Vincent van Gogh i Danmark Vincent van Gogh (1853-90) har aldrig været i Danmark. Men det har til gengæld hans malerier. Adskillige gange. Senest på Arken i perioden 1. september 2018 til 20. januar 2019 med udstillingen "Starry Nights", 28 malerier og 11 tegninger fra det hollandske Kröller-Müller Museum i Otterlo. Fotoet herover er fra udstillingen og viser store fotostater, forrest van Goghs Selvportræt fra 1887, i baggrunden til højre Det gule hus fra 1888. Første udstilling herhjemme med van Goghs værker var den legendariske på Den Frie Udstilling i 1893, som dengang lå på Rådhuspladsen i København. 23 malerier, 5 tegninger og et litografi var udstillet sammen med 51 arbejder af Paul Gauguin (1848-1903), flere helt nye. Gauguin havde ikke råd til at rejse til Danmark, boede på det tidspunkt på Tahiti. Kunstnyt.dks katalog har lidt fugtskader, men er ellers i rimelig stand. Den Frie Udstilling i 1893 var den årlige med de danske medlemmer samt to indbudte, Julius Paulsen med 7 numre og P.S. Krøyer med et enkelt, Min Hustru, 1892, herunder, Glyptotekets fra 1902, deponeret på Skagens Museum siden 1937. Andre udstillere 1893: Niels Bjerre, G.F. Clement, Malthe Engelsted, Edma Frølich, Vilhelm Hammershøi, Elise Constantin Hansen, Chr. Morier Petersen, Julius Paulsen, Viggo Pedersen, Th. Philipsen, Johan Rohde, Georg Seligmann, Joakim Skovgaard, Niels K. Skovgaard, Fritz Syberg og Kristian Zahrtmann.   Listen over de udstillede van Gogh-arbejder på Den Frie i 1893. Fire af de udstillede arbejder på Den Frie i 1893 var i privateje. Johanna van Gogh-Bonger ejede Dr. Gachet, en tegning og en litografi tilhørte maleren Johan Rohde, mens maleriet herover, Landskab fra Saint-Rémy, 1889, var ejet af H.Chr. Christensen, bl.a. kendt som udarbejder af fortegnelesen over P.S. Krøyers oliemalerier, udgivet i 1923 af G.E.C. Gad's Forlag. Maleriet ser Johan Rohde på en udstilling i Holland og skriver hjem til grosserer Oscar Wandel og spørger, om han vil være interesseret i at købe det. Det vil Wandel og sammen med H.Chr. Christensen køber de det. Senere trækker de lod om billedet, som falder ud til H.Chr. Christensens fordel. Denne forærer det senere til Glyptoteket. Motivet er malet fra van Goghs hospitalsværelse på Saint Pauls Hospital. Som Den Frie Udstilling så ud på Rådhuspladsen i København med Rådhuset under opbygning. Fotoet er fra 1896 og altså ikke fra udstillingen med van Gogh og Gauguin. Tilhører Københavns Bymuseum. Vincent van Gogh. Dr. Gachet. 1890. 66 x 57 cm. Forsiden af Christie's indbundne særkatalog udelukkende om Dr. Gachet. Solgt 15. maj 1990 for $75 mio., 470 mio. kr., dyreste van Gogh til dato. Ejerne af Dr. Gachet gennem tiderne. Scannet fra Gynthia Saltzman's Portrait of Dr. Gachet Alice Bloch, født Ruben, (1866-1939) er ikke helt ukendt i kunstens verden. Hun var fra 1887-94 gift med kunsthistorikeren Emil Hannover, senere med  lægen Poul Kuhn Faber, senest med en anden læge, professor C.E. Bloch. I en lang