Skandalerne fortsætter
hos Sundstrøm i Herlev


Lauritz.com Herlev: "Landskabsparti med Thingvallasøen af ubekendt kunstner".


Bagsiden af maleriet er så talentløst fotograferet, at navnet er delvist dækket af snoren. Men trods denne amatøragtige
gengivelse er navnet til at tyde. Men måske er det med vilje, det er tildækket. Kan det tænkes, at Lauritz.com hele
tiden har kendt malerens navn og ved at dække navnet til kunne købe det billigt til sig selv? Vurderingen på 800 kr.
er i sig selv, uden at kende maleren, en helt skæv vurdering. Kvaliteten er tydelig for enhver kunstkender.


Når hammerslaget bliver 14.000 kr. mod en vurdering på kun 800 kr., skyldes det selvfølgelig, at nogen
ved, hvem maleren er. Malemåden og motivet er typisk for maleren. Det samme er signaturen. Maleren er
ikke bare kendt, han er pioner og berømt for sit banebrydende virke inden for moderne kunst et bestemt sted.
Han er repræsenteret på flere museer og har utallige udstillinger bag sig, bl.a. på Charlottenborg. Og er med i Weilbach.

For få år siden fik Bruun Rasmussen 165.000 kr. for et tilsvarende maleri.

Fotos: Lauritz.com
Kunstnyt.dk
24. juni 2014