Blomsterne indtager ARKEN
Rune Bosse (DK 1987), Plante-minder. Indsamlet fra landskabet omkring
ARKEN og nedsat i vinballoner med vand og klorin.
Samtidskunst med romantiske rødder inspireret af Dankvart Dreyer og
Johan Thomas Lundbye.
De vilde planter svæver i deres beholdere, mens de langsomt blegnes og
med tiden forgår.
Af Niels Lyksted
Blomsten har til alle tider været et centralt motiv i kunsten.
Sin storhedstid oplevede den formentlig herhjemme i guldalderen,
hvor J.L. Jensen (1800-1856) - også kaldet Blomster-Jensen - var
sin tids fremmeste repræsentant på området. Han viede hele sit
liv og sin karriere til at skildre overdådige buketter i
glødende farver og opstillinger af sanselige frugter, selv om
blomstermaleriet traditionelt var en nedvurderet genre, som især
de kvindelige amatører syslede med. De blev nedladende betegnet
som blomstermalerinder.
I dag er J.L. Jensens tid definitivt forbi, selv om nogle af
hans bedste værker stadig opnår pæne priser på Bruun Rasmussens
auktioner. I samtidskunsten optræder blomstermotivet naturligvis
på helt andre måder. Det skyldes ikke mindst, at forskere
overalt i verden opfordrer til, at man bevarer biodiversiten
dvs. lokalområdes naturlige flora og fauna. Derfor kræver mange
mennesker politisk handling til gavn for klimaet. En gruppe unge
samles for eksempel hver fredag foran Christiansborg, hvor de
kalder til Generalstrejke for fremtidens liv. Jo, den
romantiske forestilling om den uspolerede natur er unægteligt
gået tabt. Til gengæld gentænker samtidskunstnerne relationerne
mellem mellem blomst og menneske med værker, der er fulde af
sensibilitet, humor og kritik.
Fra Monet til Bonajo
ARKEN har valgt at undersøge, hvordan blomster som motiv i
kunsten spejler tidens verdensbilleder, natursyn og
samfundsforhold - fra 1800-tallets voluminøse blomstermalerier
til samtidens økokritiske strømninger. Det sker i udstillingen
Blomsten i kunsten, der viser værker af 52 internationale
og danske kunstnere lige fra Claude Monet til Melanie Bonajo.
For de af Kunstnyt.dk's læsere, der måske ikke lige har check
på, hvem sidstnævnte er, kan jeg nævne, at Melanie Bonajo er en
queer hollandsk kunstner, filmskaber, sexologisk bodyworker,
somatisk sexcoach og pædagog, cuddle workshop facilitator og
aktivist. Meget længere kan vi næppe komme fra Monet og vores
hjemlige guldaldermaler Blomster-Jensen!
En smuk løgn
Statens Museum for Kunst havde for nogle år siden en udstilling
om guldalderen med titlen En smuk løgn. Datidens malerne
pyntede nemlig slet og ret på motiverne, så de tog sig bedre ud,
end de gjorde i virkeligheden. Det gjaldt også inden for
blomstermaleriet. Blomstene blev malet naturtro med mange
detaljer og fulde af livskraft. Og dog var der noget, der ikke
stemte. I virkeligheden ville blomsterne i den store, overdådige
buket i værket Nature morte med blomster i antik vase på
marmorbordplade være for mange og for tunge til, at vasen
kunne holde balancen. Derudover blev blomsterne udvalgt og
afbildet på højdepunktet af deres blomstring, således at de fik
et nærmest paradisisk udtryk uden tegn på det mindste forfald.
Fortidens emojis
Via kataloget lærte jeg at tyde blomstermaleriernes
underforståede budskaber. De var nemlig datidens emojis med
skjulte hentydninger til modtagerne. Kål hentydede til profit
og velstand, hortensia betyder hjerteløs, dild
hentyder til lyst og roser henviser til modtagerens
udseende, nemlig den perfekte skønhed. En buket er altså
ikke blot et antal udvalgte blomster, som er bundet sammen, men
også et personligt budskab.
