Lauritz tuxens ulovligt udførte maleri. Brev til Chr. Houes søn.

XXX
XXX
XXX
(Navn og adresse udeladt af Kunstnyt.dk)

Frederiksberg, den 13. april 2012

Vedrørende ulovlig udførsel af Laurits Tuxens maleri »Man rejser sig fra bordet«

Kære XXX
(Navn udeladt af Kunstnyt.dk)

14. marts 2011 kontaktede du telefonisk Kammeradvokaten. som henviste til Kulturværdiudvalgets formand, Erland Kolding Nielsen, som du havde en længere samtale med, hvilket fremgår af min artikel »Sandheden om et ulovligt udført maleri«, offentliggjort på. http://www.kunstnyt.dk/pdf/tuxen.pdf.

Jeg fik som beskrevet aktindsigt i sagen, men dit navn er uvist af hvilken grund anonymiseret.

I telefonsamtalen med Kolding Nielsen har du oplyst, at det var Kunsthallens nu afdøde direktør, Jens Thygesen, som havde udført maleriet og ikke din far, Chr. Houe. Som du kan læse i artiklen »Sandheden om et ulovligt udført maleri«, tror jeg ikke et øjeblik på, at Jens Thygesen kunne finde på den slags.

Citat fra: Kapitel 2: Beskyttelse af kulturværdier. § 3. Genstande, der er omfattet af loven, må ikke udføres til udlandet eller til Færøerne og Grønland uden særlig tilladelse. Stk. 2. En udførselstilladelse kan kun søges af genstandens ejer. § 4. Den, der ejer en kulturgenstand, der er omfattet af loven efter § 2, stk. 4. eller ejerens arvinger skal, før genstanden skifter ejer, underrette kulturværdiudvalget herom.

Jens Thygesen har aldrig ejet Tuxens maleri. Det har din far, lige indtil det solgtes hos Sotheby’s 23. maj 1997 i New York, hvorfor det var din far, som ifølge loven havde pligt til at søge om udførsel. Når det påstås, at maleriet ved udførslen ejedes af Jens Thygesen, skulle det allerede ved salget til ham have været oplyst til Kulturværdiudvalget. Det blev det ikke. Også Sotheby’s danske afdeling, dengang med Hanne Wedell-Wedellsborg som direktør, havde pligt til, at udførslen foregik i henhold til loven. Hverken Hanne Wedell-Wedellsborg eller hendes datter, Nina, som i dag er leder af den danske afdeling, har, selv om de kender sandheden, ønsket at oplyse navnet. De henholder sig til deres tavshedspligt.

Personligt kan jeg være ligeglad med, hvem der har udført maleriet. Men offentligheden og jeg kan ikke være ligeglad med, at Jens Thygesen offentligt og uretmæssigt omtales som forbryder, hvilket han flere gange direkte med ords nævnelse er hængt ud som værende.

Jeg skal derfor på det anstændigste anmode dig om at føre bevis for, at det er Jens Thygesen, som var ejer af maleriet og ham, som udførte det. Kan du ikke det, må det fastslås, at du har vildledt Kammeradvokaten og Erland Kolding Nielsen, som ikke er en af landets skarpeste hjerner.

For mig er en telefonopringning ikke bevis nok. Beviset i denne sag kan udelukkende være udførselspapirerne samt kvitteringer og afregning fra Sotheby’s. Kun disse papirer kan bruges som bevis/dokumentation. Er du, eller din mor, ikke i besiddelse af disse, så kan du ikke bevise det, du har fortalt Kolding Nielsen.

Jeg finder det helt urimeligt, at blot en telefonopringning til Kammeradvokaten og Kolding Nielsen er nok til at gøre en afdød person, som ikke kan forsvare sig, til forbryder. Det bør du tænke på.

Har du ikke de håndgribelige beviser, bør du meddele det til Kolding Nielsen, som så omgående bør fremkomme med en offentlig undskyldning over for Jens Thygesens efterladte.

Har du ikke inden 8 dage fra dato meddelt mig, at du på ny vil rette henvendelse til Kolding Nielsen, vil jeg på Kunstnyt.dk offentliggøre, at det har du ikke ønsket. Hvilket så kun kan tolkes derhen, at du ikke har nogen form for bevis og derfor er årsag til, at Jens Thygesen uretmæssigt er hængt ud som forbryder.

Kan du leve med det?

Til sidst undrer det mig, at du ikke på noget tidspunkt har forsøgt at forsvare din far mod mine påstande i »Sandheden om et ulovligt udført maleri«. Det er nu omkring et år siden, jeg offentliggjorde, at det var din far og ikke Jens Thygesen, som udførte maleriet ulovligt.

Med venlig hilsen

Preben Juul Madsen
journalist (DJ), forfatter (DF)
ansv. redaktør på Kunstnyt.dk
Betty Nansens Allé 43, 2.tv.
2000 Frederiksberg
e-mail: pjm@kunstnyt.dk

---

Kolding 18/4 2012

Kære Preben Juul Madsen.

Tak for dit brev vedr. udførslen af Tuxen billedet.

