H.A. Brendekilde i nyt lys
Spændende ny bog bidrager med afgørende nyt til Brendekilde-forskningen

Brendekildes portræt af L.A. Ring blev købt af Det Nationalhistoriske Museum
i 2017 på auktion hos Bruun Rasmussen. Foto: Niels Lyksted.

En af de mest berømte verdensudstillinger fandt sted i Paris i 1889. Den markerede hundredeåret for Den Franske Revolution, og det var ved den lejlighed, at Eiffeltårnet blev bygget.

Nordisk kunst blev præsenteret i den smukke Beaux-Arts-bygning i udstillingslokaler, der lå lige ved siden af hinanden. 

H.A. Brendekilde (1857-1942) udstillede fire værker - herunder hovedværket Udslidt. Maleriet viser en udslidt landarbejder, der er faldet om på marken. Han er formentlig død som følge af det hårde arbejde. Ved siden af ham sidder en kvinde, som udstøder et hjerteskærende skrig af sorg. Sådan lyder i hvert fald den traditionelle udlægning af billedet. Ralph Sonne, forfatter til den nye bog “H.A. Brendekilde. Værk og betydning i dansk kunst- og kulturhistorie”, byder imidlertid på en interessant nytolkning: Kvindens røde trøje kunne tyde på, at hun opfordrer til revolution. Altså et maleri i nøje overensstemmelse med udstillingens tema: Den Franske Revolution.

Menneskers skrig var ikke set i malerkunsten siden renæssancen, og Brendekildes maleri var derfor udtryk for en markant nytænkning.

Ralph Sonne fremsætter i bogen den interessante tanke, at Edward Munch, der også deltog i verdensudstillingen, kan være blevet inspireret til sit verdensberømte maleri Skrik ved denne lejlighed. Norges udstilling stødte nemlig lige op til den danske, og det første, man så, når man rettede blikket mod den danske afdeling, var Udslidt. Da billedet er to meter højt og næsten tre meter bredt, var det næppe til at overse.

Edward Munch malede fire år senere - i 1893 - sin første version af Skrik. Det er bemærkelsesværdigt, at Brendekilde og Munchs malerier har visse fællestræk: skriget som centralt udtryk og brugen af røde/orange/brune nuancer. Førende norske Munch-forskere har iflg. bogen aldrig tænkt på denne sammenhæng, men finder den absolut mulig.

Det er blot nogle få af mange nye opdagelser, Ralph Sonne har gjort i forbindelse med sit omfattende arbejde med at præsentere Brendekilde i nyt lys.

Brendekildes gribende maleri Afskeden fra 1890 er hidtil blevet tolket som “to, der elsker hinanden”. Men der kan lægges mere i tolkningen. Sonne kæder maleriet sammen med den store udvandringsbølge, der fandt sted i årtiet 1881-1890. Dengang udvandrede knap 80.000 danskere til USA, heriblandt mange fattige landarbejdere og flere af Brendekildes søskende. Det er derfor næppe tilfældigt, at Brendekilde havde Afskeden med på verdensudstillingen i Chicago i 1893.

Brendekildes hovedværk Forår. De første anemoner er iflg. Sonne langt mere end et realistisk, henrivende, romantisk billede. Det viser hans hemmelige og problematiske forelskelse i tjenestepigen Maren, som han gifter sig med i 1918 efter skilsmissen fra sin første hustru Ida. Billedet er i øvrigt malet i 1889 - samme år som Udslidt. Det viser en sjælden dybde og spændvidde hos Brendekilde.

Disse eksempler er blot enkelte, dybdegående analyser, som bogen er så rig på. Bemærkelsesværdigt er det, at Sonne benytter sin betydelige viden som cand. scient i biologi, geografi og geologi i sine analyser.

Den nye bog om Brendekilde burde være obligatorisk læsning i auktionshusene. Her korrigeres fejlagtige indholdsbeskrivelser, og Brendekildes egne titler angives på værker, der siden har fået fejlagtige titler.

Brendekilde virkede også som rammemager, keramiker og glasmaler. Disse aktiviteter beskrives ligeledes indgående af Sonne.

Endelig skal det nævnes, at Brendekildes betydning for eftertiden også har fået et kapitel. Blandt andet har nutidige malere som Nicolai Juhler ladet sig inspirere til Udslidt van Gogh (2007), og senest har Allan Otte skabt Post Drama  (2013) - begge med udgangspunkt i Udslidt.

Gertrud Hvidberg-Hansens to bøger “Brendekildes billedverden og “Brendekildes glas” udgivet af Odense Bys Museer i hhv. 2001 og 2004 har siden været hovedkilder til Brendekildes verden. Ralph Sonnes bog bringer Brendekilde-forskningen et afgørende skridt videre.

Ralph Sonne: H.A. Brendekilde. Værk og betydning i dansk kunst- og kulturhistorie. 238 sider, Smukt layoutet og gennemillustreret i farver. Indbundet. Multivers

Tekst: Niels Lyksted

Niels Lyksted har lavet en video om H.A. Brendekilde med et væld af hans kendte malerier, en video der fungerer som et supplement til bogen.
Se den her.

Senere i år vises en større forskningsbaseret udstilling om H.A. Brendekilde og L.A. Ring. Udstillingen er et samarbejde mellem  Randers Kunstmuseum,  Brandts – Museum for kunst & visuel kultur og Nivaagaards Malerisamling. Udstillingsperioderne er:
Randers Kunstmuseum 24.11. 2018 – 31.03. 2019.
Brandts, Odense 11.04. 2019 – 08.09. 2019.
Nivaagaards Malerisamling 20.09. 2019 – 26.01. 2020.