Farzankias farvestrålende billedpoesi

Farshad Farzankia har fået stillet Arkens største sal til rådighed for udstillingen af omkring 30 værker, der alle er skabt inden for de tre sidste år.
Som det fremgår, udtrykker han sig gerne i de helt store formater og med stærke signalfarver.

 

Af Niels Lyksted

Farshad Farzankia har gjort kometkarriere inden for kunstverdenen. Efter blot fem år som autodidakt kunstner har han nu fået sin første udstilling på et kunstmuseum. Det er Arken, der lægger lokale til, og udstillingen har fået titlen Farshad Farzankia - Hvis jeg står. Den kryptiske titel relaterer til Inger Christensens digt Lys fra 1962. Et bemærkelsesværdigt valg af en iranskfødt kunstner, men det viser blot en af hans utallige referencer til en universel kunstverden.

 

Det stod ikke skrevet i kortene, at Farshad Farzankia skulle blive kunstner. Han blev født i den iranske hovedstad Teheran i 1980, men flygtede allerede 9 år gammel sammen med sin familie til Danmark i kølvandet på Den Iranske Revolution. Hans far havde endda bakket op om det nye præstestyre i håbet om en bedre fremtid, men snart blev han forfulgt af de nye magthavere, der kun accepterede deres egen dagsorden.

 

I Danmark begyndte Farzankia i folkeskolen uden at kunne et ord dansk. Men det lærte han hurtigt. Dermed være ikke sagt, at man uden problemer kan skabe sig en ny tilværelse i et fremmed land. Der manglede rollemodeller for en mørkhudet dreng fra Iran, hvor livet former sig markant anderledes end livet i Danmark. Men det lykkedes. Trods de mange år i Danmark føler Farshad Farzankia sig fortsat knyttet til den iranske kultur. Det skyldes blandt andet gentagne besøg i fødelandet. Han har endda en drøm om på et tidspunkt at vende hjem. Men mon ikke det forbliver ved drømmen, ikke mindst efter det nylige valg, hvor en religiøs hardliner med utallige henrettelser af politiske modstandere på samvittigheden er blevet præsident?

 

Det store spring

I Danmark uddannede Farshad Farzankia sig til grafisk designer. I den egenskab arbejdede han blandt andet ved magasinet Euroman. I 2016 sagde han pludselig jobbet op, efter at han havde lejet et atelier i Københavns omegn. Da han ikke havde den store opsparing på lommen, gav han sig til at male på kasserede papkasser og andre materialer, som han kunne erhverve gratis eller til en beskeden pris. Da økonomien tillod det, gik hen over til at male på lærreder - endda i det helt store format. Han synes at foretrække en palet af signalstærke farver.

 

Når Farshad Farzankia arbejder i sit atelier, sker det som oftest akkompagneret af videoer af enhver slags. Han holder af film med kunstnerisk værdi, men sluger alt, hvad der nu engang er til rådighed på YouTube og tilsvarende medier. Farzankia er et produkt af tiden, hvor man konstant bombarderes af billeder på godt og ondt. Der er masser af photoshopping og fake news overalt. Internettet og de mange sociale medier har deres skyggesider, men også et stort potentiale for at skabe kommunikation mellem mennesker på tværs af kulturer og landegrænser.

 

Ingen facitliste

Farshad Farzankia er som nævnt storforbruger af billeder af enhver slags. Det går igen i hans egen noget kaotiske billedverden. Derfor kan det være svært at afkode, hvad hans malerier egentlig handler om. De fokuserer  nemlig på mange ting samtidig - lige som de sociale medier. Der er ingen facitliste. Enhver kan finde sin egen fortælling. Alligevel er der visse mønstre i hans værk. Billederne kan være inspireret af iranske håndknyttede billedtæpper, som er en fast del af alle iranske hjem. Her finder man såvel symmetrisk orden som kompositorisk kaos. Alt er indrammet i en repetitiv orden, der ikke så nemt lader sig aflæse. Det samme gælder Farzankias billedverden.

 

Den manglende lineære fortælling i Farzankias værker skyldes uden tvivl også, at de bliver til over en længere periode. En del af udstillingens værker er således blevet skabt over en periode på to til tre år. Farzankia har typisk adskillige malerier i produktion samtidig. Han begynder på et lærred, gemmer det væk i flere måneder for så siden at arbejde videre på det. Processen gentages, indtil værket har fundet sin endelige form. Hans inspirationskilder kan være alt fra iranske filmplakater og amerikanske modemagasiner til popmusikkens store stjerner. Også mange billedkunstnere har inspireret ham. Det gælder blandt andet Matisse, Picasso, Asger Jorn og Basquiat. Alligevel er han helt sin egen. 

 

Arken - Museum for Moderne Kunst: “Farshad Farzankia - Hvis jeg står”. Vises frem til den 27. februar 2022. Til udstillingen er udgivet et rigt illustreret katalog med bidrag af blandt andre seniorkurator og samlingschef Dorthe Juul Rugaard, digter Peter Laugesen og forfatter Shëkufe Tadayoni.



 Væg med collage over Farshad Farzankias værker i mindre formater. 

Farshad Farzankia: “Bare rolig, det er ild”, 2018-20. Akryl og oliestift på lærred, 155 x 320 cm.
 Formatet og kompositionen kan lede tankerne hen på Pablo Picassos berømte maleri “Guernica”, der skildrer
 menneskelig lidelse og tragedie i form af en rædselsscene fra Den Spanske Borgerkrig.
 Farzankias maleri rummer ifølge kunstneren selv en række magtfulde symboler, der er ved at blive opslugt af den sorte bølge.
Det gælder resterne af EUs logo og en blond ansigtsløs Jomfru Maria.

 


Farshad Farzankia: “At hvirvle eller danse, episoder eller kapitler”, 2018-19. Akryl og oliestift på lærred, 190 x 240 cm.
Tre skikkelser klædt i kjoler indtager billedet. Et sort, slynget bånd, der både er figurernes arme og en flod, løber
 gennem hele kompositionens bredde. På det sejler noget, der kunne være et skib, der bærer et brændende bål.
Der er mange tolkningsmuligheder!


Farshad Farzankia: “Intellektet modtager ligesom englen (logos)”, 2019-21. Akryl og oliestift på lærred, 150 x 200 cm.
Her kunne jeg godt bruge en forklaring, men fascinerende er det.

 

Fra venstre: Og søgte ly - i ilden, 2020-21. “Bagholdsangriber”, 2021. Sidste værk er ikke omtalt i kataloget.

 

 

Tekst og fotos: Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
22. juni 2021