|
Polsk
maler største forfalskningsaffære i Danmark |
|
| I slutningen af 1950'erne
dukkede en polsk maler op på det danske marked. Hans motiver var figur-
og arkitekturbilleder fra det gamle krigshærgede, men genopbyggede
Warszawa, samt landskaber med troikakøretøjer, ofte vintermotiver.
Wladyslaw Chmielinski (1911-79), som han hed, blev hurtigt populær
herhjemme, så populær, at hans billeder blev en mangelvare. De kunne
kun erhverves gennem den polske stats handelskontor, DESA i Warszawa, og
kun hvis man aftog et stort parti af andre malere, som var mere
besværlige at sælge. Denne omstændighed gjorde, at kunsthandler Knud Mikkelsen, Malernes Udstilling i København, på et tidspunkt fik den smarte idé at invitere Chmielinski til Danmark og placere ham med en stak lærreder i sit sommerhus på den lille ø Tunø mellem Århus og Samsø. Denne trafik gentog sig så tit de polske myndigheder tillod det, en til to gange om året, men hver gang mod, at enten Chmielinskis kone eller søn måtte blive tilbage i Polen som en slags gidsler. I Danmark nåede Chmielinski også at male københavnermotiver, udført efter sort-hvide fotografier, hvorfor farverne virker helt forkerte. |
|
|
|
I Danmark og i udlandet findes i titusindvis af falske Wladyslaw Chmielinski-malerier. Et af dem er dette billede fra det gamle Warszawa, fotograferet hos Haus der Bild i Wien. Det er den største forfalskningsaffære i Danmark, men ingen gider gøre noget ved sagen. |
| I de glade 60'ere og 70'ere
gik det imidlertid så stærkt med salget inden for trommesalsmalerier,
eller fiduskunsten om man vil (Chmielinskis billeder er dog af stor
teknisk kvalitet), at efterspørgslen efter hans billeder ikke kunne
efterkommes. Også på det internationale marked kunne den polske maler
sælges, og pludselig skyllede det ind i landet med falske
Chmielinski'er, direkte plagiater af hans motiver (som han selv havde
'stjålet') og signatur, og billederne sporedes hurtigt til det kendte
grossistfirma i Wien, Haus der Bild. Firmaet havde skaffet sig eneret
på Chmielinski og var nu leveringsdygtig i både ægte og falske. De
danske kunsthandlere lukkede totalt øjnene for denne trafik, og har
gjort det lige siden. Tusindvis af falske Chmielinski-billeder
forekommer i dag herhjemme, og det er i omfang den største
forfalskningsaffære i Danmark nogensinde, løbende op i hvert fald i et
tocifret millionbeløb.
Men der
bliver formentlig aldrig nogen egentlig retssag om
falske Chmielinski'er, fordi så godt som alle kunsthandlere vil
påberåbe sig ikke at kunne skelne mellem ægte og falske. Det
nærmeste man har været i retning af en retssag vedrørende
Chmielinski, fik sin afslutning i efteråret 1988, da en køber af et af
de falske billeder, købt som værende ægte, krævede erstatning af en
jysk kunsthandler for tabt værdiforøgelse. Kunden tabte både i byret
og landsret. Billedet var erklæret falsk af kunsthandler Knud
Mikkelsen, men det forhindrede ham ikke i selv at erhverve det efter
sagens afslutning for 5.000 kr. i en byttehandel. Billedet var i 1979
købt for 2.600 kr. Hermed må det konstateres, at Chmielinski-halløjet
for tid og evighed er endt i det rent farceagtige. |
|