årrække havde hun et arbejdsmæssigt nært forhold til J.F. Willumsen, som kunsthistorikeren Laila Krogh i 1987 skrev en bog om omhandlende Willumsens breve til Alice Bloch gennem 24 år, fra 1899 til 1923. Laila Krogh indleder med "Gennem en årrække var Alice Bloch en uvurderlig støtte for J.F. Willumsen. Hun ordnede mange af hans forretninger, støttede ham entusiastisk i hans arbejde og skabte med sit brændende engagement et marked for hans kunst". Foto Kunstnyt.dk John Hunov (1936-2017) var en af landets mest berømte kunstsamlere, havde blandt andet den største samling af Bjørn Nørgaard-genstande. Han ejede også fotoet her til venstre af sengeliggende Alice Ruben, som var den første privatejer af van Goghs Dr. Gachet, købt 30. april 1897 sammen med Maurice Denis's Maternité à la pomme, som hænger over sengen, af Ambroise Vollard for et ukendt beløb. Vi ved, hun som en slags a conto betalte 200 franc, men det endelige beløb kendes ikke. Herover informationer fra The account book udgivet 2002 af Van Gogh Museum. Omtalt længere nede. I 1984 rekonstruerede Ordrupgaards leder, Hanne Finsen, udstillingen fra 1893. Med få undtagelser lykkedes det med både Gauguin og van Gogh. Herover er det for- og bagside af kataloget. Blandt malerierne, det lykkedes at få med, var van Goghs Dr. Gachet, der altså har været udstillet to gange herhjemme. Herunder Hanne Finsen sammen med Sotheby's ekspert i europæisk 1900-tals kunst, Claude Piening, ved en Sotheby's reception i 2008. Hanne Finsen er i dag 93 år. Vincent van Gogh på Louisiana Den største van Gogh-udstilling i Danmark fandt sted på Louisiana fra 24. oktober til 8. december 1963. 60 malerier og 60 tegninger og akvareller var udstillet. Vildt Imponerende! "Vi er stolte af at huse ingeniør V.W. van Gogh's samling et stykke tid på Louisiana, hvor den for mange vil blive porten ind til den moderne kunst", skrev Knud W. Jensen i kataloget. Ingeniør Vincent Willem van Gogh (1890-1978) var søn af van Gogh's bror og svigerinde, Theo van Gogh og Johanna Bonger, og derved van Gogh's onkel. Man da han fødtes 31. januar samme år, maleren døde, 21. juli 1890, har de ikke kendt hinanden ret meget. V.W. van Gogh arvede samlingen, som i dag er en del af 200 malerier, 400 tegninger og alle van Gogh's breve på Van Gogh Museum i Amsterdam. Oversigt over de 60 malerier udstillet på Louisiana 1963. Mange af dem er blandt van Goghs mest berømte. Kataloget har også en liste over de 60 tegninger. To berømte van Gogh-malerier udstillet på Louisiana. Øverst hans soveværelse i Arles i Det gule hus (herunder), malet i 1888 og det første af tre stort set identiske motiver. Neden under Vase med 15 Solsikker, januar 1889, også fra Arles. F 458. Findes i flere forskellige udgaver, her 4. version, 96 x 74 cm., som er kopieret i en 5. udgave, kendt for en "knækket" stilk og usigneret, et eksperter har sloges en kende om ægte eller ikke ægte. Alle 120 værker fra Lousiana findes i dag på Van Gogh Museum i Amsterdam.

