Jeg har mange kunstbøger om dansk og international kunst og kastede lige et blik på reolerne. Ikke et eneste sted fangedes mit blik af et så smukt bogværk som Amager Fælled. Denne vidunderlige natur kun et par kilometer fra Rådhuspladsen har Niels Lyksted på imponerende vis fået samlet op i en bog, der ikke kan reklamere flottere for området. 180 billeder, mesterligt fotograferet. Det er en fryd af blade i bogen, en fredfyldt natur, som visse kræfter vil lade forsvinde til fordel for højhuse. Det gør ondt!

Niels Lyksted skriver i forordet, at Amager fælled er en eneståede perle. Vi giver ordet til forfatteren, så får vi alle detaljer med. Udover at være en fremragende fotograf er Niels Lyksted også en brilliant forfatter, hvilket læsere af Kunstnyt.dk har nu har nydt godt af i flere år. Måske skal det også nævnes, at Lyksted er medlem Facebook-gruppen "Amager Fælleds Venner", som har over 32.000 medlemmer, og hvor Niels Lyksteds indlæg foreløbig har givet over 120.000 likes. Imponerende!

Preben Juul Madsen

Forord og tak 

Amager Fælled er en enestående perle. Vild natur blot et par kilometer fra Rådhuspladsen. En gave til alle de københavnere, der lider under byens alt for tætte bebyggelse, og som søger det nødvendige åndehul i en stresset hverdag. Det får de her i form af fri og uspoleret natur. 

Nogle bruger Fælleden til rent rekreative formål. Hvad med en rask løbetur om morgenen inden en hektisk arbejdsdag? Området byder på den smukkest tænkelige natur - om foråret og sommeren tilsat fuglesang af enhver slags. Året indledes med besøg af de små sangere. Gransangeren er blandt de første, men heldigvis afløses den snart af dens mere musikalske fætter Løvsangeren. Det hele kulminerer med nattergalenes indtog. Snart kan man høre dem overalt på Fælleden. Og ikke nok med det. Som navnet antyder, byder Lærkesletten på masser af ynglende sanglærker. Dem finder man ikke andre steder i København. 

Lærkesletten rummer også mange andre fuglearter. Her kan man fx opleve tårnfalken muse. Den hænger ganske ubesværet i luften, mens den leder efter bytte. Og med lynets hast dykker den ned efter de eftertragtede mus. Selv Nordens største rovfugl, havørnen, lægger undertiden vejen forbi. Ofte jagtet af krager, der vil have området for sig selv. 

Der er også mange andre væsener på Fælleden. Frøer, tudser, snoge, insekter, sommerfugle og mange, mange flere. Til stor glæde for den almindelige gæst, men bestemt også for biologer på udkig efter mere sjældne arter. En særlig interessant beboer er Stor vandsalamander, der bl.a. holder til ved Grønjordssøen. Den findes dog i langt større antal på Lærkesletten fordelt over et betydeligt område. Den store salamander er beskyttet på niveau med Pandaen, og det skal blive spændende at se, om netop dette lille væsen kan redde Lærkesletten fra bebyggelse. Måske må vi en tur over EU-domstolen, inden den sag bliver afklaret? 

Floraen på Fælleden er ligeledes et kapitel for sig. Områdets vartegn er som bekendt Riddergøgeurten, der kun findes i et enkelt eksemplar i Danmark. Den har slået rod på den nordlige del af Fælleden, hvor jordbunden er helt ideel for den smukke plante. Den biologisk mest interessante del af Fælleden er Strandengen, der har været uopdyrket i omkring 5.000 år. Området er af største interesse for biologer, da der er en artsrigdom uden lige, både når det gælder planter og insekter. Indfinder man sig om efteråret, er området et eldorado for svampeinteresserede. 

Rådyrene er en særlig attraktion på Fælleden. De har levet her uden menneskelig assistance, siden de første dyr blev udsat i 1961 af Forsvaret. Det skete i øvrigt på Kalvebod Fælled, men de vandrede hurtigt nordpå til Amager Fælled. Det kunne de, fordi Vejlands Allé ikke var etableret på det tidspunkt. Dengang var de Fælledens største firbenede beboere, men siden er der kommet flere til. Naturplejen varetages nu af skotsk højlandskvæg, får og exmoore-ponyer. Hver gruppe har deres egne folde. I modsætning til rådyrene er de under dagligt tilsyn af mennesker. 

Amager Fælleds utallige gæster kommer her af mange forskellige årsager. Jeg selv dukker først og fremmest op for at fotografere. Der er masser at skønne motiver at forevige, og de skifter karakter alt efter årstiden og tiden på døgnet. Der er lyset, der afgør, om et motiv er interessant set med fotografens øjne. Allersmukkest er lyset efter min mening om morgenen lige ved solopgang. Det betyder, at man må være klar med fotoudstyret allerede klokken halv fem om sommeren. Om vinteren kan man til gengæld sove længe. Ved juletid finder solopgangen først sted så sent som klokken halv ni. 

Når jeg tager billeder på Fælleden, er jeg bl.a. inspireret af den franske maler Claude Monet (1840-1926). Han kunne male det samme motiv snesevis af gange i forskellig belysning, hvadenten det var en traditionel høstak eller katedralen i Rouen. På samme måde har jeg mine favoritmotiver på Fælleden, som jeg opsøger igen og igen. At fotografere en solopgang i tæt tåge er en spændende udfordring. Her føler jeg et vist fællesskab med den engelske maler William Turner (1775-1851), der sidst i sin karriere foretrak at gengive vejrliget, når det var mest udfordrende. Den tyske maler Casper David Friedrich (1774-1840) var en enestående romantiker. Han har ligeledes været en vigtig inspirationskilde. Og sidst, men ikke mindst, er jeg påvirket af de danske guldaldermalere (1800-1850), der som noget nyt efter datidens forhold valgte af tage deres malergrej under armen og fastholde de smukkeste steder i den danske natur på deres lærreder. 

Da jeg hverken har en biologisk, geografisk eller historisk indgangsvinkel til Amager Fælled, har jeg allieret mig med eksperter på disse områder til denne bog. Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding, skriver om biodiversitet, Nikolaj Gervig Correll bidrager med en spændende beretning om Fælledens historie og om græsning på Fælleden. Terese Østergaard Kokholm er selvlært på biologiens område, men uhyre vidende. Hertil kommer, at til hun en enestående fortæller. Læs hendes fængende beretninger om årstiderne på Fælleden og bliv inspireret til kommende besøg! Og hvem ved mere om kampen for Amager Fælled end formanden for Amager Fælleds Venner, Steffen Rasmussen? Han giver i sin artikel et rids over det enorme arbejde, han og foreningens koordinationsgruppe har gjort siden foreningens etablering i foråret 2016. Har du været medlem i alle årene, kan du glæde dig over et tilbageblik på de utallige arrangementer, du måske har deltaget i. Senere tilkomne kan her få et klart overblik over foreningens imponerende virke. 

Sidst, men ikke mindst, en tak til Morten Sørensen, der har specialiseret sig i motiver af storbyjunglen på Amager Fælled. I tilknytning til udvalgte jungle-fotos har han skrevet en medlevende artikel om at miste fornemmelsen af tid og sted i junglen lige i centrum af København. Og hvem har ikke brug for en sådan oplevelse i en travl hverdag? 

Det er mit håb, at denne bog vil få afgørende betydning i kampen for at bevare hele Amager Fælled. 

Niels Lyksted
Journalist, fotograf og videoproducent (DJ) 2021