Kritiske og absurde allegorier

Installationsfoto af “Cosmic Generator (loaded #1)”, 2017, på Louisiana.

Af Niels Lyksted

Titlen på Louisianas nye udstilling Bowls Balls Souls Holes (Skåle kugler sjæle huller) antyder, at det ikke er en helt almindelig udstilling vi får at se. Det er det heller ikke. Mika Rottenbergs univers er unikt, og lige så absurd, som titlen. Men der en mening med galskaben.

Et kort resume af handlingen i hendes film Cosmic Generator fra 2017 giver os et fingerpeg. Den veksler mellem to lokationer: en støvet by ved den mexikansk-amerikanske grænse og et gigantisk grossistmarked i Kina. Overraskende scenerier leder os på vej gennem tunneller og digitale kanaler - igennem Jorden simpelthen. Så absurd er verden blevet. De varer vi forbruger fremstilles på den anden siden af kloden i strid mod al fornuft, hvis vi skal anlægge et økologisk perspektiv på en bæredygtig udvikling.

Social surrealisme
Bowls Balls Souls Holes er ikke blot udstillingens titel, men også titlen på en af Mika Rottenbergs mest markante film fra 2014. Den vises i en stor gul kasse placeret centralt i en af de store udstillingsrum. Minimalisme tænker man umiddelbart, men da tager man fejl. Inde i boksen er der et mylder af liv. Her kan vi opleve de mest absurde og mirakuløse forvandlinger, man kan tænke sig - og i et ekstremt højt tempo. 

Hold på hat og briller! Et kredsløb af bingokugler, fyldte glas, telepatiske udladninger og skjulte passager skaber energierne, der driver værket. Hovedpersonen er hentet i et raritetskabinet af alternativt udseende mennesker, som Mika synes at have tegnet abonnement på. Her ser vi en kvindelig XXX Large model. Hun ikke blot kører frem og tilbage mellem flere steder, hun forekommer også at være til stede i flere dimensioner: sovende som en slags ypperstepræstinde. Systematikker, ufattelige sammentræf og tankens kraft holder videoens verden i gang. Ganske som i vores!

Publikum som medspillere
Ved normale museumsbesøg går man stilfærdigt rundt i salene og betragter andægtigt de udstillede værker. Og naturligvis uden at berøre dem. Glem alt om det, når det gælder Mika Rottenberg! Så snart man træder ind i udstillingen oplever man et hav af lyde fra de forskellige videoer, der kører i uafbrudte sløjfer, Hertil kommer mærkelige lyde fra en række installationer, der bedst kan sammenlignes med Storm P-opfindelser, som holder aktiviteterne i gang. Måske fremtidens kommunikationsveje? Og vi er velkomne til at afprøve dem. Vi forstår kun meningen med dem ved selv at træde i pedalerne eller dreje på håndtagene. Eller gør vi? I hvert fald kan vi bedre identificere os med de medvirkende fra videoerne.

Ingen masterplan
I Mika Rottenbergs univers sættes der spørgsmålstegn ved den verdensomspændende kapitalisme, der omgiver os. Hvad kan den ikke føre til? Men hun har ingen masterplan for, hvordan vi kan komme ud af hamsterhjulets ustoppelige omdrejninger. Der er tale om et dybt humanistisk kunstprojekt, der opfordrer os til at komme med gode idéer til, hvordan kloden kan reddes, og hvordan vi skal leve sammen. Altså ingen løfte pegefingre, vi må selv gøre vores iagttagelser og forbinde de løse ender.

Ved pressevisningen kunne man opleve nogle af de fremmødte kunstanmeldere opføre sig som var de børn igen. “Det er den bedste kunstudstilling, jeg nogen sinde har oplevet”, lød en af de spontane kommentarer. Jo, der var så sandelig en anderledes og særdeles underholdende udstilling, der mødte pressen på en grå og solfattig efterårsdag. Man må håbe på, at indtrykket ikke udelukkende begrænser sig til det underholdende, for der er mening med galskaben. Udstillingen sætter ikke blot fokus på vores materielle overflod, den behandler også mere abstrakte emner som frihed, held, rigdom og overtid.

Nyt filmværk på vej
Corona-pandemien satte desværre en stopper for produktionen af Mika Rottenbergs nye filmværk “Remote”, der får spillefilmslængde. Filmen  produceres i fællesskab bestående af Louisiana, Artangel i London og Moderna Museet i Stockholm. Den skulle have haft premiere i forbindelse med åbningen af Louisianas aktuelle udstilling. Det lykkedes ikke. I stedet får den verdenspremiere på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX til marts 2022. Og så vil den naturligvis blive vist på Louisiana ved en senere lejlighed.

Louisiana: Mika Rottenberg, “Bowls Balls Souls Holes”. Udstillingen vises frem til 9. januar 2022. Kataloget, der også er blevet forsinket af corona-pandemien, bliver udgivet på engelsk. Det indeholder bidrag af den britiske skribent og kurator William Pym samt en samtale mellem Mika Rottenberg og Anders Kold, udstillingens kurator. 


I en stor gul kasse placeret centralt i et af udstillingsrummene vises “Bowls Balls Souls Holes”
en af Mika Rottenbergs mest markante film.

Kvinden kører ikke blot frem og tilbage mellem flere steder, hun forekommer også at være til stede i flere dimensioner.
Her ses hun sovende. Fra videoen “Bowls Balls Souls Holes”.

Her ses kvinden fra “Bowls Balls Souls Holes” vågen med en genstand på panden.
I hvilken dimension er hun nu?

Publikum er velkommen til at sætte gang i installationerne.
Her se udstillingens kurator, Anders Kold, med installationen “Nr. 11 med kål og hestehale”, 2020.
Krydsfiner, aluminium, mekaniske dele, plastic og hår.

“Læber” (Studie nr. 3), 2016/19), videoinstallation.
Man skal helt tæt på for at se, hvad der udspiller sig i mundhulen.

“Tekstur 1,2,3 & 4”, 2013, kunstharpiks og akrylmaling.

“Nys”, 2012. Video. Når manden nyser, kommer der kaniner ud af næsen.
Han er imidlertid ikke den eneste, der nyser i videoen. Se, hvad der videre sker på udstillingen!



Efter den larmende og højt gearede udstilling var det en ren lise at træde ud i den stille natur
 og nyde den smukke udsigt over Øresund på en grå og solfattig efterårsdag.


Tekst og fotos
Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
27. september 2021