Af Niels Lyksted

Mesteren, monsteret og myten er titlen på en ny biografi om Paul Gauguin (1848-1903). Altså endnu en #MeToo-bog var min første indskydelse. Men den er heldigvis langt mere end det!

Bogen er skrevet af en Gauguin-ekspert, som i de senere år har gennemført en omfattende forskning om den kontroversielle kunstner - og så er forfatteren tilmed dansker! Bag bogen står nemlig kunsthistorikeren Flemming Friborg, der fra 2002-17 var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han har derfor om nogen haft museets omfattende samling af Gauguin-værker tæt inde på livet - endda en række af kunstnerens absolutte hovedværker.

Københavns betydning

At det er en dansker, der står bag udgivelsen, sikrer en indgående beskrivelse af Paul Gauguins forhold til Danmark. Relationen er nemlig langt mere interessant, end mange biografier lader ane. Traditionelt forbigås Gauguin ophold i København (1884-1885) med en kort omtale, der som oftest udelukkende har negativ karakter. Men det var langt fra tilfældet. Friborg tillægger endog tilknytningen til Danmark en væsentlig betydning for Gauguins kunstneriske udvikling. Det var imidlertid ikke den danske kunstverden, der fascinerede ham. Tværtimod! Gauguin havde ikke meget tilovers for den nationale malerkunst. Han opfattede den som gammeldags og reaktionær. 

Oldnordisk Museum 

Friborg vurderer, at det var af største betydning for Gauguins karriere, at han fattede stor interesse for Oldnordisk Museum, som var forløberen for Nationalmuseet. Her fik Gauguin nemlig øjnene op for museets store samling af etnografica fra Sydhavet, Nicobarerne og Java. Genstandene var hentet hjem af den danske korvet Galathea på dens jordomsejling i 1845-47. 

Hertil kom en fascination for et dansk bronzealdergravfund, hvor liget var svøbt i huder, før det blev lagt i en udhulet egetræskiste. Kisten inspirerede Gauguin til at skabe et skrin af pæretræ med indlagte masker. Muligvis til at opbevare malergrej, muligvis en gave til hustruen Mette. Havde den danske malerisamling ikke gjort indtryk på Gauguin, så havde den danske fortid i hvert fald. 

Eksotiske København 

Opholdet i København var også inspirerede for Gauguin på anden vis. Han opfattede ligefrem byen som eksotisk. Især sneen interesserede ham. Han malede vinterbilleder, men ærgrede sig over, at det var for koldt til at arbejde udendørs i længere tid ad gangen. Han opførte sig altså endnu som impressionisten, der helst maler i fri luft direkte over for motivet, og de nye omgivelser måtte udforskes. I alt blev det til 50 impressionistbilleder, tegninger, akvareller og fotografier. Det korte ophold i København var altså en ret produktiv periode.

På lidt længere sigt blev det imidlertid et problem, at Gauguin ikke forstod det danske sprog og derfor havde vanskeligt ved at skaffe sig kontakter eller venner på egen hånd. Karrieremulighederne i Danmark var altså begrænsede, og derfor tog han med udgangen af maj 1885 til Paris, hvor planen var hurtigst muligt at slå rigtigt igennem som kunstner.

Perioden i København er kun et enkelt nedslag i det omfatende værk. Her får vi et omfattende indblik i Gauguins levned og dets mange, ofte selvmodsigende, stemmer. Det sker i en række tematiske essays over nøgleaspekter af kunstnerens arbejde. Bogen er kronologisk opbygget med mange afstikkere. Hertil kommer et bredt felt af æstetiske og tekniske standpunkter til hans sidste, ambivalente eksistens i selvvalgt eksil i Fransk Polynesien.

Monster 

Friborg holder sig ikke tilbage, når det gælder Gauguins mindre flatterende sider. Han skriver blandt andet: Der er ingen tvivl om, at Gauguin var et ualmindeligt dumt svin. Bare spørg hans mor! Betegnelsen monster passer afgjort også. Friborg advarer dog mod udelukkende at fokuserer på natsiden. Og det er netop, hvad der er en tendens til i disse år, efter at Gauguin fra 1930erne og frem blev kåret som modernismens mester og ligefrem fik celebrity-status. 

I dag vurderes han ganske anderledes - ikke mindst set i #MeToo bevægelsens lys. Og her har Friborg en afgørende pointe. Gauguin kunne nemlig ikke bare henvise til Polynesiens seksualmoral, for han havde allerede i Frankrig haft intime forhold til to purunge piger på blot 13 og 14 år, hvilket han endda skilter med i sin kunst (se eksempler nedenfor).

Friborg har dog valgt konsekvent at afstå fra absolutte vurderinger, hvilket der har været en klar tendens til, når det gælder Gauguin. I stedet søger han hele tiden at se sagen fra flere sider. Måske er det derfor, at Friborg undlader at inddrage Glyptotekets nylige udstilling “Gauguin. Hvorfor er du vred?”. Her blev der i høj grad sat fokus på den franske kolonialisme og Gauguins seksualmoral i særdeleshed. Var den for ensidig efter Friborgs opfattelse?

Vurdering  

Under alle omstændigheder er Friborgs store værk uhyre spændende læsning. Her vendes hver en sten, og mange nye facts ser dagens lys. Bogen er uhyre velskrevet og illustreret på fineste vis. Forfatteren antyder, at der er endnu flere forskningsresultater på vej. De skal være særdeles velkomne.

I øvrigt er bogen smukt indrammet og kapitelinddelt af et blomstermotiv på blå baggrund. Det stammer fra Gauguins lille blad Le Sourire (Smilet), som han selv skrev og layoutede. Hans kommentar til illustrationen var: Hvorfor lave roser og blade som i virkeligheden? Dekoration rummer dog også megen poesi. Det har han ganske ret i!

Flemming Friborg: “Gauguin - Mesteren, monsteret og myten”.
Omfang: 320 sider, rigt illustreret. Pris: 399,95 kr. Forlag: Strandberg Publishing.

NB! Med udstillingen Gauguin og hans venner sætter Ordrupgaard fra 26. januar 2022 fokus på kredsen af kunstnere omkring Gauguin i Bretagne, som forbindes med den såkaldte Pont-Aven-skole. Det drejer sig blandt andre om Émile Bernard, Paul Sérusier, Meijer de Haan, Charles Filiger og Jens Ferdinand Willumsen.