Kvinder i Bredgade
Bruun Rasmussen har gjort meget ud af de kvindelige kunstnere, Kvinder bliver holdt nede, mener nogle, især kvinderne. Det råder Bruun Rasmussen bod på ved at have et større antal med på auktionen, ældre og moderne. Herover fem af de kendte. Øverst til venstre Jerichau Baumanns portræt af maleren Thorald Læssøe. Vurdering 60.000-80.000 kr. Det er også hende, der har malet det nedenunder, En havfrue, vurdeing 200.000-300.000 kr. Det var i 2012 vurderet til 50.000 kr., men ikke solgt. Baumann har malet flere havfruer, et af dem var med på sidste års juleauktion vurderet til 2,0-3,0 mio. kr., men blev ikke solgt. Højeste hammerslag for Baumann er 680.000 kr., En Pottemager. Billedet i midten er et tredje af Baumann, Hun venter ham, fra 1878 og vurderet til 250.000-300.000 kr. Øverst til højre Lille pige beder aftenbønnen, malet af Bertha Wegmann i 1882. Vurdering 75-125.000 kr. Som bekendt er Wegmann landets dyreste kvindelige maler med hammerslaget på 3,1 mio. kr. af Marie Krøyer i Tivoli. Nederst Agnes Slott Møller, Ved kirken fra 1922. Vurdering 40.000-60.000 kr.

Her flere kvinder. Øverst til venstre Gerda Wegeners Brudeløbet fra 1927. Vurdering 300.000-400.000 kr. I 1992 kunne det ikke sælges for 100.000 kr. Dyreste Wegener er De tre gratier fra 1933 med et bud på 631.000 kr. i New York (Se Kunst under hammeren 94). Her skete det utrolige, at maleriet et halvt år før kun nåede 30.000 kr. hos Bruun Rasmussen.
Nedenunder tv: Anna Ancher, Frierens besøg, vurdering 75.000-100.000 kr. Ved siden af Emilie Mundts En hvile på vejen, 1881. Vurdering 30.000-40.000 kr. To børn i en have ved siden af er malet af Bertha Wegmann i 1897. Vurdering 75.000-100.000 kr. Modellen er en kvinde, men ikke malet af en kvinde, derimod af Hans Jørgen Hammer i 1843. Vurdering 200.000-300.000 kr. Sidst men ikke mindst nok et af Baumann, Tre børn fra Treschow-familien. Vurdering 100.000-150.000 kr.

Svend Wiig Hansen. Mennesker på en strand. 1954. Bronze. Nr. 1 ud af 6. Vurdering 150.000-200.000 kr. Studie til monumentet i Esbjerg

Alexa Bruun Rasmussen får sig en snak med et par gæster.

Bernard Buffet, Nature morte. 1959. 73 x 92 cm. Vurdering 600.000-800.000 kr.

Auktionens højest vurderede er Torvet i Amalfi, malet i 1840 af Martinus Rørbye. 66 x 89 cm.
Vurdering 3,0-4,0 mio. kr. I 1978 fik Bruun Rasmussen 40.000 kr. for det.
Amalfi-kysten er en af verdens smukkeste strækninger.
Herunder udsigt mod Capri ved solnedgang. I baggrunden skimtes de tre berømte Faraglioni-klipper, kendt fra bl.a. Købkes berømte Capri-motiv. På auktionen udbydes et af Thorald Læssøe med de tre klipper. Vurderet til 50.000-75.000 kr. Nr. 21. Foto: Preben Juul Madsen

Eckersberg har flere under hammeren. Herover En søkyst med fiskere. 1812.
Vurdering 800.000-1.000.000 kr.

Martin Hans Borg er ekspert i russisk kunst og antikviteter. Her viser han et Fabergé-ur frem.
Det er meget specielt ur, som russiske sygeplejersker benyttede, når de var i tjeneste

Da uret hang på brystet,  kunne sygeplejerskerne let aflæse urskiven oppefra uden at hæve armene. De kunne altså se, hvad klokken var, samtidig med at de brugte armene til at behandle patienterne. Smart!


Buddha-figurer 1700-tallet er solgt til svimlende summer.
Her er en sat til beskedne 2,0-3,0 mio. kr. Vejer næsten 18 kilo.

Til Venstre Anselm Reyle. Uden titel. 2005. Stort lærred 225 x190 cm.
Vurdering 200.000-250.000 kr.
Til højre samme kunstner, samme titel, Uden titel 224 x 189 cm.
Vurdering 200.000-300.000 kr. 

Herligt maleri af Heerup. Konserten fra 1953. 140 x 200 cm.
Vurdering 200.000-300.000 kr.
Heerup er god for en pris over millionen. 

Ingen auktion uden Paul Fischer. Blomstermarkedet på Højbro Plads er fra omkring 1918.
 58 x75 cm. Vurdering 800.000-1.000.000 kr.

Lynn Chadvick "mærkelige" skulpturer er ofte set i Danamrk. Sam Kaner i Court Gallery havde dem, Louisiana har dem, Kunsten i Aalborg og Randers Kunstmuseum har dem.
Og nu har Bruun Rasmssen atter et par stykker. Marguette VI Walking Couple. 1976.
Vurdering 300.000-350.000 kr.

De 5 fra venstre: Øverst Karel Appel, vurdering 100.00-120.000 kr  Herunder tv. Heerup, vurdering 20.000-25.000 kr. Th. Jorn, vurdering 300.000-350.000 kr. Nederst tv. Jorn, vandfarve, vurdering 50.000-60.000 kr. Th: Jorn, vurdering 300.000-400.000 kr. I midten øverst Egill Jacobsen, vurdering 100.000-125.000 kr. Nederst Else Alfelt, vurdering 125.000-150.000 kr. Til højre øverst Alechinsky, vurdering 300.000-325.000 kr.
 Nederst Jorn, vurdering 250.000-300.000 kr.

Olivia Holm-Møller. Bål. 1947. 175 x 205 cm.
Vurdering 50.000-75.000 kr.


Fotos Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
26. november 2021
Gå til Bruun Rasmussen