grækenland, Tyrkiet og Spanien. Efter Anden Verdenskrig udvidede hun rejseaktiviteterne til til hele verden. I 75-årsalderen kunne man derfor med stor ret betegne hende som dansk kunsts nok mest berejste kunstner. Rejsemålene omfattede da tillige fjerne destinationer som Afrika, Mexico, Indien og Kina. Hun endte ligefrem som dansk kunsts svar på amerikanske Georgia O’Keeffe eller mexikanske Frida Kahlo.

Trekløveret 
Udstillingens tre kunstnere, J.F. Willumsen, Olivia Holm-Møller og Asger Jorn, kendte ikke hinanden personligt, men var bekendte med hinandens arbejde. Olivia Holm-Møller var en livslang beundrer af Willumsens kunst, og Asger Jorn havde blik for Olivia Holm-Møllers. En vigtig ting havde de til fælles: Rejseglæde. De besøgte ofte de samme lande, men hver for sig. Og de udtrykte sig gennem hvert deres kunstneriske temperament. Fælles for dem alle var en ekspressive udtryksform og farvekraft. Og så var de alle optaget af menneskets forhold til stedet, kosmos og livets store spørgsmål.

Udstillingen omfatter mere end 50 udvalgte værker. Hver kunstner har deres eget rum, men i hovedparten af ophængningen præsenteres publikum for kunstnernes slægtskab gennem en række tematiske overskrifter som naturkraft, figuren, stedsans og landskab. Overalt finder vi rammende citater fra kunstnerne. Olivia Holm-Møller citeres således for: “Jeg er en gnist af den store brand. Jeg har altid ild i mit indre”. Og hvad med Jorn-citatet: “Man kan godt have fantasi, selvom man er realist!”.

Vurdering
Det er helt velfortjent, at Gl Strand sætter fokus på Olivia Holm-Møller, der havde en central rolle i udviklingen af det ekspressive maleri her i landet. Hun foretrak selv solo-udstillinger, da hun følte, at hun var helt sin egen. Det ville imidlertid være halsløs gerning at forsøge at skabe ny opmærksomhed omkring hende som solist. Det er derfor en god ide at relancere hende sammen med et par store, velkendte kunstnere fra hendes samtid. Spørgsmålet er imidlertid, om hun kan udfylde denne rolle? 

Mit svar er et både og, for det kræver som bekendt et vist format at spise kirsebær med de store. Olivia Holm-Møller klarer sig bedst, når hun maler abstrakt. Gode eksempler er de to store malerier, der begge har titlen ”Farve og rytme” fra hhv. 1945 og 1950. At sammenkæde Holm-Møllers “Læsende drenge” og Willumsens “Aftensuppen” er imidlertid halsløs gerning. Hos Willumsens får den dagligdags begivenhed nærmest magisk karakter. Samme problem opstår ved sammenstillingen deres bjerglandskaber. Trods et vist fællespræg i udtrykket, må det konstateres, at Holm-Møller også her kommer til kort over for Willumsen. Hans landskaber rummer igen en form for magi. Man fornemmer at bjergene har en form for personlighed. En bjergtrold måske? 

Selv om Holm-Møller i visse tilfælde trækker det korteste strå i forhold til giganterne Jorn og Willumsen er topmødet under alle omstændigheder spændende og kaster nyt lys over en vigtig periode i dansk kunst. Vi må nu håbe på, at publikum finder coronapasset frem og møder talstærkt frem. En spændende og original udstilling, der fortjener et stort publikum!

Gl Strand: “GNIST” J.F. Willumsen / Olivia Holm-Møller / Asger Jorn” kan opleves indtil den 31. oktober 2021. Til udstillingen er udgivet et rigt illustreret katalog med artikler
 af udstillingens kuratorer, kunstner Erik Steffensen og Anne Kielgast, Gl Strand, samt museumsinspektør ved Holstebro Kunstmuseum Teresa Østergaard Pedersen. Udstillingen præsenteres i samarbejde med Holstebro Kunstmuseum, hvor den efterfølgende vises. 

Gl Strands biograf viser et særligt filmprogram med portrætter af de tre kunstnere i løbet
af udstillingsperioden. Hertil kommer et liveprogram omkring udstillingen samt gratis omvisninger hver weekend, lørdage med fokus på hele familien.


Olivia Holm-Møller: “Morgen”, u. År. Tempera på lærred, 130 x 130 cm.
Citat ved billedet: “Jeg er en gnist af den store brand. Jeg har altid ild i mit indre”.

Olivia Holm-Møller: “Mindetavle”, ca. 1917. Tempera på lærred, 81 x 135 cm.
 Tydelig inspiration fra Edvard Munch både stilistisk og indholdsmæssigt.
Også han beskæftigede sig indgående med livets faser.

Olivia Holm-Møller virkede i begyndelsen af sin karriere som billedhugger.
Her ses et af de eneste bevarede eksempler på dette: “Pigehoved”, u. År. Gips.


J.F. Willumsens “Bjergkæde i aftensol”, 1926 (tv). Olie på lærred, 50 x 73 cm.
Billedet har visse lighedspunkter med Olivia Holm-Møllers “Kilimanjaro”, 1950. Tempera på træ, 73 x 99 cm.
Herpå bliver Holm-Møllers billeder mere abstrakte. Yderst til højre øverst: “Kilimanjaro”, 1951.
Tempera på masonit, 35 x 40 cm. Nederst: “Kilimanjaro, u. År. Tempera på lærred, 48 x 57 cm.

Udstillingens eksterne kurator Erik Steffensen, viser her to af Olivia Holm-Møllers rejsebilleder.
Fra venstre: “Vejen til Toledo”, 1936. Tempera på lærred, 129 x 129 cm og “Fra Algier”, 1948. Tempera på lærred, 115 x 160 cm.



Asger Jorn: “Interplanetarisk hundyr”, 1953. Olie på lærred, 100,8 x 81,5 cm.
På væggen ses Jorn-citatet: “Man kan godt have fantasi, selvom man er realist!”.

Olivia Holm-Møller: ”Farve og rytme”, 1950. Tempera på lærred, 130 x 146 cm.
 Billedet viser den energiudladning af eksploderende universer, planeter og sole, der findes i hendes indre fantasirum.
Udstillingens eksterne kurator Erik Steffensen, kalder ligefrem billedet “Den kvindelige orgasme”.

 

Tekst og fotos
Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
27. juni 2021