Hvordan reagerer vi i dag, når vi ser et maleri af en syg pige? Er det deprimerende, får vi medlidenhed med hende, er det rørende? Eller måske er billedet ligefrem genialt! Meningerne vil utvivlsomt være delte. Det var de også på det tidspunkt, hvor malerierne blev skabt.

Vi er tilbage i 1800-tallet, hvor der skete store forandringer inden for kunsten og videnskaben, og hvor flere banebrydende opdagelser fandt sted. Dengang hærgede sygdomme, som vi kan behandle i dag, men som man stod hjælpeløse over for dengang. Flere af dem skyldtes tillige sociale forhold som fattigdom.

Udstillingens opbygning 

Den Hirschprungske Samling har valgt at temaopdele museets nye udstilling ENGLENS KYS - Syge piger i nordisk kunst. Vi begynder med de raske og sunde piger, der beskæftiger sig med sysler, som man dengang mente var pigernes domæne. I skolegården leger piger og drenge hver for sig.

Men farerne lurer. Stiller vi for store krav til pigerne? Kan de klare dem? Var det derfor, de fik blegsot og hysteri - sygdomme, vi ikke kender i dag? Og så var der tuberkulosen, der kunne ramme enhver. Skulle man være så uheldig at få denne sygdom, var der heldigvis behandlingsmuligheder, som vi kan se på Valdemar Irmingers maleri Stuegang fra Kysthospitalet, 1888. Største fremskridt inden for lægevidenskaben var vaccination mod kopper jvf. Anna Anchers maleri En vaccination, 1899.

Mange børn blev imidlertid behandlet i hjemmet for deres sygdomme, helst i sollys og med masser af frisk luft. Det formidles ikke blot af et flertal af malerierne, men også af udstillingens opbygning. Overalt i salene er der opsat gardiner og vinduer, så vi bedre kan fornemme stemningen i de små stuer. Der er endda opstillet stole, så vi kan sætte os ved de enkelte pigers sygelejer.

Liv eller død

Alt i alt rummer udstillingen gribende og interessante fortællinger. Nu mangler vi blot forklaringen på, hvorfor kunstnerne næsten udelukkende kredsede om de syge piger. Tabet af et drengebarn var utvivlsomt lige så stort som tabet af en pige.

Udstillingen er primært baseret på kunsthistoriker Mette Bøgh Jensens forskning. Hun mener, at særligt piger kunne bevæge beskueren i kraft af deres sygdom og skrøbelighed. Pigerne symboliserede nemlig nationens fremtid. Det var pigerne, der skulle føde og opfostre de kommende generationer. Dette betød, at der var ekstra stort fokus på og opmærksomhed omkring pigers sundhed og sygdom.

Endnu en forklaring

Forskerens antagelse virker overbevisende. Men den kan ikke stå alene. Måske er der tillige en særdeles enkel forklaring. Hovedparten af datidens kunstnerne var mænd, og måske havde de en større interesse for det modsatte køn? Efter at have fotograferet på udstillingen opdagede jeg, at også mit hovedfokus var på de syge piger. Og da jeg skulle vælge illustrationer til denne anmeldelse var der ingen tvivl. De syge piger havde berørt mig mest! Ligesom udstillingens mange mandlige kunstnere!

Hertil kommer, at 1800-tallet var en mandsdomineret verden. Dengang tilhørte ugifte kvinder indtil deres 25. år faderen, mens gifte kvinder var at betragte som deres mands ejendom. Først i 1880 fik gifte kvinder lov at administrere deres egen løn. Desuden varede det stadig mange år, før kvinder endelig fik valgret. Man kan dermed med rette antage, at det var mændene, der stod for kunstkøbene. Og valget af motiver afsejler utvivlsomt deres smag. Det var først i 1879, at Ibsens Nora smækkede med døren og skred. Dengang var det som bekendt chokerende, hvis kvinderne ikke føjede sig.

Oplæsning og katalog