Af Niels Lyksted

Hvem var egentlig Anne Marie Carl-Nielsen? Var hun ikke gift med den berømte komponist Carl Nielsen? Og er der ikke noget om, at de havde et til tider stormfuldt ægteskab? Det er formentlig, hvad de fleste danskere i bedste fald kan komme i tanker om, når de hører navnet. Og det til trods for, at hun i sin samtid var en eftertragtet og succesfuld kunstner, der udstillede og blev præmieret på store udstillinger i ind- og udland.

Enkelte kongetro personer vil måske ved nærmere eftertanke knytte navnet Anne Marie Carl-Nielsen til rytterstatuen af Christian 9. på Christiansborg Ridebane. Og så er det formentlig slut med kendskabet til den markante kvindelige billedhugger. Heldigvis er Anne Marie Carl-Nielsen ikke glemt blandt forskere, der beskæftiger sig med den danske kunsthistorie. Derfor kan vi nu glæde os over den største soloudstilling af hendes værker siden mindeudstillingen i Den Frie Udstillingsbygning i 1946. Og så er den nye udstilling tillige baseret på den seneste forskning, så vi bliver ført helt up to date om hendes liv og virke.

Viljestærk kvinde

Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, (1863-1945), var ikke blot en stor kunstner, men også en viljestærk kvinde, der forstod at sætte sig igennem i en stærkt mandsdomineret verden. For det var den dengang! Man tror at der er løgn, når man få at vide, at i hendes barndom tilhørte ugifte kvinder indtil deres 25. år faderen, mens gifte kvinder var at betragte som deres mands ejendom. Først i 1880 fik gifte kvinder lov at administrere deres egen løn. Og det varede stadig mange år, før kvinder endelig fik valgret.

Kunstverdenen var bestemt heller ikke gearet til kvinder dengang. Først i 1888 begynder Det Kongelige Danske Kunstakademi at optage dem – og da kun på den eksterne afdeling Kunstskolen for Kvinder. Hjemme på gården ved Kolding fik Anne Marie heller ikke den store opbakning til at tage en kunstnerisk uddannelse trods hendes uomtvistelige talent. Allerede fra tolvårsalderen var hun nemlig i stand til at modellere gårdens dyr i ler, voks og smør. Hun fik dog omsider faderens tilladelse til at få en prøveperiode på ét år i København, hvor hun skulle bevise, at hun havde talent.

Imponerende karriere

I 1884 debuterede Anne Marie på Kunstakademiets udstilling, hvilket førte til, at faderen endelig accepterede, at datteren gik kunstnervejen. Hun var da 21 år gammel. Snart efter demonstrerede hun en særlig evne til at fange dyrenes karakteristiske bevægelser og få den til at fremstå naturlige, overbevisende og spontane. Det var det, der fik den franske billedhugger Auguste Rodin til at udbryde, at hendes skulpturer af kalve var så naturtro, at de “… duftede af stald”.

I 1904 afsluttede Anne Marie Carl-Nielsen sit på det tidspunkt største og mest prestigefulde arbejde. Det gjaldt udsmykningen af de tre store bronzeporte til Ribe Domkirke. Her fik det dekorative og udtryksfulde en plads ved siden af naturalistiske relieffer med bibelfortællinger og heraldik.

Karrierens højdepunktet indfandt sig, da Anne Marie Carl-Nielsen i 1907 vandt en prestigiøs konkurrence om et ryttermonument for Christian 9. til opstilling på ridebanen ved Christiansborg Slot. Dermed blev hun den første kvindelige billedhugger i verden, der fik til opgave at udføre en rytterstatue. Det blev i øvrigt den største officielle opgave, der blev givet en dansk billedhugger i hendes levetid. For statuen modtog Anne Marie Carl-Nielsen medaljen “Ingenio et arti” af Christian 10.

Kunstnerens værksted

Og nu til selve udstillingen. Den er bygget op som var det kunstnerens eget værksted, vi befandt os i. Overalt finder vi skulpturer af gips og bronze. De sort/hvide farver går på smukkeste vis igen i hele udstillingens regi. De ellers så imponerende og smukt dekorerede marmorgulve i lokalerne er nemlig i anledningen af udstillingen dækket til og erstattet af hvide gulve. Også væggene fremstår helt i hvidt. Mange af de udstillede skulpturer er færdige værker, mens andre er forarbejder og i visse tilfælde blot udkast. Nogle bliver aldrig realiseret, mens andre til gengæld viser Anne Maries arbejdsproces. Det gælder fx Christian 9.s hest centralt placeret i udstillingen. Den blev efterfølgende opskaleret, inden den kom til at indgå i den færdige rytterstatue på ridebanen bag Christiansborg slot.

