Roskilde politi legaliserer kunstsvindel
Fire forfærdelige falsknerier solgt for at
være udført af Asger Jorn og Picasso
Kendt Roskilde-borger stod bag kunstsvindel på eBay
under navnet Roskilde, default Denmark modernart-dk

Her kvitteringen for modtagelsen af et af de falske malerier sendt fra Californien af Mr .Woodlin.
Den kendte Roskilde-borgers navn »overstreget«

I januar 2005 solgtes de fire billeder herunder på eBay.com af en kendt borger i Roskilde. Alle falske. Der blev indgivet politianmeldelse mod den pågældende, og Roskilde politi foretog en ransagning hos sælgeren, som kun havde billedet øverst gengivet tilbage. De andre var allerede afsendt til køberne. Billederne havde han i december 2003 købt af kunstsvindleren Dante Woodlin, 1528 N. -Ave. 45, Los Angeles, California 90041, USA (se en kvittering ovenfor), kendt for at have solgt adskillige Jorn-forfalskninger på eBay, hvilket man har kendskab til på Silkeborg Kunstmuseum.

2. februar 2006 besluttede Roskilde politi at opgive sigtelsen mod den kendte Roskilde-borger med begrundelsen, at sælgeren troede, billederne var ægte, og at han af den grund ikke kan straffes.

Med denne afgørelse legaliserer Roskilde politi kunstsvindel og opmuntrer til fortsat kunstsvindel. Sælgeren, der har en stilling, som giver ham stor indsigt i kunstens verden, kan ikke have undgået at vide, at de billeder han først køber på eBay som ægte og et par år senere igen sælger for at være ægte Jorn og Picasso, ikke er ægte. Han har haft to år til at undersøge ægtheden. Køber man tre malerier af Jorn for få tusinde kr. stykket samt en Picasso-tegning ligeledes til få tusinde kr., så skynder man sig naturligvis at undersøge ægtheden. Og det har vedkommende selvfølgelig gjort og fået at vide, de var falske, ellers sælger han dem ikke videre til samme lave priser. Man skal efter kunstnyt.dks mening enten være meget dum eller bevidst svindler, hvis man sælger en ægte Picasso til 4.700 kr. Det er skandaløst politiarbejde, som nu gør, at enhver kan sælge falske malerier uden at blive straffet for det. I hvert fald i Roskilde. Læs nederst på siden politiets groteske afgørelse, hvor navnet på sælgeren af kunstnyt.dk er udeladt, men som burde »hænges ud« for bevidst at sælge falske malerier.
Den 31. juli 2005 havde Jyllands-Posten en stor artikel om sagen, »Ingen kunst i røverkøb«, skrevet af Rune Skyum-Nielsen.



Teksten, som den stod på eBay:
Format ca.27”x 22”inch aprox., acrylic on heavy cardboard, signed: Jorn, 63,no frame
This painting comes from a private danish collection.
 NOT a litho or printed reproduction. Sold January 1, 2005, for $ 1649,07

Dansk oversættelse:
(Akryl malet på pap: Signeret Jorn 63, uden ramme. Maleriet kommer fra en dansk samling:
Ikke et litografi eller trykt reproduktion. Solgt 1. januar 2005 for 1.649,07 dollars, danske kroner 9.500.



Teksten, som den stod på eBay:
Format ca.28”x 22”inch aprox., acrylic on heavy cardboard, signed: Jorn, 63,no frame
This painting comes from a private danish collection.
NOT a litho or printed reproduction.
Sold January 24, 2005, for $ 1.580,00. 11 bids

Dansk oversættelse:
(Akryl malet på pap: Signeret Jorn 63, uden ramme. Maleriet kommer fra en dansk samling:
Ikke et litografi eller trykt reproduktion. Solgt 24. januar 2005 for 1.580,00  dollars, 11 bud, danske kroner 9.100.



Teksten, som den stod på eBay:
Format ca.28”x 22”inch aprox., acrylic on heavy cardboard, signed: Jorn, 63,no frame
This painting comes from a private danish collection.
NOT a litho or printed reproduction.
Sold January 30, 2005, for $ 1.328. 15 bids

Dansk oversættelse:
(Akryl malet på pap: Signeret Jorn 63, uden ramme. Maleriet kommer fra en dansk samling:
Ikke et litografi eller trykt reproduktion. Solgt 30. januar 2005 for 1.328,00  dollars, 15 bud, danske kroner 7.640.



Teksten på eBay: P
ICASSO - ORIGINAL DRAWING
Format ca. 8”x 12”inch aprox., ink and oil colurs on paper, signed: Picasso, no frame
This drawing comes from a private danish collection.
NOT a litho or printed reproduction.
Sold January 30, 2005, for $ 810. 22 bids

Dansk oversættelse:
(Picasso - original tegning. Pen og oliekridt på papir: Signeret Picasso, uden ramme.
Maleriet kommer fra en dansk samling:
Ikke et litografi eller trykt reproduktion. Solgt 30. januar 2005 for 810 dollars, 22 bud, danske kroner 4.700.


Politimesteren i Roskilde
Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde
Tlf. 46351448

Journalnr. 1200-76141-00028-05
Dato: 2. februar 2006
Sagsbehandler: CMQ


Jeg har i dag i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, besluttet at opgive påtale mod (navnet udeladt af kunstnyt.dk) for overtrædelse af straffelovens § 279 ved i januar og februar 2005 gennem netauktionsstedet ebay at have solgt to totalforfalskede Asger Jorn malerier og en totalforfalsket Pablo Picasso tegning for henholdsvis 1.328 $ og 810 $ under foregivende af, at malerierne var ægte og kom fra en privat dansk samling, uagtet at han vidste eller bestemt formodede, at de udbudte billeder var totalforfalskede, samt overtrædelse af straffelovens § 279 jf. § 21 ved i samme tidsrum at have forsøgt at sælge et tredje Asger Jorn maleri på netauktionsstedet ebay udner foregivende af, at det var ægte og kom fra en privat sansk samling, uagtet at han vidste eller bestemt formodede, at det udbudte billede var totalforfalsket. Begrundelsen for afgørelsen er, at videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at den pågældende findes skyldig til straf.

Evenuelt erstaningskrav må herefter rejses ved civilt søgsmål. Nærmere oplysning herom kan eventuelt fås ved henvendelse til det stedlige dommerkontor.

Jeg har ved min afgørelse navnlig lagt vægt på, at (navnet udeladt af kunstnyt.dk) har forklaret, at han troede, at billederne var ægte, samt at han, da han købte billederne, fik oplyst, at de var ægte. Jeg har endvidere lagt vægt på, at det ikke har været muligt at identificere køberne af malerierne.

Om muligheden for at klage over afgørelsen for at få den ændret henvises til klagevejledningen.

Der foreligger ikke oplysning om forhold, der viser, at De er klageberettiget.

Hvis De mener at være klageberettiget, kan en eventuel klage sendes til herværende politi eller til statsadvokaten, hvis adresse er: Statsadvokaten for Sjælland, Jens Kofodsgade 1, 4., 1268 København K.

Fristen for indsendelse af klage er fire uger efter, at De har fået meddelelse om afgørelsen. De bedes nærmere begrunde, hvorfor De mener Dem klageberettiget.

Statsadvokatens eventuelle bestemmelse om at fortsætte strafforfølgningen mod sigtede skal være forkyndt for den pågældende inden 2 måneder fra i dag.

Hanne V. Sønderbæk                  Cecilie Maarbjerg Qvist
politiassessor

 

12. marts 2006
© kunstnyt.dk