van Gogh styrtdykker i pris
Satte 41,4 mio. kr. til på van
Gogh-maleri
Vincent van Gogh: »Le pont de Trinquetaille«,
1888. 65x81 cm.
Dette van Gogh-maleri solgtes 3. november 2004 på Christie's
aftenauktion over impressionistisk og moderne kunst for $10 mio., i
danske kr. 58,3 mio. Samme maleri solgtes i nov. 1999 for $14 mio. Med
den langt højere dollarkurs i 1999, 714,10 mod 582,77 3.nov., giver det
en forskel udregnet efter danske kr. på 41,4 mio. Nu er en dollar en
dollar, og ser man prisen udfra den, har sælgeren »kun« tabt 23,3
mio. kr. I 2003 tabtes næsten 28 mio. kr. på et andet billede af van
Gogh, en pen, gouache og akvarel af hans kendte motiv »La Moison en
Provence« fra 1888. Samme auktions højeste hammerslag, 3.nov. 2004,
kom på Claude Monets »Le Parlement, London«, 1904, 81x92 cm, solgt
for $18 mio., danske kr. 104,9 mio.
En kanonpris opnåedes for fire malerier af Camille Pissarro, solgt
sammen for $8 mio., danske kr. 46,6 mio., i gennemsnit små 12 mio. kr.
stykket. På Christie's auktion 3.11. solgtes også et kvindeportræt af
Paul Cézanne fra ca. 1900.
Det nåede $9 mio., i danske kr. 52,5 mio.
|