Melanie Bonajo
Og nu springer vi frem til Blomster-Jensens absolutte modpol
Melanie Bonajo. I hendes videoværk Natjord - Kærlighedens
økonomi, 2015, er blomstens sensuelle og spirituelle
egenskaber en kilde til heling af både kvinder og mænds forhold
til deres kroppe og seksualitet. Ifølge kataloget skaber værket
rum for helende transformation gennem orgasmer og kærlighed
mellem forskellige kroppe og naturen. Værket tilbyder et rum,
hvor begær er knyttet til omsorg og lighed. Se det havde
Blomster-Jensen og samtidens blomstermalerinder næppe tænkt på.
Og i hvert fald ikke sagt højt!
Det var blot nogle få iagttagelser fra en udstilling med 52
kunstnere, som alle har en holdning til tilværelsen. Flere
eksempler kan opleves under denne tekst. Vil man gå i dybden med
de mange temaer, kan det absolut anbefales at læse det spændende
katalog.
Udstillingen omfatter ikke blot malerier, men også så
forskellige medier som skulptur, fotografi, film og
installation. En smuk, tankevækkende og sanselig udstilling, der
kan gøre os klogere på verdenen omkring os. Se den!
ARKEN: “Blomsten i kunsten” vises fra den 4. september frem til
den 9. januar 2021.
Til udstillingen er udgivet et rigt illustreret katalog med
bidrag af blandt andre museumsinspektør Dea Antonsen, ARKEN, den
amerikanske videnskabshistoriker
Lorraine Daston, den polske filosof Monika Bakke,
kunsthistoriker Rasmus Kjærboe
og den østriske litterat Isabel Kranz.
|
Thomas Demand, Dam, 2020. Den drømmende blomsterverden er udført i
papir, men fanget af fotografiet.
Nederst i billedet reflekteres Rune Bosses Plante-minder.
Udsnit
af Rune Bosses Plante-minder.
J.L. Jensen, En blomsterguirlande og nogle frugter, 1825. Selv tapetet
spiller med!
Fra antikken og op til 1600-tallet blev naturen anset som en overlegen
håndværker, hvis frembringelser oversteg al menneskelig dygtighed.
Andy Warhol, Blomster, 1979, silketryk, spiller sammen med Marc Quinns
Bharat Milap ved Assi Ghat (tv).
To damer klædt i store kjoler, og med smykker og overdreven make up,
står på en balkon, der er hævet over en have med
klynger af store, kitschede blomster i en variation af farver og former.
Totalinstallationen udforsker og blotlægger de psykologiske dynamikker
bag vores begær, drifter og drømme.
Installationen, Lysningen, er skabt af de svenske kunstnere Nathalie
Djurberg & Hans Berg.
Jean Arp, Menneske set af en blomst, 1958, bronze.
Melanie Bonajo, Natjord - Kærlighedens økonomi, 2015. I videoværket
møder vi en aktivistisk gruppe af sexarbejdere, der
arbejder på at skabe trygge og nydelsesbetonede sensuelle frirum, der
giver modspil til undertrykkende patriarkalske
strukturer i samfundet. Sexarbejderne fortæller om oplevelser af
sexuelle overgreb, dominans, skam og frygt.
Miguel Chevalier (MEX 1959), Ekstra-naturligt. Interaktiv installation.
Afspejler publikums bevægelser.
Værket med titlen “7. april 2020 (kvæde)” er skabt af kunstnerne Petrit
Halilaj og Alvaro Urbano, der også privat danner par.
Med værket sætter de fokus på homoseksuel kærlighed og forskellige
magtstrukturer knyttet til seksualitet, videnskab og kolonialisme.
Tekst og fotos
Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
2. september 2021
|