Skyggens vandring
Per
Bak Jensen: “Solfloder”.
C-print / Mat Diasec. 120 x 168 cm /150 x 210 cm.
Per Bak Jensen (b. 1949) er en af Danmarks førende fotografer og
en pioner inden for dansk landskabsfotografi. Han er specielt
kendt for sine fotos af naturen og mennesketomme landskaber.
Eller rettere sagt landskaber, der ved første øjekast ser tomme
ud, renset for menneskelig tilstedeværelse. Men ser man nærmere,
finder man som oftest spor af menneskelig indgriben.
Per Bak Jensen finder i reglen sine motiver på baggrund af en
meditativ arbejdsproces. Han tror på, at ethvert sted gemmer på
en hemmelighed eller gåde, som han forsøger at indfange og
fastholde i fotografiet.
En stille kunstart
I denne udgivelse har han samlet 59 fotos fra sine vandringer i
en verden, hvor alting tilsyneladende er ved at forsvinde og
samtidig på forunderlig vis i færd med at fødes på ny, som han
selv siger det i en af sine korte tekster i bogen.
Bogen rummer udelukkende naturoptagelser - eller rettere særlige
udsnit af naturen. Ifølge Per Bak Jensen er det ikke ham, der
har valgt at fotografere et bestemt udsnit af naturen. Det er
snarere motivet, der har valgt ham ved at fange hans blik og
fastholde hans opmærksomhed.
Stedernes væsen
Per Bak Jensen manipulerer aldrig sine billeder, og dermed er
det essentielt for ham at fange en form for tidløshed, der med
hans egne ord indkapsler ”stedernes væsen” og stiller
spørgsmålene: Hvem er vi? Hvor er vi? Hvorfor er vi?
Udstillingen
Udstillingen er ledsaget af et katalog med et essay ligeledes af
Marc-Christoph Wagner. Han analyserer Bak Jensens billeder i
lyset af den verden, vi lever i: “At være menneske i dag, at
eksistere i denne tid, hvor vi konfronteres af enorme kræfter.
De fleste af os prøver at leve på trods af det. Vi klynger os
til håbet om, at der er en vej gennem tumulten”.
Per Bak Jensen: “Skyggens vandring” / The Shadows Wandering”.
Udstillingen “Vidnesbyrd”/ “Testimony”, kan opleves i Galleri Bo
Bjerggaard Installationsfoto. C-print / Mat Diasec. Variable størrelser. Fra venstre. Per Bak Jensen: “Skygger”. C-print / Mat Diasec. 84 x 117,5 cm /120 x 168 cm samt “Bjergtaget”. C-print / Mat Diasec. 84 x 117,5 cm /120 x 168 cm. Fra venstre. “Kåbe”, “Flamingo”, “Midvinter”. Alle C-print / Mat.Diasec. Variable størrelser. Installationsfoto. C-print / Mat Diasec. Variable størrelser.
“Korn”.
C-print / Mat Diasec. 84 x 117,5 cm / 120 x 168 cm.
Installationsfoto. “Passage”, “Vinterdragt” og “Midvinter” Alle
C-print / Mat Diasec. Variable størrelser. “Allehelgen”. C-print / Mat Diasec. 129 x 87 cm. |
Tekst og fotos
Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
19. marts 2022