Til værkstedsoplevelsen hører også præsentationen af støbeforme, brudflader, voks- og gipsskitser. Og så kan vi endda bevæge os rundt om de store modeller, lige som Anne Marie Carl-Nielsen selv gjorde under arbejdet. Eller vi kan ligefrem se dem fra oven, takket være et stillads, som publikum er velkommen til at benytte. Tættere kommer vi næppe på den skabende proces. Og den kan undertiden være lige så interessant som det færdige produkt, i hvert fald når det drejer sig om en markant kunstner. Det samme var tilfældet med udstillingen af Rodins værksted, som for nyligt fandt sted i samme lokaler. Dengang var nogle af væggene dækket af en markant mørkeblå farve.

Bog

Til udstillingen er udgivet en smuk bog, der er helt i overensstemmelse med udstillingens design. Det er holdt i sort/hvid med enkelte undtagelser. Fotos fra Anne Marie Carl-Nielsens tid kan dermed kombineres med senere optagelser i naturligt sammehængende forløb. Særligt fremhæves bør Irena Boersmas monokrome fotos, der kæder bogens forskellige artikler sammen. Der er tale om nærmest abstrakte billeder, når hun går ultranært på gipsforme og -skulpturer eller opstillede værker.

Bogens tekster kommer vidt omkring. Særligt vil jeg fremhæve Emilie Boe Bierlichs artikel Anne Marie Carl-Nielsen. Udslukkelig. Her finder vi udstillingens essens i klar og overskuelig form målrettet den typiske museumsgæst. Læs den først! Hertil kommer artikler af to af landets mest markante nulevende billedhuggere, Kirsten Justesen og Elisabeth Toubro, der ikke underligt begge har Anne Marie Carl-Nielsen som forbillede.

Endvidere bør fremhæves Per Nørgaard Larsens artikel om vitalisme og Rune Frederiksens artikel om Anne Marie Carl-Nielsens omfattende arbejde med at skabe kopier af nogle omkring 2.500 år gamle græske skulpturer. En enkelt, men væsentlig indvending, har jeg dog. I sin iver efter at lade bogen fremstå som en del af et værksted, hvor processen er af afgørende betydning, har designeren ladet indbindingen være ufuldendt. Det går bare ikke. Omslaget forskubber sig konstant, hvis man nyder bogen i en lænestol. Og efter gentagen læsning og opslag vil den formentlig falde fra hinanden. Ærgerligt, når alt andet er i top!

Lydvandring

Udstillingen byder også på en lydvandring, Den udslukkelige, der følger i Anne Marie Carl-Nielsens fodspor gennem fortidens København. Lydvandringen er indtalt af skuespiller Lotte Andersen efter manuskript af dramatiker Amalie Olesen. Den er gratis og tilgængelig  via Glyptotekets app, som kan hentes i App Store eller Google Play. Varighed godt en time. Vandringen er på fem kilometer, men kan dog nydes som lydbog i lænestolen, hvis efterårsvejret driller. Det gjorde det i mit tilfælde. Kan anbefales som en indledende introduktion til Anne Marie Carl-Nielsens verden.

Parallelt med Glyptotekets udstilling udvikler Den Frie en udstilling, Arven, hvor ti udvalgte samtidskunstnere lader sig inspirere af den ældre billedhuggers værker. Arven kan ses fra 26. november 2021 til 30. januar 2022.

Glyptoteket: “Anne Marie Carl-Nielsen”. Kan opleves frem til den 27. februar 2022. Efterfølgende vises udstillingen på Fuglsang Kunstmuseum og på Ribe Kunstmuseum.

I forbindelse med udstillingen udgives bogen ANNE MARIE CARL-NIELSEN, hvor kendte kunstnere og anerkendte forskere kredser om de temaer Anne Marie Carl-Nielsen berørte. Bogen er rigt illustreret. Kan købes i Glyptotekets butik og webshop.