Jeg vil gerne præcisere, hvad jeg oplyste Kulturværdiudvalget om i en telefonsamtale 14/3 2011.

For det første: Min far købte billedet på en auktion i København og solgte det videre på en auktion i USA. Derom hersker der ingen tvivl. Jeg har på intet tidspunkt påstået, at billedet har været solgt videre inden salget i USA (derfor har jeg jo heller ikke reageret på dit indlæg på Wikipedia).

For det andet: M.h.t. selve forsendelsen af billedet fortalte jeg, at min moder erindrede, at det var et auktionsfirma, der hed Kunsthallen, der var hyret til at forestå videresalget og derfor kom og pakkede billedet ned og kørte væk med det til forsendelse. Der var, så vidt min moder erindrer, 3 mand fra firmaet.

Alle ”Kunsthallens” papirer er jo som bekendt væk, ligeledes røg alle min faders gamle papirer og de fleste kunstbøger ud, da de flyttede i et mindre hus i 2002.

Dette er i korte træk alt, hvad jeg har fået fortalt, og har videregivet til Kulturværdiudvalget.

Polemikken bagefter, om hvem der burde have vidst hvad ang. et udførselsforbud, har jeg jo ingen kompetence til at kommentere på, udover at jeg da har fuld tillid til Kulturværdiudvalget og Kammeradvokaten desangående.

Håber dette kan hjælpe...

De venligste hilsner

XXX
Navnet udeladt

---

21. marts 2012

Kære XXX
Navnet udeladt

Tak for dit venlige svar.

Jeg tror fortsat ikke på, at Jens Thygesen har haft noget med udførslen at gøre.
Ifølge loven er det ejeren, som er pligtig til at søge om udførsel. Det er også Sotheby’s
pligt at kontrollere, at det er ejeren, som udfører. Endvidere er Sotheby’s pligtig til
at undersøge, om der er udførselsforbud mod de malerier, de sender ud af landet.
Da det udførtes til New York i 1997 var ejeren din far, hvilket du også bekræfter.

Jeg forstår ikke, hvad du mener med, at du har fuld tillid til Kulturværdiudvalget og Kammeradvokaten.

Ingen af de to parter har undersøgt noget som helst, deres afgørelser er udelukkende truffet på

baggrund af din telefonopringning.

Når du skriver, at du ikke har påstået, at maleriet blev solgt videre inden salget i USA, så stemmer
det ikke overens med Kulturværdiudvalgets Kolding Nielsens påstand, at »Kunsthallen gensælger
maleriet i 1997« (jvf side 17 http://www.kunstnyt.dk/pdf/tuxen.pdf).
Det er en klar oplysning om, at det er Jens Thygesen fra Kunsthallen, som på salgstidspunktet i 1997
ejer maleriet. Den oplysning kan kun komme fra dig. Eller også har Kolding Nielsen og Kammeradvokaten

gættet sig til det. Har de det, så er det en utilgivelig sagsbehandling, de har foretaget.

Jeg synes det er forkasteligt, at Jens Thygesens minde skal plettes på den måde. Jeg har arbejdet

fuldtids i auktionsbranchen i mere end 50 år, skrev i 30 år årbogen »Kunst under hammeren«, og

kendte Jens Thygesen, der betragtedes som en gennemhæderlig person. Ingen i branchen tror et

øjeblik på, at Thygesen ville ødelægge sit navn ved selv, eller bare rådgive andre, at udføre et
maleri ulovligt. Var det kommet frem dengang, kunne han med det samme lukke Kunsthallen.

Du henviser til din mor, at hun erindrede, det var tre mænd fra Kunsthallen, som var hyret til at

forestå videresalget. Hvorfor skulle Kunsthallen gøre det? Det ville være mest naturligt at lade
Sotheby’s ordne det. Det, du har oplyst til Kolding Nielsen er altså ikke egne erindringer, men din
mors. Du skriver, at alle papirer er bortkommet. Men det er dig, din mor, Kammeradvokaten og
Kulturværdiudvalget, som anklager Jens Thygesen, og alle disse parter, som har bevisbyrden.

Jeg vil opfordre dig og din mor til at gennemtænke sagen på ny. Jeg tror, din mor husker forkert.
Sagen er jo forældet, så der er ikke noget at komme efter for jeres vedkommende. Men I kan
redde Jens Thygesens minde.

Til sidst vil jeg spørge, om du har noget imod, at jeg offentliggør vores korrespondance.
Hvis du fortsat vil være anonym, så respekterer jeg det.

Med venlig hilsen

Preben Juul Madsen

---

Kolding 28/4 2012

Kære Preben Juul Madsen

Tak for din mail ang. Tuxen billedet.

Først og fremmest, lad mig slå fast at jeg ikke tvivler på din store kendskab til kunst og kunstverdenen generelt, samt dit kendskab til Thygesen og "Kunsthallen". Jeg har ikke selv personligt mødt hverken Thygesen eller andre fra firmaet Kunsthallen eller Sotheby's for den sags skyld..

