Auktion 906 moderne
Igen en stor aften i Bredgade
107 numre. Solgt 82. Vurdering af disse 11.575.000 kr. Hammerslag 14.189.000 kr.

Der var 6 malerier med af 38-årige japanske Ayako Rokkaku.
Mest indbragte katalognummer 504, som nåede op i 700.000 kr.
Billedet herover blev tredjedyreste med 620.000.
I alt indbragte de 6 malerier 3.370.000 kr. Alle titler var Uden titel.
Bent morer sig herligt.

La rive blanche malede Yasse Tabuchi i 1958. 92 x 73 cm.
Vurdering 30.000-40.000 kr. Hammerslag 180.000 kr. Lidt over vurderingen.
Et andet af samme maler kunne kun komme op i 20.000 kr.
Proveniens: Begge Galerie Birch.

Det er sjældent at et nummer består af 11 malerier. Men er tilfældet med Per Kirkebys heriover fra 1974. Dem havde huset vurderet til mellem 2,0 og 2,5 mio. kr., lige i overkanten, mente flere.
1,7 mio. kr. blev det til, aftenens eneste millionbud. Men jo ikke noget rigtigt millionbud.
I 2001 fik samme hus 450.000 kr.


Der bydes på Marfaing herunder.
280.000 kr. blev det til.
Et andet af Marfaing nåede langt højere, 620.000 kr.
Ved side ses nederst Trampedachs Pegasus. 150.000 kr. i hammerslag.
Det andet af mexikaneren Minica Kim Garza. Budt op i 55.000 kr.


Der bydes på Carl-Henning Pedersen herunder.
Maleriet blev i sin købt hos Galeri Asbæk og har ikke tidligere været på auktion.

Mehmed dukkede op for mange år op i Kunsthallen til små penge.
Det er forbi. Slutpris 130.000 kr. mod vurderingens 40.000-50.000 kr.
Flere hentede telefonbud, herunder.


 
Der var stor forventning omkring Gerda Wegeners
I sommervarmen, portræt af hendes mand/kone, Ejnar Wegener, der
som bekendt skiftede køn og kaldte sig Lili.

400.000-500.000 kr. ville huset gerne have, men fik 775.000 kr.
Wegeners motiver er indimellem ret vovede, flere direkte pornografiske.
Hun deltog med adskillige af slagsen på  verdens første
udstilling af erotisk kunst, arrangeret af sexologerne Phyllis og Eberhard Kronhausen og udstillet i Lund og Århus. Foto fra bogen.
Se også Wegener-udstillingen på Arken i 2015.


På en travl aften er der også tid til lønforhandlinger.
Husets direktør, Jakob Dupont, i midten, er med korslagte arme afvisende.
Det samme er Claus til højre, mens Niels Raben, uden korslagte arme, tilsyneladende er til at forhandle med.
Ifølge synonymordbogen er korslagte arme tegn på afvisning.

Kasper Nielsen holdt fridag fra podiet.
Det var Niels Raben der svingede hammeren i første halvdel, hvorefter
Jesper tog over. Men det gav Kasper tid til at samle lidt telefonpenge ind.

Buddet er her foran, siger Niels Raben.
Er der ingen, som byder mere, så sælger vi.

Første, anden, tredje!
Det blev til et pænt stykke over vurderingen.
135.000 kr. mod 40.000-50.000 kr.

Som Storm P sagde: Det er svært at spå. Især om fremtiden.
Det er alle auktionshuse verden over lysende eksempler på.
Mogens Balle. Fra en fremmed by, 1953-54. 80 x 69 cm.

Himlen over Råbjerg Mile malede Poul Anker Bech i 1988. 74 x 62 cm.
"Og sådan ser der stadig ud", sagde Jesper.
Det gjorde der også i august 2021, hvor fotoet herunder er taget af redaktøren.
Eksperter oplyser, at Råbjerg Mile er i konstant bevægelse
 og flytter sig i gennemsnit 15 cm. om året.
Der er lidt vej fra parkeringspladsen til toppen.
Flere har besteget, som det ses. Men det er jo heller ikke Mount Everest.


Richard Mortensens maleri er fra Thisted, men det kunne minde om
bombningen af Ukraine, sagde Jesper.
Måger i styrt. Thisted (Klitmøller). 1941. 64 x 90.
Hammerslag lig med højeste vurdering, 60.000 kr.

Raben hilser ikke på nogen på bagerste række.
Han tager imod et bud. Og det gjorde han utallige gange.

Auktionens mindste, en medalje udført af selveste Paul Gauguin
 behandles forsigtigt af Bent og Claus.
8,5 x 6,5 cm. Metal, glas og konen Mettes hår.
Vurdering 40.000-50.000 kr. Hammerslag 35.000 kr.

"Det er hårdt arbejde", sagde Jesper undervejs.
Nok mere rettet mod telefonsælgerne.
Og nok med et stænk af ironi.

Kirken ved Kanalen i Venedig malede J.F. Willumsen i 1950.
Det havde huset sat næsen op efter mindst 250.000 kr., men fik det dobbelte.
100 x 64 cm. Ifølge stempel bagpå solgt på Willumsens dødsboauktion.

Fotos: Niels Lyksted
Onlinefotos og tekster: Preben Juul Madsen
Kunstnyt.dk
9. marts 2022

Se alle hos Bruun Rasmussen
Bemærk at linket kun virker en ugestid pga copyright