En smart idé faldt til jorden
Weilbach falmer


Weilbachs kunstnerleksikon falmer. Som det ses på billedet er det kun de sidste tre bind, der har en farveægte ryg. Herved falder den smarte idé helt til jorden. Tanken var, at man på reolen kunne holde orden i rækkefølgen, hurtigt finde det rette bind. Weilbach skulle stå i rødt, mens det næste bogstav skiftevis skulle være i hvidt. På første bind skulle det således være W, bind to e, bind tre i osv. Men det har vist sig, at de første seks bind ikke holder den røde farve, hvilket gør det mere end besværligt hurtigt at sætte de enkelte bind på plads. De er nemlig ikke også nummererede.
Da Weilbach udkom for få år siden kostede det samlet over 5.000 kr. Men kort tid efter blev hele værket lagt på nettet.
Weilbach burde genoptrykke smudsomslagene på de første seks bind og tilbyde dem gratis til køberne af værket.
Som det er nu, virker de uoverskuelige på reolen.