Farzankias farvestrålende billedpoesi
Farshad Farzankia har fået stillet Arkens største sal til rådighed for
udstillingen af omkring 30 værker, der alle er skabt inden for de tre
sidste år.
Som det fremgår, udtrykker han sig gerne i de helt store formater og med
stærke signalfarver.
Af Niels Lyksted
Farshad Farzankia har gjort kometkarriere inden for
kunstverdenen. Efter blot fem år som autodidakt kunstner har han
nu fået sin første udstilling på et kunstmuseum. Det er Arken,
der lægger lokale til, og udstillingen har fået titlen
Farshad Farzankia - Hvis jeg står. Den kryptiske titel
relaterer til Inger Christensens digt Lys fra 1962. Et
bemærkelsesværdigt valg af en iranskfødt kunstner, men det viser
blot en af hans utallige referencer til en universel
kunstverden.
Det stod ikke skrevet i kortene, at Farshad Farzankia skulle
blive kunstner. Han blev født i den iranske hovedstad Teheran i
1980, men flygtede allerede 9 år gammel sammen med sin familie
til Danmark i kølvandet på Den Iranske Revolution. Hans far
havde endda bakket op om det nye præstestyre i håbet om en bedre
fremtid, men snart blev han forfulgt af de nye magthavere, der
kun accepterede deres egen dagsorden.
I Danmark begyndte Farzankia i folkeskolen uden at kunne et ord
dansk. Men det lærte han hurtigt. Dermed være ikke sagt, at man
uden problemer kan skabe sig en ny tilværelse i et fremmed land.
Der manglede rollemodeller for en mørkhudet dreng fra Iran, hvor
livet former sig markant anderledes end livet i Danmark. Men det
lykkedes. Trods de mange år i Danmark føler Farshad Farzankia
sig fortsat knyttet til den iranske kultur. Det skyldes blandt
andet gentagne besøg i fødelandet. Han har endda en drøm om på
et tidspunkt at vende hjem. Men mon ikke det forbliver ved
drømmen, ikke mindst efter det nylige valg, hvor en religiøs
hardliner med utallige henrettelser af politiske modstandere på
samvittigheden er blevet præsident?
Det store spring
I Danmark uddannede Farshad Farzankia sig til grafisk designer.
I den egenskab arbejdede han blandt andet ved magasinet Euroman.
I 2016 sagde han pludselig jobbet op, efter at han havde lejet
et atelier i Københavns omegn. Da han ikke havde den store
opsparing på lommen, gav han sig til at male på kasserede
papkasser og andre materialer, som han kunne erhverve gratis
eller til en beskeden pris. Da økonomien tillod det, gik hen
over til at male på lærreder - endda i det helt store format.
Han synes at foretrække en palet af signalstærke farver.
Når Farshad Farzankia arbejder i sit atelier, sker det som
oftest akkompagneret af videoer af enhver slags. Han holder af
film med kunstnerisk værdi, men sluger alt, hvad der nu engang
er til rådighed på YouTube og tilsvarende medier. Farzankia er
et produkt af tiden, hvor man konstant bombarderes af billeder
på godt og ondt. Der er masser af photoshopping og fake news
overalt. Internettet og de mange sociale medier har deres
skyggesider, men også et stort potentiale for at skabe
kommunikation mellem mennesker på tværs af kulturer og
landegrænser.
Ingen facitliste
Farshad Farzankia er som nævnt storforbruger af billeder af
enhver slags. Det går igen i hans egen noget kaotiske
billedverden. Derfor kan det være svært at afkode, hvad hans malerier
egentlig handler om. De fokuserer nemlig på mange ting
samtidig - lige som de sociale medier. Der er ingen facitliste.
Enhver kan finde sin egen fortælling. Alligevel er der visse
mønstre i hans værk. Billederne kan være inspireret af iranske
håndknyttede billedtæpper, som er en fast del af alle iranske
hjem. Her finder man såvel symmetrisk orden som kompositorisk
kaos. Alt er indrammet i en repetitiv orden, der ikke så nemt
lader sig aflæse. Det samme gælder Farzankias billedverden.
Den manglende lineære fortælling i Farzankias værker skyldes
uden tvivl også, at de bliver til over en længere periode. En
del af udstillingens værker er således blevet skabt over en
periode på to til tre år. Farzankia har typisk adskillige
malerier i produktion samtidig. Han begynder på et lærred,
gemmer det væk i flere måneder for så siden at arbejde videre på
det. Processen gentages, indtil værket har fundet sin endelige
form. Hans inspirationskilder kan være alt fra iranske
filmplakater og amerikanske modemagasiner til popmusikkens store
stjerner. Også mange billedkunstnere har inspireret ham. Det
gælder blandt andet Matisse, Picasso, Asger Jorn og Basquiat.
Alligevel er han helt sin egen.
Arken - Museum for Moderne Kunst: “Farshad Farzankia - Hvis jeg
står”. Vises frem til den 27. februar 2022. Til udstillingen er
udgivet et rigt illustreret katalog med bidrag af blandt andre
seniorkurator og samlingschef Dorthe Juul Rugaard, digter Peter
Laugesen og forfatter Shëkufe Tadayoni.
|
Væg
med collage over Farshad Farzankias værker i mindre formater.
Farshad Farzankia: “Bare rolig, det er ild”, 2018-20. Akryl og oliestift
på lærred, 155 x 320 cm.
Formatet og kompositionen kan lede tankerne hen på Pablo Picassos berømte
maleri “Guernica”, der skildrer
menneskelig lidelse og tragedie i form af en rædselsscene fra Den Spanske
Borgerkrig.
Farzankias maleri rummer ifølge kunstneren selv en række magtfulde
symboler, der er ved at blive opslugt af den sorte bølge.
Det gælder resterne af EUs logo og en blond ansigtsløs Jomfru Maria.
Farshad Farzankia: “At hvirvle eller danse, episoder eller kapitler”,
2018-19. Akryl og oliestift på lærred, 190 x 240 cm.
Tre skikkelser klædt i kjoler indtager billedet. Et sort, slynget bånd,
der både er figurernes arme og en flod, løber
gennem hele kompositionens bredde. På det sejler noget, der kunne være et
skib, der bærer et brændende bål.
Der er mange tolkningsmuligheder!
Farshad Farzankia: “Intellektet modtager ligesom englen (logos)”,
2019-21. Akryl og oliestift på lærred, 150 x 200 cm.
Her kunne jeg godt bruge en forklaring, men fascinerende er det.
Fra venstre: Og søgte ly - i ilden, 2020-21. “Bagholdsangriber”, 2021.
Sidste værk er ikke omtalt i kataloget.
Tekst og fotos: Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
22. juni 2021
|