Forfatteren Verner Jul Andersen er død, kun 62 år

Forfatteren Verner Jul Andersen, cand.phil. i persisk sprog og kultur, er død efter længere tids sygdom, kun 62 år. Indtil for kort tid siden, da han grundet sygdom måtte stoppe, var han ansat som forskningsbibliotekar i Orientalsk og Judaistisk Afdeling på Det Kgl. Bibliotek. Udover klassisk persisk litteratur (ca. 1000-1500) og historie har Jul Andersen i sine mange år på Davids Samling (1970-83) beskæftiget sig med persisk bogmaleri, og senest i Orientalsk Samling på Det Kgl. Bibliotek her hovedsagelig Iran i Qajar Perioden (ca. 1785-1925) og primært herskeren Naser al-Din Shah (1848-96). Han var konsulent på Louisianas store udstilling 2007/08: »Miniaturer fra Davids Samling«.

Verner Jul Andersen var forfatter til flere videnskabelige artikler om bogma- leri, blandt andet en større artikel i kataloget til Nationalmuseets væsentlige udstilling: »Sultan, Shah og Stormogul« i 1996. Endvidere bøgerne fra 1983, »Guld og ædelstene fra Indien« og »23 miniaturer fra et Shah-Nameh-manuskript«, som begge forefindes på Rijksmuseum Research Library i Amsterdam. Samt »Den islamiske trussel«, 1990. Han har også andel i J.Th. Lundbyes »Rejsedagbøger 1845-1846«, udgivet af Statens Museum for Kunst i 1976, redigeret af Bjarne Jørnæs og med kommmentarer af Verner Jul Andersen.

En elsket hobby var broderi, med blomstermotiver, som han udførte med stor professionalisme og solgte mønstrene til forretninger og fra sin egen hjemmeside. Han var en fremragende tegner og maler, og forarbejdet til mønstrene var som regel udført i akvarel eller olie.

Verner Jul Andersen var et intellektuelt, meget belæst og kultiveret menneske, med en kolossal bred viden om kunst, både den ældre og moderne, dansk og international. Han og hans kone, Vibeke, blandt venner Vips, har gennem årene samlet sig en fornem kunstsamling, mest moderne, men også berømte japanske træsnit, som han elskede. Og hvad han ikke vidste om persiske tæpper og russiske ikoner, er ikke værd at vide. Han var en flittig køber hos Lauritz.com, hvor han på grund af sin store indsigt i bl.a. billedkunst og tæpper erhvervede adskillige kvalitetsting til »uforskammet lave priser«, som han udtrykte det.

Men han var også kritisk over for Lauritz.com, som Kunstnyt.dk' læsere flere gange har stiftet bekendskab med, som fx her og her.

Han og jeg delte interessen for kunst, og selv om vi ikke rendte hinanden på dørene, havde vi så godt som daglig kontakt gennem e-mails, på Messenger eller telefonisk. Vi har haft mange gode samtaler om kunst, senest for et par måneder siden i hans og Vibekes hyggelige og atmosfærefyldte lejlighed på Christianshavn, hvor vi over en kop stempelkaffe og en basse fra det nærliggende og berømte »Lagkagehuset« fordybede os i italiensk renæssancemaleri, som han var godt hjemme i, og hvor han gavmildt forærede mig en stak gamle bøger, som jeg værner om. Umiddelbart efter flyttede han permanent til sit helårs sommerhus i Moseby på Falster, og trods flere invitationer nåede jeg desværre ikke derned.

Uheldigvis blev Verner og Vibeke ofre for finanskrisen. Inden de flyttede til Christianshavn boede de i et pragtfuldt hus i Dragør, hvor min kone Lotte og jeg for blot et par år siden var til et større julearrangement, hvor deres familie, børn og venner var samlet. De nåede lige at få solgt huset inden ejendomsmarkedet gik i stå, men uheldige omstændigheder gjorde imidlertid, at køberen af huset begik selvmord, og de måtte tage det tilbage, på et tidspunkt hvor al ejendomshandel lå underdrejet. Og endnu er det ikke solgt.

I går blev han bisat fra Trinitatis Kirke. Et varmt og behageligt menneske og en god ven er ikke mere. Verner, du vil blive savnet!

Preben Juul Madsen
23. maj 2009