Mht hvad "Sotheby's" havde pligt til at undersøge, tvivler jeg heller ikke på hvad du skriver og når jeg skrev til dig at jeg har fuld tillid til Kulturværdiudvalget og Kammeradvokaten er det den samme betragtning, i ved jo i modsætning til mig alt om de juridiske aspekter om hvem der skulle vide hvad,- mine tanker gik ikke specifikt på Thygesen i den retning.

Lad mig endnu engang slå fast hvad min "rolle" i det her har været:

Jeg har videregivet de oplysninger min moder har fortalt mig mht at det var min far der købte og solgte billedet på auktion i USA, samt at det var et firma ved navn Kunsthallen der stod for selve transporten af billedet til USA. Jeg er ked af ikke at kunne være til yderligere hjælp, men jeg føler ikke jeg har nogen baggrundskendskab til kunstverdenen eller de nævnte personer/firmaer som gør mig i stand til at udtale mig yderligere mht sandsynligheden/risikoen for at hun husker forkert og det håber jeg du kan respektere. Min mor husker stadig ikke andet end hvad hun oplyste.

Jeg ved ikke om dette har været til nogen hjælp for dig, men du er selvfølgelig velkommen til at offentliggøre vores korrespondance, blot beder jeg dig venligst om fortsat anonymitet.

De venligste hilsner og fortsat god weekend

XXX
Navnet udeladt

Konklusion:

Jeg takker Chr. Houes søn for de to svar.

Det nye i sagen er, at de oplysninger Houes søn telefonisk har videregivet til Kammeradvokaten og Kulturværdiudvalgets formand, Erland Kolding Nielsen, ikke er hans egne erindringer, men hans mors. Jeg vil ikke anklage moderen for at lyve, men jeg føler mig fortsat overbevist om, at det er Chr. Houe, og ham alene, som har udført maleriet. Det er 100 procent ulogisk, at det skulle have været Kunsthallens Jens Thygesen.

Med de nye oplysninger, at det er moderens erindring, og ikke sønnens, som Kulturværdiudvalgets og Kammeradvokatens afgørelse er truffet ud fra, afslører en kolossal slendrian og ligegyldighed i sagsbehandlingen. Både Kammeradvokaten og Kulturværdiudvalgets formand, Erland Kolding Nielsen, har uden nogen form for efterforskning anklaget en afdød person, Jens Thygesen, for at være forbryder, et ord brugt i »dommen«. Det er en kendsgerning, at det var Chr. Houe, der var ejer af maleriet, da det udførtes, og derfor også ham, som var ansvarlig for udførslen, og ham, som ifølge loven skulle søge tilladelse til udførsel.. Ikke Kunsthallens Jens Thygesen.

Jeg anklager advokat Michael Gregers Larsen v/Kammeradvokaten og Kulturværdiudvalgets formand, Erland Kolding Nielsen, for utilstedelig magtmisbrug ved at undlade at efterforske sandheden og udelukkende sagsbehandle ud fra en telefonopringning fra maleriets ejers søn, som det viser sig ikke kender noget til sagen, men har fået sine oplysninger fra moderen.

Jeg anklager endvidere, dybt skuffet, daværende leder af Sotheby's danske afdeling, Hanne Wedell-Wedellsborg, for ikke at have undersøgt, at der var udførselsforbud eller at have ignoreret dette. Det var hendes pligt. Havde hun undersøgt forholdet, var maleriet den dag i dag stadig i Danmark.

Jeg anklager endvidere journalist ved Politiken, Lea Wind-Friis, for 30. april 2011 i Politiken at have viderebragt følgende: »Mysteriet om, hvem står bag ulovligt salg af et stykke dansk kulturarv til USA, er endelig opklaret. 14 år efter salget står det klart, at det var det danske auktionshus Kunsthallen, der førte Lauritz Tuxens historiske maleri ’Man rejser sig fra bordet’ ud af Danmark«. Lea Wind-Friis havde forinden af undertegnede fået oplyst, at det var en direktør i Kolding.

Jeg anklager også Politiken for ikke at have dementeret Lea Wind-Friis' »historie«, selv om avisen har kendskab til, at det ikke er Jens Thygesen, som har udført maleriet.

Det er ikke en afdød person, som har bevisbyrden. Det er ene og alene advokat Michael Gregers Larsen v/Kammeradvokaten og Kulturværdiudvalgets formand, Erland Kolding Nielsen. Og deres bevis består i en telefonopringning fra en person, Houes søn, som ikke kender noget til sagen udover, hvad hans mor har fortalt ham. Skandaløst!

Det er rystende, at den form for sagsbehandling kan forekomme i et demokratisk land. At Erland Kolding Nielsen udover at være direktør for Kulturværdiudvalget også er direktør for Det Kgl. Bibliotek får en til at ryste på hovedet. Uden ringeste form for bevis har denne magtfulde mand erklæret en afdød person, som ikke kan forsvare sig, for at være forbryder.

Kolding Nielsen synes ikke at være i besiddelse af nogen som helst medfølelse, empati, over for andre. Og jeg føler mig overbevist om, at han ikke ændrer sig en tøddel, og ikke på noget tidspunkt har tænkt sig at reagere.

Læs her sagen udførligt beskrevet

Preben Juul Madsen
Kunstnyt.dk
30. april 2012