Blomstrende ferskentræ. April-maj 1888. 81 x 60 cm. F 404. Udstillet på Louisiana 1963 og igen på Ordrupgaard 2014 nr. 71.

Van Gogh's hus i Arles, Det gule hus. September 1888. 72 x 90 cm. Udstillet på Louisiana 1963. F 464 Vippebroen Longlois Bridge, Arles. Marts 1888. 60 x 74 cm. Van Gogh har malet broen adskillige gange, alle forskellige. Udstillet på Louisiana 1963. F 400.

Den hvide frugthave, Arles 1888, var med både i 1893 (nr. 188), 1963 (nr. 30) og 1984 (nr.57)
60 x 80 cm. F 403

Høsten. Arles. Juni 1888. 73,4 x 91,8 cm. F 412
Udstillet på Louisiana 1963.

Van Gogh Museum i Amsterdam. Foto: Kurt Jensen.

Dramaet i Arles

Stilleben med karaffel og citroner, 1887. 46,3 x 38,4 cm. Var også udstillet på Louisiana i 1963, som nr. 13. F 340 Ved pressemødet var Vase med røde og hvide blomster, 1886, tildækket med et sort klæde. Ingen vidste rigtigt hvorfor, men da udstillingen åbnede, var det fjernet. I kataloget er det gengivet uden tildækning side 44, katalognummer 28. Tilhører Museum Boijmans Van Beuningen, Rotterdam. 65,5 x 35 cm. F 237.

Projektleder Dorthe Vangsgaard Nielsen viste rundt ved pressemødet. Her fortæller hun om Lazarus´ opvækkelse (efter en detalje på radering af Rembrandt), som også var udstillet på Louisiana i 1963 som nr. 53. Malet i Sant-Remy maj 1890. 50 x65. cm. F 677.

Mark med høstakke. 1890. 50 x 100 cm. Fountation Beyler, Riehen/Basel. F 809.

Arkens store van Gogh-udstilling 2018-2019

Indgangen til Arken med Elmgreen & Dragsets fire meter høje gyngestol, Powerles Structures.

Selvportræt. april-juni 1887. Olie på karton. 32,8 x 24 cm. F 380.

Det er ikke et af van Goghs største malerier. Her et par gæster på åbningsdagen.

Museumsinspektør Dorthe Juul Rugaard viste rundt ved pressemødet.
Her fortæller hun om Slugten (Les Peiroulets) fra december 1889.
73,2 x 93,3 cm. F 661.

Stilleleben med en tallerken løg, januar 1889. 49,6 x 64,4 cm. F 604

Udsigt mod Saintes-Maries-de-la-mer. 1.-3. juni 1888. 64,2 x 53 cm. F 416.
Der er tvivl om maleriet var udstillet på Den Frie i 1893. Det er gengivet i kataloget over den
 rekonstruerede udstilling på Ordrupgaard i 1984, men ikke udstillet.


Arken udstillede 11 tegninger, herover 6 af dem.


Stilleben med æbler og græskar, september 1885. 59 x 84,5 cm. F 106

Portræt af en ung kvinde, juni-juli 1890. 51,9 x 49,5 cm. F 518


Smuk kvinde studerer smukt maleri. Landskab med hvedeneg og opstigende måne.
Juli 1889. 72 x 91,3 cm. F 735

Hvedemarker foran bjerglandskab, november-december 1889. F 721 Alle udstillede værker på Arken er udlånt af Kröller-Müller Museum, Otterlo, Holland.

Stynede piletræer ved solnedgang, marts 1888. Olie på lærred monteret på karton. 31,6 x 34,3 cm. F 572

Omstridt dansker i Paris købte
6  van Gogh-malerier af Père Tanguy

The god samaritan (after Delacroix), 1890. 73 x 60 cm. Kröller-Müller Museum, Otterlo. F 633. Entrance gate to a farm with haystacks, 1888. 46 x 61 cm. National Gallery of Art, Washington D.C. F 565. Eneste officielle auktionssalg de seneste 30 år. Solgt hos Bruun Rasmussen juni 2005. Portræt af Gretors søn, Georg,

Wheat field with sheaves, 1888. 50 x 60 cm. The Israel Museum, Jerusalem. F558. Maleren Johan Rohde skriver i bogen Journal fra en Rejse i 1892: "Jeg kom en dag tilfældig i Berøring med en dansk Maler, der vil være kjendt hjemme for et Par efter danske Forhold ret radikalt udførte Portrætstudier, som have været udstillede på Charlottenborg". Maleren var Willy Gretor, og det bliver til fem siders omtale, hvor vi får at vide, at Gretor holdt tjener, havde en større samling af ældre og moderne kunst. "Af van Gogh ejede han et par Smukke landskaber og et meget interessant lille Billede: Fanger trække frisk Luft i et engelsk Fængsels Fangegaard (gengivet nederst til højre). Gretor fortalte også, at han som regel fik 5.000 franc for et portræt, et par gange havde fået 10.000 stykket, og var overlæsset med bestillinger. I 1965 udkom Ernst Mentzes bog om Gretor, hvor forfatteren havde hentet nyttige oplysninger fra malerens familie, I 1921 kom Gretor tilbage til Danmark, en tid skrev han for Politiken, men hans liv endte tragisk på Kommunehospitalet, hvor han 30. december 1943 begik selvmord med en revolver bragt ham af en tjener skjult i en buket dybtrøde roser, som var tænkt skulle spredes ud over hans bryst. Den tyske kunsthistoriker Ulrikke Wolff-Thomsens bog om Willy Gretor er fra 2006 og en guldgrube af informationer og illustrationer om maleren. Teksten er mestendels tysk, men ind imellem er der lange citater på dansk. Bogen herover er en regskabsbog over solgte van Gogh-arbejder fra samlingen, hvor bl.a. Gretor-købene dokumenteres.

