Af Niels Lyksted

Blomsten har til alle tider været et centralt motiv i kunsten. Sin storhedstid oplevede den formentlig herhjemme i guldalderen, hvor J.L. Jensen (1800-1856) - også kaldet Blomster-Jensen - var sin tids fremmeste repræsentant på området. Han viede hele sit liv og sin karriere til at skildre overdådige buketter i glødende farver og opstillinger af sanselige frugter, selv om blomstermaleriet traditionelt var en nedvurderet genre, som især de kvindelige amatører syslede med. De blev nedladende betegnet som blomstermalerinder.

I dag er J.L. Jensens tid definitivt forbi, selv om nogle af hans bedste værker stadig opnår pæne priser på Bruun Rasmussens auktioner. I samtidskunsten optræder blomstermotivet naturligvis på helt andre måder. Det skyldes ikke mindst, at forskere overalt i verden opfordrer til, at man bevarer biodiversiten dvs. lokalområdes naturlige flora og fauna. Derfor kræver mange mennesker politisk handling til gavn for klimaet. En gruppe unge samles for eksempel hver fredag foran Christiansborg, hvor de kalder til Generalstrejke for fremtidens liv. Jo, den romantiske forestilling om den uspolerede natur er unægteligt gået tabt. Til gengæld gentænker samtidskunstnerne relationerne mellem mellem blomst og menneske med værker, der er fulde af sensibilitet, humor og kritik.

Fra Monet til Bonajo

ARKEN har valgt at undersøge, hvordan blomster som motiv i kunsten spejler tidens verdensbilleder, natursyn og samfundsforhold - fra 1800-tallets voluminøse blomstermalerier til samtidens økokritiske strømninger. Det sker i udstillingen Blomsten i kunsten, der viser værker af 52 internationale og danske kunstnere lige fra Claude Monet til Melanie Bonajo. 

For de af Kunstnyt.dk's læsere, der måske ikke lige har check på, hvem sidstnævnte er, kan jeg nævne, at Melanie Bonajo er en queer hollandsk kunstner, filmskaber, sexologisk bodyworker, somatisk sexcoach og pædagog, cuddle workshop facilitator og aktivist. Meget længere kan vi næppe komme fra Monet og vores hjemlige guldaldermaler Blomster-Jensen! 

En smuk løgn

Statens Museum for Kunst havde for nogle år siden en udstilling om guldalderen med titlen En smuk løgn. Datidens malerne pyntede nemlig slet og ret på motiverne, så de tog sig bedre ud, end de gjorde i virkeligheden. Det gjaldt også inden for blomstermaleriet. Blomstene blev malet naturtro med mange detaljer og fulde af livskraft. Og dog var der noget, der ikke stemte. I virkeligheden ville blomsterne i den store, overdådige buket i værket Nature morte med blomster i antik vase på marmorbordplade være for mange og for tunge til, at vasen kunne holde balancen. Derudover blev blomsterne udvalgt og afbildet på højdepunktet af deres blomstring, således at de fik et nærmest paradisisk udtryk uden tegn på det mindste forfald.

Fortidens emojis

Via kataloget lærte jeg at tyde blomstermaleriernes underforståede budskaber. De var nemlig datidens emojis med skjulte hentydninger til modtagerne. Kål hentydede til profit og velstand, hortensia betyder hjerteløs, dild hentyder til lyst og roser henviser til modtagerens udseende, nemlig den perfekte skønhed. En buket er altså ikke blot et antal udvalgte blomster, som er bundet sammen, men også et personligt budskab.

Melanie Bonajo

Og nu springer vi frem til Blomster-Jensens absolutte modpol Melanie Bonajo. I hendes videoværk Natjord - Kærlighedens økonomi, 2015, er blomstens sensuelle og spirituelle egenskaber en kilde til heling af både kvinder og mænds forhold til deres kroppe og seksualitet. Ifølge kataloget skaber værket rum for helende transformation gennem orgasmer og kærlighed mellem forskellige kroppe og naturen. Værket tilbyder et rum, hvor begær er knyttet til omsorg og lighed. Se det havde Blomster-Jensen og samtidens blomstermalerinder næppe tænkt på. Og i hvert fald ikke sagt højt!

Det var blot nogle få iagttagelser fra en udstilling med 52 kunstnere, som alle har en holdning til tilværelsen. Flere eksempler kan opleves under denne tekst. Vil man gå i dybden med de mange temaer, kan det absolut anbefales at læse det spændende katalog.

Udstillingen omfatter ikke blot malerier, men også så forskellige medier som skulptur, fotografi, film og installation. En smuk, tankevækkende og sanselig udstilling, der kan gøre os klogere på verdenen omkring os. Se den!

ARKEN: “Blomsten i kunsten” vises fra den 4. september frem til den 9. januar 2021.
Til udstillingen er udgivet et rigt illustreret katalog med bidrag af blandt andre museumsinspektør Dea Antonsen, ARKEN, den amerikanske videnskabshistoriker
Lorraine Daston, den polske filosof Monika Bakke, kunsthistoriker Rasmus Kjærboe
og den østriske litterat Isabel Kranz.