Lotte og Sunny, I var hos jeres far til det sidste. Ind imellem sov han, indimellem vågen, men klar i hovedet til det sidste var han, han vidste I var der og med jeres hænder i sine sov han fredeligt ind sidste fredag.

Jeg har set Allans opslag på You tube, 81 år og hvad så? Og vi ved ikke om han er i de højere luftlag eller nede i varmen, dog mente han selv at han ville møde flere spændende mennesker dernede. Det er en mand med stor appetit på livet I siger farvel til i dag, en mand, der som jeg forstod det, tog for sig af livets retter, på godt og ondt. Man kan sige Allan tog livstag med livet, rejste sig også når han faldt, når livet slog knuder og gjorde ondt, han tog det hele med og trods knubs og mærker fra livet bevægede han sig frygtløst videre. Et langt og begivenhedsrigt liv er levet til ende, et liv velsignet i åremål og som har båret frugt i alle jer der er samlet her i dag.

Forleden da I sad og fortalte om Allan, var der en anden person udefra, der blev ved med at blande sig i mine tanker. Nemlig Jakob fra det gamle testamente. Ham, der var søn af Rebekka og Isak, og bror til Esau. Og derfor læste jeg også stykket om, hvordan Jakob kæmper med Gud i natten og vinder velsignelsen, for han slipper ikke, før Gud velsigner ham, heller ikke selv om han må gå videre gennem livet med sit slag på hoften. Det forekommer mig, at der var en god del Jakob i Allan, for han gik, som Jakob, heller ikke af vejen for ret meget. Der var ikke helt det filter af hensyn og pakken holdninger ind, nej Allan stod fast på sine meninger og det, han troede på, og lagde ikke fingrene imellem, når det gjaldt. Allan voksede op i et hjem omgivet af Nordisk film miljøet, det billedskabende og fortælleglæden var altså lagt som kim ganske tidligt. Allerede som ung begyndte Allan at male malerier, ganske vist uddannet skiltemaler, men han lærte nogle teknikker og færdigheder som han ikke mente akademiet kunne have lært ham bedre. Han mødte Toni som han fik jer tre børn med, familielivet var i gang.

Men ikke det typiske familieliv. I voksede op i et kreativt miljø, jeres far var den eksentriske, bohemeagtige der ikke gik så meget op i normerne. Og dog, for han ønskede altid at familien fremstod pænt udadtil, og det gjorde I så, også de mange gange I spiste middag ude.

Allan arbejdede meget, og han var stolt af sit virke, at han kunne leve af det. Men det kom ikke uden kamp, særligt de år med kopiskandaler og retssag, hvilket tog hårdt på Allan. Men det slog ham ikke ud.

På det menneskelige plan kommer der igennem et langt liv sorger. I mistede jeres mor meget tidligt og Benny døde også alt for ung med samme sygdom, et stort tab for Allan.

Det var, som I sagde ikke de store følelser I delte med jeres far, men det er mit indtryk at I har vidst hvor meget han satte pris på jer, og I har deltaget i Allans arbejdsliv gennem årene og I har fulgt med i hans kærlighedsliv, ofte mere end I ønskede. I vidste dog altid at det var seriøst, når den udkårne fik pels, pelshat og en tur til Paris. I har lyttet til hans fortællinger, igen og igen, taget imod hans glæde ved at dele ud af livshistorierne, som han kunne fortælle med lune og indlevelse.

De senere år har Allan haft umådelig glæde af Facebook, her har han fundet ligesindede med hvem han kunne diskutere malerhåndværket og kunst. I det hele taget fornemmer jeg at Allan hele livet har været et meget socialt menneske, han har haft et stort netværk og været åben for nye bekendtskaber. Og han holdt liv i samtalerne via facebook og lagde gerne opslag op dagligt, hvilket også gjorde at han aldrig kedede sig, han nød opmærksomheden og han nød at dele sine livshistorier med andre. Allans livshistorie slutter her. Nu er det jeres opgave at holde fortællingerne levende. I efterlades ikke med tomme minder, men med rige og velsignede minder. I er ikke de efterladte, I er de efterlevende, og det er noget ganske andet. Gennem ham blev I beåndet. I bærer ham med jer i jer selv. I hører og ser ham i hans livsværk.

Allan har uden tvivl sat sig sine spor og haft betydning for jer alle, der er samlet her i dag. Som han har levet inspireret, har han til gengæld været til stor inspiration for jer. Han har holdt af at have familien og venner omkring sig, men har også nydt at leve livet på egne betingelser. Allan var sin egen. Det går an at leve sådan, når man er elsket, og det har han været, for I gav ham jo de betingelser, han gerne ville have.

Og livet har vi jo i virkeligheden altid på egne, men også hinandens betingelser og til syvende og sidst på Guds betingelser, ham hvis velsignelse vi ikke kan leve uden. For Jakob i det gamle testamente kom Gud og Guds velsignelse til ham i en drøm. Gud fortalte ham, at han og alle jordens slægter skulle velsignes, og at Gud ville være med dem, overalt hvor de gik. Da Jakob vågnede af drømmen sagde han: ”Herren er i sandhed på dette sted, og jeg vidste det ikke”. Og nej, vi ved ikke altid, at Gud er med os, det gør vi bestemt ikke. Men hvis vi nu forestiller os, at Allan er en efterkommer af Jakob, så har Gud i mellemtiden besluttet at vise sig på en anden måde end ved blot at være en stemme i en drøm.

Gud er steget ned til os i sin søn Jesus Kristus. Nu har vi livet på hans betingelser, og det er ikke dårlige betingelser. Ja, det er faktisk, synes jeg, rigtige gode betingelser at leve og dø på. Når vi bliver døbt, gentager Gud det gamle løfte om, at han vil være med os. Ikke bare som i Jakobs drøm overalt hvor vi går, men også helt til verdens ende. Jeg er med dig, når du bliver gammel, og andre må binde op om dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil. Som din opstandne Herre og frelser er jeg med dig også i døden. Det er de betingelser, vi, som døbte, har vores liv at leve og dø på. Og det er på de betingelser, vi kan tage afsked med Allan i dag. At hvor vi ikke længere kan følge ham, der vil Gud være.

Må Guds fred være med Allan Karms. Må Guds fred være med os alle. Amen.