Three cottages in Saintes-Maries, 1888. 33,5 x 41,5 cm. F 419. Tilhører Kunsthaus Zürich. Prisoners round (after Gustave Doré), 1890. 80 x 64 cm. Puschkin Museum, Moskva. F 669. Coal barges, 1888. 71 x95 cm. F 437 Privateje. Willy Gretor købte alle seks van Gogh-malerier i 1891 af Pére Tangay, som leverede lærred og farver til van Gogh, for 2.200 francs, billeder Tangay havde i kommission fra den legendariske pariser-kunsthandler, Ambroise Vollard, som havde lånt dem af Jo van Gogh-Bonger.

Tetzen-Lund ejede 9 van Gogh

Grosserer Chr. Tetzen-Lund (1852-1936) var en af de allerstørste kunstsamlere herhjemme med en samling på over 500 værker. I særlig grad indkøbene af moderne internationat kunst vakte interesse. I 1934 udgav han et stort privattrykt katalog med 107 værker af internationale topnavne hver med et helt opslag gengivet. Værket kom i 100 eksemplarer, som blev foræret til udvalgte museer og kendte personer, alle nævnt bag i kataloget. Blandt andre blev det givet til Matisse, Picasso og Derain. Måske var Tetzen-Lunds bedste maleri Matisses Madame Matisse fra 1906, som Rumps Samling, i dag Statens Museum for Kunst, betalte 15.400 kr. for på Tetzen-Lunds dødsboauktion i 1936. I særkataloget fra 1934 er det gengivet i farver, som kun ganske få af de 107 blev. 19. årgang fra 1984 af Kunst og Museum er helliget en gennemgang af private danske kunstsamlere. Kunsthistorikeren Lennart Gottlieb omtaler indgående Tetzen-Lunds Samling. Vi får at vide, hvornår kunstværkerne er købt og hvad de har kostet i indkøb. Interessant ud over alle grænser! Nr. 42. Les Oignons, Løg. Købt af Tetzen-Lund 1919 for 23.000 francs, men aldrig godkendt som ægte. Solgt på Tetzen-Lunds dødsboauktion i 1936 som van Gogh for 1.000 kr. mod vurderingens 6.000 kr. Senest solgt i Kunsthallen i 1973 som ubekendt for 4.800 kr. Privateje.

Nr. 46: l´éscalier d´Auvers, 1890. 20,5 x 26 cm. Købsprisen ikke registreret af Gottlieb. Under hammeren hos Sotheby's 26.6. 1990 til vurdering mellem £2-3 mio. uden at blive solgt. Privateje. F 796. Nr. 38: Liseuse de roman, 1888. 73 x 92 cm. Købt af Tetzen-Lund 1916/17 for 45.000 francs. Flere gange solgt på auktion, senest 3.11. 2010 for $2,7 mio. (kr. 14,4 mio.), højest 24.6. 2003 for £3,0 mio. (kr. 32,1 mio.) Daværende kurser. Privateje. F 497. Nr. 40: St. Maries (Stråtækte huse i Saintes-Maries), 1888. 36,5 x 44 cm. Ifølge kataloget fra 1984 af den  rekonstrerede udstilling fra 1893 er der tvivl om det var udstillet på Den Frie i 1893 eller det var udsigten over byen. Privateje. F 420. Købt af Tetzen-Lund i 1916 for 18.000 francs.